The newest Morgenstern ✖ Mortal instruments & One Direction

Mia Montez og hendes bedste ven Harry Styles skulle have en helt normal bytur, men alt blev forandret, da Mia og Harry så noget, andre normalt ikke kunne se. På gaden blev der udført et mord af mennesker på deres egen alder.
Mia Montez er bortadopteret, hun ved slet ikke, at hendes biologiske far, er Jason Morgenstar. Morgenstar er blot et dæknavn, så han ikke bliver sammenlignet med sin bror, Valentine Morgenstern. Mia er en skyggejæger, hvilket Harry også er. // med i 'Battle of the Fandoms' - konkurrencen // crossover mellem One Direction og Mortal instruments (efter filmen)

11Likes
6Kommentarer
1370Visninger
AA

2. 1 ✖ Mordet på åben gade

 

Harry og jeg var på vej i byen, hvor vores venner ventede på os. Vi boede sammen i en lille hyggelig lejlighed, og som bedste venner kunne vi sagtens dele en lejlighed. Det havde vi alligevel gjort i godt og vel to år nu.

Vi var en smule forsinket, for vi kunne ikke blive færdig til tiden, og vi skulle have en smule alkohol indenbords, så vi ikke behøvede nær så meget alkohol, som de andre.

Jeg havde taget nogle lyse højtaljede jeans på med små huller op af benene, med nogle sorte stiletter og en gennemsigtig sort croptop, som var over min sorte bh. Harry havde sagt til mig mange gange i løbet af aftenen, at jeg så godt ud, hvilket jeg faktisk troede på. Harry derimod havde sorte stramme jeans på og en hvid T-shirt, vi var totalt modsatte af hinanden, som altid.

Og så havde jeg selvfølgelig også min halskæde på, som var et lille symbol, som jeg ikke rigtig vidste noget af, men jeg havde haft det altid, og min mor havde fortalt, at jeg havde det, da de adopterede mig, så det var fra mine biologiske forældre. 

”Skynd dig nu Mia,” Harry skyndte på mig, fordi han gik så meget hurtigere end mig. Han havde længere ben end mig, og jeg brød mig ikke om at løbe i mine stiletter. Vores venner vidste efterhånden godt, at vi kom for sent, eller vi kom ikke for sent hver eneste gang, kun når vi skulle i byen, ikke hvis vi skulle noget andet.

”Harry din idiot,” sagde jeg. ”Du ved, jeg ikke kan gå hurtigere og de ved godt, at vi kommer,” jeg slog ham på armen, da jeg nåede op til ham. Han var stoppet op, så jeg kunne tage fat i hans arm, og vi gik i et nogen lunde tempo. Vi blev ved med at gå ned af gaden, og stoppede op for rødt lys ved fodgængerovergangen. Jeg kiggede til siderne og så blot biler og mennesker, som altid på sådan en fredag aften. Der var ikke noget usædvanligt, udover at jeg kunne høre nogle lyde, som om der var nogle svær, der blev slået mod hinanden, men det var nok bare min fantasi. Jeg må holde op med at se så mange film.

Jeg rystede på hovedet og gik videre med Harry over vejen, da det blev grønt. Jeg havde måske bare fået lidt for meget at drikke allerede og tænkte på den film, jeg havde set i morges.

”Hvad tænker på du Mia?” spurgte Harry mig om, da vi gik videre. Jeg rystede på hovedet og sendte ham et smil, hvorefter jeg svarede.

”Jeg glæder mig til at feste, det er ved at være længe siden, vi har gjort det med de andre drenge,” sagde jeg. De andre drenge var faktisk Harrys bedste venner, men de var hurtigt blevet mine venner også, og jeg kunne enormt godt lide dem. De var sjove, de havde lige så dårlig humor som mig, og de havde ikke noget i mod, at Harry og jeg boede sammen.

”Det har du ret i, men pas på Mia,” han puffede blidt til mig, selvom han holdte fast i mig. ”Lad vær med at drikke alt for meget. Vi skal også kunne komme hjem uden at ringe til mine forældre,” grinede han, hvilket fik mig til at grine. Sidste gang drak jeg for meget og kunne overhovedet ikke gå lige, det ville tage flere timer at gå hjem i den tilstand jeg var i, så Harry ringede til sin skønne mor Anne.

