Crown of Glass ♚ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2017
  • Opdateret: 1 jan. 2018
  • Status: Igang
Spin-off til "Kingdom Come" // Kongeriget Laku er truet af oprører. For at sikre landets position sender Kong Porter sin datter, Prinsesse Talia, til Doran Lean. Han håber, hun kan blive den næste dronning og dermed redde Laku. Men kongen ved ikke, at Talia elsker hans bedste soldat, Niall. De to holder på hemmeligheden, da frygten for straf er større end håbet om en lykkelig slutning. Fastslået på at forhindre en katastrofe tager Talia af sted, men hvordan skal hun kæmpe for Prins Harry's hjerte, når hun allerede har givet sit eget væk? Talia må på en lang, hård rejse for at nå lykken. Oprørerne har nemlig en plan, og den involverer hende og dem, hun elsker mest. Men hvem kan hun egentlig stole på i et kongerige, hvor næsten alle er klar til at sætte andres liv på spil for selv at overleve?

68Likes
84Kommentarer
9405Visninger
AA

8. Flashback

FLASHBACK

Natten efter kidnapningsforsøget

Slottet havde været ét stort kaos det sidste døgn. Kong Porter var blevet vækket lidt over to, da hans bedste soldat, Niall, var stormet ind på værelset. Der havde været et kidnapningsforsøg på hans datter, men hun var fysisk uskadt. På den psykiske side, var hun helt ude af sig selv.

Kong Porter løb ned ad gangene, indtil han fandt Prinsesse Talia siddende op ad væggen ved bagindgangen. Efter Niall havde båret hende indenfor, havde hun hysterisk råbt, at hun ikke skulle nogen steder. Hun var skræmt fra hvid og sans.

Kongen og Niall nåede frem til de ti soldater, der stod rundt om hende. Talia virkede ikke til at bemærke, de var der. Hendes blik kiggede blankt ned på gulvet og benene var trukket helt op til kroppen.

”Talia,” råbte Kong Porter med frygt i stemmen og prøvede at få hendes opmærksomhed. Han satte sit ene knæ i gulvet og tog ud efter hendes kind. Talia sad helt stille, men da hun mærkede varmen fra sin fars hånd, løftede hun blikket. Tårerne faldt fra øjenkrogene ned langs kinderne. ”Hvad skete der?!” spurgte Kong Porter og vendte blikket tilbage mod Niall.

”To mænd prøvede at kidnappe hende,” begyndte han, men han stoppede, da han så hvordan Porter tog fat i Talia og pressede hende ind mod sig selv. Det var tydeligt, hvordan hun betød alt for ham.

Niall tog en dyb indånding og fortsatte med at fortælle. ”Vi ved endnu ikke, hvordan, de gjorde det, men jeg er bange for de på en eller anden måde kom ind gennem slottets hemmelige gange.” Der var helt stille, mens han gengav sin side af episoden. ”Jeg var på nattevagt, da jeg hørte nogle stemmer og mærkelige lyde, så jeg kiggede ud af vinduet og så en hvid varevogn. Da jeg kom derud så jeg de to mænd og hvordan de bare hev Talia hen ad asfalten.” Niall mærkede en klump i halsen, da han så det hele udfolde sig for sig igen.

Han tog en dyb indånding. ”Jeg kom derud, og tænkte ikke to gange, før jeg skød dem. Mine mænd har slæbt deres lig ind på slottet, men bilen står der stadig.”

Kong Porter havde knuget sin datters krop ind til sig, mens han havde lyttet til Niall fortælling. For hvert ord var hans krop blevet fyldt med mere had. Han aede blidt Talias røde hår, da han vendte sit blik om mod Niall. ”Du skød dem?”

Niall nikkede. ”Jeg tager ansvaret på mig, at det kunne være gået meget galt, men jeg var sikker på mit sigte,” lovede han. Han havde aldrig skudt dem, hvis han havde været i tvivl, om han havde ramt Talia.

Kongen smilede forsigtigt. ”Det er godt, du er den bedste skytte på dette slot. Godt arbejde, Niall. Du vil blive belønnet.”

Ordene kom bag på Niall, da han ikke havde regnet med at få hæder ud af det, han havde gjort. Han havde bare gjort sit job og reddet Prinsesse Talia. Han prøvede at nedtone det smil, han følte. Kong Porter gentog tit, hvor glad han var for hans service, men han var aldrig blevet belønnet. Han følte sig bemærket og anerkendt for sine evner.

