Limelight >I One Direction I<

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2017
  • Opdateret: 12 maj 2018
  • Status: Igang
Da det populære band One Direction mangler en tourhost, sætter de gang i en konkurrence. Den 19-årige Alex Ross bliver revet ind i rampelyset, da hun vinder sit livs største mulighed. Men livet i en lejlighed med de fire drenge, er ikke så skønt som man skulle tro. Lige fra det sekund Alex træder ind af døren, er Harry over hende med en kold og irriteret attitude. -Men da Alex hurtigt fremstår i mediernes søgelys, og får dårlig omtale, er det Harry som er der for hende, og et kærligt bånd opstår imellem dem. -Kan Alex lære holde sit liv ude af rampelyset? Har Harry rent faktisk følelser for Alex? -Eller er det bare et af hans syge spil? //Husk at give traileren et kig! :D//

42Likes
27Kommentarer
14921Visninger
AA

4. Kapitel 2. - Welcome onboard!


Welcome onboard!

 

 

Brighton Lufthavn. Mandag 16:25

"Pas, tak." lyder det fra den trætte dame bag disken. Jeg ligger mit pas foran hende og sender et høfligt smil. Hun nikker bekræftende og slår blikket om bag mig.

"Næste!" brøler hun. Jeg hiver mit pas muggent til mig og skynder mig væk. Glade tanker, Alex. Glade tanker! Det her er en fantastisk dag, og det skal frøken 'Fuck mit liv' ikke have lov til at ødelægge! Jeg trasker hen til mit gate, med min skriggule kuffert trillende efter mig. Jeg dumper ned i ventesæderne og placerer blødt min guitar ved min side, mens jeg hiver min bog op og finder hvor jeg er nået til. 

"Giver du ikke et nummer?" En ældre dames rustne stemme lander i mit øre og stjæler mit fokus. Jeg rødmer straks og sender hende et akavet smil.

"Emh. Jeg spiller ikke rigtigt for andre." Mumler jeg flovt og sætter nervøst mit hår om bag øret. 

"Sikke en skam. Du ser talentfuld ud." Jeg giver hende et undrende blik. 'Ser' talentfuld ud? Jeg griner anstrengt og slår blikket i bogen igen.

"Husk mig nu, når du engang bliver kendt." klukker damen for sig selv, inden hun tripper langsomt væk. 

 

"Passegere ved gate 9, der skal med flyet til Los Angeles, bedes venligst at gøre sig klar til at stige om bord." lyder en kvindelig stemme i højtaleren. De fleste omkring mig pakker mumlende deres ting sammen og tøffer over mod indgangen. Jeg er lige i hælende på dem.

"Nyd deres tur, og tak fordi du flyver med Ryanairs!" siger damen entusiastisk og rækker mig min billet, efter at have scannet den. 

"Tak." smiler jeg, og jeg kan mærke sommerfuglene i min mave gå amok, mens jeg ruller min kuffert, min guitar og mig selv ind i flyet.


Los Angeles Lufthavn. Mandag 21:12

"Frøken Ross?" spørger en ældre herre mig, der holder et skilt med min navn på op foran brystet. Han er iført et sort jakkesæt og har hvide handsker på.

"Ja." hviner jeg begejstret. Har jeg fået min egen chauffør? Fornemt!

"Denne vej." brummer han og slår elegant ud med armen i en blid bevægelse. Det leder mig til en sort bil. Nu har jeg ikke forstand på biler, men jeg ved, at den her er fed! Manden holder døren for mig, mens jeg glider ind på de sorte lædersæder bagi. Chokeret opdager jeg, at der allerede sidder en kvinde i bilen, på sædet foran mig. Hun kigger ud gennem forruden, så hendes ansigt er ikke til at se.

"Alex! Rart endelig at møde dig!" udbryder hendes hovede begejstret. Hun vender sig om, så hun kan tage min hånd. Hendes lysebrune hår, er sat op i en stram, tilbagelagt knold, og det blotter hendes skarpe ansigtstræk. Hun er påklædt en stram, grå nederdel og en sort skjorte.

"Veronica Crawford, grundlægger og nuværende direktør, af Syco Musik." siger hun med en skarp stemme, mens hun ryster min hånd i et fast tag, inden hun vender sig om i sædet foran mig igen. 

"Drengene glæder sig til at møde dig!" lyder hendes spidse stemme fra forsædet. Mit hjerte dunker, bare ved tanken om, at jeg snart skal møde drengene. 

"Hector, kør os til studiet!" kommanderer hun og skribler aggressivt noget ned på en notesblok i hendes skød.

"Javel frøken Crawford." svarer Chaufføren respektfuldt og starter bilen. Vi triller hen gennem La's gader, og jeg kigger nysgerrigt ud af vinduet - Suger det hele til mig. Det travle mylder og de høje bygninger skræmmer mig lidt. Jeg føler ikke jeg hører til i det her storbysliv.

Uden varsel stopper bilen, og Hector stiger ud. Han dukker straks op på den anden side og lukker Veronica ud. Han tager fat om sin hat og nikker. Han åbner for mig og stiller sig lige så rank og respektfuld, som ved Veronica. 

