SummerLove (Bind 2)

En helt normal ferie til udlandet, munder ud i et kærlighedshelvede. Vores hovedperson mærker nemlig det, at være forelsket for første gang, men i en uopnåelig person. Bind 2.

0Likes
0Kommentarer
642Visninger
AA

6. Aktivitetsfridag

Jeg vågende ved lyden, af en gryde falde ned på gulvet. Mine øjne kiggede direkte på "ham". Han stod bare der, smuk som han var, i et par halvlange underbukser, og i bar overkrop. Jeg lagde mig til rette, og nød synet. Nattens begivenheder begyndte at afspille i mit hoved. Jeg satte mig op i en fart, og begyndte at lede rundt efter min telefon. Jeg kom i tanke om at jeg, i hast, havde smidt min taske ind under sengen. Jeg foldede bomuldstæppet rundt om min krop, og satte mine fødder ned på jorden. "Good morning! Are you leaving already?" sagde han pludselig, mens han blinkede flirtende til mig. Jeg kunne ikke lide, at han havde denne magt over mig. Jeg tror at han vidste, hvad hans flirten gjorde ved mig. Jeg smilte, og kiggede under sengen efter tasken, i det han kiggede væk. "Are you looking for this?" spurgte han, mens han pegede over på køkkenbordet. "I was wondering how it ended up under there..." sagde han efterfølgende. Jeg kiggede flovt ned i mine hænder, og et fnes udfoldede sig. Jeg gik med små skridt i retning af ham, efterfulgt af tæppet glidende mod gulvets klare klinker. Jeg satte mig på barstolen, ved siden af køkkenbordet. Jeg åbnede tasken, og tog min telefon. "10:30" stod der, til min overraskelse, på min telefon. Jeg nærmest sprang op fra stolen, og begyndte at fare rundt i rummet efter mit tøj. Da jeg havde fundet det hele, samt iført mig det, begyndte jeg at folde tæppet jeg, så gladeligt, havde lånt. Jeg mærkede en berøring på mine arme. Min krop slappede fuldstændig af, og jeg slap tæppet i ren refleks. Jeg mærkede en varm berøring på mine skuldre, hvorefter mit hår blev skubbet til den højre side. Han kyssede min nakke, og mine skuldre. "Are you sure you want to go out like that?" Han førte mit ene ærme, samt stroppen under, ned af min skulder, og kyssede mig ned af armen. "Why?" spurgte jeg med blanding af frugt og nysgerrighed i stemmen. "Maybe you would be more comfortable wearing this.." sagde han, og lagde en tilsynladende stor sort t-shirt i mine arme. Jeg vendte mig om, og kiggede ham i øjnene. Jeg fik trukket et lille fnis, trods min nervøsitet, frem og tog mit tøj af. Det føltes så uhyrlig underligt at stå her, i alt min blottethed, i kun mit undertøj foran ham. Han satte sig fornøjet på en stol, og kiggede nu bare på mig og min, meget blottede, krop. Jeg tog den sorte t-shirt på, og prøvede at få den til at ligne en kjole. Min kreativitet var til mit held, med mig i øjeblikket. Den var meget stor, og nåede hele vejen ned til mine knæ. Den var meget behagelig at have på, og var så blød som bomuld, indvendigt. Jeg sendte ham et hurtigt smil, inden jeg tog alle mine ting i favnen, og skyndte mig ud af døren. Jeg måtte nu komme op på mit værelse i en fart og få skiftet, uden at mine forældre ville opdage det. Jeg listede igennem hotellets poolområde, og så i min øjenkrog hvordan restauranten, var fyldt op med mennesker. I den store mængde af mennesker, så jeg min familie, sidde udenfor restauranten. Jeg gik ned i knæ resten af vejen op til værelset, i håb om ikke at blive opdaget. Da jeg kom til værelsesdøren, låste jeg den forsigtigt op, og trådte indenfor døren. Jeg kiggede mig hurtigt tilbage, og så at min mor havde opdaget mig. Jeg lukkede hurtigt døren, fik noget andet tøj på og gik atter ud af døren. Men inden jeg nåede at åbne døren, så meget som få centimeter, stod min mor i døren. "Hvad laver du? Hvorfor ville du ikke lukke døren op før?" jeg kiggede på klokken, og måtte tænke hurtig. "Jeg var lige ude at gå en morgentur rundt på hotellet." svarede jeg. "Hvorfor går du tur på den tid af dagen?" spurgte min mor spekulerende. "Jeg vågnede tidligt, og ville ikke være på værelset. Så jeg besluttede mig for at gå en tur. Jeg glemte helt tiden." min mor så overbevist ud. Jeg kunne mærke hvordan min mave snorede rundt i smerte. Jeg var meget sulten, men havde det også virkelig skidt med at lyve for min mor. Jeg havde altid været ærlig, og troværdig overfor mine forældre. Morgenmaden var veltrængt og lækker. Jeg havde heldigvis ikke set "ham" ved morgenmaden. Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, sige eller hvordan jeg skulle reagere når jeg så ham igen. Jeg kunne jo ikke undgå ham. Han var der altid, og hver dag.