Timerne siden episoden havde været hektiske. Talia havde ikke sagt meget og alle portene var blevet lukket. Det var først for et par minutter siden, at dørene var blevet åbnet. Kong Porter havde sendt bud efter dem, der kendte til slottets gangsystemer og ønskede at få hjælp med at gøre det sikkert. Alt i mens havde mørket tonet frem og det var tid til, at Prinsesse Talia skulle sove for første gang siden hændelsen. Kong Porter havde ikke været i tvivl, da han havde beordret Niall til at være inde i værelset sammen med hende.

Niall havde ingen idé om, hvordan han skulle gribe det an. Han havde aldrig gjort noget lignende det her. Egentlig var hans job bare at være inde på hendes værelse og holde sig vågen for at sikre, ingen kom i nærheden af hende. Men Niall var i tvivl om det ville blive så let, og om Talia overhovedet ville stole på ham. De kendte kun hinanden som kongens datter og kongens soldat.

Niall stod i hjørnet af værelset, da Talias to hofdamer forlod hende. De havde hjulpet hende i nattøjet. Talia havde sagt lidt, men det havde været så lavt, at Niall ikke havde hørt præcis hvad.

Da døren lukkede bag dem, blev han virkelig i tvivl, hvordan han skulle tackle situationen. Talia stod i sin natkjole og kiggede på vinduerne, selvom gardinerne var rullet for. Niall kunne se på hendes krop, at den var spændt op. Han skulle til at tage et skridt frem, men før han nåede så langt, vendte Talia sig selv. Hendes grønne øjne kiggede på ham. Der var stadig lys på værelset, så han kunne tydeligt se frygten i dem.

”Lover du, at der ikke sker mig noget?” spurgte hun blidt.

Niall tog tre skridt frem, så de stod på hver side af hendes seng. Han nikkede. ”Du kan stole på mit ord, intet vil ske. Vi har flere mænd, der vagter gangene og så har du mig herinde,” fortalte han klart og tydeligt. Hun skulle ikke misforstå.

Talia nikkede. ”Så må jeg jo stole på dig.” Hun løftede dynen og lagde sig under den, men hun valgte at blive siddende. Hendes blik røg igen hen mod vinduerne.

Niall havde ondt af hende, men kunne samtidig ikke lade vær med at tænke, hvor stærk, han synes, hun var. Selv om det var under fireogtyve timer siden, var hun igen på sit eget værelse med en soldat, hun ikke engang kendte. Alligevel valgte hun at stole fuldt ud på ham. Det betød mere for ham, end han havde regnet med.

”Vil du have lyset tændt eller slukket?” spurgte han og gik hen mod kontakten ved døren. Talia svarede ikke, så han valgte at lade det være. Efter episoder som disse vidste han, at flest ønskede lys for at føle sig mere sikre.

Minutterne gik. Niall sad i en af stolene og Talia stirrede væk. Men pludselig hørte Niall mærkelige lyde, men indså hurtigt, at det var gråd. Forfærdet rejste han sig og skyndte sig hen mod Talia. Han ønskede at sige noget, men hun kom ham i forkøbet. ”Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis du ikke havde reddet mig,” hviskede hun.

Niall vidste ikke, hvordan han skulle reagere, da hun vendte sit hoved og kiggede på ham. Uden at tænke satte han sig på kanten af den bredde seng. Han følte hendes blik talte til hans sjæl. Der var aldrig nogen, der havde takket ham for hans arbejde, og selv om hun ikke gjorde det direkte, forstod han.

”Det er mit job, og jeg har fået besked på, at jeg skal redde dig, hvis der sker noget,” svarede han tilbage. Selvom han havde gjort det, fordi hun var prinsesse, vidste han, at han havde gjort det samme, havde hun været en tjenestepige.

Talia rullede med sine øjne. ”Nok siger du det, men jeg vil blive ved med at tro, at du ikke kun gjorde det, fordi jeg var prinsesse, men fordi du sætter andre foran dig selv.”

Niall stirrede på hende. Aldrig havde han hørt hende sige så mange ord på en gang. At de så samtidig havde fortalt ham noget om ham selv, han ikke var klar over, var forbløffende. Niall troede ikke, at Talia havde lagt mærke til ham, men pludselig lå hun og fortalte ham, hvem han var.

