The Last (1D FF)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2017
  • Opdateret: 12 feb. 2018
  • Status: Igang
New York, USA. 2021.

Alison er en 19-årig violinist og spiller på Broadway. En dag, mens øver hun sig alene, dukker fyren Harry, lige pludslig op og ser hende spille. Før de når at snakke, begynder jorden at ryste under dem og Broadway begynder at styrte sammen omkring dem. Harry griber fat i Alison og får hende trukket med ned under scenen, hvor de er i "sikkerhed". Da jordskælvet endelig er ovre, er både Alison og Harry i live, men er det i virkeligheden ikke bedre at være død, end at skulle vågne op til trejde verdenskrig?

*Denne historie er mit bud til Battle of Fandoms med kategorien One Direction som det centrale emne.*

OBS! One Direction er ikke et eksisterende band i min historie, og tager kun udgangspunkt i medlemmerne fra bandet, som individuelle personer :D

5Likes
5Kommentarer
6688Visninger
AA

12. Hemmeligt rum, NJ, USA. December 2021

Bag døren er der en lang gang med døre så langt øjet rækker. Alle med en lille rude i, men langt de fleste er dækkede til fra den anden side af. Lysene i loftet blinker, som om der er nogle løse forbindelser, men jeg kan sagtens se. Det er bare lige hvad det er jeg ser efter, jeg ikke er helt klar over. Svar, er vel det jeg leder efter, men hvilken form for svar, ved jeg ikke helt. Der er så meget jeg ikke ved, og på samme tid, også så meget jeg gerne vil vide. Hvorfor smed Europæerne en atombombe? Hvor mange er døde? Hvor meget har stofferne fra bomben spredt sig, og hvor hurtigt? Hvad er det for nogle monstre og hvor kommer de fra? Så mange spørgsmål, men ingen til at svare på dem. Eller… det er der jo, men ham er jeg ligesom ikke på talefod med. Jeg tager i det første håndtag - låst. Nå, så noget sikkerhed har de da. Næste dør er også låst, men den tredje fører ind til et rum med en masse tomme reoler - har sikkert været en form for opbevaringsrum. Jeg kan ikke helt regne ud hvad der har været i denne bygning før det var del af en lejr. Måske en kontorbygning, for alle rummene har den størrelse. Eller en højskole?

 

Flere døre er låst, men af og til går de op, men det der er bag dem er ikke synderligt spændende: Tæpper, pudebetræk, håndklæder - sådan nogle ting. Jeg lægger opgivende min hånd på dørhåndtaget på den anden sidste dør på højre side. Låst… selvfølgelig. Jeg ser op på ruden, hvor noget mørkt er sat op, så man ikke kan se ind. Men oppe i hjørnet er det faldet en smule af, og hvis jeg står på tæer, kan jeg lige akkurat se ind. De ligner alle de andre rum, med den undtagelse at der er tændt lys derinde. Jeg havde ikke lige helt gennemtænkt, at der i realiteten godt kunne have været nogen bag alle de her døre… Det er vel bare min heldige dag i dag. Jeg rynker mine bryn, og tænker situationen igennem. Hvis der er lys derinde betyder det enten at der er nogen derinde, eller at den rødhårede pige lige har været herinde, men glemte at slukke lyset. Og hvis der havde været nogen derinde lige nu, var de nu nok kommet hen til døren for at se, hvem pokker der rev i den. Desuden er den låst, sååå… Jeg vælger min sidste teori om at det var den rødhårede der var her sidst. Jeg stiller mig på tæer igen. Gad vide hvad der er derinde? Jeg får øje på et bord og skimter en computer, hvis skærm også er tændt. Der er et eller andet på den, men jeg kan ikke se noget af det på grund af det her dumme mørklægning. Jeg prøver igen at hive i håndtaget, som om at hvis jeg bare gav den tid, så ville den lukke op, men jeg kan stadig ikke komme ind. Jeg ser på ruden i døren. Selv hvis det lykkedes mig at smadre det tykke glas og åbne døren, ville det stadig være tydeligt at nogen havde været her. Jeg mærker i mit hår efter en hårnål, så jeg måske kunne dirke låsen op, men jeg går aldrig med hårnåle.

 

“... tro mig når jeg siger dette: de vil slå til igen, og når de gør, er vi nødt til at være beredte.” siger en stemme med et ekko: nogen er i gangen. Jeg ser mig rundt efter en stikkontakt, finder en ved siden af en dør, der står på klem. Med hurtige skridt er jeg henne ved den, slår til den sådan lyset går ud og smutter ind i rummet overfor, hvor jeg roligt skubber døren i. Jeg piller lidt ved det mørklægning der er sat for glasset, for at se ud. Lyset i gangen bliver tændt igen, og deres stemmer kommer tættere på.