"Tusind tak, Hector!" smiler jeg til ham, og han bliver helt forbløffet. Meget har jeg hørt om Los Angeles, men er en høflig kommentar virkelig så speciel?

"Aleeex!" nærmest synger Veronica kaldende, der allerede er trippet hen til indgangen, og jeg tumler straks efter hende. Jeg føler mig lidt som hendes assistent lige nu, men det er jeg vel også på en måde?

"Velkommen om bord." Smiler hun til mig, mens vi træder ind i den gigantiske bygning.


Los Angeles - Syco Music Studios 22:36

"Drenge, hun er her!" Siger Veronica højlydt, mens hun banker hårdt på døren til, hvad jeg går ud fra, er drengenes værelse. Det er Niall, der åbner døren ihærdigt. Han møder mig med et stort smil.

"Kom ind!" Udbryder han begejstret og træder til siden, for at gøre plads til mig. Jeg smiler overrumplet og træder i på værelset.

Drengenes blikke angriber mig fra alle sider som vilde rovdyr. Jeg kan pludselig mærke nervøsiteten slå ind.

"Hun skal da have en kram!" brøler Louis, efterfulgt af et smørret grin. Han slår armene ud og træder over imod mig. Jeg tager imod hans kram, og der går ikke to sekunder, før jeg mærker de andres arme omkring mig.

Vent, mangler der ikke et par arme? Jeg slår øjnene op og trækker mig forsigtigt ud af knuset. Ganske rigtigt, står Harry med armene over kors, som en sur teenage-pige og kigger dømmende på os.

"Er det ikke lidt barnligt det der, gutter?" vrisser han og himler svagt med øjnene. 

"Der er vist nogen, der har en dårlig dag." mumler jeg stille. Det var ikke meningen nogen skulle høre det, men drengenes grin omkring mig, fortæller mig, at jeg er afsløret.

Ups..

"Lad mig tage det." smiler Liam høfligt og tager min kuffert og guitar med sig ind gennem en dør, der sikkert fører til Narnia!

"Dit værelse er der inde." hvisker Louis forklarende og nikker mod døren som min skriggule kuffert lige forsvandt ind bag. Aldrig har jeg været mere skuffet...

"Vi har hørt, at den lille fugl kan synge. -Må vi høre?" spørger Harry. Jeg kan ikke høre om han siger det for at være sød eller spydig.

"Emh, altså.." begynder jeg nervøst, men ser drengenes tvivlende blikke og beslutter mig for at bruge et skjult talent; Skuespil.

"Jo, selvfølgelig!" afslutter jeg brat og retter ryggen op, for at vise den selvtillid jeg ikke har.

"Har i en guitar?" spørger jeg forsigtigt.

"Behøver du en?" spørger Niall undrende.

"Jeg føler mig bare så nøgen uden." forklarer jeg og trækker på skulderne.

"Her, tag min." brummer harry og rækker mig sin guitar. Den er utrolig flot. -Træet er helt blankt og glat, og metallet på guitaren skinner helt nypoleret.

Jeg lukker øjnene og begynder at spille. Hver gang jeg beslutter mig for at starte sangen, er det som om en sten falder til bunds i min mave og trækker mig ned. Jeg åbner øjnene og giver drengene et undskyldende blik.

"Er lidt nervøs." griner jeg usikkert og mærker mine kinder blusse op.

"Professionelt." fnyser Harry sarkastisk for sig selv og sender mig et svagt smil.

"Måske fordi jeg faktisk ikke ér professionel," vrisser muggent og nærmest smider guitaren tilbage i hans favn.

"Det bliver du satme heller aldrig," mumler han og griner hånligt, mens han kører en hånd gennem håret.

"Harry!" udbryder Louis irriteret og sender mig en flovt blik.

"Det er fint Louis," mumler jeg og trækker smilende på skuldrene - Dog ikke så overbevisende.

 

Det reder lidt mit humør, da jeg ser mit værelse. Det er enormt, og der er endda et walk-in closet. Et walk-in closet! Det er alle pigers drøm det her! Der er en dobbeltseng, og de har endda skaffet mig et make-up bord. Der står en lille kurv på en kommode, med alt fra make-up til chokolade deri.

"Vi er glade for at du er her, håber du nyder dit ophold!" læser jeg fra det lille kort ved siden af. Det giver mig syge hotel-vibes det her!

 

Jeg smider tøjet af og kaster mig i sengen. Forskrækket slår jeg dynen om min halvnøgne krop, da døren går op. Det er Harrys smørrede fjæs, der dukker op.

"Godnat." siger han med hans hæse stemme. Godt nok er han en taber, men hans stemme ér altså fræk.

"Godnat." mumler jeg og vender ryggen til døren. Jeg kigger ud af ruden, der fylder hele væggen. Jeg har udsigt ud over hele LA. Det er hvad jeg kalder luksus det her! Jeg slår øjnene i og prøver at glemme hele situationen med Harry. I morgen er en ny dag, og måske havde han rent faktisk 'bare' en dårlig dag. Det kan jo ske for alle og en hver.

 

 

 

 

Så kom det næste kapitel, håber det lever op til folks forventninger? :) Hvad er jeres teorier omkring, hvorfor Harry lige fra start af, er så sur på Alex, når hun ikke har gjort ham noget? 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...