Crown of Glass ♚ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2017
  • Opdateret: 1 jan. 2018
  • Status: Igang
Spin-off til "Kingdom Come" // Kongeriget Laku er truet af oprører. For at sikre landets position sender Kong Porter sin datter, Prinsesse Talia, til Doran Lean. Han håber, hun kan blive den næste dronning og dermed redde Laku. Men kongen ved ikke, at Talia elsker hans bedste soldat, Niall. De to holder på hemmeligheden, da frygten for straf er større end håbet om en lykkelig slutning. Fastslået på at forhindre en katastrofe tager Talia af sted, men hvordan skal hun kæmpe for Prins Harry's hjerte, når hun allerede har givet sit eget væk? Talia må på en lang, hård rejse for at nå lykken. Oprørerne har nemlig en plan, og den involverer hende og dem, hun elsker mest. Men hvem kan hun egentlig stole på i et kongerige, hvor næsten alle er klar til at sætte andres liv på spil for selv at overleve?

68Likes
84Kommentarer
9405Visninger
AA

7. Kapitel 5 // "When We Were"

WHEN WE WERE

Nialls synsvinkel

Min ryg gjorde ondt, da jeg vågnede. Natten havde været lang og jeg havde for første gang længe sovet forfærdeligt. Mine tanker var fløjet rundt og jeg kunne ikke styre dem. Jeg havde næsten ikke kunne lukke et øje.

Talia tog af sted i dag. Hun forlod mig, og jeg anede ikke, hvornår jeg ville se hende igen. Måske ville jeg aldrig. Hvis Prins Harry Edward valgte hende, var det ude med os. Hun kunne ikke sige nej til hans frieri. Vi håbede, det ikke ville komme så langt, og at hun kunne komme hjem til mig igen. Også selvom vi ville fortsætte vores forhold i hemmelighedens kroge, var det en langt bedre løsning, end at hun blev Dronning i et andet land. Selvom jeg ønskede det bedste for Talia, vidste jeg, at hun ikke ønskede at være dronning. Tit gad hun ikke engang være prinsesse. Jeg er ikke bygget til det, plejede hun at sige. Jeg fortalte hende altid, at hun tog fejl.

Talia betød så meget for mig. Lige siden vi var blevet introduceret for hinanden, havde mit hjerte slået et ekstra slag, når jeg så hende. Hun formåede hver dag at følge sit hjerte, og det elskede jeg. Selvom hun hver dag skulle igennem svære opgaver, fordi hun var prinsesse, sørgede hun altid for, at hun kunne stå inde for de hårde valg. Men det var ikke bare det, der gjorde hende unik. Hun havde så meget talent, hun ikke var klar over. Hun var en fantastisk maler og red mere yndefuldt end mange på en hest. Hun prøvede altid at være positiv, og så gjorde hun alt for at hjælpe andre.

Men det, der gjorde, at jeg var blevet forelsket i hende, var, at hun også havde sine fejl. Hun var ikke perfekt. Hun hadede at være sammen med mange mennesker på samme tid. Hun fik det dårligt, når alt opmærksomheden var på hende. Hun havde svært ved at holde øjenkontakten.

Jeg troede ikke på skæbnen, men jeg kunne alligevel ikke lade vær med at tænke på, hvor vi havde været, hvis kidnapningsforsøget aldrig var sket. Selvom jeg havde ønsket for hende, at hun aldrig havde været udsat for det, var det grunden til, vi i dag ejede hinandens hjerter.

Talia havde stadig mareridt om natten. Hun havde fortalt mig, at hun stadig kunne mærke hendes bare tær blive trukket hen ad cementen. Jeg huskede tydeligt natten, og kunne stadig se hendes ansigt for mig. Jeg havde aldrig set en være så skrækslagen. Hun lignede en, der troede, hun skulle dø.

Det var den nat, jeg vidste, at jeg havde taget det rigtige valg. Hvis jeg ikke var blevet soldat, havde jeg ikke kunne redde hende. Jeg turde slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis jeg ikke havde været opmærksom.