 

“Vi kan ikke ignorere den situation var er sat i, eller fremtiden for folket,” siger en kvindelig stemme og da hun træder ind i mit synsfelt, ser jeg, at det er den rødhårede pige fra tidligere. Ved hendes side står en høj, mørk skikkelse, hvis skygge kastes op mod muren.

 

“Nej, det er klart, men vi kan heller ikke ignorere de ordre vi har fået oppefra,” siger skikkelsen og jeg genkender hans stemme: Officer P. Pigen virker irriteret, da hun åbner døren og går indenfor. Af hvad jeg kan se, er der skrivebordet med computeren og ikke ret meget andet. Men den computer må alligevel have en del informationer siden døren til rummet hvor den befinder sig i, er låst. Jeg anstrenger mig for at se mere af rummet, men døren bliver lukket og lyden af låsen der går i, giver genlyd i gangen.

 

Jeg ånder lettet op - de fandt mig ikke. Jeg sætter mørklægningen fast igen, så jeg kan tænde lyset herinde uden problemer. Mærker mig frem på væggen efter en kontakt, som jeg tænder, og for første gang ser jeg rummet. To store, høje reoler dækker væggene omkring mig, undtagen den foran mig. Her står et skrivebord under et lille vindue der kaster lys ind i rummet. En kontorstol er stillet hen til det mahagoni farvede træ, skrivebordet er lavet af. Jeg tager et skridt frem i det store rum, der egentlig føles en del mindre, med de store reoler. Helt ubevidst går jeg hen til den nærmeste hylde og åbner låget på en af kasserne, hvor en række papirer møder mig. Jeg hiver nogle tilfældige sider op, skimmer dem, men kan ikke komme frem til hvad de handler om. Jeg læser klistermærket der er sat på kassen, for at få et praj om, hvad det er det handler om. Plantevækst i New Jersey. Ikke ligefrem nyttigt. Jeg lægger siderne tilbage, og beslutter mig for at læse på mærkaterne før jeg begynder at spilde tid på at læse indholdet af kassen. Jeg ved ikke hvor meget tid jeg har, før nogen finder mig - eller om der er overhovedet er nogen der vil finde mig.

 

Jeg udvælger de kasser med en titel, der fanger mit blik og som virker som nogle, der indeholder noget jeg kan bruge. Hvis Niall ikke vil fortælle mig det hele, så finder jeg bare ud af det selv.

 

* * *

Jeg lægger endnu en side ned på gulvet, ved siden af de hundredvis andre, løse A4-ark, som ligger spredt ud over gulvet. Efter en time med ingen form for aktivitet i gangen, stoppede jeg med at være forsigtig, og gjorde egentlig bare hvad jeg der passede mig - selvfølgelig så lydløst som muligt. Så da skrivebordet ikke var stort nok længere, rykkede jeg videre til gulvet. Artikler om Europa, teorier om deres fremtidige planer, diskussioner om hvordan USA burde forsvare sig. Alt sammen noget der blev udgivet for mindre end en uge siden. Jeg åbner den næste kasse med titlen Nykommere I og en masse mapper med papirer møder mit blik. Nogle har kun få stykker papirer i sig, andre bugner med dem. Jeg rynker brynene. Ikke hvad jeg havde forestillet mig. Jeg hiver en tilfældig mappe op, og bladrer i den. Et billede af en afro amerikansk kvinde møder mit. Hun ser trist ud, måske nærmere træt, og har en forbinding omkring hovedet, der dækker hendes ene øre, og presser hendes store hår ned. Ved siden af billedet står hendes navn, alder, højde, vægt, nationalitet, tidligere bopæl og om de er smittet eller ej.

 

Jeg bladrer igennem flere og flere af mapperne, mens jeg prøver at finde nogen jeg kender; og det gør jeg. Dér midt i kassen finder jeg hans mappe, hans billede, der blev taget da han ankom, går jeg udfra. Han ligner ikke sig selv, han ser syg ud. Men det var han vel også, går jeg udfra. Jeg scanner hans informationer.

 

Alder: 24

Højde: 173 cm

Vægt: 74 kg

 

Mine øjne løber hurtigere ned af siden, og det tager min hjerne et sekund at opfatte hvad det er, jeg lige har læst. Jeg lader tungt min arm falde, og stirrer blankt ud i det tomme rum.

 

Testresultat: positiv.

 

Han er syg… Niall er smittet…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...