Tertio (omskrevet)

(Omskrivning af Tertio fra 2014)
Mayas liv lader til at være stabilt - altså, indtil hendes kæreste Nathaniel bliver fundet dødeligt såret 350 kilometer fra deres lejlighed i New York. Den mand, hun deler sit liv med, viser sig at være en helt anden end den, hun først troede, og hun introduceres til en helt ny verden, der våger over vores - en verden fyldt med engle, dæmoner og hemmeligheder. Kan hun og Nathaniel klare de udfordringer, der følger med dem fra Himlen til Helvede? (Da jeg skriver på Word og bruger automatisk orddeling, vil nogle af ordene blive delt mærkelige steder. Jeg prøver at finde dem, men nogle slipper igennem kontrol. Bær over med mig <3)

4Likes
3Kommentarer
1569Visninger
AA

6. Kapitel 5 (EXP)

Jeg har grædt ud. Der er ikke én tåre tilbage. Jeg ligger på sengen og ser ned i min pude. Jeg er ikke sikker på, hvor længe jeg har ligget sådan, men jeg vil ikke lave andet lige nu. Jeg vil være mig. Være alene. Helt alene…
   Hvad ville mine forældre ikke sige, hvis jeg flyttede hjem igen. At de havde ret? At Nathaniel virkelig var et dårligt valg?
   Jeg føler mig helt tom. Jeg er ikke afhængig af Nathan. Men jeg elsker ham. Og tanken om at miste ham piner den inderste del af min sjæl.
   Jeg hører døren gå op, men gør ikke noget. Jeg bliver liggende, indtil jeg mærker Nathans vægt ved min side. Jeg lægger en arm om mig. Det blide pres mod min krop er på én eller anden måde beroligende. Han kysser mit baghoved og knuger mig ind til sig. Siger intet. Gør intet.
   ”Maya,” hvisker han efter et godt stykke tid. ”Er du vågen?”
   Jeg tøver lidt. ”Nej,” svarer jeg så.
   Han kysser mig på håret. ”Maya, jeg er nød til at tale med dig.”
   Jeg skæver hen til vækkeuret på sengebordet og rynker på næsen. Klokken er 6:52 am, og jeg har knap lukket et øje.
   Forsigtigt vender jeg mig om og ser på ham. Noget vrider sig i mit bryst, da jeg møder hans sølv-grå blik. Hans øjenvipper er lange, hans læber er mørke og hans skægstubbe markerer hans kindben. Han er sexet her i mørket, men frygten for at miste ham giver mig lyst til at skubbe ham væk.
   ”Hvis…” Han tager min hånd og fletter vores fingre sammen. ”Hvis jeg tager til Helvede… Hvis jeg tager til roden af alt ondt for at blive der resten af mit liv… vil du så tage med mig?”
   Et øjeblik ser jeg bare på ham. Jeg har lyst til at skrige, råbe og slå, samtidig med at jeg vil krybe ind i hans favn og aldrig give slip. ”Ja,” hvisker jeg.
   ”Er du sikker?” spørger han alvorligt. ”Det er ikke et rart sted. Og jeg ville ikke bringe min værste fjende derhen, så…”
   Jeg holder en finger for hans læber, så han holder op med at tale. ”Hvis jeg tog med dig… Kan jeg så nogensinde komme tilbage hertil?”
   Han puster og ryster forsigtigt på hovedet. ”Nej. Lucifer tillader ikke, at mennesker forlader Helvede.”
   Mens han gnider min arm, føler jeg mig underlig kold. ”Aldrig mere se min familie? Eller mine venner?”
   Han synker. ”Nej.”
   Jeg er nød til at lukke øjnene. Det er ikke kun Nathaniel, der står ved en skillevej. Skal? Skal ikke?
   Han kysser mig på panden. ”Vil du sove på det?”
   Jeg fnyser. ”Hvordan skal jeg kunne sove nu?” Jeg tager fat om hans arm og knuger den ind til mig – delvist fordi jeg ved, at denne position er ubehagelig for ham. Hans kølige hud giver mig en mærkværdig ro.
   ”Jeg har 7,5 timer endnu.”
   Jeg nikker. ”Mh…” Jeg aer hans pandehår. ”Fortæl mig… Hvad nu, hvis du tager til himlen?”
   ”Engle er Vorherres tjenere. De sørger for, at dæmonerne fra Helvede ikke opfører sig alt for slemt. Den eneste følelse, de har lov at have, er moral.”
   Det lyder da ikke rigtigt? ”Ingen kærlighed? Ingen vrede?”
   Nathaniel ryster endnu engang på hovedet. ”Nej, intet.”
   Jeg stikker underlæben ud. ”Det lyder ikke som et liv.”
   ”Det er det heller ikke,” svarer Nathaniel. ”Det er der bare.”
   ”Og hvis du tager til Helvede?” Selvom frygten for svaret giver mig en knude i maven, stiller jeg alligevel spørgsmålet.
   Han flytter på sig og ser ud i det dunkle soveværelse. ”Så skal jeg oplæres til at overtage Lucifers hverv.”
   ”Som… djævlen?” Det er svært at begribe. Men han nikker.
   Jeg lægger mig om på ryggen og holder hænderne for mine øjne. ”Fuck Nathan…”
   ”Maya, jeg…”
   ”Vidste du, det her ville ske?”
   Han er stille lidt. ”Jeg lavede en aftale med Vorherre. Hvert tiende år skulle nogen bede for mig. Som bevis på, at jeg havde en grund til at blive på Jorden.”
