Crown of Glass ♚ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2017
  • Opdateret: 1 jan. 2018
  • Status: Igang
Spin-off til "Kingdom Come" // Kongeriget Laku er truet af oprører. For at sikre landets position sender Kong Porter sin datter, Prinsesse Talia, til Doran Lean. Han håber, hun kan blive den næste dronning og dermed redde Laku. Men kongen ved ikke, at Talia elsker hans bedste soldat, Niall. De to holder på hemmeligheden, da frygten for straf er større end håbet om en lykkelig slutning. Fastslået på at forhindre en katastrofe tager Talia af sted, men hvordan skal hun kæmpe for Prins Harry's hjerte, når hun allerede har givet sit eget væk? Talia må på en lang, hård rejse for at nå lykken. Oprørerne har nemlig en plan, og den involverer hende og dem, hun elsker mest. Men hvem kan hun egentlig stole på i et kongerige, hvor næsten alle er klar til at sætte andres liv på spil for selv at overleve?

68Likes
84Kommentarer
9405Visninger
AA

4. Kapitel 2 // "Chandeliers and Tiaras"

CHANDELIERS AND TIARAS

Gardinet blev trukket fra og solens stråler vækkede mig før mine hofdamer kunne nå at sige noget. Jeg trak dynen op over ansigtet, da Bella trak det sidste stof fra vinduet. Mit værelse blev lyst op i et hvidt skær og jeg skulle holde mig for øjnene for ikke at blive blændet.

Jeg prøvede at overbevise mig selv om, at jeg begravede mig under dynen fordi lyset var for skarpt. Men det var ikke sandheden. Jeg gad ikke stå op i dag, da det var min fødselsdag.

”Tillykke med fødselsdagen, Prinsesse Talia!” råbte Jeannie og Bella i kor, da de stillede sig parat ved siden af min seng.

Jeg mumlede under dynen. Jeg hadede fødselsdage og den her, min tyveårs, ville blive den værste til dato. Der var ikke mange, der forstod det, men det var en simpel forklaring; fokusset var på mig.

Jeg kunne bedst lide at være i skyggen bag min far eller bror, og hvis det stod til mig, skulle i dag være ligesom enhver anden. Men jeg var bundet af traditionerne. Når en royal fra Laku blev tyve, skulle der holdes en stor fest. Mit folk forventede, at jeg ville finde min udkårne i aften. De vidste ikke, jeg allerede havde ham.

”Talia, du skal op,” prøvede Jeannie og tog fat i min dyne. Hun var for hurtig og fik hevet den af.

”Jeg gider ikke,” brokkede jeg mig, men de havde strenge ordre. Min far vidste, jeg ikke kunne lide min fødselsdag, og havde givet mine to hofdamer strenge ordre om at sørge for, jeg stod op. Indtil videre gik det ret godt for dem.

Jeannie folede min dyne op over mine fødder og jeg satte mig opgivende op. ”Fint,” svarede jeg og gik ud af sengen. Solen skinnede fra en skyfri himmel.

”Talia, vi ved godt, du ikke gider, men det er altså din fødselsdag,” prøvede Bella og kiggede opmuntrende på mig med sine blå øjne.

Jeannie og Bella var mine hofdamer, og samtidig de to, jeg var tættest med. De var der altid for mig, og vi vidste alt om hinanden. Alt bortset fra mit hemmelige forhold til Niall. Jeg turde ikke engang at fortælle dem om ham.

”Op med humøret, det skal nok blive en god dag,” lovede Jeannie og fandt en fin, simpel kjole frem til formiddagen. Den var mørkeblå med lange blondeærmer.

Mine hofdamer hjalp mig i tøjet og satte mit hår. Bella satte elastikken i min fletning, da jeg fik øje på gaven på mit bord. ”Hvem er det fra?” spurgte jeg dem.

De kiggede begge hen mod den lille pakke. ”Det har vi også undret os over, deres Højhed. Måske er det fra en beundrer,” svarede Bella med et forsigtigt smil.

