Sandt eller falskt?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2017
  • Opdateret: 28 jul. 2018
  • Status: Færdig
Kan du stole på dit eget sind?

//Fiktion.

5Likes
43Kommentarer
8190Visninger
AA

42. Er der noget, du ikke har ødelagt? like at all

Kl. 22:34, fredag, d. 1. september, 2017.

 

Fordi jeg har bare absolut intet andet, bedre at tage mig til en fredag aften, end at sidde her og ramble. Og så selvfølgelig skrive med hvad, fire forskellige fyre??? in desperate need of validation much???? lmaoooo kill me

I swear, jeg ikke var sådan her før 

Jeg var ikke en fucked lille taberunge

 

At spise er stadigvæk svært as fuck. Jeg ved seriøst ikke, hvad der foregår, fordi normalt ville jeg være broken down by now og bare "lmao lets binge idc lol i hate myself either way", men nu synes jeg det er svært bare at nå op på 1200?? Eller, ikke svært, det er easy as fuck, men jeg vil bare ikke?? min vægt har stået stille i to dage, og det lyder ikke af meget, men det er det, for jeg vejer mig 87 gange om dagen nærmest, og når den bliver ved med at stå på det samme skodnummer, om jeg har spist eller ej..... i'm losing my fucking shit. Og normalt ville jeg være klog, og være all.... well, just gonna eat a bit more than usual, spice it up til 2000+ kalorier i en enkelt dag eller to, for at sætte gang i stofskiftet igen, men nOOOPE, not happening. og ved ikke engang hvorfor???
Jeg måtte sådan bare gentage hundrede gange, at det var okay, at spise lidt slik i dag, fordi det er fredag, og det var kun 100 kcal, det er ingenting, altså i need 2 chill, men det var bare stadigvæk svært og urgh, jeg er bare så træt af at købe ind baseret på kalorieindholdet og ikke på, hvad jeg kan lide??? will i ever stop being like this??? will i ever stop drinking zero calorie soda to suppress my hunger??? is recovery even a thing???? is it real???? urgh 

 

jeg ved ikke om de her newly discovered eating,,, issues, har noget med recent events at gøre??? probably do, men jeg har svært ved at linke dem

jeg er sådan 40% sikker på, at alt det her worsening er din skyld 

men også kun 40%. 

 

Men jeg kan fortælle dig, hvad der ER din skyld. Udover the obvious facts, selvfølgelig. Urgh. 

Det er din skyld, at jeg er paranoid. 

For et år siden, ville jeg ikke have haft NOGEN problemer med at drikke mig pattestiv alene i et fremmed land. Ikke så stiv med det samme, men like, tage i byen, dance around, i wouldn't really be bothered. Nu terrifier tanken mig fuldkommen. I would never. Could never. 

Jeg kan ikke engang gå på gaden mere, uden at være oddly suspicious igen. Som om alle kigger på mig. Som om alle dømmer mig. Som om alle synes, at jeg er fed, grim, klam. Som om alle gør grin med mig. Og jeg ved, jeg ved, jeg ved, at det er noget, der foregår i mit hoved, men jeg kan bare ikke ryste det af mig.

Jeg prøver at lade som ingenting. Det gør jeg virkelig. Jeg prøver at stille op med samme bitchy attitude, når jeg går rundt som altid, så jeg virker så selvsikker, som overhovedet muligt, men i virkeligheden crumbler jeg bare indeni. Ham der kiggede på mig en ekstra gang. Hvorfor? Ser han noget, jeg ikke ser? Passer jeg ikke ind? 

Jeg er så inderligt fucking træt af mig selv. 

 

Og ved du hvad der også er din skyld? 

Jeg kan ikke finde ro i kroppen. Du er en fucking luder, der har taget det fra mig, og jeg fucking hader dig for det.

Du tog så meget fra mig, men fucking behøvede du, at tage mine nyfundne behandlingsstrategier fra mig? 

Det er så fucking uretfærdigt. 

Jeg var slet ikke klar over, hvor slemt det stod til, indtil en nat, hvor jeg ikke kunne sove. 

Jeg prøvede at lave vejrtrækningsøvelser kombineret med spænd-slap-af, og ved du, hvad der skete? 

Jeg røg straight into fucking flashbacks og depression og kvælende guilt og bare,,, lort. Der gik vitterligt ikke mere, end nogle minutter, før jeg bare blev slået tilbage i alle minderne, og jeg kunne ikke få dig ud af hovedet. Og det gjorde mit søvnproblem one hell of a lot worse, fordi før kunne jeg bare ikke sove for whatever reason, men nu var hele min krop i "i wanna fucking die"-flashbacks mode, hvilket gjorde det en hel del fucking sværere, fordi jeg bare havde lyst til at slå, skrige og græde. 

