On Purpose | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2017
  • Opdateret: 6 sep. 2017
  • Status: Færdig
Hvordan er det mon at møde en kendt fyr fra et boyband som alle piger savler over? Det havde Crystal aldrig tænkt over før hun ved et uheld bumper ind i den verdenskendte Harry Styles og spilder varm kaffe ud over ham?

Movellaen bliver 12 kapitler lang og er mit ene bidrag til Battle of the Fandoms konkurrencen:)

43Likes
22Kommentarer
12925Visninger
AA

5. 4 | You what?!

 

Kapitel 4

You What?!

 

Crystal

 

Vi sad i bilen og ham drengen med den lyse stemme kunne ikke holde op med at grine. Jeg sad lidt akavet i hans skød og kiggede rundt. De andre drenge så ud til at have stoppet alt deres grineri. Jeg så afventende på drengene, så de måske opfattede, at jeg gerne ville vide hvem de var? Og hvorfor det var så underligt, at jeg ikke viste det.

"Louis.." mumlede Starbucksdrengen, eller, jeg havde faktisk hørt de andre kalde ham Harry, så det måtte han vel hedde. Drengen med den lyse stemme som jeg gættede på, var Louis stoppede langsomt sit latteranfald. Den lyshårede dreng der sad i midten af Harry og Louis, så med seriøse øjne på mig. "Følger du ikke med i hvem der er kendte?" spurgte han stille og roligt. Jeg tænkte lidt over det, før jeg svarede "Jo, bare ikke helt vildt. Er i da kendte?" Nu var det ham med det sorte hår oppe foran, der brød ind "har du aldrig hørt om One Direction?" jeg så undrende på ham "Er det ikke det der boyband?".  Alle drengene så rundt på hinanden og det var dér det gik op for mig. De var One Direction! Nøj hvor måtte jeg have virket helt vildt dum der!.  Jeg brød hurtigt stilheden "Nå, det er jer der er One Direction! Jeg kunne ikke kende jer, der er trods alt gået et par år siden XFactor".  Jeg kunne mærke den akavede stemning der var i bilen. "Du sagde da at du fulgte med i hvem der sådan var kendte" kom det ud af munden på ham med det lyse hår. Jeg smilede akavet "Jeg ved godt at i har fået stor succes, det kan man ikke undgå at høre om, men jeres musik interessere mig bare ikke, så jeg har ikke rigtig fulgt med" ham der kørte bilen nikkede forstående. De andre så dog ikke helt ud til at kunne forstå, hvorfor musikken ikke var min stil. 

Igen væltede den akavede stemning ind over os. Jeg kiggede ned på mine hænder og opdagede Harrys telefon. Jeg lænede mig fremover og gav ham den i hånden. Han smilede som tak, og jeg gravede min egen telefon frem fra min lomme. Jeg trykkede på home knappen, og da jeg så at min energiprocent var helt nede på 17%, blev jeg en lille smule mistroisk. Jeg lader den normalt op HVER nat og i går da jeg gik ned mod Starbucks, var den på 100%. 

Den kunne da ikke være så langt nede, når den stort set ikke var blevet brugt? Fuck. Jeg havde jo ikke kode på den! Men jeg havde jo sagt til drengene, at de ikke skulle bruge den? Fuck, fuck, fuck. Harry bekræftede kun min teori, da han spurgte mig om jeg vidste, hvor man kunne købe hatte, der lignede frøer. Jeg sendte ham et dræberblik og han grinede bare "Jeg kom måske til at kigge din kamerarulle igennem, ups" hvis øjne kunne dræbe, var han død.

"Du hvad?! Det var det ENESTE, jeg sagde du ikke skulle se i!" jeg var virkelig pissed. Til vores nytårsfest (den min vennegruppe holdte), havde Mark, og alle os andre, været rigtig fulde. Lucas havde købt en masse hatte, der lignede frøer. Vi havde allesammen haft en på, og det blev til en masse underlige billeder af os allesammen med frøer på hovedet. Mark og en masse drenge havde smidt trøjerne, så de var stortset halvnøgne på billederne. Dog havde han dagen efter bedt mig om ikke at slette dem, for tro mig, de var rigtig sjove!

