Crown of Glass ♚ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2017
  • Opdateret: 1 jan. 2018
  • Status: Igang
Spin-off til "Kingdom Come" // Kongeriget Laku er truet af oprører. For at sikre landets position sender Kong Porter sin datter, Prinsesse Talia, til Doran Lean. Han håber, hun kan blive den næste dronning og dermed redde Laku. Men kongen ved ikke, at Talia elsker hans bedste soldat, Niall. De to holder på hemmeligheden, da frygten for straf er større end håbet om en lykkelig slutning. Fastslået på at forhindre en katastrofe tager Talia af sted, men hvordan skal hun kæmpe for Prins Harry's hjerte, når hun allerede har givet sit eget væk? Talia må på en lang, hård rejse for at nå lykken. Oprørerne har nemlig en plan, og den involverer hende og dem, hun elsker mest. Men hvem kan hun egentlig stole på i et kongerige, hvor næsten alle er klar til at sætte andres liv på spil for selv at overleve?

68Likes
84Kommentarer
9378Visninger
AA

11. Kapitel 8 // "Miles and Miles"

MILES AND MILES

Nialls synsvinkel

“Horan, du skal melde hos kongen!”

Jeg blev vækket med ét. En soldat, jeg ikke kendte stod i døren og stirrede febrilsk på mig. Der gik kun et sekund, før jeg forstod, det var vigtigt.

Jeg rejste mig op i sengen og fandt min uniform frem fra skabet. Det var min fridag.

Soldaten ventede, indtil jeg var klar, og sendte mig store øjne, da jeg var klar efter få sekunder. Heldigvis var jeg øvet i at blive vækket på de mærkeligste tidspunkter.

“Hvad sker der?” spurgte jeg, da vi begyndte vores gang mod kongens kontor. Jeg nåede selv at lave den antagelse, at noget var galt, men ikke dødstruende. Solen var endnu ikke stået helt op, men ingen andre end os virkede til at være oppe. Havde der været et angreb, ville alle på slottet løbe rundt.

Soldaten ved min side, jeg aflæste hed Miller, gik med hastige skridt. “Jeg ved det ikke, men jeg fik at vide, at du hurtigst muligt skulle hen til kongen,” informerede han.

Jeg nikkede sagte og prøvede at finde ud af, hvad dælen der var galt. Og pludselig slog det mig. Det kunne vel ikke være Talia?

Kvalmen overtog min krop og for hvert skridt havde jeg lyst til at gå tilbage. Hvad hvis der nu var sket hende noget? Oprørerne i Doran Lean havde også et slemt omdømme.

En anden tanke slog mig pludselig: kunne hun være kommet hjem igen? Jeg rystede på hovedet. Der var stadig ikke gået to uger, og jeg stolede på, at hun ville blive den tid, for ikke at tiltrække opmærksomhed.

Men hvad kunne det så være?

Jeg fik svaret, da Miller åbnede døren til Kongens kontor. Det var kun os. Jeg pustede alt min frygt ud med et, da jeg straks vidste, det her ikke omhandlede Talia. Så havde der været flere i lokalet.

Hvad end kongen havde at sige, kunne det ikke være værre end min første antagelse. Så jeg satte mig foran hans kontor og var klar på at høre, hvad han havde at sige.

Kongens hænder var begravet i hans hår. Kronen lå på bordet og det lignende, den var blevet smidt der i frustration. Jeg kunne høre Porter tage dybe indåndinger.

Få sekunder efter pustede han sin luft ud, satte sig op og stirrede på mig. Han så forfærdelig ud. De røde totter hår var rodet ind i hinanden, men så ikke værre ud end huden under hans sørgmodige øjne. Hans blik var tomt.

“Undskyld, at jeg har hidkaldt dig her ved solopgang på din fridag, Niall,” sagde han langsomt. Det var sjældent, at han benyttede sig af mit fornavn. Jeg var faktisk ikke sikker på, om jeg nogen sinde havde hørt ham bruge det før.

“Det gør ikke noget, Deres Majestæt,” lovede jeg ham. Han troede ikke på mig, og rullede med øjnene.

Han fortalte endelig, hvad der var på færde. “Jeg har ligget søvnløs hele natten.”

Det udsagn kom ikke bag på mig. “Oprørerne har sendt trusselsbreve igen. De værste indtil nu,” uddybede han og klappede sig på kinderne.

Jeg kunne ikke lide det, jeg hørte. “Vil de stadig have penge?”

