Eva Celest Ruben: Muggler født

Hvem ville havde troet mig, når jeg fortalte dem det jeg oplevende da jeg var yngre. Det som førte mig til at kæmpe i Hogwartskrigen. Jeg ville aldrig selv havde troet det, og måske var det fordi jeg vidste at jeg var ’almindelig’. Den historie som jeg vil fortælle startede med et brev som en ugle kom med til min 11 års fødselsdag. I kender alle historierne, I har alle oplevet de mystiske ting som er sket omkring en men som vi bare slog hen. Selv jeg slog det hen. Men det er fordi jeg er muggler. Men denne historie er min og den er måske ikke lige så spændende som Harrys, men som muggler mellem fuldblod og halvblods magikere er et meget anderledes liv. Men dette er mit eventyr gennem et magisk univers som ændre hele mit liv. Hogwarts var et sted, hvor jeg mødte venner. Et sted, hvor jeg lod magien være en del af min hverdag. Dette er min historie om en muggler født.

Konkurrencebidrag: Battle of the Fandoms,
Fandom: Harry Potter universet
Mange af personerne får en rolle i novellaen

4Likes
14Kommentarer
1654Visninger
AA

20. Kapitel 19

Jeg så på Dumbledore som han holdte inde. Hans blik var tåget og besad en tristhed som ikke var til at gennemskue.

’’Eva, lov mig at du holder dig fra dem. Der er sandheder som ikke burde findes og sandheder som aldrig skulle have været sande. Forstår du?’’ Jeg nikkede, men det afholdte mig ikke i at jeg følte at jeg skulle finde min far, for hvorfor fandt han mig ikke, hvorfor forrådte han min mor?

’’Jeg håber virkelig at jeg kan stole på dig, Eva. Men nok om det, Quidditch-sæsonen er så småt ved at begynde, har du hørt om det fra de andre?’’ Jeg rystede lidt på hovedet.

’’Ikke rigtigt, hvad går Quidditch ud på?’’ Dumbledore smilte og sætte sig til rette. Han glædende sig tydeligt til at fortælle hvad Quidditch gik ud på. Og jeg endte med at være på Dumbledores kontor i omkring 2 timere mere end det der var planlagt.

 

Jeg gik træt ned ad gangen, jeg havde næsten fået fortalt hele Quidditch historien. Jeg rynkede let på næsen som jeg gik mod Slytherins opholdsstue. Klokken var mange og der var ingen på gangen. Alle var gået tilbage til deres opholdsstue og endte hyggede sig eller var allerede gået i seng. Og det ville jeg også. Jeg havde bare ikke forventet at se Luna stå sammen med en anden pige fra Slytherin. Det var tydeligt at Slytherin pigen pegende hendes tryllestav mod Luna truende. Jeg skyndte mig derhen og stillede mig foran Luna.

’’Eva Celest Ruben, gider du at flytte dig. Jeg har lige noget jeg skal snakke med Luna om.’’ Jeg så bare roligt på hende, som hendes tryllestav var rette mod mig.

’’Det ligner ikke at du ville snakke. Så jeg vil anbefale at du går før jeg får fat i en af lærerne.’’ Hun kiggede ondt på mig og tog tryllestaven ned.

’’Så må jeg vel bare finde Luna en anden gang, og du, Eva, må jeg hellere også snakke med.’’ Med det forsvandt hun hen ad gangen i retningen af Slytherins opholdsstue.

’’Var det nu klogt?’’ Luna så på mig og smilte lidt.

’’Ingen af os er så kloge at vi undgår sådan noget, er vi?’’ Luna smilte og grinte lidt.

’’Det er vi vel ikke.’’

 

Jeg gik sammen med Luna hen ad gangen, vi havde ikke snakket sammen siden jeg havde stoppet Slytherin pigen. Jeg så ud og så at månen var ved at være højt oppe, men det betød ikke at klokken var alt for mange. For månederne var gået og det var allerede november. Jeg havde nu gået på troldmandsskolen Hogwarts i omkring 2 måneder, og holdt det at jeg var muggler skjult.

’’Hvad tænker du på?’’ Luna havde stoppet og så på mig som hun havde spurgt.

’’Jeg ved ikke om jeg skulle være her?’’ Luna kiggede væk fra mig og ud mod månen.