Jeg dræbte de første personer i mit liv den nat. Skuddet var affyret før jeg overhovedet nåede at tænke, hvad jeg havde gjort. Det eneste, jeg fokuserede på var, at Talia var i fare. Kong Porter havde gjort det klart flere gange, at hans børns liv var vigtigere end sit eget. Vi skulle gøre alt i vores magt for at redde dem.

Den nat havde jeg gjort, som jeg havde fået besked på. Jeg havde reddet hans datter.

Mit liv havde kørt på skinner siden episoden. Kong Porter havde givet mig en medalje til en stor ceremoni, han havde firedoblet min løn og givet mig et nyt, stort værelse og så jeg havde fået Talia. Alt havde været så godt, indtil invitation havde ødelagt det hele.

Jeg rejste mig fra sengen, tog min uniform på og forlod mit værelse. Gangene summede. Alle vidste, at Talia skulle af sted i dag. Hele slottet havde en opgave, de skulle fuldføre. Min opgave var at være ved Kong Porter side.

Jeg fandt hans kontor og fulgte ham rundt. Han var et stort rod og fortalte mig, hvor meget, han ville savne hende. Men det havde han ikke tænkt sig at fortælle hende, for så ville hun aldrig tage af sted. Jeg beundrede deres forhold. De elskede hinanden ligeså højt som jeg elskede min mor. Det var rart, at Talia forstod styrken i familiekærlighed.

Timerne gik hurtigere, end jeg håbede på. For hvert sekund, der gik, nærmede det sig, at hun skulle af sted. Hele slottet vidste, at hun rejste klokken to.

Jeg fik frokostpause, og vidste præcis, hvad jeg skulle bruge den til. Jeg var hundesulten, men i dag blev det nødt til at vente. Selvom vi havde sagt farvel i går, blev jeg nødt til at se hende igen. Der var bare det problem, at jeg ikke anede, hvordan jeg skulle gøre det. Men da jeg gik ned ad gangen og så en af Talias hofdamer, begyndte jeg at overveje, om skæbnen nu var så slem igen.

”Bella!” råbte jeg og fik straks hendes reaktion. Hvis det ikke var for, at Talia i går havde fortalt, hun havde afsløret vores hemmelighed for dem, havde jeg aldrig kaldt på hende.

Bella var tydeligt overrasket over, jeg kendte hendes navn. Men jeg vidste, hvad alle Talias nærmeste hed. Hun stod frosset på gangen, da jeg gik hen til hende.

Vi snakkede i munden på hinanden:

”Jeg er så glad for Talia fortalte mig om jer.”

”Hvor er Talia?”

Jeg tyssede straks på hende, da ingen måtte vide noget. Hun fik røde kinder og kiggede væk. Hun undskyldte.

Jeg så, hun bar en af Talias tiaraer på en pude, og så min chance. ”Lad mig aflevere den,” bad jeg og tog ud efter puden.

Skrækken var til at se på Bellas ansigt. Hun var skræmt ved tanken om at overlade ansvaret for smykket til mig. ”Jeg lover, der ikke sker noget. Jeg bliver nødt til at sige farvel til hende,” forklarede jeg og så straks hendes øjne skifte karakter. Hun sendte mig et smil og nikkede forstående.

”Men du skal være hurtig. Mrs. Forey kommer forbi kvart i et,” råbte hun efter mig. Jeg svarede ikke. Klokken var allerede otte minutter over tolv og jeg skulle være tilbage ved Kong Porters side halv. Det gav os godt og vel ti minutter sammen. 

Jeg nåede hen til hendes værelse på et minut og pustede ud, da jeg ikke havde tabt tiaraen. Jeg havde ingen frie døre til at banke, så jeg stødte forsigtigt min fod mod døren.

Der gik ikke mere end et par sekunder, før Talia åbnede. Hendes øjne lyste op.

”Niall,” udbrød hun og skyndte sig at åbne døren, så jeg kunne komme ind. Heldigvis var hun alene. ”Hvad laver du her?” spurgte hun både overrasket og lykkelig.

