The Weight - Shawn Mendes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2017
  • Opdateret: 9 sep. 2017
  • Status: Færdig
Shawn Mendes. Teenageidolet der har taget hele verden med storm. Året efter Shawn Mendes har afsluttet sin tredje verdensturne, beslutter han sig for at tage en pause og vende tilbage til sin hjemby, Pickering, i et par måneder. Da Shawn begyndte på sin første tour, efterlod han nabopigen, Emily Carter, med et knust hjerte. Emily har sine egne problemer og står med nogle svære valg i sit liv, og da Shawn vender tilbage, bliver det ikke ligefrem nemmere. Shawn har ingen idé om, hvad der foregår i Emilys hoved, men han ved, at der er noget galt, og han er ikke sikker på, at han nogensinde kan nå ind til den Emily, han forlod.

19Likes
21Kommentarer
11210Visninger
AA

17. femten

Torsdag morgen. Jeg var lige vågnet. Solen skinnede ind af mit vindue, og ud fra temperaturen i mit værelse, ville jeg tro, at det nok skulle blive både en varm og solrig dag.

Shawn sov stadig. Vi havde ikke planlagt noget for i dag, men jeg ville lave noget. Når jeg nu ikke var i skolen hele dagen, havde jeg ikke rigtigt noget at aflede mine tanker fra. Det havde jeg brug for. Jeg var mildes talt ved at blive sindssyg. Mine tanker kørte rundt 24/7, og jeg var tæt på at trække i land. Det kunne jeg ikke. Jeg havde besluttet mig. Jeg skulle bare være afledt hele tiden, så jeg ikke tænkte yderligere over det, før det kom til stykket.

 

”Em?” Shawn kiggede op på mig. Jeg sendte ham et smil.

 

”Jeg kunne ikke sove længere,”

 

”Hvad er klokken?” Han virkede rundt på gulvet. Havde han haft mareridt?

 

”Det ved jeg ikke. Jeg har ikke lige tjekket det. Er du okay? Du ser ikke så godt ud,” Shawn rystede på hovedet.

 

”Det var intet specielt. Bare en drøm,” han tog min hånd og klemte den forsigtigt. Han prøvede at forsikre mig om, at intet var galt. Jeg havde det forfærdeligt. Jeg klemte tilbage. Det var okay.

 

”Hvad skal vi så i dag? Jeg har ikke rigtig lyst til at være herinde hele dagen,” Shawn smilede lumsk, han havde helt sikkert allerede planlagt dagen, bare uden at fortælle mig om det.

 

”Det er en overraskelse,” jeg løftede det ene bryn, så godt som jeg nu kunne. Jeg var elendig til det. Shawn grinte højt og i vildt lang tid. Jeg slog ham i maven.

 

”Stop så,”

 

”Hvad var det? Et barn der slog?” Han prikkede mig i siden.

 

”Du er virkelig ikke sjov, Shawn Mendes,” alligevel grinte jeg selv.

 

 

 

En overraskelse. Ja.

 

Okay.

Shawn havde taget mig med på stranden i Toronto. Skulle jeg grine eller græde? Jeg havde ikke lyst til at bade. Jeg havde ikke regnet med, at det var hans overraskelse, men Shawn Mendes, jeg havde en overraskelse i ærmet, eller jeg ville hurtigt finde en.
Og der var den!

 

”Kan vi ikke leje et surfboard?”

 

”Et surfboard?” Shawn forstod vidst ikke, hvad jeg ville.

 

”Ja? Jeg vil surfe,” eller rettere sagt: Shawn skulle surfe.

 

”Du kan da ikke surfe, Emily,” Shawn skraldgrinede.

 

”Nej, og hvad så? Du skal da også prøve,” jeg puffede blidt til ham, og han lagde straks en arm rundt om mig.

 

”Ja så? Det skal jeg?” Jeg nikkede og sendte ham et stort smil.

 

”For min skyld?” Shawn så opgivende ud, han vidste godt, han ville ende med at tabe den her.

 

”Fint så,” jeg klappede i mine hænder og dansede ned til den bod, hvor de udlejede surfboards.

 

 

Jeg havde aldrig troet, jeg skulle sige det, men helt ærligt. Jeg, Emily Carter, var bedre til at surfe en selveste popstjernen, Shawn Mendes.
Okay, han var heller ikke kendt for at surfe, men jeg syntes, at mange superstjerner kunne så meget andet end bare synge, eller hvad de nu ellers var blevet kendt for, men Shawn var vidst ikke en af dem.

Lige nu var Shawn ude på boardet. Han så vildt sjov ud. Hvad lavede jeg?
Jeg filmede ham og sørgede for, at hans fans havde noget at grine af. Om de ville takke mig, vidste jeg ikke, men jeg tvivlede på, at de ville hate på mig. Hans fans virkede rimelig søde, så de kunne umuligt blive sure, hvis en af Shawns ”veninder” slog noget op. Det troede jeg ikke på, de ville blive. Fansene kendte mig vel kun som Shawn Mendes veninde. De kunne da ikke gå amok.

 

”Skal du ikke ud igen?” Shawn kom halvløbende op fra vandet. Han havde boardet med sig. Jeg rystede på hovedet. Jeg gad ikke mere lige nu.

 

”Tjek dine sociale medier i stedet for,” jeg sendte et stort smil. Han ville blive så mega glad, eller noget i den stil.

 

”Hvad har du lavet?”

