Dagbog - Tanker om alt og intet 2017

Hvad der lige sker for mig i 2017 - Men selvfølgelig er det jo ikke sandt og det pure opspind, så hvis du mener at du genkender mig gennem disse tanker, så tager du fejl. Grueligt fejl.

0Likes
0Kommentarer
326Visninger
AA

6. 03. September

Godaften

Det er ved at have været længe siden, hva'? Jeg havde faktisk ikke regnet med at vende tilbage hertil, men der kan man bare se. Jeg havde brug for at skrive, og når min fantasi på ingen måde er til den historie jeg nu har prøvet at arbejde på de sidste fem år (uden at have nået længere end et generelt plot), så kan jeg jo lige så godt skrive lidt her. 

Hvad er der så sket det sidste stykke tid? Jo, jeg blev jo færdig på skolen. Endelig. Men som det nu altid er med slutninger, så er det egentlig ret trist når ting ender, lige meget hvor frygteligt det så var undervejs. Så jeg savnede det sgu i de to uger jeg nu nåede at have sommerferie. Jeg savnede menneskerne, det at have nogle omkring dig hele tiden, hele strukturen hvor dine dage var planlagt ud for et stramt program. 

Men så kom jeg videre. Og startede på det rigtige arbejde. 

Værnepligt er det noget, som I er bekendte med? Hvis ja, fedt for dig. Du har nok uden tvivl haft den mest mindeværdige tid i hele dit liv, og det fortjener du fandme. 

Men hvis ikke, så kommer der her en kort opsummering: 

Værnepligten i Danmark er lige nu på fire måneder. Den første uge bliver for de fleste husket som 'helvedes-ugen', hvor du får minimal søvn, bliver beordret til det ene og det andet, og generelt får vendt op og ned på hele din hverdag. Dette er primært gjort at nogle mennesker som kalder sig sergenter, som kun må blive tiltalt Hr Sergent eller Sergent (efternavn), og hvis du glemmer at gøre det får du en enorm skider. Hvilket du nok gør alligevel. 

Og det e så det mit nye job går ud på. At være en af de skiderikker der står og råber af forvirrede teenagere, og som bare prøver at holde den stramme maske, selvom deres utallige fejl er noget af det mest underholdende der findes. 

Nyder jeg at have den magt? Ja, det gør jeg nok. Misbruger jeg den? Måske. Men helst ikke. 

Selvom militæret er kendt for at behandle værnepligtige som det værste lort, der findes, så er det en holdning, der er begyndt at ændre sig. Det er alt det her nye med pædagogiske metoder og gensidig respekt, der åbenbart skulle virke meget bedre. Det kan jeg ikke udtale mig om, for jeg har ikke prøvet den anden metode. Men det er nok også meget godt, for det tror jeg ikke at jeg vil kunne gøre. Det ville simpelthen bryde mig psykisk ned at skulle gå rundt og råbe af andre hele tiden, og det ville ikke gøre mig lykkelig. 

Og jeg er lykkelig lige nu. 

Nu hvor vi nemlig er en måned inde i systemet er tingene begyndt at komme lidt mere på plads og jeg er ved at have fundet mig selv efter en enorm identitetskrise. De sidste par uger er jeg kun kommet igennem ved at drikke mindst en flaske vin om ugen (alene foran fjernsynet), da dagene virkelig har udmattet mig. Som kvinde i forsvaret skal man nemlig sørge for at sætte sig i respekt med det samme og opretholde denne respekt, for ellers bliver du jordet. Det har jeg allerede selv oplevet. Men mit problem er bare, at jeg ikke er typen, der kan gå rundt og være skrap hele tiden. Jeg kan godt lide jokes. Jeg kan godt lide at snakke med folk. Og derfor er jeg nok, noget ufrivilligt, begyndt at komme på en lidt for 'venskabelig' fod med dem. Men jeg kan simpelthen ikke lade være. For jeg oplevede bare hurtigt, at hvis jeg prøvede at være en anden, end jeg egentlig var, så ville det nedbryde mig når jeg endelig fik fri. Og det er ikke det jobbet går ud på. Det er jo de værnepligtige der skal nedbrydes. 

Dagene er gået hurtigt, selvom de har været lange. I weekenderne har jeg været ramt af en pludselig depression over min tilværelse, selvom det her uden tvivl er det bedste arbejde jeg nogensinde har haft (og måske kommer til at få). Jeg har været virkelig bekymret for mit ve og vel. Men jeg tror jeg er ved at komme på toppen igen. 

Jeg er ved at have fundet det selv, som jeg gerne vil repræsentere overfor andre. Jeg er ved at have fundet det selv, som jeg selv kan leve med. Som jeg egentlig holder af. Og det er det selv, som jeg vil prøve at holde fast i. Det er det selv, jeg vil huske på i mine mørkeste dage. For jeg er ikke i tvivl om, at de deprimerende tanker lurer lige om hjørnet, selvom jeg ikke kan mærke dem lige nu. 

For nu er jeg endelig glad igen. Det tog hårdt på mig at komme væk fra skolens faste rammer og sociale kredse. For som sagt, så lider jeg nok lidt af en form for social angst og derfor er det ikke min ting at begynde at prøve at få nye venskaber. Men det behøver man bare lidt, når man flytter til en ny by, hvor man ikke kender nogen. Så derfor har jeg været meget alene for første gang i et helt år. Og nu er jeg endelig ved at vænne mig til det. 

Disse ord virker nok meget ustruktureret sat op, og det er nok fordi jeg egentlig ikke skriver af en grund. Jeg skriver kun for at skrive noget, ikke for at komme med en dybere mening. Så ja, det her er nok bare udpluk fra min hverdag. Det kan være at jeg finder et større emne at skrive om inden året er omme, og det så kommer op. Men det bliver ikke lige nu. 

- E

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...