Jeg vidste straks, hvem det var fra, da de sagde dette. Niall vidste, at han ikke kunne komme, så på en eller anden måde havde han fået placeret gaven inden på mit værelse.

”Piger, I er undskyldt for nu. Vi ses til morgenmaden,” fortalte jeg dem og gik hurtigt hen til bordet. Jeannie og Bella kiggede forvirret på hinanden, men forlod værelset uden en indvending.

Jeg satte mig ned på stolen og tog fat om pakken. Den var ikke særlig stor, men fint pakket ind. Forsigtigt hev jeg silkebåndet og papiret af indeni så jeg straks et lille kort. Mit hjerte bankede allerede, da jeg åbnede det.

Til min udkårne,

I dag er din tyve års fødselsdag. En dag, jeg ved, du ikke har glædet dig til, men som jeg håber, du alligevel kommer til at nyde. Det er en stor ære at fylde tyve, Talia. Du fortjener at få en uforglemmelig dag, hvor alle Lakus borgere vil vise, hvor meget, du betyder. Du er vigtig for mange, også for mig.

Jeg ville sådan ønske, at jeg selv kunne få lov til at give dig denne halskæde på, men du ved, hvorfor det ikke kan være sådan. Jeg har altid haft en drøm om at give hende, jeg blev forelsket i, et smykke, hun kunne bære hver dag. Så alle ville vide, at hun var min. Vores situation er anderledes, men jeg ønsker stadig, at du skal bære noget fra mig – så kan det være endnu en af vores hemmeligheder.

Jeg kan ikke vente med at se dig i den smukkeste kjole, du kommer til at stråle. Gem et smil til mig også.

Jeg elsker dig.

 

Niall skrev aldrig, at det var fra ham. Det var for risikabelt. Men jeg vidste altid, at det var hans skrift og hans tanker. Der var ikke noget at være i tvivl om, når jeg læste hans kærlige ord. Jeg følte mig så heldig at have fundet en som ham. Det var min første fødselsdag, hvor vi var sammen, og han havde allerede overgået min fantasi. Han havde købt en gave til mig, og det var ikke bare hvad som helst, det var et smykke. En halskæde, han nok havde brugt flere måneders løn på.

Jeg tog ud efter æsken og studerede ankerkæden i guld med en grøn sten. Langsomt tog jeg mine fingre hen mod kæden og tog fat om vedhænget. Det var en ædelsten. Den skinnede i skæret fra min lampe og fortsatte med at glimte, da jeg hang den rundt om min hals.

Det var en kort halskæde og smykket gik lige ned over min blå kjoles kant. Jeg drejede vedhænget i lyset og smilede ved synet. Normalt skiftede jeg mellem alle mine halskæder, men jeg var ikke længere i tvivl, at jeg ville have den her på hver dag. Ikke nok med Niall havde givet mig den, så matchede den grønne farve min hudtone. Den passede perfekt.

Min fødselsdag var allerede startet bedre, end jeg havde regnet med og tilfreds gik jeg ned til morgenmaden.

Min familie storsmilede da de så mig og ønskede mig alle stort tillykke. Min far havde sørget for at vi til dagens anledning fik lækrere morgenmad, end vi plejede. Vi var alle sammen samlet ved bordet. Mine forældre og min bror og hans familie. Min hofdamer sad ved siden af mig og det var præcis, sådan som jeg ønskede mig det. Indtil festen i aften kunne jeg måske alligevel nyde dagen.

***

Min fødselsdagsfest kørte på tredje time. Det, som jeg havde frygtet, var sket. Alles opmærksomhed var på mig, og alle gæsterne ønskede mig tillykke, mens fyrene oven i købet prøvede at imponere mig. I begyndelsen kunne jeg godt klare det, men da nummer hundred kom hen til mig, var jeg glad for, jeg sad på en trone. Hvis ikke, var jeg nok faldet bag over.

