The newest Morgenstern ✖ Mortal instruments & One Direction

Mia Montez og hendes bedste ven Harry Styles skulle have en helt normal bytur, men alt blev forandret, da Mia og Harry så noget, andre normalt ikke kunne se. På gaden blev der udført et mord af mennesker på deres egen alder.
Mia Montez er bortadopteret, hun ved slet ikke, at hendes biologiske far, er Jason Morgenstar. Morgenstar er blot et dæknavn, så han ikke bliver sammenlignet med sin bror, Valentine Morgenstern. Mia er en skyggejæger, hvilket Harry også er. // med i 'Battle of the Fandoms' - konkurrencen // crossover mellem One Direction og Mortal instruments (efter filmen)

11Likes
6Kommentarer
1374Visninger
AA

4. 3 ✖ Vi er sikkert på et sindssygehospital

 

”Mia?” jeg kunne høre Harrys stemme, men det var som om, den var langt væk. Jeg stod og kiggede på Simon og var helt væk i hans grønne øjne.

Clary var løbet afsted, fordi hun skulle ind til hendes mor, som lå på hospitalet. Hun ville gerne fortælle mere om det, men hun måtte løbe, og det var også i orden. Clary havde sendt nogle blikke til Simon og Jace, hvad de betød, vidste jeg ikke.

”Mia,” Harrys stemme trang denne gang igennem, og jeg fjernede mit blik fra Simon og kiggede på Harry i stedet for. ”Jace vil fortælle, hvad det var præcist vi så,”

”Vi så, at de slog de to fyre ihjel,” sagde jeg og kiggede hen på Jace, som næsten så helt opgivende ud. Næ, sådan har han hele tiden set ud i ansigtet, lige siden vi stod og snakkede ude foran klubben.

”Hør hvad han har at sige, for det er ikke, som I tror,” kom det fra Simon, og da han havde sagt det, var jeg næsten overbevist. Jeg vidste ikke, hvordan han gjorde det, men der var noget over Simon, som jeg godt kunne lide.

”Kan han virkelig fortælle, hvorfor vi skulle syntes, at det er helt i orden, at han og hans venner bare slår folk ihjel på åben gade?” spurgte Harry om. Han lød helt frustreret, hvilket jeg forstod, for jeg ville have lydt lige sådan. Der var noget galt med dem alle sammen. Det kunne være, dette her var et sindssygehospital? Men det kunne heller ikke passe, for der var ikke kommet nogen læger hen til os, så det kunne det ikke være.

”Altså der er en forklaring, men det kræver, at I lytter godt efter, og forstår alt,” sagde Jace. Han fortrak stadig ikke en mine, da han sagde det, eller da han tog hånden gennem sit hår. Han så virkelig godt ud.

”Izzy, du kan da…-” lød en anden stemme, hvorefter han afbrød sig selv.

”Alec…-” stemmerne havde jeg hørt tidligere på aftenen, og da jeg vendte mig rundt, så jeg præcis de personer, som havde hjulpet Jace og Clary.

Jeg hørte dem begge to sukke, som om de gjorde det i kor. Det lød så meget højere, da de gjorde det på samme tid. Allerede foran klubben kunne jeg sagtens fornemme, at de ikke brød sig om os, men det var vel fordi, vi kunne se dem begå mord. Ingen kunne lide nogen, der havde busted en i at gøre noget ulovligt. Jeg kunne ikke bebrejde dem, for jeg brød mig heller ikke om dem; de slog jo de fyre ihjel.

”Det var vel Clarys idé,” gættede fyren, som måtte være Alec, men hende den anden måtte være Izzy, som de kaldte hende.

”Tag det nu roligt, Alec,” sagde Izzy, som havde al hendes opmærksomhed på Harry. Jeg kunne nemt se, hvordan hun tjekkede ham ud, men jeg havde ikke noget i mod det. Harry var en meget tiltrækkende fyr, og ovenikøbet skide sød mod de fleste mennesker.

Det var lige før, jeg ville slå mig selv i panden, da jeg kom i tanke om de blikke, jeg havde sendt Simon. De måtte have set lige sådan ud, som Izzys gjorde, hvis ikke værre.

”Alec, du ved jo selv, hvordan det var med Clary,” startede Jace og rejste sig op fra sofaen og gik hen i mod ham. "Hun så os også slå en dæmon ihjel inde på den selvsamme klub, mens de her så det udenfor, der må være noget, de ikke ved, siden de så sådan ud i hovedet,”

”eller også…-”

”Vent hvad? Opdagede de det på samme måde som Clary? Det må have været forfærdeligt!” udbrød Simon og gik hen mod Jace og Alec.

”Bland dig uden om Simon, du er blot en mundan,” og da Alec sagde det, kiggede jeg fra ham til Simon. Hvad var en mundan? Var det folk, der så skide godt ud, som Simon?

”Og alligevel er jeg kommet ind i denne magiske verden sammen med jer. Det er ligeså underligt for mig, som det er for dig, slap dog lige lidt af,” sagde Simon og gik væk fra dem. Han kom hen til mig, og al min opmærksomhed var på ham. Jeg kunne slet ikke høre, hvad Jace og Alec snakkede om.

”Hvad er en mundan?” spurgte jeg og lod min hånd ligge på hans overarm og lod den glide ned af hans arm. Jeg prøvede at berolige ham, så han ikke var så vred, som han var et sekund siden på Alec.