”Jeg kan ikke love noget, men jeg skal prøve,” sagde jeg blot og gik videre. Jeg kunne stadig høre de lyde fra svær mod hinanden, og de blev højere og højere jo tættere vi kom på klubben vi skulle ind på. ”Du må hellere holde øje med mig,” jeg prøvede at lukke lydende ude, men det var svært.

”Jeg skal nok være ved din side hele aftenen,” jeg sendte ham et smil. Jeg flirtede ikke med ham, selvom der var mange, der troede, at der var noget mellem os, men det var der ikke. Vi vidste begge to, at vi kun var venner; bedste venner. Vi havde været venner så længe, jeg kunne huske, så vi havde et specielt venskab.

Vi gik og snakkede om sidste gang, vi var i byen, for der gik det ikke godt. Vi blev alle sammen fulde, men Harry havde heldigvis kontrol nok til at ringe efter hans mor. Harry var begyndt at sætte farten ned, så vi kunne gå i mit tempo, da han pludselig ikke syntes, vi havde travlt, og det var virkelig rart, så jeg ikke hele tiden føltes som om, jeg var ved at vælte.

Vi grinede og puffede blidt til hinanden, men ikke noget vildt. Folk kunne sikkert godt se på os, at vi var fulde og på vej i byen, men vi var lidt lige glad. Vi havde det hyggeligt, og glædede os til at have en hyggelig aften og nat med vores venner.

Vi drejede rundt om hjørnet, så vi var der næsten. Vi kunne se indgangen og kunne se, hvordan Niall, Liam og Louis stod og var helt utålmodige. De havde vel også ventet et kvarter på os eller sådan noget.

”Jace!” hørte jeg nogen råbe. Jeg kiggede op, hvor jeg hørte råb.

”Alec!” Harry stoppede også op, for han havde også hørt det. Vi kiggede forvirret på hinanden, hvorefter vi kiggede op. De stod ovenpå en varevogn, men hoppede ned. De så virkelig sejt ud, men også virkelig farligt. Det lignede noget fra en af de film, jeg gerne så, men det var bare for virkeligt til, og jeg var ikke den eneste, der så det, så det var ikke bare en fantasi.

Jeg gispede, da jeg så, at den ene pige med pisken, blot fik fat på den ene og slyngede ham ned i jorden, hvorefter hende med rødt hår stak en kniv i ham. Det var fire mod to fyre, som hurtigt blev slået ihjel. Hvorfor var der ikke nogen, der gjorde noget? Og hvorfor var det, at Louis, Liam og Niall ikke gjorde noget, de var tættere på end os.

”Ser du det?” spurgte Harry, som også stod helt målløs. Jeg nikkede og blev ved med at kigge, for på en eller anden måde kunne jeg ikke lade vær med at kigge.

”Var det det for i aften?” spurgte en af fyrene, som så virkelig godt ud. Begge fyre var lækre, pigerne var også flotte, så de var sikkert alle sammen, sammen.

”Vent, der er nogle der kigger på os,” sagde hende med det røde hår. Harry og jeg sank en klump samtidig og gik lidt fremad.

”Det er sikkert dæmoner!” udbrød hende den anden. Jeg spærrede øjnene op og tog med det samme fat i Harrys arm. Jeg var for alvor blevet lidt bange.

”Det kan også være som mig,” foreslog hende den anden, og gik hen i mod os. ”Undskyld, men kan I se os?” spurgte hun så og lagde sit våben væk.

”Ja,” sagde vi i munden på hinanden.

”Hvorfor skulle vi ikke kunne det?” spurgte jeg så om. Selvfølgelig vil de ikke have, at der var nogen der så dem, men vi gjorde. Det var jo ikke fordi, at de bare havde en knap at trykke på og så var de usynlige.

”Hey! Mia og Harry er her!” lød det fra Louis, som begyndte at komme hen i mod os. Vi kiggede hen på ham og Harry gjorde et akavet vink, mens Liam og Niall fulgte efter Louis hen til os. ”Det tog sgu jeres tid at dukke op,”

”I slog de to ihjel,” sagde Harry, og hurtigt var de tre andre henne ved pigen, der snakkede til os.

”Det er slet ikke, som det ser ud til,”

”Ikke hvad det ser ud til?” spurgte jeg og løftede øjenbrynene. Lavede de sjov med os? Vi så jo, at de slog de fyre ihjel.

