Det dramatiske kys

Jeg hører den velkendte lyd af toget der kommer nærmere, rejser mig og ligger min mobil i lommen. Mine hænder er svedige og mit hjerte banker. Hele dagen har jeg gået, og glædet mig til at se ham. Hele dagen har jeg gået og planlagt, hvordan jeg i aften vil kysse ham midt på scenen en gang for alle, men nu hvor jeg skal til at se ham i øjnene, har jeg mest bare lyst til at tage hjem, og lade drømmen om at kysse ham, forblive en drøm.

Er der stemning for et kapitel til? Del dine tanker med mig i kommentarfeltet og fortæl mig hvad du synes om historien indtil videre<3

4Likes
2Kommentarer
362Visninger
AA

3. Kapitel 3

Der er helt stille i det lille omklædningsrum, mens vi begge sidder ved spejlende og lægger de sidste detaljer på vores makeup.

Jeg kan ikke tyde om det er akavet stilhed eller hvad det er, men den bliver i hvert fald brudt af en banken på døren, og en masse fnisen og grinerig.

”Hallo? Er der nogen nøgne damer der inde?”

Jeg kan høre, at det er nogle af de andre piger fra holdet.  

”Nej, kom I bare ind” svare Rosa, og griner. I samme øjeblik kommer 5 piger ind, med deres højlydte stemmer og matchende energiniveau.

Det lille omklædningsrum er nu fyldt til randen af sladder og makeup, og jeg kan mærke på mig selv, at det ikke lige hvad jeg har brug for.

Jeg går ubemærket ud af rummet, og sætter mig på en bænk som står ved siden af døren.

Selvom døren er lukket der ind til, kan man stadig høre alt hvad de snakker om.

”Ej, helt seriøst, det gjorde han bare ik’ vel?” ”Jo! Han er en fucking nar!” ”Fuckboy! Siger jeg bare!”

Jeg kan ikke lade vær med at grine lidt for mig selv. Det lyder kraftedme som en hønsegård der inde.

”Det lyder kraftedme som en hønsegård der inde hva’”

Jeg får et shock, og kigger forskrækket op.

”Bare rolig det er bare mig” siger Alex, og sætter sig ned ved siden af mig.

Ikke for tæt på, men heller ikke for langt væk fra mig. Sådan en god afstand fra mig. Selvom jeg alder helst bare gerne ville have, at jeg kunne sætte mig helt op af ham, uden det ville være akavet.

Jeg smiler, og kigger ned i gulvet.

”Er du færdig med at lægge makeup?” spørger han.

Jeg kigger op på ham, og sætter mit hår om bag mine øre, så han bedre kan se mit ansigt.

”Ja. Hvad synes du?” spørger jeg.

”Du ser godt ud… Jeg mener det… DET ser godt ud”.

Vi begge rødmer og griner akavet.

”Hvad med dig? Skal du ikke også have din makeup på?” spørger jeg, inden stemningen bliver alt for akavet.

Ingrid fortalte os i går, at vi alle sammen skulle have makeup på, selv drengene.

”Man skal kunne se jeres mimik helt nede fra de bagerste rækker” sagde hun, men ingen af drengene virkede specielt glade for den nyhed.

”Det havde jeg lige lykkeligt glemt alt om” svare Alex. Selvom at man kan se han ikke er sønderligt begejstret ved tanken, smiler han alligevel.

Han er altid i sådan et godt humør, synes jeg. Lige meget hvad, har han altid et smil på læben, og hans smil kan ikke andet end at smitte. Jeg har smilt og grint mere de sidste 2 måneder, end jeg har gjort i lang tid. Selv hvis jeg har været oppe og skændes med min mor, som jeg er oftere end jeg har lyst til at indrømme, kan bare en enkel lille besked fra Alex for mig til at smile over hele femøren.  

Lige pludselig hører jeg en af pigerne inde på den anden side af væggen, sige begge vores navne, og ud fra Alex’ ansigtsudtryk, tror jeg også han høre det.

”Kan vi lige snakke om hvor søde Alex og Xera er?” ”JA! Jeg håber virkelig, at de snart får taget sig sammen og får gjort noget ved det!” ”De er simpelthen så søde sammen!”

Jeg kan mærke, at jeg bliver rød i hoved, og Alex griner lidt akavet og tager sig til nakken.

Ingen af os siger noget, og jeg kan mærke en akavet stemning spreder sig.

Heldigvis reder min mobil mig, da den ringer og bryder den akavede stilhed.

Jeg tager den op af lommen, og kigger på skærmen.

”Mor” står der.

Hvad vil hun nu?

Jeg bliver nok nød til at tage den…

”Hvem er det?” spørger Alex bekymret.

”Det er min mor…”

”Bare tag den. Jeg skal alligevel ind og få styr på min makeup” Siger han, rejser sig, smiler til mig og går ind i drengenes omklædningsrum igen.

Jeg swiper mod højre og tager mobilen op til øret.

”Hej mor”

”Hej skat…”

Jeg kan høre at hun har grædt og min mave snøre sig sammen. Hendes stemme ryster, da hun tager en dyb indåndingen inden hun fortsætter.

”Jeg er ked af det skat, men… Vi kan desværre ikke komme og se dig i aften…”

Jeg når ikke at høre resten af hvad hun siger, før jeg lægger på, løber ud på det nærmeste toilet og låser døren bag mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...