”Det er sådan en som mig,” mumlede han. ”Jeg kunne forstå, at I kunne se dem slå en dæmon ihjel, hvilket jeg ikke kan, fordi jeg er en mundan, et helt almindeligt menneske,” forklarede han.

”Hvis jeg ikke er en mundan, hvad er jeg så?”

”Du er som alle de andre, der er her på instituttet,” sagde han. ”En skyggejæger,”

”Hvad var dit navn?” Izzy kom hen til Simon og jeg.

”Mia,”

”Mia,” hun sagde mit navn lidt lige som, hun smagte på det, hvorefter hun kiggede på mig, som om hun også ville vide mit efternavn, så jeg fortalte hende det.

”Montez,” sagde jeg.

”Mia Montez?” lød det fra Jace og Alec, da de sagde det i munden på hinanden.

”Jeg kender ikke nogen Montez,” sagde Alec så.

”Heller ikke jeg,” Jace så forvirret på Alec, som så lige så forvirret på mig og Izzy.

”Jeg er blevet adopteret, så jeg hed ikke Montez, da jeg var lille,”

”Hvad hed du der?” spurgte Alec og var pludselig meget interesseret i mig. ”Og hvad med dig mand? Hedder du også Montez?” Han kiggede på Harry, som ikke havde sagt noget i længere tid, og som flyttede sit blik fra mig og hen til Alec.

”Næ nej, jeg hedder Styles til efternavn,” han lænede sig tilbage med armene over kors. Harry havde fået lidt mere alkohol end jeg havde, for han kunne sagtens more sig, selvom Clary og Jace observerede os.

”Hvad er der med ham?” hviskede Izzy til mig.

”Han har drukket,” sagde jeg til hende, hvilket fik hende til at smile. ”Jeg kunne ikke drikke, fordi jeg hele tiden så Clary og Jace kigge på os, men det irriterede ikke Harry fra at more sig,”

”Jeg kan nok godt finde ud af, hvad du hed,” og med det sagt, var Jace hurtigt væk. Jeg vidste ikke, hvor han gik hen, for jeg kendte ikke stedet, men det måtte være det her de kaldte instituttet. Alec fulgte efter, så jeg stod tilbage med Simon og Izzy, mens Harry stadig sad i sofaen, og han lignede en, der var ved at falde i søvn.

”Men hvordan kan vi være sikker på, at de er skyggejægere og ikke en downworlder?” spurgte Simon, og så direkte på Izzy.

”Hvis hun var en vampyr, så ville vi kunne se det på hendes tænder. Og hvis hun var en varulv, ja,” hun tænkte sig om. ”Du siger noget, men hvis hun var varulv, så er jeg sikker på, at hun slet ikke ville være her. Hun ville være ude i skoven, hvor hun ville være væk fra alle hun kunne skade,” jeg forstod ikke noget, der fandtes hverken vampyrer eller varulve.

Jeg var sikker på, at dette her var et sindssygehospital.

”De kunne jo godt være magiker,” tænkte hun sig om. ”Du ved, lige som Magnus,” Jeg så fra Izzy til Simon, som så forvirret ud, hvorefter jeg kiggede tilbage til Izzy. ”Ham vi besøgte, da du blev bortført af vampyrer, og ham der var her og helbredte Alec, eller ville han stadig have lagt for døden,”

”Nåh, ham,” jeg rystede på hovedet og vidste slet, hvordan jeg kunne deltage i samtalen, for den var alt for langt ude. Der var ikke noget det der hed skyggejæger, og jeg var ikke sådan en, og der fandtes heller ikke vampyrer eller varulve.

Jeg gik over til Harry, som hang lidt med hovedet, så jeg skubbede lidt til ham. Han reagerede og satte sig bedre op, og jeg valgte at finde min mobil, så jeg kunne se, hvad klokken efterhånden var ved at blive. Den var ved at blive halv fire, så vi burde faktisk få noget søvn, for jeg var også selv ret træt.

Jeg kunne godt spørge, om de havde et sted vi kunne sove, for jeg havde ikke rigtig lyst til at tage af sted, når Simon var her, hvad nu hvis jeg ikke så ham i morgen, hvis vi tog hjem og kom tilbage. Den risiko havde jeg virkelig ikke lyst til at løbe.

”Jeg tror, det her er et sindssygehospital,” hviskede jeg til Harry, som prøvede at holde sig vågen.

”Det kan ikke passe,” mumlede han.

”Tror du på dæmoner, vampyrer, varulve og skyggejæger hvad end det så er?” spurgte jeg, mens jeg kiggede på Simon og Izzy, som stod og snakkede endnu. De diskuterede sikkert om, hvad vi var, for vi var åbenbart ikke en mundan, som Simon, jeg forstod ikke rigtig noget af det, for det kunne ikke passe. Harry svarede ikke på mit spørgsmål, så jeg vendte mig om, så jeg kunne kigge på ham, og der opdagede jeg, at han var faldet i søvn.

Jeg sukkede og var sikker på, at vi ikke kom hjem, for jeg kunne ikke slæbe på ham hele vejen. Jeg lænede mig tilbage i sofaen og lagde mit hoved på Harrys skulder. Hans hoved lå bagover med munden let åben, så der var ingen tvivl om, at vi ikke ville få liv i ham de næste par timer.

Simon og Izzy stod stadig og snakkede fordele og ulemper ved det hele, og jeg forstod stadig ikke noget. Mens jeg prøvede at komme med en god forklaring, faldt jeg stille og roligt i søvn, mens jeg prøvede at finde hoved og hale i det hele. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...