”Stort tillykke med fødselsdagen, deres Højhed,” lykønskede Prins Elliot fra Krea. Han var den næstældste af fem prinser, og jeg vidste, at min far havde inviteret ham, i håb om, jeg ville vælge ham. Han var prins, og anden i rækken til den Kreanske trone. Jeg smilede til ham og prøvede at give ham håb. Jeg kunne ikke fortælle ham, at jeg allerede elskede en anden. Indtil jeg for alvor så mit forhold til Niall truet, blev jeg nødt til at lade som om jeg så noget i bejlerne. Min far havde fortalt, hvor vigtigt det var at give alle fyrene en chance i aften. I dag var hele festen om mig, så det var en vigtig mulighed. Den vigtigste indtil videre.

Da Prins Elliot gik, kunne jeg endelig rejse sig fra min trone. Jeg skyndte mig, inden en ny gæst kom for at fortælle mig, hvor smuk jeg så ud i dag. Heldigvis sagde min far intet til det, da jeg gik rundt om dansegulvet. Jeg vidste ikke, hvor jeg var på vej hen. Jeg havde bare brug for en pause fra den store menneskemængde, hvoraf de fleste dansede ude på dansegulvet.

”Talia!”

Jeg blev reddet. Nialls stemme beroligede mig, og da han tog fat i min hånd og stoppede mig, følte jeg mig endelig tilpas. Jeg prøvede at styre mine følelser, da jeg vendte rundt og så hans øjne for første gang i dag. Han havde stået ved siden af min far hele aftenen, men jeg kunne ikke se på ham, da jeg ville skulle kigge til siden hele tiden. Det ville afsløre for meget.

Men nu stod han her og smilede til mig. En glød brændte i hans øjne. Jeg kunne se ham tænke, de samme tanker som mig.

”Din far bad mig om at løbe efter dig, for at sikre, at du ikke gjorde noget dumt,” fortalte han og forsikrede mig, at vi ikke skulle frygte for, nogen så os.

Han tog ud efter min hånd, men holdt den på sådan en måde, at det ikke virkede forkert. Han studerede den. Det var svært for mig at koncentrere mig om at se lige glad ud. Hver af hans berøringer sendte gnister gennem min krop.

Jeg løftede mit blik fra vores hænder, og så Nialls blå øjne kigge på mig. Jeg havde lært at læse alle hans følelser i dem, så han ikke behøvede at gøre andet end at kigge. Så det gjorde vi. Vi kiggede på hinanden og jeg hørte ham fortælle, hvor godt jeg så ud i min kjole og hvor meget han elskede mig.

Uden at overveje, hvad de andre omkring os ville tænke, tog jeg fat i vedhænget og løftede det lidt op. Nialls øjne lyste mere op og jeg kunne se, at det betød alt for ham at se mig bære hans smykke. Det gjorde os begge glade.

”Jeg kan ikke klare det her,” hviskede Niall irriteret og tog en dyb indånding for at styre sig. ”Du ser så smuk ud,” mimede han og strammede grebet om sit sværd, så han ikke kom til at gøre noget dumt.

Jeg smilede forsigtigt til ham, og ville ønske, at jeg kunne kramme ham lige her.

”Niall, kan du ikke please finde en måde at få mig væk herfra,” bad jeg ham. Han vidste, hvor meget jeg hadede et stort publikum.

Nialls blik studerede gæsterne, mens han tænker. ”Det bliver svært Talia, men hvis det er dit største ønske, skal jeg prøve at se, hvad jeg kan gøre,” svarede han lavt, så ingen ville høre os. Heldigvis var alle mere fokuseret på at hygge sig og danse, end at holde øje med fødselaren. For en gangs skyld.

”Måske kunne jeg lade som om jeg fik det dårligt, og så kunne du flytte mig til mit værelse?” spurgte jeg med et smil og følte selv, at min idé var god. Min far ville ikke stille spørgsmål, for det var sket før.

Desværre rystede Niall bestemt på hovedet. ”Det kan vi ikke risikere, Talia. Du bliver nødt til at blive her,” svarede han.

