Created Memories

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2017
  • Opdateret: 28 apr. 2018
  • Status: Igang
Tror du på skæbnen? Det gør Abbey og Chelsea. Det er ihvertfald skæbnen der afgjorde at de to piger skulle følge hinanden igennem livet, både i medgang og modgang. Men livet er ikke let, og det er det heller ikke selvom man hedder Chelsea Tomlinson. De to piger har altid støttet op om hinanden, men når uddannelse og en pludselig graviditet opstår, begynder det 7 år lange venskab at vakle. Dog ikke mere end at Abbey og Chelsea stadig står sammen. De må begge træffe svære valg. Men alle valg har sine fordele, og ulemper.

15Likes
8Kommentarer
7154Visninger
AA

9. 8

 


A B B E Y

 

"All the people who knock me down,

only inspire me to do better."

- Selena Gomez

 

        Kapitel af Rimaa

Date; 23 March 2015, 13:07

"Jeg går ind og lægger mig," mumlede Chelsea og rejste sig, jeg nikkede. Jeg forstår hende, det er jo ikke mig der skal have et barn, og egentlig ikke har lyst. Louis kom gående ud fra køkkenet. "Jamen jeg har lige lavet te," smilede han og prøvede sikkert på at opmuntre hende lidt, det hjalp dog bare ikke. Hun er henne i uge syv, og hun har taget et kilo på. Eftersom hun har ikke været gravid før, kan man ikke rigtig se det på hende endnu. Men det kommer, vi har også snakket med hendes jordmoder, hendes første tid er i dag. Og jeg skal meeeed, jeg glæder mig til se den lille skabning der svømmer rundt inde i hende.

Det virker dog bare ikke til at Chelsea ligefrem glæder sig, hvis bare hun dog var blevet gravid med den rigtige, så ville det have været meget nemmere nu. Ikke med sådan en som Derek, det er bare ikke fedt. Især fordi han er sådan en idiot, det værste er nok hun ikke vil fortælle ham det, hun vil ikke engang tage en abort. Det ville jeg nok heller ikke, vi er jo nitten, men det er altså også meget ungt. "Ellers tak Louis, men det er sødt af dig," hun smilede et halvhjertet smil og forsvandt ind på Louis' værelse, siden Louis havde fået afvide hun er gravid har han nægtet at lade os sove andre steder end i hans seng.

Jeg må indrømme at jeg ikke ved hvorfor jeg skal sove der, altså jeg er jo ikke gravid. Men det er nok bare af ren høflighed. Han stildte te'en ned og hældte noget op i min kop, som jeg holdte frem til ham. Altså jeg siger gerne tak til en kop te når jeg kan! Han satte sig ned foran mig og sukkede tungt. "Jeg er en dårlig storebror," jeg kiggede hurtigt op på ham. "Nej du er ikke! Det er ikke din skyld at hun er blevet gravid," sagde jeg hurtigt. "Hvis jeg bare havde været bedre til at tage mig tid til at snakke med hende, fortælle hende hvor stor en idiot Derek er,"  "- Louis ingen af os vidste hvor stor et fjols han egentlig var, han virkede jo sød nok når man bare snakkede med ham," jeg kiggede indtrængende på ham.

"Hvad havde du også regnet med, at hun ville danse polka når da hun fandt ud af at hun var gravid?" han kiggede med store øjne på mig, okay dårlig sammenligning. "Desuden så har Chelsea ikke lige nu brug for en storebror der sidder og siger til sig selv det hele er hans skyld, men en der trøster hende, og fortæller at alt nok skal gå, prøv at se det på den positive side. Du bliver onkel!" smilede jeg, han grinede. "Onkel Louis, meget morsomt Abbey. Jeg havde altså ikke lige regnet med at blive onkel som 24 årig," jeg trak på skuldrene. "Det havde vel ikke været anderledes hvis at Chelsea skulle være tante," mumlede jeg.