Det var tæt på at være frokosttid, og jeg havde stadig ikke set skyggen af ham. Ved denne tid, plejede han allerede, at have vækket min opmærksomhed mindst tre gange. Jeg var ikke den eneste der bemærkede det. "Hvor bliver ham den energibombe af?" spurgte min far. Jeg trak på mine skuldre, og forsøgte, på bedste vis, at lyde som om jeg ikke kunne bekymre mig mindre om ham. Jeg gik op til baren for at fylde mit vandglas op, og smuttede en kort tur over til aktivitetstavlen, som hang få meter fra baren. Det hele gav nu mere mening. Der stod her, at det var en dag helt uden planlagte aktiviteter. Jeg fik en underlig knude i maven. Jeg gik tilbage til min familie, og gav mig til at læse videre i min bog. Mine tanker fløj rundt, og sloges om at blive bemærket. Jeg kunne ikke finde ud af, hvordan jeg havde det med hele denne situation. Var jeg trist? Glad? Lettet? Ulykkelig? Vred? Eller måske noget helt andet? Mulighederne var uendelige. Det havde været en helt magisk aften, og jeg ville ønske at den havde varet ved i længere tid. På den anden side var det forfærdeligt at det var sket, og at jeg overhovedet havde ladet det ske.

Resten af dagen og aften gik, uden de store begivenheder i gære. Men mine følelser og tanker var stadigvæk over det hele. Jeg havde det meste af dagen forholdt mig meget stille, og havde ikke sagt det store. Efter aftensmaden da jeg var på vej op på værelset, for at hente et spil kort, opdagede jeg noget yderst besynderligt. Lige foran døren til mit værelse, lå der en lille kasse. Jeg blev overvældet af forundring, og tvivlede i sekundet på om jeg skulle åbne den. Mine tanker strajfede straks tanken om en mulig fælde, eller en dårlig joke. Min nysgerrighed boblede. Jeg kunne ikke holde den tilbage, og satte mig på huk, idet jeg tog kassen op i hænderne. Jeg tog den med ind til min seng, og lagde den forsigtig på sengen. Jeg åbnede, i alt forsigtighed, den mystiske kasse. Da jeg åbnede kassen, lå der til min forudring ingenting deri. Jeg blev utrolig frustreret, og kastede kassen ned på gulvet. Jeg rejste mig fra sengen, og begyndte min jagt på at finde det spil kort som jeg oprindeligt kom efter. Jge havde nu fundet kort spillet, og måtte nu vende tilbage til min familie. Lige da jeg lukkede glasdøren til, kom jeg til at kigge hen på kassen på gulvet. Jeg opdagede at der stod noget på bunden. Jeg åbnede forsigtigt døren op, og gik med små forsigtige skridt hen imod kassen. Jeg tog den op, og læste beskeden ord for ord. Bogstav for bogstav. "11 pm on the parking lot". Jeg måtte i min undring, læse beskeden flere gange. For hvert ord jeg læste højt inde i mit hoved, kunne jeg mærke et fyrværkeri affyres i min krop. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...