Porter nikkede. “De vil have flere end de før har spurgt om. Men denne gang har de truet med at skade en fra kongefamilien, hvis de ikke får pengene.”

Mit hjerte gik i stå.

“Og jeg er bange for, at de mener-“

“Talia,” hviskede jeg samtidig med, at han færdiggjorde sin sætning. Han hørte mig, men reagerede ikke med andet end et nik.

Det handlede altså alligevel om Talia. Jeg mærkede klumpen i halsen. Hvad skulle jeg sige? Jeg havde lyst til at råbe, at han selvfølgelig skulle betale, men jeg vidste, at han ikke havde pengene.

Jeg var så tæt på at fortælle ham sandheden. Vi blev nødt til at sikre os, der ikke skete hende noget.

Kongen tog fat i sin krone og pudsede den opgivende med fingeren. “Jeg har givet Kong Leopold besked om, at hun skal have ekstra beskyttelse, og heldigvis føler jeg, hun er mere sikker der end her,” fortalte han med et forsigtigt smil.

“Lad mig tage til Doran Lean og være hendes personlige bodyguard,” skyndte jeg mig at sige, og håbede han ikke ville forstå alvoren.

Kong Porter smilede. Han vidste, han altid kunne regne med, at jeg ville beskytte hans datter. Mere end han rent faktisk var klar over.

“Jeg har en anden plan, Niall,” erkendte han med et seriøst blik. Jeg kunne mærke alvoren. “Hvis jeg ikke finder en anden løsning, bliver jeg nødt til at give dig en urimelig mission, for at beskytte min familie bedst muligt,” erkendte han tilbageholdende. Han virkede ikke meget for idéen. Men jeg ville gøre alt for at redde Talia.

“Hvad vil denne mission gå ud på?” spurgte jeg, og håbede inderligt det ville betyde, jeg kunne se Talia.

Kongen rystede på hovedet, som om han havde ombestemt sig. “Du får mere information senere, men vær parat. Indtil da skal du være ved Allie og Esmaraldas side hele tiden,” beordrede han.

“Jamen hvad så med dig, Majestæt?”

Kongen løftede sin ene mundvige. “Det er for en hver pris vigtigere, at du beskytter min familie. Hvis jeg dør, er det dem, der skal tage kongeriget videre.”

“Jamen Kong Porter-”

“Ikke mere om det, Niall. Find min søn og fortæl ham om den nye situation. Bed ham om at komme til mig.”

Jeg rejste mig med et formelt nik og gik ud ad døren. Jeg så mig ikke tilbage, men vidste, at kongen så slidt ud.

Der gik ikke mange minutter, før jeg stod foran Prins Clays del af slottet. Jeg bankede hårdt på døren, da jeg vidste, han højst sandsynligt ikke var vågen endnu.

Jeg havde ret. Først efter flere bank, blev døren åbnet af Kronprinsen. Han gabte i sin silke morgenkåbe og kørte hånden igennem det bølgede, røde hår, men så snart han så mig, stirrede han seriøst. ”Hvad sker der?” spurgte han straks. Han vidste, at jeg kom fra hans far.

”Din far vil se dig på sit kontor med det samme, det er oprørerne,” fortalte jeg og så ham straks lukke døren for at gøre sig klar. Jeg ventede på han kom ud, og så snart han gik mod kontoret, kiggede jeg ind på værelset. Allie og Esmaralda var blevet vækket af tumulten og sad sammen i sengen. De stirrede skræmt på mig.

”Hvad sker dig, Horan?” spurgte Allie, præcis som sin mand. ”Er alt i orden?”

Jeg nikkede sagte. ”Oprørerne har sendt endnu et brev,” svarede jeg, men undlod at gå i detaljer for Esmaraldas skyld.

Allies blik var fyldt med nervøsitet. Hun tog godt fat om hendes datter og kyssede hende på håret. ”Jeg har fået besked på at passe på jer af Kong Porter,” meddelte jeg. ”Jeg vil så ude foran døren, hvis I har spørgsmål.”

Jeg bukkede og gik ud. Mit hjerte bankede derud af, mens jeg vidste, at Kong Porter og Prins Clay fandt ud af, hvad de skulle gøre for at sikre Talias liv. Jeg vidste, de ville gøre, hvad de kunne, men var det nok? 

 

**

Så fik jeg endelig skrevet endnu et kapitel! Hvad tror I Nialls mission går ud på?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...