"Du mener... hvis jeg skulle til at have børn nu?" han kiggede skræmt på mig. "Louis du er 24! Det er meget normalt," jeg tog en tår af min te. "Jeg er jo også færdiguddannet eller hvad man så skal sige, Chelsea er kun lige gået ud af skolen!" "- High School tak," "Ja så High School, men hun virker ikke parat til det endnu," sagde han bekymret. "Hun er ikke parat Louis, især fordi hun ikke har fået barnet med den rigtige. Havde det været med en hun elskede højt, og som hun vidste hun kunne stole på, havde det været noget andet. Så skulle hun nok komme igennem det, men nu," jeg kiggede ned i min te.

"Jeg ville ønske hun ikke skulle gennemgå det her, jeg ville også med glæde tage det for hende istedet," han smilede af mine søde ord. "Og hvis det havde været dig der var gravid lige nu, ville hun have sagt præcis det samme," jeg smilede, hvilket jeg helst ikke ville. I ved, mine smilehuller? Som jeg har sagt, til nogen folk er det bare super flot og sødt.

Til mig ser det bare dumt og sukkersødt ud, desværre. "Nå, mig og Chelsea skal afsted her om et kvarter. Jeg må hellere se at få noget anstændigt tøj på," jeg tog den sidste tår af min te og rejste mig. "Det der ser nu ellers ikke værst ud," komplimenterede han og smilede skævt. Jeg rullede øjne, det er jo kun fordi jeg kun har shorts og top på. "Du kan ikke tillade dig at sige det til din lillesøsters bedste veninde," prøvede jeg at sige bare med en anelse selvsikkerhed. Han rejste sig op. "Havde du været alt andet end det, ville jeg have sagt det til dig for længst," jeg kiggede op og mødte hans øjne.

"Jamen, så tak," denne situation er godt nok ikke lige en jeg vil stå i! Altså hvad fanden mener han med det? Jeg stildte min kop i opvaskeren og skyndte mig ind på værelset for at finde noget tøj, Chelsea lå og kiggede op i loftet da jeg kom ind. Et kort øjeblik overvejede jeg at sige til hende hvad Louis lige havde sagt til mig, men det skal jeg nok ikke, hun er fyldt nok i sit lille hoved i forvejen. "Chelsea vi skal til at afsted, så se at få noget tøj på," smilede jeg, hun sukkede. "Neej, jeg orker det ikke!" jeg fandt noget tøj frem. "Jo kom nu, Louis har lovet at køre os," jeg hev mit tøj på og satte mit hår op i en knold.

Jeg hjalp den trætte Chelsea op at stå. "Du kan godt selv finde tøj ikke?" drillede jeg, hun kiggede irriteret på mig. "Jo selvfølgelig din abekat," jeg grinede. "Jeg elsker også dig Chellybean!" hun sukkede. "I know," jeg smuttede ud på badeværelset for at få børstet tænder og bare lagt lidt mascara. Det er altid lidt kønnere når man har det på. "Kom nu piger, hvor lang tid kan det tage!?" råbte en opgivende Louis igennem huset. "Hold kæft Louis!" råbte en træt Chelsea så tilbage, som lidt efter kom gående ud på toilettet med sin egen mascara i hånden. Hun kiggede på mig. "Mit tøj strammer, jeg misunder dig Abbey," jeg rystede på hovedet.

"Det er jo ikke fordi du er ved at blive tyk," sagde jeg dumt, hun kiggede med løftede øjenbryn på mig. "Okay du er ved at blive tyk, men ikke sådan tyk! Du er kun ved at vokse jo, på grund af en baby, som sikkert er super sød! Tænk jeg skal være moster," smilede jeg stort. "Altså ikke rigtig moster, vi er jo ikke i familie, men lidt mosteragtig er jeg vel," plaprede jeg videre. Jeg prøver altså bare at lette stemningen her! Vi blev færdige og gik ud til Louis som stod og svingede med bilnøglerne. "Det var på tide," mumlede han, Chelsea skulle til at svare igen da jeg fangede hendes blik.

