Criminal Minds | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2017
  • Opdateret: 9 jun. 2018
  • Status: Igang
Sabrina Andrews på 17 år bor alene med sin storebror Sebastian på 20. De bor i en lille lejlighed, i en lille revne i Los Angeles' fattige kvarter og prøver at få hverdagen til at fungere. Deres mor blev taget for at handle med stoffer og blev fængslet i 2 år.
Uden rigtig at følge med er tiden inde til, at Sabrina og Sebastians mor skal løslades, og deres liv bliver vendt på hovedet. Men det skal da nok gå, ik? - Find ud af det i "Criminal Minds"

LIGE PT HOLDER JEG PAUSE FOR DENNE HISTORIE, MEN BARE ROLIG JEG ER TILBAGE!! - KNUS

[Justin er ikke kendt]

18Likes
5Kommentarer
4838Visninger
AA

7. Kapitel 6. - Trouble

 

Sabrinas synsvinkel

Justins hænder var overalt på min nøgne krop. "Åhh!" stønnede jeg og hev Justin tættere på mig. "Arh ssshit". Justins åndedræt blev hurtigere og hurtigere, og det samme gjorde min. "Fuck jeg kommer" stønnede jeg og lukkede mine øjne af bare nydelse. "Oh fuck". Justins greb i sengelagnet blev grådigere og hans ansigtsudtryk forvandlede sig. "Årh! Shit" stønnede vi i kor. Justins krop blev slap, og han rullede om på min venstre side, men lod sin højre arm ligge på min mave. "Jeg elsker dig". "Jeg elsker også dig". 

Med et set satte jeg mig op i sengen. Det var ikke et mararidt, men til min store forbavselse, skræmte drømmen mig. Min vejrtrækning begyndte at blive normal igen, og jeg kom pludselig i tanke om situationen fra i går aftes. Jeg havde bare løbet væk fra ham, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Det, der skræmte mig mest var, at jeg nød at kysse ham, men det kunne jeg jo ikke. Jeg havde haft sex med Tyler 20 minutter før. Det hele steg mig til hovedet, og jeg faldt opgivende om i min seng. 


Morgenmaden gik hurtigt, og jeg prøvede at undgå Justin så meget som muligt, selvom det var rigtig svært. Jeg følte, at han var overalt, og jeg kunne ikke lade vær med at tænke på ham. 

Også i skolen, var hans ansigt alt, hvad jeg så. Kysset fra i går kunne stadig føles på mine læber, og det kildede helt ned i maven bare tanken. 

"S! SABRINA!". Jess' skingre stemme brød ind til mig, og mit blik mødte Jess'. "Hvad er der med dig? Du er helt væk? Hvad tænker du på?" spurgte Jess. "Ikke noget. Jeg er bare rigtig træt". Mia lod ikke til at tro mig, så hun kiggede skummelt på mig, og derefter kiggede hun rundt omkring i kantinen og fik øje på Justin. Han havde blikket rettet mod mig. Arh fuck. "S! Oh my God!". Mia tog fat i mig og havde et stort smil på sine læber, der kunne ses ud over hele ansigtet. "Fortæl! Fortæl!". "Ej piger stop!" grinede jeg. Jeg kunne ikke bare fortælle, at Justin og jeg havde kysset, for de vidste jo, at Tyler og jeg havde noget. Lige i det, kom Tyler gående. Han fik øje på mig og gik over til pigerne og jeg. "Hey S. Tak for igår". Tyler lænede sig ind imod mig og hev mig ind i et kys. "Vi ses til frokost" sagde han og blinkede med det ene øjne. 