Jeg placerede puden på hendes kommode og svarede med et kys. Talia var nogle sekunder om at registrere, hvad der skete, før hun kyssede tilbage. Min krop blev hurtigt fyldt med energi, men vi kunne ikke bruge tiden på kropslig kontakt. Jeg havde brug for at snakke med hende. Høre hendes stemme en sidste gang, inden hun blev taget ud af mit liv.

Da jeg trådte et skridt tilbage, lagde jeg mærke til, hun havde en af hendes rejsekjoler på. Den var lysegrå, simpel og løs med blonder. Jeg mærkede tårerne presse sig på, da det virkelig gik op for mig, dagen var kommet. Jeg var ikke klar til at se hende forlade mig. Der var ikke noget, jeg hellere ville fortælle hende end det, men jeg kunne ikke gøre det sværere for hende. Så jeg fokuserede på noget andet.

”Lov mig, at du prøver at nyde tiden mens du er der,” begyndte jeg. ”Hvem ved, måske kan du få en ny veninde?” foreslog jeg.

Talia købte den ikke, og jeg kunne se hendes blik kiggede skiftevis på mine læber og så mine øjne. Forhåbentlig så hun ikke, at jeg var tæt på at græde. Det var det sidste, hun havde brug for.

Hun ignorerede mit råd fuldkommen og gik ind i min favn. Jeg valgte at give hende det, hun ville have og slog armene om hende. Jeg nussede hendes hår, der duftede af jordbær. Jeg kom til at savne den duft.

”Hvis du kommer hjem igen, så lov mig, at du vil overveje, om vi skal fortælle din far om os,” hviskede jeg.

Talia svarede hurtigt. ”Jeg kommer hjem,” lovede hun.

Hendes ord beroligede mig, men jeg kunne ikke lade vær med at tænke, at Prins Harry kunne finde på alt. ”Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, Talia. Men jeg har tænkt mig at kæmpe. Du er min,” sagde jeg og kyssede hende på håret. Jeg kunne mærke, at hun smilede. Hun var min, og jeg var hendes.

Jeg kiggede på uret og så, at jeg var sent på den. Den var fem minutter i halv. ”Jeg bliver nødt til at gå, Talia,” fortalte jeg og mærkede klumpen i min hals.

Hun kiggede op og bad mig om at blive med de grønne øjne. Men vi vidste godt, at jeg ikke kunne. Så jeg gav hende et sidste kys og forlod rummet uden et ord. Det var for hårdt.

Jeg løb så hurtigt jeg kunne hen mod Kong Porters kontor. Jeg løb, fordi ikke ville komme for sent, men jeg løb også, fordi jeg håbede et eller andet stor ville ske og alting ville ændre sig. Men jeg måtte desværre sande, at dette var Talias og min skæbne.

Derfor troede jeg ikke på den. Jeg havde kun troet på det, hvis Kong Porter havde givet mig tilladelse til at gifte mig med hans datter, til trods for jeg ikke kom fra nogen velhavende familie og ikke var prins. Men sådan skulle det ikke være.

I stedet stod jeg en halvanden time senere bag ham og så Talia blive kørt væk. Mit hjerte var stoppet med at slå. Der kørte hun. Væk fra alle dem, hun elskede, væk fra mig.

Jeg kiggede efter hende, og prøvede at berolige mig selv ved tanken om, at hendes blik var rettet mod mig. Jeg kunne ikke se hende, men jeg kendte hende godt nok til at vide, at hun ville kigge min vej, så længe det var muligt. Så jeg prøvede at være stærk, for at gøre det lettere for hende. Hun skulle ikke se, at jeg var ulykkelig. For det var jeg.

Jeg anede ikke, hvornår jeg skulle se min elskede igen, eller om jeg nogen sinde ville.  

 

**

Så skete det :( Talia er på vej til Doran Lean og møder alle de andre, glæder I jer til det? 

Det næste kapitel bliver et flashback, som jeg vil lave flere af i denne historie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...