”Men du ved, jeg ikke nyder det her. Der er alt for mange mennesker,” brokkede jeg mig og hævede stemmen.

Niall løftede sin ene mundvige. ”Det er ikke sikkert. Herinde er du i sikkerhed.”

”Sikkerhed?” spurgte jeg. Jeg mærkede følelserne komme op i mig. Jeg var sur. ”Måske er jeg mere sikker, men jeg vil ikke være her, Niall!” Jeg var lige glad med, at folk måske ville høre mig.

”Talia,” hviskede Niall og jeg kunne se, at han virkelig kæmpede med ikke at tage ud efter min hånd for at berolige mig. ”Jeg ved godt, hvordan du har det, men der er ikke noget, jeg kan gøre.”

Jeg stirrede på ham, men jeg kunne ikke holde det, da hans skønne ansigt påmindede mig om, at jeg elskede ham. Jeg kunne ikke være sur på ham. Især ikke i dag.

”Hvad er det, jeg ser?” Et chok gik igennem min krop, da jeg hørte min fars slørede, men høje stemme, skære gennem mængden.

Jeg bakkede et skridt tilbage og stødte ind i Niall, da jeg så ham komme gående. Mine hjerteslag havde fordoblet sig, og jeg var bange for, det var slut. Hvad havde han set? Havde han gennemskuet mig?

Min far stillede sig foran os. ”Nu må I ikke skændes. Det er vigtigt for mig, at min mest loyale soldat og min datter kan enes,” lo han. Han skulle bare vide.

Jeg kunne tydeligt høre i hans stemme, at han havde drukket lidt for meget. Det var typisk min far, når der var store fester. Men jeg gav ham lov. Han fortjente at glemme alt om oprørstrusler og pengemangel for en gangs skyld og bare more sig.

Jeg pustede ud. Han havde ikke set noget andet, end at vi havde skændes lidt. Jeg indså, at det nemt kunne være gået galt. Hvis nogen havde hørt, hvad vi havde sagt til hinanden. Vi blev nødt til at være mere forsigtige.

Jeg tog et skridt frem og smilede forsigtigt til Niall. ”Undskyld far,” sagde jeg, da jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle svare.

Min far rullede med øjnene og vinkede mig med ham. ”Følg lige med, datter min. Jeg vil gerne præsentere dig personligt for Ståldronningen.”

Han gik hurtigt og jeg nåede kun hurtigt at vende mit hoved bagud for at hilse af på Niall. Men han var allerede væk.

Jeg tog en dyb indånding, inden min far begyndte at gå forbi alle gæsterne. Ind imellem dem, der stod og kiggede på dansegulvet, indtil vi endelig nåede frem til Ståldronning. Hun var ikke som jeg havde forventet. Jeg vidste, at hun var barsk, men nu, når jeg stod over for hende, gjorde hun mig bange.

Hendes øjne stirrede og studerede mig. Hun virkede ikke tilfreds, men ønskede mig alligevel tillykke med fødselsdagen.

”Talia, dette er Dronningen af Omen, og hendes datter Prinsesse Sorocco og hendes mand, Prins Phelix.”

Prinsesse Sorocco og jeg najede til hinanden. Eftersom Omen lå på den anden side af havet, var det første gang, de besøgte Laku. Min far havde fortalt, at de havde holdt det hemmeligt, at hun kom, for at sikre hende den bedste rejse. Det var først tidligere i dag, at jeg havde hørt noget.

Prinsesse Sorocco var hendes ene af to døtre, men jeg kunne ikke se, at de var i familie. Ståldronningens hud var hvid, Soroccos lysebrun. Ingen vidste, hvem hendes far var, så farvetonen måtte komme fra ham.

”Tillykke, Prinsesse Talia,” hilste hun og smilede forsigtigt. ”Du ser fantastisk ud i din kjole.” Jeg takkede hende for hendes søde ord. Min kjole havde overgået mine største forventninger. Det var ikke bare en lysegrøn kjole, den var et mesterværk. Der var brugt hele syv forskellige stoffer i tre forskellige grønne nuancer. Jeg havde aldrig båret en smukkere kjole.