Og jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke kan leve de øvelser mere? 

De har ingen fucking connection til dig? 

Sure, jeg brugte dem, den dag... men det var ikke sammen med dig. Jeg stod ude foran en restaurant med din buddy, alene. 

Han stod bag mig og holdt om mig. Ret stramt egentlig, og jeg var slight i panic mode, fordi ??? lmaoooo. 

Jeg sagde til mig selv, det var fint nok, nothing would happen, men inden jeg vidste af det, var det bare hands all over, og jeg vred mig fri og var all,,,, "øhm ja, hej, du er virkelig sød, men this is not gon' happen fordi i feel like death, og i just can't, så hvis du lige vil undskylde mig, im gonna sit on the fucking ground og læse min kriseplan, okæ my mate". Jeg tror han forsøgte en gang til, og jeg var all chill out bucko, not happening, og så satte jeg mig på jorden, og jeg læste min kriseplan, som den fucking taber jeg var, og everything was truly horrible, og jeg følte mig bare så fucking stupid, fordi han var egentlig ret sød, og... yeah. Og egentlig ville jeg måske gerne, men jeg chickened out, og jeg turde ikke, og jeg blev angst, og jeg fik det dårligt, og alt var terrible, så jeg var nødt til at back the fuck out før det ville blive even worse. 

Jeg fucking hader mig selv. 

Og jeg ved ikke helt, om det er fordi jeg brugte vejrtrækningsteknikkerne der, til at prøve at calm down efter mit upcomming angstanfald, og der er derfor jeg bare simply can't bruge dem nu, fordi det bare throwbacker til den aften, eller hvad fuck der sker, men det er annoying as hell, og jeg er træt af det.

I want to be able to fucking breathe again. 

De øvelser plejede faktisk at hjælpe rigtig godt, når jeg ikke kunne sove.

Og du har ødelagt det fucking hele for mig.

Jeg er stadigvæk fucking terrified, når jeg sidder ved siden af drenge/mænd i toget, eller når jeg ser en gruppe af unge fyre??? og jeg vil ikke have det sådan. Jeg er fucking træt af det. 

 

Du har bare ødelagt alting. 

Fucking alting. 

Og how come, der stadigvæk ikke er nogen, der fatter, at jeg ikke er okay. 

Hvorfor er der ikke nogen, der tager fat i mig, og siger "how are you holding up"? 

Der er faktisk en del, der godt ved, jeg ikke har det pissenice. Så hvorfor er der ingen, der spørger? Hvorfor er der ingen, der holder lidt øje med mig? 

Jeg kommer ikke til at tage fat i nogen og sige "i dag er en dårlig dag". 

Jeg har ikke overskud til det.

Og jeg gider ikke at gå alle på nerverne.

For alle er sikkert træt af mit drama og træt af mit bullshit. 

Træt af mig.

Men fuck, hvor ville jeg ønske, at der bare var nogen, der fucking gad trække mig ind i et knus, og nægte at give slip, før det hele føltes lidt mindre overvældende, og love mig, at alting nok skulle blive godt igen, og det ikke er min skyld, og at jeg har al ret i verden til at have det sådan her, og at de elsker mig regardless, og at jeg nok skal blive bare sort of normal i hovedet igen. 

Any takers? 

Fucking abort me, seriøst.

Jeg er så træt af mig selv og mit liv. 

Jeg er træt af mit bullshit.

Jeg er træt af, at jeg ikke bare kan sige fuck it. 

Jeg er træt af, at jeg ikke bare kan leve i nuet.

Jeg er træt af, at angst hele tiden stopper mig, og hele tiden fucker alt op. 

Og folk siger altid "bare sig fuck it, det er ikke så slemt". 

Men hvordan? Hvordan? 

Det føles som om noget fysisk holder mig fucking tilbage. 

River mig i håndleddet, smadrer mig direkte ned i jorden, og efterlader mig med en fucking hjernerystelse.

Hvordan stopper jeg det? 

Hvordan bliver jeg normal? 

No fucking amount af medicin eller alkohol eller tryghed eller noget som fucking helst, har kunnet bryde den her cirkel, så hvordan fuck? 

Er livet overhovedet for en som mig? 

Får jeg nogensinde et rigtigt liv? 

Eller skal jeg bare blive ved med at være fucking fanget i det her angstfængsel, doomed til at søge validering hos folk, der hundrede procent ultimately will crush my entire being, fordi de in fact, don't give a fuck about me? 

Jeg. Hader. Mig. Selv.

Og du har fået mig til at hade mig selv even more.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...