Men det betød også, at han havde set alle mine underlige photoshop billeder, for det var altså et par måneder siden, det havde været nytår. Åh gud, 1/5 af One Direction havde set min venindes ansigt på en avocado! og andre ting...

Ham der kørte bilen kunne vidst godt mærke den akavede stemning. For kort tid efter spurgte han, om vi ikke skulle køre forbi McDonalds. Vi var allesammen enige om at det var en god ide. Da vi kunne se en McDonalds, kørte han ind forbi drive-in. Det slog mig lige pludselig, at det var det længste, jeg nogensinde havde kørt uden sele på. Jeg havde normalt ALTID sele på, fordi jeg ikke ville dø, men når der nu ikke lige var mulighed for det, måtte jeg vel bare blive sidende i Louis' skød. 

Da vi havde fået maden gik det også op for mig, at jeg ikke anede hvor vi var på vej hen? Jeg skulle til at spørge, men blev afbrudt af ham med det lyse hår igen "Nå, kan du godt lide avocadoer?" Oh. My. God. Jeg sukkede og lukkede øjnene "Hvor mange af jer har set dem?" Jeg kunne høre nogle små fnis her og der. Det var ham med det sorte hår der svarede "Os allesammen..." Jeg sukkede igen.

.....

Efter at vi havde kørt i hvad der føltes som 1000 år, var vi endelig nået til destinationen, som jeg gættede på var en lejlighed, eftersom vi holdte ude på en parkeringsplads op til at lejlighedskompleks. Vi steg ud af bilen og gik over mod døren. Lige i det ham der havde kørt bilen skulle til at låse døren op, spurgte jeg "Nu kidnapper i mig ikke, vel?" han grinte lidt, men svarede roligt nej. Da vi kom op i den store lejlighed, satte vi os allesammen i stuen. Der gik ikke lang tid, før vi åbnede poserne med mad. Der var en akavet stilhed, indtil Harry afbrød den "Vent..hvad hedder du egentlig?". Havde jeg ikke sagt hvad jeg hed? "Øh, jeg hedder Crystal. Jeg ved egentlig heller ikke hvad i hedder" svarede jeg akavet.

Harry startede næsten en slags navnerunde. "Harry", han kiggede videre på ham med det sorte hår "Mit navn er Zayn". Jeg nikkede og vi så allesammen videre på  Louis, "Louis" sagde han hurtigt. Den næste dreng der var ham som havde kørt bilen, hed Liam. Og til sidst var det ham med det lyse hårs tur "Jeg hedder Niall" smilede han. Inden jeg havde nået at tænke mig om, udbrød jeg "Åh, du er ham negle fyren". De kiggede allesammen lidt mærkeligt på mig, men lod dog bare som ingenting.

Liam startede en ny samtale ved at spørge, om vi ikke skulle lege den der 20 spørgsmål leg. De startede med at stille en masse spørgsmål, som hvor gammel jeg var, om jeg boede alene, og om jeg gik i skole. Da alle spørgsmålene blev slynget i hovedet på mig på en gang, prøvede jeg at svare så hurtigt jeg kunne. "Jeg er 19, jeg bor i en lejlighed med min bedste veninde Camilla, og jeg går i skole" 

Sådan fortsatte det ellers bare i lang tid. Vi glemte helt at spise den mad, vi havde taget med hjem. Midt i vores samtale trådte en høj lyshåret pige ud fra et af de mange værelser. Hun havde ikke andet end undertøj på, og så stille og roligt rundt. Hendes øjne frøs dog fast da de fik øje på mig. Og i det sekund var jeg ikke i tvivl om hvem hun var. Det var Ella.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Heeyoooo!

Det var kapitel 4.

Sorry for et mega crabby og kedeligt kapitel, men jeg lover at det nok skal blive bedre!

Hmmm...hvem er Ella?

Nå, men jeg håber at I ihvertfald vil læse videre:)

Gæt hvem der skal til premiere på Dunkirk om 2 dageee! Jeg glæder mig!!

Jeg glæder mig både til at se Harry, men også til at se filmen! Jeg kan faktisk godt lide sådan nogle film, hhahah.

-Matilde:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...