Biebers babe ~ [Mimagines]

Katelyn møder Justin til en fest hos deres fælles ven, Chaz. De har instant kemi og kan slet ikke holde sig fra hinanden.
Men selvfølgelig er det ikke kun gode ting, man får ud af at date en verdenskendt stjerne. Hate, jalousi og medier er blot nogle af de udfordringer, de må kæmpe med hver eneste dag - og når publikum kalder, er det selvfølgelig dem, der får hans kærlighed.

Hovedpersonens navn er Katelyn Miller, men hun foretrækker i stor stil ”Kate”.

Historien er skrevet i jeg-person, da der var flest stemmer på det.

Kan også læses på facebooksiden Mimagines; https://www.facebook.com/MImagines/

77Likes
28Kommentarer
44632Visninger
AA

32. ~ B.B. 32

Da flokken er samlet i lobbyen, trækker jeg Chaz til side. “Kan jeg lige snakke med dig alene?”
Han kigger en anelse forvirret på mig, men nikker og gør tegn til de andre om, at de bare skal gå i forvejen.
Justin kysser mig på kinden, laver jeg-holder-øje-med-dig tegn til Chaz, hvorefter de begiver sig afsted.
“Hvad så?” Chaz smiler.
“Hvad har du sagt og til hvem?” spørger jeg irriteret.
Han hæver det ene øjenbryn.
“Chaz, lad nu være med at spille dum.” Jeg himler med øjnene og sukker højlydt. “Jeg ved, det er dig og jeg skal nok lade være med at tæske dig, men så skal du også sige sandheden nu.”
“Kate, jeg…” Han puffer mig ind i elevatoren og klikker på den knap, der fører os op til vores værelser. “Drejer det sig om artiklerne?”
“Ja, hvad fuck tror du selv?!” Jeg tillader mig at skubbe til ham, da vi nu er inde i elevatoren alene, ude af syne. “Prøver du at ødelægge mit liv? Og hvorfor?”
“Er du seriøs lige nu?” spørger han med hævede bryn og griner, indtil han opdager, at jeg ikke også griner. “Du er seriøs. Hvad er det, du er så sur over?”
Jeg sender ham et dumt blik og himler endnu engang med øjnene.
Chaz laver et for sjov ked-fjæs for at gøre nar af mig. “Wah, wah, så din røv er på et magasin, big fucking deal, i det mindste er det ikke et nude eller sådan noget.”
“Chaz!” Jeg slår ud efter ham, men han tager fat i min arm og twister den om bag på min ryg i et politiagtigt greb.
“Styr dig dog, mulle,” siger han og får os af, da elevatoren endelig stopper på vores etage.
“Slip mig,” hvæser jeg.
Han slipper mig og går hen og samler et af sladderbladene op. “Hvad er det, du mener, jeg skulle have gjort?” spørger han.
Jeg går hen og peger på forsiden. “‘Stripper eller prostitueret? Kilde tæt på Katelyn Miller taler ud.’”
“Tror du, jeg har sagt noget til nogen?” spørger han.
“Det er det, jeg prøver at finde ud af!” svarer jeg utålmodigt.
Jeg hiver bladet ud af hans hånd og slår om på artiklerne.
“‘... så hun tog et job på en natbar, hvor alle servitricerne skulle gå rundt i frækt lingeri og så blev de betalt for, hvor langt de ville gå.’”, læser jeg op. “Større ydelser betød selvfølgelig større drikkepenge - og lad mig bare sige, at hun ikke var i pengenød længe efter hun fik det job’… Chaz, hvem fuck har sagt det her?!”
Jeg sætter mig på en af solstolene ved siden af poolen og er så tæt på at give mig til at græde.
Chaz sætter sig ved siden af mig og læser lidt fra artiklen. “Fy fan, de har taget den kommentar med!”
“Hvad?”
“Du ved, du lagde den video op, hvor du rappede og så kommenterede jeg, at dit rappernavn skulle være Lil Whore…” Han kigger på mig og jeg nikker. “Så skrev CelebNews til mig for at få en kommentar ud af mig, men jeg sagde til dem, at de var nogle røvhuller osv, for kunne de seriøst ikke tænke sig frem til, at jeg joker med dig, fordi du er min bedste fucking veninde? Så har de taget den kommentar med som ‘tegn på’, at du nok er prostitueret.”
Jeg kigger på ham i et par sekunder, før jeg begynder at grine.
Derefter begynder han også langsomt at grine.
“Men Chaz, det med baren…” Jeg kigger opgivende på ham.
Han trækker på smilebåndet. “Det er altså meget normalt, det ved du godt, ikke? Tænk på restaurantkæden Hooters eller de steder, servitricerne går rundt i bikini. So what? Sex sælger og sådan er det. Du var bare smart at gribe muligheden.”
“Men de får det til at lyde som om, jeg gik og gav blowjobs under bordene!” pruster jeg. “Jeg gik bare rundt og tog imod ordrer, serverede drinks osv.”
Chaz nikker og roder i mit hår. “Jeg ved det. Jeg kan huske din første vagt, hvor jeg var med som din mentale støtte. Og så tog ham der manden dig på røven og du blev vildt panisk, og jeg råbte af manden, indtil vi fandt ud af, at det var noget, man gjorde, når man ville give ekstra drikkepenge.”
Jeg griner. “Jeg var så skræmt. Og cheferne var så klamme.”
Han nikker. “Skal vi ikke bare grine af det her og så komme ned til de andre? De her artikler er et fjer, der er blevet til 5 høns og det er så latterligt, at man kun kan grine af det.”
“Er du sød at lade være med at fortælle Justin om det arbejde?” spørger jeg. “Jeg skal nok selv fortælle ham det, når jeg har lyst. Det bliver nok snart, for han skal ikke tro, jeg gik rundt og var luder. Jeg mener…” Jeg peger ned i artiklen. “‘Større ydelser betød selvfølgelig flere drikkepenge’, er de seriøse? De får det til at lyde som et bordel. Synes du, jeg skal lave sådan en offentlig udtalelse eller bare lade det ligge?”
Chaz trækker på skuldrene. “Kan du ikke snakke med Justin om det? Jeg tror, han har bedre svar lige på det punkt…”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...