Talia kunne fornemme, at han ikke vidste, hvad han skulle sige, så hun gjorde det nemmere for ham at forstå. ”Tak fordi du reddede mit liv,” smilede hun og strakte sin arm hen mod ham. Hun placerede den på dynen og bankede blidt et par gange. ”Vil det være for meget at spørge dig, om du vil lægge dig ved siden af mig? Jeg tror jeg vil føle mig mere sikker på den måde.”

Hendes kinder blussede op, men Niall bemærkede det ikke, da han stadig var chokeret. Her sad han i Talias værelse. De var alene for første gang og pludselig viste hun sig som en hel anden person. Hun snakkede løs. Hendes stemme var smuk, tænkte Niall.

”Please?” bad hun, og først her indså Niall, at han havde været fanget i en trance af tanker. Han nikkede hurtigt og lagde sig oven på dynen.

Hans blik røg op på loftet. Det var højt, nok fem gange så meget som hans lille værelse. Men selvom han følte sig mindre, mærkede han, hvordan han var tilpas.

”Jeg håber, du har det okay med, at din far valgte mig til at passe på dig, eftersom vi ikke rigtigt kender hinanden,” fortalte han Talia, men fastholdt blikket væk fra hende. Han tænkte, at hun nok helst ville undgå øjenkontakt, da han vidste, hun normalt ikke var så glad for at møde fremmede. Det var en af tingene, han havde oplevet, når han havde stået ved siden Kong Leopold til vigtige møder.

Talia drejede sig rundt i sengen, og han kunne mærke, at hun studerede ham. Han fik en lyst til at kigge, men lod være. ”Men vi kender hinanden, Niall. Jeg ved, at du er loyal, og går op i, at alle omkring dig har det godt. Du er ikke bange for noget og så tror jeg, at du er en mors dreng,” fortalte hun, som havde hun kendt ham hele livet.

Niall lå helt stille ved siden af. Hvordan kunne hun vide alt det? Han blev nødt til at vide det, for han havde aldrig fortalt hende noget. Efter flere overvejelser drejede han sig rundt i sengen, så de begge lå på siden og kunne se ind i hinandens øjne. Det kom bag på ham, at Talias blik var så roligt. Selvom de stadig var våde fra tårerne, slappede hun af. For nu.

”Hvordan ved du alt det om mig?” fik Niall endelig spurgt.

Talia lavede cirkler med sine fingre foran sig og fjernede blikket fra ham, da hun svarede. Et forsigtigt smil dannede sig rundt om hendes læber. ”Det har jeg lært ved at studere dig,” erkendte hun og kiggede op. Hun var flov, men skiftede hurtigt karakter, da hun så Nialls ansigtsudtryk. ”Prøv engang, jeg er sikker på, du ved mere om mig, end du tror.”

Niall rynkede på næsen, men valgte at give det et forsøg. Han havde regnet ud, at for hvert minut Talia snakkede med ham, og dermed tænkte på noget andet, glemte hun alt om nattens hændelser. ”Okay,” begyndte Niall og tvang sig selv til at tænke. Men han indså hurtigt, at han slet ikke behøvede at grave særlig langt. Ordene strømmede hun ad hans mund. ”Jeg ved, at du elsker at male og du gør det tit i din fritid, det har din far fortalt mig. Det er du meget dygtig til, hvis jeg må sige det. Jeg har også lagt mærke til, at du hader store fester, men bare rolig, du holder facaden godt oppe. Jeg ved det kun, fordi jeg ser dig lige inden alle gæsterne kommer.”

Han plaprede løs, men indså det ikke, før Talia begyndte at grine. Han vidste ikke, hvor meget han havde sagt, men ud fra hendes reaktion en del. Nu var det hans tur til at være flov, for hvad tænkte hun nu om ham? Han håbede ikke, hun misforstod.

Men hun var ét stort smil. ”Se? Ud fra det, du lige har fortalt, kender du mig endda bedre end de fleste. Så for at svare på dit spørgsmål, så er det helt fint, at det er dig, der passer på mig,” lovede hun.

Niall smilede tilbage. Hun bekræftede, at hun ikke var bange for ham. Så kunne han endelig slappe af. Og det samme gjorde Talia. For der gik ikke mere end et par sekunder, før hun lukkede øjnene og sov for første gang i næsten fireogtyve timer. 

 

**

Denne historie vil have en del flashback cirka mellem hver 3-5 kapitel, så I får begyndelsen af deres forhold også <3 Det her blev lidt rodet og ikke det bedste, synes jeg, men jeg er ret glad for deres dialog, så jeg håber også at I kan lide det :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...