   Jeg sukker dybt. ”Hvorfor valgte du så mig af alle mennesker? Du ved godt, jeg ikke er særlig religiøs.”
   Hans fingre stryger min arm. Jeg fjerner mine hænder og ser på ham. Han har en bohemiatatove-ring på sin venstre skulder. ”Jeg valgte dig ikke. Man vælger ikke hvem man forelsker sig i.”
   Jeg ser lidt ned. ”Er du… forelsket i mig?”
   Han smiler skævt. ”Selvfølgelig. Hvorfor lyder du så overrasket?”
   Jeg trækker på skulderen. ”Det er… anderledes end at sige ”jeg elsker dig”.”
   ”Godt anderledes?”
   Jeg himler med øjnene og smiler mildt. ”Ja, godt anderledes.”
   Vi ligger og kigger hinanden i øjnene for en stund. Han rækker ud og stryger mit lår. ”Undskyld jeg stak af før.”
   Jeg læner mig frem mod ham og kysser ham. ”Undskyld jeg blev sur.”
   Han piller lidt ved kanten af mine natshorts. Hans kinder er en smule røde. Han er ikke god til at være direkte – heldigvis er han sød nok til at gøre op for det. Jeg kysser ham igen og lægger min hånd på hans. Jeg fører den ned i mine shorts, så han kan mærke mine underbukser. Han sukker. Min anden hånd glider op under hans trøje.
   Forsigtigt tager han fat om mit lår og trækker det op mod hans hofte. Han læner sig ind over mig. Jeg trækker hans trøje af. Hans tunge er varm i min mund. Han kysser mig på halsen. Med sin ene hånd fumler han lidt med min BH. Der går nogle sekunder. Så ler jeg og lægger en hånd på hans hoved. ”Går det?”
   Han sætter sig op. ”Har du en Rubiks terning på ryggen?”
   Jeg sætter mig op og skubber ham ned i sengen. Jeg sparker mine bukser af og åbner hans. Han synker og rykker opstemt på sig. ”Du behøver ikke hvis…” Jeg afbryder hans mumlen ved at trække min trøje af. Han udstøder en sælsom brummen – den er nu ret kær. 
   Jeg smiler til ham og puster et hår væk fra ansigtet. Han er stiv og ser ærligt talt en smule fortumlet ud. Jeg rækker ud efter hans sengebord og åbner skuffen. Jeg trækker en lille plasticpakke op og hiver hans boksershorts ned.
   Jeg holder øjenkontakt med ham, mens jeg giver ham kondomet på. Han rykker lidt på sig, hans blik flakker og hans hoved er rødt.
   ”Såh? Hvad har du lyst til?” spørger jeg lavt.
   ”Øhm… Øh… Øeh…”
   Jeg fjerner mine underbukser og rykker lidt frem. Han sætter sig lidt op med hjælp fra albuerne, så han kan kysse mig.
   Jeg sukker dybt, da vi smelter sammen. Jeg lægger armene om hans hals og vrider mig lidt. Han trækker vejret tungt og suger på min hals, mens han bevæger sit underliv efter bedste evne. Hans ene hånd finder mit bryst, og hans fingre smutter ind under BH’en.
   Da jeg laver et lille vrik, bliver Nathaniel aggressiv. Han griber fat om mig og vælter mig omkuld. Han sætter farten op. Jeg lægger hovedet bagover og tager en dyb indånding. Han rammer et godt sted, og jeg spjætter instinktivt. ”Gør det igen!” Han gentager det. Jeg vikler benene om ham og stønner. Han kysser mig mellem mine bryster. Min kavalergang er ikke noget at prale af, men jeg tror, Nathan kan lide den.
   Vi mosler rundt i sengen i et stykke tid. Så vrider Nathaniel sig og udbryder et højt støn. Et øje-blik hviler han forpustet sin pande mod min. Han er stille, indtil jeg gnider hans ben med mit. ”Bare lidt mere,” hvisker jeg i hans øre. ”Jeg er der næsten skat…”
   ”Mh… Øjeblik,” mumler han. Han samler sig og begynder så igen. Han kysser mig på munden. Læber skilles, og tunger mødes.
   Jeg vrider mig, da en eksplosion løber gennem min krop. Jeg gisper og stønner og jamrer et øjeblik, indtil orgasmen lægger sig. Nathaniel stopper og trækker sig ud.
   Han kryber ind til mig og trækker vejret tungt for en stund. Han kysser mig på skulderen.
   ”Går du i bad?” spørger jeg lavmælt.
   Han klynker. ”Jeg er så træt…”
   Jeg ler mildt og stryger hans hår. ”Hvad er klokken?”
   Han skæver hen mod uret og udstøder en klagende lyd. ”7:20.”
   Et suk forlader mine læber. Jeg rækker om bag min ryg og åbner BH’en med én hånd. Nathaniel ser undrende på den, da jeg kaster den tværs gennem lokalet. Jeg ruller med skuldrene og trækker dynen om mig.
   ”Hvordan kan du gøre det?” spørger han beundrende.
   ”Magi,” svarer jeg kort for hovedet.
   Han ler. Tager min hånd. Kysser den… ”Maya…”
   ”Mh?”
   Han er stille lidt. Han gaber og aer min hånd. ”Ikke noget. Prøv at få sovet lidt.” Med de ord rejser han sig op. Jeg er på vej til drømmeland, før han er ude af døren.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...