Da Tyler var gået, vendte Jess og Mia sig om i mod mig og kiggede på mig med alvorlige øjne. "Hvad har du rodet dig ud i?". Arh shit. "Okay. Hør. Tyler og jeg var sammen igår. Sådan sammen sammen" sagde jeg. "Oh my God". "Så da jeg skulle til at sige farvel til Tyler gik vi ud på gangen. Og så kom Justin ud på gangen og forsvandt ind på badeværelse. Jeg gik nedenunder og sagde farvel til Tyler, og så gik jeg ovenpå igen. Justin havde været rigtig mærkelig, efter vi var kommet hjem fra skole i går, så jeg gik ud på badeværelse, hvor han var. Jeg ville snakke med ham, om hvad der var galt, men han ville ikke svare mig, så jeg blev irriteret og begyndte skubbe til ham. Tredje gang jeg skubbede til ham, tog han fat i mig, og lige pludselig stod vi helt tæt... Og så... Kyssede han mig." Pigerne var mundlamme, og jeg kunne heller ikke selv forstå det. "Hvad vil du gøre? Har du følelser for Justin?". Havde jeg det? Nej. Jo. Måske. 
Det fik min hjerne til at tænke som en sindssyg. Jeg havde altid haft et crush på Tyler, og nu var han endelig blevet vild med mig, men Justin var bare noget helt andet. Han var sin egen person, og udover at hans udseende var lækkert at kigge på, så var han også virkelig sød. Jeg følte, at jeg kunne snakke med ham om alt muligt, men det her, det ville jeg ikke kunne indrømme over for ham. Tyler. Han er fandme dejlig. Han er lækker, alle kan lide ham, og han er god i sengen. Men Justin. Jeg blev revet ud af mine tanker og Mias stemme fyldte mine øre. "S! Du er nødt til at fortælle dem, hvad du føler. Ellers giver du dem bare falske forhåbninger". Mia gav mig et ordentlig blik, og jeg vidste godt hvorfor. Mia havde selv oplevet at få sit hjerte knust, fordi hendes ex-kæreste havde gang i Mia og en anden pige på samme tid, og han kunne ikke lige bestemme sig, hvem han ville være sammen med, så Mia og den anden pige droppede kontakten til fyren. Det var lidt ærgelig. 


Jeg var kommet lidt fra Justin-Tyler-problemet og var i færd med at snakke med Paige fra min biologiklasse. "Vi kan finde ud af det senere" sagde Paige og smilede. "Ja, selvfølgelig". Paige gik sin vej og en bekendt mandeparfume strejfede min næse, og min ellers så gode dag blev ødelagt. 
"Kan jeg lige snakke med dig?". Justin stod med sin venstre arm lænet op af de andre skabslåger og kiggede på mig. "Kan vi ikke bare snakke, når vi kommer hjem?" spurgte jeg og lukkede mit skab. "Okay, men så skal vi også snakke" sagde Justin og forsvandt. Jeg havde egentlig ikke lyst til at snakke med ham, for jeg fik ondt i maven, når han var i nærheden. Det var ikke sådan "ondt ondt" i maven, men mere den gode ondt i maven, man får natten inden man har fødselsdag. 


Jeg havde matematik nu, og jeg kunne ikke koncentrere mig. Vi havde en prøve, og jeg sad og kiggede rundt på de andre i klassen, som bare sad og fyldte deres papirer med tusindvis af regnestykker. Det så helt sort ud for mig. Ligesom de mennesker, som er ordblinde, så er jeg en smule talblind. Dyskalkuli hedder det vist. Yay matematik! 

Efter 20 minutter var jeg kommet godt i gang med noget, jeg troede kunne blive til noget. "Godt. Skriv jeres navn på prøven og aflever på vej ud." sagde min matematik lærer Kim, og med et suk måtte jeg lægge papir og blyant fra mig og aflevere det, som det var. 
Jeg fik pakket alle mine ting sammen, og jeg skulle bare hjem nu. Arh fuck nej. Justin. Jeg listede stille ud af klasselokalet og prøvede at nå udenfor, inden Justin ville få øje på mig. "Sabrina!". Pis! Jeg vendte mig om og så Justin komme gående hen mod mig. "Hvad nu?" sagde jeg og rullede med øjnene. "Kom". Justin tog fat i min arm, og hev mig med udenfor og ud på parkeringspladsen. "Yo slow down" sagde jeg og trak min arm til mig, da vi stod ude på parkeringspladsen. "Skulle vi ikke snakke, når vi kom hjem?" spurgte jeg. Justin tøvede og kiggede på mig med triste og forvirrede øjne. "Undskyld for den måde jeg har været på. Jeg ved ikke lige, hvad der gik af mig" sagde han akavet. Det var som om, han havde gjort et eller andet helt vildt sindsygt. Som om han havde den sygeste skyldfølelse. "Det er okay. Jeg var også lidt led" svarede jeg og smilede. "Nej, du havde helt ret. Det var bare mig, som var forkert på den" sagde Justin og sendte mig et skævt smil. Jeg nikkede. 

Jeremy kom kørende ind på parkeringspladsen, og Justin og jeg satte os ind på bagsædet. "Har I så haft en god dag i dag?". Vi kiggede på hinanden og udstødte begge et svagt, "Hmm", hvorefter Jeremy sendte os begge et stort smil. 
Da vi nåede ind i indkørslen, sad jeg i mine egne tanker. De blev dog afbrudt, da Justin åbnede døren for mig. "Tak". Jeg tog min taske og min trøje med mig og steg ud af bilen. 