”I lige måde, Prinsesse Sorocco,” sagde jeg med et stort smil. Hun var en ægte skønhed.

Min far snakkede videre med Dronningen af Omen og jeg fandt mig selv finde andre steder at kigge hen. Jeg ønskede ikke længere at være her.

Uden et ord gik jeg væk og på vej mod udgangen fandt jeg en vagt. Jeg bad ham om at fortælle min far, at jeg havde fået det dårligt og blev nødt til at være alene på mit værelse lidt. På den måde kunne han ikke tvinge mig til at blive.

Jeg pustede ud og for hvert skridt, jeg tog, væk fra festen, følte jeg mig fri. Slottets tomme gange omfavnede mig, og jeg nød endelig at kunne høre mig selv tænkte. Musikken havde ikke været særlig høj, men gæsternes latter og stemmer havde løftet det endelig lydniveau. Jeg havde ondt i hovedet og kunne virkelig mærke, hvordan det dunkede nu.

Jeg nåede frem til mit værelse, og da jeg lukkede døren, var det endelig helt stille. Jeg tog en dyb indånding og pustede ud. Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville komme tilbage til festen. Forhåbentlig var de fleste allerede så berusede, at de ikke ville lægge mærke til, at jeg ikke var der. Jeg havde heldigvis pustet lysene ud på min kage og takket alle for mine gaver, så de forventede ikke længere noget af mig. Nu var det tid til, at jeg fik den fødselsdag, jeg gerne ville have.

Jeg studerede mig selv i spejlet og så hvor udmattet, jeg så ud. Det smil, jeg havde haft i morges efter Nialls gave var væk. Men da jeg tog fat om vedhænget og kiggede på det i spejlet, følte jeg mit hjerte banke igen. Forhåbentlig kunne jeg en dag få lov til at fortælle alle, at jeg elskede Niall. En dag. Jeg håbede.

Jeg gik væk fra spejlet og prøvede at få fat i lynlåsen, så jeg kunne få min kjole af. Men det var sværere, end jeg havde regnet med. Straks fortrød jeg, at jeg ikke havde været klogere. Mine hofdamer kunne hjælpe mig, men de havde fået besked på, først at komme til mig, når jeg bad dem om det. Jeg bandede en enkelt gang og prøvede ihærdigt at få fat i toppen af lynlåsen. Selvom jeg elskede min kjole, havde jeg brug for at få den af.

Jeg skulle lige til at give op, da jeg hørte døren blive åbnet. Jeg nåede ikke at dreje rundt, før personen lukkede døren, låste den og skyndte sig hen til mig. Jeg vidste allerede hvem det var.

Jeg sænkede min hænder og vendte rundt, idét Niall fjernede afstanden mellem os og kyssede mig. Hans læber var fugtige mod mine tørre og dannede en perfekt dynamik. Jeg kunne mærke på stigningen i tempoet, at han havde ventet på dette hele aftenen. Alle hans forløsninger kom ud. Han tog sine stærke arme rundt om mig og pressede mig helt ind til ham. Jeg mærkede mit hjerte banke i brystet, i en fast rytme med hans.

”Niall, hvad nu hvis nogen kommer,” sagde jeg, mens hans tunge angreb min.

Niall ignorerede først mit spørgsmål og flyttede sin hånd op til mit ansigt. Han kærtegnede min kind, mens vores tunger dansede den dans, vi ikke selv havde fået lov til.

”Din far bad mig om at passe på dig, nu du gik før tid,” svarede han, mens vi heftigt kyssede hinanden. Vi følte alt det, de anden gjorde. Vi var som én, i stedet for to.