’’Der er aldrig ét sted som man skulle være, men valget om man er der er ens egen.’’ Luna kiggede tilbage på mig og smilte.

’’Men det var ikke du tænkte på var det vel? Hvad er det virkeligt der fortvivler dine tanker?’’ Jeg så på Luna og sukkede, jeg kunne jo godt fortælle hende om min søgen, det havde jo ikke helt noget at gøre med at jeg var muggler.

’’Jeg leder efter min far…’’ Luna nikkede, og så roligt på mig. Jeg sukkede og begyndte at fortælle.

’’Min far er måske i Azkaban, og jeg vil finde ud af hvem han er og hvorfor han aldrig fandt mig.’’ Luna så roligt på mig og nikkede, på et eller andet punkt forstod hun mig.

’’Hvad vil du gøre når du finder ham?’’ Jeg så kort på hende før jeg også kiggede mod månen.

’’Det ved jeg ikke endnu, men hvis du ikke har noget imod det vil jeg gerne have din hjælp.’’ Vi kiggede på hinanden og Luna nikkede.

’’Jeg er altid klar til at hjælpe dig.’’ Jeg smilte til hende og sammen kiggede vi mod månen.

 

Jeg mødtes med Luna igen efter morgenmaden i Storsalen for at vi kunne beslutte os til hvad vi skulle gøre. Det var klart at vi ikke bare kunne begive os mod Azkaban uden en plan. Men det var ikke det eneste som var på Lunas hjerne. Det var tydeligt på hende at Quidditch-sæsonen var begyndt og det gjorder hende spændt og endnu mere utilregnelig end før.

’’Har du nogle idéer til hvordan vi kommer til Azkaban?’’ Luna så op på mig, men det så ikke ud til at der var helt nogle hjemme.

’’Luna… Luna…’’ Hun rystede hurtigt hendes hovedet og samlede hendes flyelske tanker.

’’Jeg er tilstede!’’ Jerg smilte kort til hende og hun smilte tilbage, det var klart at hun ikke helt var tilstede endnu.

’’Vi kunne forbande nogen?’’ Jeg sagde det mest for sjov, for jeg vidste godt at det ikke ville ende godt hvis vi gjorder det.

’’hmm, det er en god idé…’’ Det var tydeligt at Luna igen ikke var tilstede.

’’Hørte du overhovedet efter?’’ Luna kiggede på mig og tænkte så. Hun rystede efter noget tid på hovedet.

’’åhh Eva, det må du undskylde, jeg ved det er vigtigt for dig, men Quidditch begynder jo snart og jeg glæder mig sådan til når Gryffindor skal spille.’’

’’Hepper man normal ikke på sit eget kollegium?’’ Luna så blot på mig og løftede skuldrene.

’’Er det nu også vigtigt at man hepper på sit kollegium i Quidditch? Det var jeg aldrig gjort, men det kan altid prøves hvis det bliver nødvendigt.’’ Jeg kunne ikke holde mit smilt tilbage, jeg have vænnet mig til Luna, men hun formående altid at få mig til at smile.

 

’’Hvorfor er det du hepper på Gryffindor? Er der nogen gode spillere eller…?’’       

’’Har du ikke hørt det? Harry skal spille for Gryffindor!’’

’’Nej det vidste jeg ikke. Hvem skal de spille mod?’’ Luna så lidt opgivende på mig.

’’Kampen er lørdag og du har slet ikke opfanget noget?! Det er Gryffindor mod Slytherin. Du hepper vel på Slytherin?’’ Jeg så med store øjne på hende. Jeg havde ikke rigtig hørt efter når nogle snakkede i opholdsstuen, og da selv ikke pigerne.

’’Jeg ved ikke rigtig om jeg overhovedet skal med og se kampen…’’ Luna så anklagende på mig.

’’Jeg skal nok komme og hente dig, også slæber jeg dig med, om du så vil eller ej.’’ Hun smilede drilsk som hun prikkede let til mig.

’’For vi skal jo heppe på Harry!’’ Luna smilte stort og jeg smilte med.

’’Så må jeg nok hellere tage med og se kampen.’’ Jeg grinte som Luna næsten hoppede op af glæde.

’’Jep, jeg glæder mig.’’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...