”Hvem snakker I til?” spurgte Niall, og kom hen og kiggede forvirret på både Harry og mig.

”Har I fået fantasivenner?” grinede Liam, og det fik de andre drenge til at grine, men de fire personer der stod foran os grinede ikke, og så ret alvorlige ud.

”De kan ikke se os, de er ikke som os, som jer,” sagde hende med det røde hår.

”Hvordan er det muligt?” spurgte jeg blot, og var ligeglad med, at de andre drenge blot grinede endnu mere.

”I har bare fået for meget at drikke Mia,” sagde Louis og slog mig blidt på skulderen.

”Det er en lang historie, som vi kan fortælle senere, hvis I tager med os,”

”Vi kan ikke bare tage dem med Clary,” sagde ham med det sorte hår og meget, meget blå øjne. Han havde smukke øjne.

”Det ved du jo godt,” sagde hende den anden. Clary, som hun ved, nikkede og kiggede fra os og vendte sig om, så hun kunne kigge på hendes venner.

”Skal I med ind på klubben, eller skal I være her hos jeres venner?” spurgte Liam om og gik et enkelt skridt mod klubben. Jeg kunne godt se på ham, at han ikke gad det. Han ville bare gerne feste, hvilket vi også burde.

”Vi kommer om lidt,” mumlede Harry.

”De kunne jo være som mig. De ved ingenting, og det måske først er nu, det hele er vist sig for dem,” sagde Clary og prøvede virkelig på at overbevise de andre.

”Hun kan faktisk godt have ret,” lød det fra ham med det lyse hår.

”Du holder altid med hende,” brummede ham den anden. Man skulle tro, at de ikke var de bedste venner de to fyre, på den måde de snakkede til hinanden på, men hvad vidste jeg. Jeg kendte dem slet ikke, så jeg vidste ikke, hvorfor jeg stod og snakkede med dem.

”Men vi må vel også videre,” mumlede Harry og skubbede blidt til mig. Han havde ret. Jeg ville ikke stå her mere, der var en grund til, at vi overhovedet var her: vi skulle feste.

”Ja, det var hyggeligt,” mumlede jeg og vendte mig om.

”Skal I ikke med, så vi kan snakke om det?” spurgte hende der hed Clary.

”Nej,” sagde Harry og jeg i munden på hinanden. Det hele var så underligt, og jeg kunne slet ikke se, hvad vi skulle med dem. Det kunne være de bare slog os ihjel, som de slog de andre to fyre ihjel. Vi måtte komme ind til de andre, som sikkert sad ved et bord og snakkede om, at vi havde fået alt for meget at drikke hjemmefra.

”Burde vi ikke ringe til politiet?” spurgte jeg forsigtigt Harry om. Vi burde gøre et eller andet, men det var også bare underligt, at de andre drenge ikke kunne se de fire personer. Så kunne politiet sikkert heller ikke. Det hele var så frustreret.

”Nej,” Harry rystede på hovedet. ”Drengene kunne ikke se dem, det var kun os, så måske er vi bare blevet skøre. Det kan være vores fantasi, der spiller et puds,”

”Spiller et puds?” grinede jeg. ”Hvor gammel er du lige blevet?” jeg blev ved med at grine, mens vi gik ind i klubben, hvor det hele virkede meget normal, og så alligevel ikke. Jeg havde heldigvis Harry ved min side, men der var noget, som ikke var rigtigt på en eller anden måde, men jeg kunne ikke helt forklare det til mig selv. 

 

✖✖✖✖✖✖

Så startede den! Jeg håber, I vil følge med. 

Jeg er ny i det med crossovers, men jeg håber virkelig, at den lever op til de forventninger, jeg har til mig, lol. Jeg elsker Mortal Instruments, hvilket er grunden til, at jeg ville prøve at lave crossover. 
Denne her foregår efter at filmen er slut - jeg har ikke læst nogle af bøgerne, selvom jeg vildt gerne vil. Jeg har set Shadowhunters, men jeg prøver på, at gøre det hele efter filmen og ikke serien. 

Efterlad endelig en kommentar, om jeg fanger universet godt, ellers håber jeg, at det kommer længere inde :) 

Kram x 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...