Jeg valgte ikke at tænke på, om vi kunne blive opdaget. Alle var nede til festen. Det her var måske vores eneste chance. Det her var det, jeg allerhelst ville have i hele verden, så for en gangs skyld, lod jeg vær med at tænke på det, der kunne ske. I stedet fokuserede jeg på Niall foran mig. Ham, der elskede mig. Vi havde kysset flere gange, men dette føltes anderledes. For vi var alene. Det var bare os, og ingen vagt eller hofdame var i nærheden.

Jeg var sikker på, at ingen ville forstyrre os, og derfor tog jeg et valg, jeg egentlig aldrig havde været i tvivl om. Jeg tog et skridt væk fra Niall, og så straks han forvirrede øjne. Jeg drejede rundt, så han kunne se min ryg. ”Niall, vil du ikke trække lynlåsen ned?”

Ordene kom bag på ham. Det vidste jeg, uden overhovedet at se hans ansigt. Vi havde altid kun kysset, fordi risikoen for andet havde været for stor. Men da i dag måske var vores eneste chance, tog jeg den. Jeg havde længe haft en trang til at mærke ham, føle ham, og i dag ville jeg.

”Er du sikker? Jeg mener-”

Nialls usikkerhed kom ikke bag på mig. Han ønskede aldrig at overtræde mine grænser. Han var bange for, at jeg tog en forhastet beslutning, og ønskede ikke, at jeg skulle fortryde den i morgen. Men jeg var mere sikker end jeg før havde været i noget som helst.

”Jeg er helt sikker,” fortalte jeg ham.

Han stod stille lidt, inden han gik hen og tog fat i lynlåsen. Forsigtigt hev han den ned og min kjole faldt til gulvet. Jeg var efterladt i mit undertøj. Jeg hørte Niall miste pusten og det startede en ild i mig.

Langsomt drejede jeg rundt, så han kunne se mig ordentligt. Hans øjne studerede hele min krop og han prøvede at forstå, at det her øjeblik var ægte.

”Wow,” måbede han, men prøvede at styre sig selv. Men jeg kunne ikke få nok af at se ham sådan. Han vidste altid, hvad han skulle gøre, og havde autoritet over for de andre soldater. Men lige nu, når han var sammen med mig, alene, vidste han ikke, hvad han skulle gøre af sig selv. Jeg elskede det, og jeg elskede hvad jeg kunne gøre ved ham.

Jeg gik hen til ham og begyndte at knappe hans uniform op. En hvid skjorte kom til syne inden under, som jeg også hurtigt rev væk. Det var første gang, jeg så hans bare overkrop og det tændte noget i mig. Jeg mærkede en trang til, at han skulle røre mig over det hele, og samtidig kunne jeg ikke holde mig selv fra at røre den varme hud. Jeg placerede min hånd på hans bryst og gled den op, indtil jeg kunne tage fat om hans kæbe. Jeg lagde min hånd på siden og trak ham ind til mig. Herefter gik det hurtigt. Han fik først fat i min bh og trak den af, hvorefter han selv trak sine bukser af. Vi var efterhånd i vores undertøj, da han fik mig med hen til sengen og smed mig på den. Han kravlede hen over mig.

”Er du sikker på det her?” spurgte han, mens han kyssede min hals. Han placerede langsomme kys over hele min krop. Jeg nikkede og mærkede en sitren i hele min krop. Jeg længtes efter ham, selvom han allerede var oven på mig.

”Der er intet, jeg hellere vil,” svarede jeg, da han endnu en gang kyssede mine læber. En energi skar igennem mig og for hver berøring mærkede jeg hjertet pumpe. Jeg kunne ikke styre mig selv, da Niall først hev mine trusser ned. Jeg havde ventet på dette øjeblik, uden jeg havde vist det. For nu når vi lå her sammen i min seng, var det, det eneste sted, jeg ønskede at være.

Sammen med Niall, i ét med Niall, til evig tid. 

 

***

Endelig, endelig, endelig fik jeg opdateret denne historie! Jeg har arbejdet så lang tid på det her kapitel, det har bare drillet og jeg er ikke så tilfreds, men nu skulle det altså bare ud. Jeg håber I kunne lide det <3 Glæder I jer til mere?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...