My destiny is...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2017
  • Opdateret: 26 nov. 2017
  • Status: Færdig
Abigail Johnson er en af de største Shadowshunters der findes, derfor bliver hun sendt ud på en speciel mission for at besejre en formskiftende demon. Hendes rejse vil blive lang fyldt med farer, kærlighed og dramaer, men vil det lykkes hende at fyldføre hendes mission eller ej? //Deltog i Fandoms Battle//

6Likes
2Kommentarer
1914Visninger
AA

14. //Kapitel 14//

 

// "Harry... The truth is..." //

Jeg havde gjort det hele klar til mit møde med Harry, det var idag jag havde besluttet at fortælle ham sandheden om hvem jeg i virkelig er og hvad jeg laver og samtidig også fortælle ham om mine følelser håber bare han har det på samme eller kunne det her møde godt blive lidt akavet, men hvorfor skule han ikke have på samme måde efter alt det han gjort for at beskytte mig.

Jeg havde pyntet taget pænt op med forskellige lyskæder og havde lagt tæpper og puder ud som vi kunne sidde på, præcist det samme som han havde overrasket mig med til vores første øve time. Efter jeg lige havde tjekket det sidste lå rigtigt kiggede jeg hurtigt på min telefon hvor klokken viste at Harry skulle komme nu og to sekunder efter kunne jeg hører et bank på døren og den knirkende lyd som signaleret at døren åbnende sig, så jeg vendte mig om imod den hvortil jeg så mødte de smukkeste grønne øjne, så lige som på film føltes det som om alting gik i stå imens vi gik imod hinanden indtil vi stoppede lige ud foran hinanden.

"Hej" startede jeg ud med imens jeg holdte øjenkontakten med ham.

"Hey" svarede han og smilede sit skæve cute smil til mig og jeg gengælde hurtigt.

"Skal vi ikke sætte os ned?" spurgte jeg om samtidig med at jeg udstrakte min ene arm ud hen imod tæpperne som jeg havde lagt ud.

"Jo lad os det" svarede han blot.

Vi gik hen og satte os på tæpperne og lænende os begge til i puderne, men jeg satte mig dog hurtigt op med benene krydsende hen over hinanden og kiggede hen på Harry.

"Harry der er noget jeg ikke har fortalt dig omkring hvem jeg endelig er" startede jeg ud med med mit rettende ned imod tæppet i frygt for at se hans reaktion, for hvad nu hvis han var sur eller rasende?

"Søde uanset hvad det er lover jeg ikke at flippe ud hvis det er det du er bange for, du kan stole på mig" svarede han med en blid stemme imens han løftede mit hoved med to fingre på min hage.

"Okay Harry... Men først skal du Pinky Promise på at du aldrig vil sige det til nogle" svarede jeg imens jeg rakte min lillefinger hen imod ham og han tog fandt i den med sin egen imens han sagde ordene:

"Jeg lover hermed at jeg ikke vil fortælle din hemmelighed videre til nogen som helst, uanset hvad jeg bliver udsat for".

Jeg lod vores fingre glide fra hinanden for så istedet at tage fandt i hele hans hånd og flette mine fingre ind imellem hans.

"Harry for det første skal du vide at jeg har følelser for dig og jeg elsker dig og for det andet er sandheden at jeg er Shadowshunter" sagde jeg så tilsidst efter et par minutter hvor jeg bare havde siddet og legede hans fingre lige så stille. 

"Søde jeg er ligeglad hvad du er for jeg elsker dig lige præcis som du er" svarede han imens han holdte vores øjenkontakt med sine vidunderlige øjne, imens vi stille længere os ind imod hinanden til vores læber om siden mødtes efter så lang tid venten. 

Da vi endelig trak os fra hinanden kiggede vi hinanden direkte ind øjnende og havde begge to det største og mens lykkelig smil på vores læber. Harry begyndte pludselig at virke nervøs på sig, som for at vise min støtte til tog jeg fat i hans ene hånd og klemte den stille, hvilke fik Harry til at slappe bare lidt mere af før han åbnende munden.

"Abigail Johnson... Jeg ved godt vi ikke har kendt hinanden så længe endnu, men kan alligevel ikke lade vær med at spørge dig om dette spørgsmål" startede han ud med hvilke nu gjorde mig nervøs, for hvis det var spørgsmål som jeg tror det er er jeg så overhovedet klar til eller ej. 

"Abigail min kare jeg elsker dig over alt på jorden... Vil du gøre mig den ære at komme sammen med mig, så jeg kan får æren af at kalde dig for min prinsesse hverdag" forsatte han og hvis det er muligt havde jeg lige fået et endnu større smil på mine læber, som jeg forresten ikke var langsomme om at smede sammen med Harrys som mit svar til ham.

"Jeg går ud fra det betyder ja" svarede han sjovt på efter vi havde trukket lidt fra hinanden men stadig med panderne hvilende imod hinanden, jeg nikkede bare tilbage til ham inden vores læber endnu en gang blev smedet sammen.

 

"Er du nu helt sikker på at du har accepteret hvem jeg er" spurgte jeg Harry om på vej hen til mit værelse, jeg stadig havde.

"Ja love så længe jeg bare kan kalde dig for min kunne du være hvad som helst, selv sindsyg lejemorder" svarede han efterfuldt af et kys på kinden.

"Bare du lover ikke at komme tilskade når du er ude på dine missioner" forsatte han, jeg havde fortalt alt hvad det indebar at være shadowshunter 

"Det lover jeg og det sker ikke, jeg er den bedste er alle i hele New York" svarede jeg tilbage med et selvsikkert smil.

 

^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^

SÅ FIK HARRY HEMMELIGHEDEN AT VIDE OG KUNNE ACCEPTERE DET, HVAD SYNES I OM DET OG HARRY FORESPØRGEL PÅ???

LAD MIG ENDELIG VIDE DET NEDE I KOMMETAREN <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...