Ingen slåskampe nu søster. Hun lod være med at sige noget, og koncentrerede sig bare om sine sko istedet. Hvilket jeg også gjorde, de er dog heldigvis nemme at tage på. Jeg strammede mit bælte om min jakke og fulgte efter Louis ud af døren, Chelsea fulgte efter og lagde en arm under min. Sådan går vi altid, arm i arm. Louis rystede på hovedet af os, men istedet for at lade ham ryste på hovedet af os, tog Chelsea også ham under armen. Jeg brød ud i grin. "Jeg er gravid, jeg har brug for støtte," sagde hun flabet, hvilket bare fik mig til at grine endnu mere. Han sukkede men rystede så smilende på hovedet.

________________________________

"Der er ikke noget at sige, indtil videre ser babyen sund og rask ud. Men jeg kan ikke lide at du har været så tynd før, du er jo meget spinkel af din bygning at være. Vi er nødt til at holde grundigt øje med din krops udvikling, babyen har brug for en masse næring." smilede hun venligt. "Så du siger babyen har det dårligt, fordi jeg er så tynd?" spurgte Chelsea skræmt, Hannah rystede beroligende på hovedet. "Men i denne periode skal du ikke tænke på hvordan du ser ud, men mere på hvad du spiser, og så helst meget af det sunde," hun nikkede. "Jeg spiser alt, du skal bare sige hvad det skal være," jeg kiggede smilende ned på Chelsea, hun klare det her rigtig flot.

"Det er jeg glad for at høre, du skal nok blive en fantastisk mor," sagde Hannah og vendte sig om, så hele hendes tykke røde hår fulgte med. Hun er godt oppe i fyrrerne, men det flotte røde hår, og det friske smil får hende helt klart til at se yngre ud. Chelsea smilede forlegent og lænede sig tilbage i stolen. "Jeg må vel ikke... se babyen en sidste gang vel?" spurgte hun så, Hannah grinede og nikkede. Så smurte hun endnu engang den der underlige creme på hendes mave, og kørte scanneren over. Endnu engang fyldte Chelseas mave skærmen, der er ikke særlig meget at se. Men man kan lige ane sådan en lille bitte ting lige i centrum.

"Om to - tre uger når du kommer tilbage vil vi kunne se den tydeligere," Chelsea nikkede og tog min hånd. "På et eller andet tidspunkt bliver det også din tur Abbey," jeg smilede. "Ja det håber jeg da," jeg vendte blikket mod skærmen igen, selvfølgelig skal jeg have børn. Ingen tvivl om det. Jeg skal bare lige finde den helt rigtige først. "Hvad laver faren siden han ikke er med?" spurgte Hannah så, både mig og Chelly blev stille. "Jeg snakker ikke med faren, han ved ikke engang at jeg er gravid," hviskede Chelsea, Hannah vendte sig om. "Åh det er jeg ked af at høre, har han gjordt noget forkert?" Chelsea nikkede.

"Han har været mig utro, han fortjener ikke engang at vide det," Hannah nikkede forstående. "Så er det godt at du har en god veninde, og sikkert også en god storebror," smilede hun. "Så du ved altså?" spurgte Chelsea tøvende. "Ja det ved jeg," smilede Hannah. "Jeg kunne jo gætte mig ved hjælp af efternavnet," jeg gav et nik med hovedet da hun sagde det, ja det er jo meget nemt at genkende. Hun hedder jo også Tomlinson, ligesom Louis. "Det var vidst det for i dag," sagde Hannah så lidt efter, og gav Chelsea noget papir så hun kunne tørre maven. "Og så vil jeg gerne se dig her om tre uger, på samme tidspunkt," denne gang nikkede jeg.

Så skal Louis til at finde bilnøglerne og tålmodigheden frem igen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...