Min taske blev kastet hen på min seng, og jeg fik fisket min computer ud af tasken. Tyler havde skrevet til mig over Messenger. Hvor er du? Kan jeg komme over i aften? Hvad laver du lige nu? Arh! Jeg smed computeren fra mig og lagde mig ned i sengen med et suk. Det bankede på døren. "Kom ind" sagde jeg, og Justin tittede frem i døråbningen. Han lukkede døren bag sig og stod bare stille og akavet midt ud på gulvet. "Sæt dig dog ned" grinede jeg og gjorde plads til ham på sengen. Der var stille. "Sabrina?" Justins stemme rystede. Jeg satte mig tættere på ham. "Yo. Justin hvad sker der? Vi har snakket om det". "Jeg kan ikke...". Han holdt en pause. "Kan ikke hvad?" spurgte jeg. Justin og jeg fik øjenkontakt. Justins øjne fløj ned på mine læber, og jeg bed mig automatisk i læben, mens mine øjne kiggede ned. Jeg mærkede pludselig en varm og blød hånd på min venstre kind, og det gav et sæt i mig. Han løftede mit hoved op, og pludselig blev jeg hevet ind i et varmt kys. Justin lænede sig længere ind mod mig, så jeg måtte læne mig tilbage i sengen. "Nej nej. Stop!" sagde jeg, trak mig fra kysset og skubbede Justin væk. "Hvorfor?". Justin strøg sin ene hånd op og ned af min højre arm, og hårene på mine arme rejste sig. "Det er forkert" sagde jeg og rejste mig fra sengen. "Vil du gerne være sød og gå" sagde jeg roligt og åbnede døren til mit værelse. "S?". Justin rejste sig og bevægede sig hen mod mig, og han nåede lige at strejfe min ene hånd, inden jeg fjernede den og pegede mod døren. Han sukkede, hvorefter han forlod mit værelse og gik ind til sig selv. 


* * *


Om morgenen vågnede jeg med den mest mærkelige følelse. Jeg følte mig splittet. Det hele var noget rod alt det med Justin og Tyler. Jeg elskede virkelig Tyler, men der var bare noget ved Justin, som føltes rart. Jeg havde fået gjort mig klar, og Jeremy råbte. "Sabrina! Justin! Er I klar?". Jeg trådte ud af værelse og så Justin stå ude foran sin dør og kigge på mig. Vi fik øjenkontakt i et sekund, og jeg gik rask forbi ham og nedenunder til Jeremy, der ventede på os. 

På vejen til skolen sad Justin og jeg så langt fra hinanden som muligt. Jeg følte bildøren mod min højre side og støttede mit hoved mod ruden. 
"Så er vi her". Jeremy rullede ind på pareringspladsen, og jeg fik åbnet døren i en fart, tog min tasken på skulderen og havde retning mod indgangen. 

 

Jess og Mia sad tålmodigt og lyttede til min situation med Justin i går, og jeg ærgrede mig kort. "Jeg tror ikke på dig og Tyler" kom det pludselig fra Jess. "Heller ikke mig. Jeg tror ikke, at I er 'meant to be' " sagde Mia og smilede. Det var lige det, som jeg havde håbet på, at de ikke ville sige. "Piger! I hjælper ikke" grinede jeg og sukkede. "Sorry girl". 
"Sabrina!". Tyler kom løbende hen til mig med et alvorligt ansigtsudtryk. "Er det rigtigt! Huh?". Jeg var så forvirret, som man overhovedet kunne være. "Hvad snakker du om?" spurgte jeg. Jeg hev Tyler til side, så alle ikke kunne høre vores samtale. "Ja den idiot Justin står og fortæller, at I har været sammen!". Med ét fik jeg en klump i halsen, men samtidig steg min vrede så voldsomt, at man kunne se dampen fra min øre. Jeg gav Tyler et sidste blik, inden jeg styrtede indenfor for at finde Justin. Når jeg fandt ham, så var det slut. 

 

Heeey! Hold da op! Det er godt nok længe siden, jeg sidst har publiceret et kapitel. Jeg har bare haft så travlt med skolen osv. så jeg har ikke nået at få skrevet så meget, men er nu endelig blevet færdig med endnu et kapitel :) 

Jeg håber i kan lide det, og at I vil blive ved med at følge med <3
Knus, Soph14

 


 


 


 


 


 


 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...