Biebers babe ~ [Mimagines]

Katelyn møder Justin til en fest hos deres fælles ven, Chaz. De har instant kemi og kan slet ikke holde sig fra hinanden.
Men selvfølgelig er det ikke kun gode ting, man får ud af at date en verdenskendt stjerne. Hate, jalousi og medier er blot nogle af de udfordringer, de må kæmpe med hver eneste dag - og når publikum kalder, er det selvfølgelig dem, der får hans kærlighed.

Hovedpersonens navn er Katelyn Miller, men hun foretrækker i stor stil ”Kate”.

Historien er skrevet i jeg-person, da der var flest stemmer på det.

Kan også læses på facebooksiden Mimagines; https://www.facebook.com/MImagines/

77Likes
28Kommentarer
44960Visninger
AA

20. ~ B.B. 20

Jeg går ud som et lys og derefter ser jeg ikke andet end små flashes.

Security skilt. Sort.

Mennesker kigger. Sort.

Stor tom dør. Høj bippelyd. Gulvtæppe. Sort.

Stor mand med håndscanner. Eller pistol? Sort.

Bippelyd igen. Sort.

Smerte i mit håndled.

Ny dør. Sort.

Ligger pludselig på noget hårdt. Sort.

Trøje forsvinder. Vent, hvad? Sort.

Stort fly. Mennesker.

Sort, sort, sort.

 

Jeg kommer først nogenlunde til mig selv igen, da vi sidder på flyet. Jeg åbner langsomt mine øjne og opdager, at jeg ligger med hovedet i Justins skød – SÅ tæt på at savle på hans bukser. Godt, jeg vågnede!

”Åh Gud,” mumler jeg, tørrer savlet væk i mit ærme og sætter mig op. ”Det må du altså undskylde.”

”Du burde ikke undskylde for andet, end at du lige er vågnet,” siger Justin og klapper på sine ben. ”Du burde ikke vågne før om 2 timer.”

”2 timer?? Hvor længe har vi fløjet?” spørger jeg og ærgrer mig over, at jeg er vågnet så længe før tid.

”Næsten 3 timer,” siger Chaz, hvis hoved pludselig stikker frem mellem sæderne bag os, hvilket skræmmer mig en smule. ”Du var skide sjov at observere, da vi skulle gennem security.”

Ham og Daxton begynder at grine.

”Du skulle ikke have givet mig pillerne så længe før afgang, brorlort,” snerrer jeg af ham.

”Men de virkede da!” Han dasker Chaz væk, da de hele tiden kæmper om at have deres hoved i hullet mellem vores sæder. ”Du slugte dem og så gik du bare ud. Du var totalt væk efter et minut. Folk i security troede, vi havde drukket dig fuld og kidnappet dig, fordi Justin blev nødt til at holde dig.”

Jeg kigger på Justin, der prøver at skjule et grin ved at holde sin knyttede næve foran sin mund, men hans eksploderende smil er SÅ tydeligt.

”Er det rigtigt?” spørger jeg.

”Jep,” kommer det fra Nilah, der sidder på den anden side af gangen. Hun sidder lænet op af Ryan og med næsen i sin nye Harry Potter bog. ”Det var totalt skørt. Vi sidder for resten på første klasse, hvis du ikke havde opdaget det.”

Det havde jeg tydeligvis ikke. Jeg sætter mig helt op og kigger rundt. Der er 12 sæder i alt. De står to-og-to i tre rækker på hver side.

”Man kan rykke sæderne væk fra hinanden, hvis man ikke er så… gode venner… som dig og Justin.” Chaz griner og trækker i sit sæde, så det bliver rykket næsten ud i midten af gangen. ”Luksus.”

Sæderne er af hvidt læder med guldkanter og de er meget større end de normale sæder. Der er også meget mere benplads, selvom det - med mine korte ben - aldrig har været et problem for mig.

Mangel på benplads, altså.

”Og der er ingen tegn på, at vi styrter og bliver rykket af flyet og brændt til døde?” spørger jeg ligeud, mens en flydame går forbi med en luksuriøs snack-vogn. Et ægtepar vender deres hoveder og kigger mærkeligt på mig.

Hun stopper op og sender mig et noget overrasket blik. ”Det skal du ikke være bange for, snuske. Der er klar bane hele vejen til Honolulu. Ku’ du tænke dig noget at drikke?”

”Jeg vil gerne have en energidrik, hvis I har sådan noget,” siger Chaz. ”IKKE sukkerfri.”

”Øh, en Fanta?” spørger Justin.

”Jeg vil gerne have Pepsi,” svarer jeg. ”Max, hvis I har det.”

Dax pifter. ”Kan jeg få et glas vin?”

”Det hjælper ikke at flirte med hende, Dax, hun er alt for god til dig,” siger Chaz.

Daxton kigger sigende på Chaz, der straks knytter sylten.

Flydamen griner, giver os vores drikkevarer og går så videre.

”Tak, skat!” siger Dax.

Vi ryster alle på hovedet af ham.

Jeg vender mig mod Justin, der er ved at se CSI på skærmen foran os. ”Kan du ikke lige fortælle mig, hvad der skete i Security? Jeg kan kun huske en mand med en håndmaskine eller pistol og så noget koldt mod min ryg, min trøje blev væk og så var der et fly og en masse sort.”

Justin griner og skynder sig at sluge sin sodavand, før han sprøjter det ud af munden. ”Det var så sjovt. Det var virkelig heldigt, at vi var i førsteklasses-checkin i stedet for med alle de andre… Det ville have været pinligt for os alle sammen.”

”Ikke fortæl hende det…” lyder det fra Ryan. Nilah nikker bare og fniser.

”Fortæl mig hvad?” spørger jeg og åbner min mikro dåse Pepsi Max.

”For det første skulle Ryan tage bukserne af, fordi det blev ved med at bippe, når han gik igennem tingen. Det viste sig, at han havde en neglefil i hans lomme, der for resten var syet sammen med kobbertråd.” Han sender en ironisk thumbs-up til Ryan. “Så de tog hans bukser og undersøgte dem i et kvarter, mens du blev undersøgt i et eller andet lukket rum pga. din bh.” Justin drikker noget, imens jeg stirrer på ham for at få ham til at fortsætte. ”Jeg ved ikke, hvad der skete derinde, men Nilah var med dig, så det kan du snakke med hende om.”

Jeg kigger hen på Nilah, der smiler og hvisker, at den tager vi senere.

”Vi blev nødt til at hjælpe dig igennem bipperen, fordi du ikke rigtigt kunne gå selv og det fandt de lidt mærkeligt, så de skulle åbenbart undersøge det nærmere.” Justin tager noget af min max og giver mig den tilbage igen. “Men udover det, var det meget chill. Hvordan har du det?”
Han tager min hånd og kigger mig interesseret i øjnene. “Træt? Bange? Bedre?”
“Meget bedre.” Jeg drikker noget af min sodavand, sætter den på bordet foran mig og putter mig ind til ham. Han lægger sine arme omkring mig og krammer mig.

Efter et par timer begynder det at ryste lidt i flyet. “Alle bedes tage deres seler på,” lyder det højlydt over højtaleren.
Jeg sætter mig brat op og kigger uroligt på Justin, der tager min hånd og kysser mig.
“Bare rolig, den er bare ved at lande.” Han spænder sit eget bælte og skal til at lukke min, da han ser, at jeg allerede har sele på. “Oh.. Har du haft den på hele tiden?”
“Selvfølgelig,” svarer jeg og smiler.
Han nikker, giver mig noget tyggegummi og klemmer min hånd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...