 

”Tjo, jeg syntes bare, at dine fans fortjente at se deres superstar på et surfboard,” jeg kunne ikke lade være med at grine. Han havde virkelig ikke styr på noget ude på det surfboard, og det så vildt sjovt ud, for han var hele tiden ved at vælte fordi, han ikke havde nogen balance.

Shawn så et af de mange opslag, hvor han var ude på surfboardet. Det var blevet delt flere tusinde gange allerede nu. Han stod bare og grinte. Kun han ville grine af sig selv.

 

”Du ved godt, du får gengæld ikke?” Jeg rystede på hovedet. Han kunne bare komme an, og det gjorde han i den graf.

 

”SHAWN MENDES SÆT MIG NED!” Jeg skreg. Shawn havde løftet mig op, og jeg kunne ikke gøre mig fri fra hans greb. Han gik i et rask tempo ned mod vandet uden problemer, som om jeg slet ikke hang på hans ryg.

 

”Jeg er lige blevet helt tør, Shawn. Det gør du ikke,” idioten grinte bare helt vildt, og jeg kunne mærke vandet på mine tæer. Det var SÅ koldt nu.

 

”Sæt mig ned, Shawn Mendes,” jeg prøvede at holde min stemme i ro denne gang i håb om, at han så ville lytte og lade mig slippe.

 

”Selvfølgelig, Emily Carter,” det skete så hurtigt, at jeg slet ikke nåede at reagere. Shawn kastede mig ud mod bølgerne, så jeg kom helt under vandet. Jeg nåede at sluge en hel masse saltvand, og jeg følte, jeg var ved at blive kvalt.

 

”Hvad. Har. Du. Gang. I?” Jeg hostede og spruttede, da jeg kom op over overfladen. Shawn var flad af grin, og jeg havde virkelig lyst til at slå ham.

 

”Det er ikke slut, Shawn Mendes,” og så pjaskede jeg vand på ham. Det fortsatte resten af dagen, og jeg gik ikke op af vandet før sent på eftermiddagen. Det var en skøn dag, og jeg takkede Shawn for det.

 

 

”Skal du med hjem i dag?” Vi var kommet hjem igen og stod ude på gaden. Jeg havde ikke helt lyst til, at Shawn tog med hjem i nat, selvom jeg sikkert ville sove meget bedre. Jeg var bare ikke sikker på, at jeg kunne få mig selv til at gå, hvis han først lå ved siden af mig i nat.

Shawn rystede på hovedet.

 

”Jeg er nok nødt til lige at være herhjemme i aften,” jeg nikkede. Det var okay.

 

”Vi ses bare. Hvis du har lyst, kan du selvfølgelig bare komme. Jeg lader være med at låse døren,” det skulle jeg ikke have sagt. Det røg bare ud af mig.

 

”Em, vent lige,” jeg havde vendt mig om, parat til at gå indenfor.

 

”Ja?” Shawn stod lige foran mig.

 

”Luk lige øjnene,” jeg kiggede uforstående på ham, men jeg lukkede øjnene alligevel.

 

Jeg kunne høre, han fumlede med et eller andet. Jeg fik et lille chok, da følelsen af noget koldt ramte min hud. Gav han mig en halskæde?

 

”Åbn øjnene,” beordrede han, så det gjorde jeg.

 

Mine øjne faldt straks ned på halskæden, der nu hang om min hals. Jeg havde lyst til at tude. Det var den smukkeste halskæde, jeg nogensinde havde set, selvom den så så enkel ud.

En sølvkæde med en helt lys og flad sten. Foran var der indgraveret et ”S”. Højst sandsynlig for Shawn.

 

”Vend den om,” jeg vendte den om, og hvad jeg kunne se, var en lydbølge. Indgraveret i stenen ligesom S’et.

 

”Hvad er det for?” Tårerne pressede på, og de var så tæt på at falde, men faldt den første tåre, så røg der tusinde andre med bagefter.

 

”Jeg elsker dig, Emily Carter,” så faldt den ene tåre, og de mange andre kom efter.  Jeg havde ingen ord. Ingen ord, der kunne takke ham nok. Ingen ord, der var gode nok.

 

”Jeg elsker dig, Shawn Mendes,” fik jeg hvisket. Han trak mig ind i det længste knus, og jeg ville ønske, at det kunne vare evigt. At det kunne fjerne alle mine problemer.

 

”Jeg elsker dig,” jeg blev ved med at gentage mig selv, og jeg kunne sige det en million gange, og det ville stadig ikke være nok.

 

”Jeg er så ked af, at jeg ikke kommer i aften, Emily,” jeg rystede på hovedet. Det var okay. Det her var det bedste, men nok også mest smertefulde, farvel.

Jeg svarede ikke Shawn med ord, men jeg kyssede ham. Kysset sagde mere, end hvad ord kunne have gjort.

Kysset sagde, at det var okay. At jeg elskede ham. At jeg var ked af det.

Kysset sagde farvel, og da jeg trak mig tilbage, gik jeg hjem uden at se mig tilbage.

 

__________________________________________________________________________________________

 

Okay, jeg har ændret i mine planer, igen, igen.
Der vil komme ét kapitel endnu og så en epilog.

Jeg ved ikke, men er der mon nogen, som har gennemskuet slutningen? ;-)

Kapitel seksten publicerer jeg nok allerede i morgen, og så kommer epilogen søndag.

 

 

-kendtsomvj

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...