★ More than a Meet & Greet ★

Da Nanna får eksklusive Meet & Greet billetter til Justin Biebers udsolgte koncert i København, har hun ingen forventninger om, hvad der går hende i møde. Justin er netop kommet op igen efter sit noget så omtalte breakdown, Selena og ham er stadig en usikker ting og generelt har Justin meget at se til, i og med at hans tour lige er skudt i gang, og han har mange shows foran sig de næste mange måneder.
Men da Nanna endelig møder hendes store idol, er han alt andet, end hvad han var før, og hvad hun praktisk talt måske lidt havde regnet med. Eller måske er det bare overfor hende?

29Likes
22Kommentarer
4209Visninger
AA

5. Hello Europe!

Justins synsvinkel

I privatflyet mod Barcelona, Spanien, mandag d. 5 maj 2015, kl 18.19

 

Jeg vågner med et lille sæt, da min far - Jeremy, prikker mig let på skulderen. "Vi lander nu.", fortæller han mig lettere højt på grund af den høje støj af flyet, der er midt i landing. Jeg sætter mig op i sengen, stadig med Jaxon sovende ved siden af, og kigger ud af ruden. Det ser varmt ud, men det er jeg jo vant til, da jeg for det meste bor i LA, når jeg er hjemme fra tour'en, og der er meget varmt nu her på dette tidspunkt af året. 

Jeg kysser Jaxon let på kinden, så han vågner, og fortæller ham, at vi snart lander. Han ser så kær og lille ud, når han ligger der med lukkede øjne. Han vågner roligt, men bliver liggende indtil vi lander. Jeg aer ham let på armen, og derefter smutter jeg hen, for at tage en t-shirt, et par solbriller og en cap på. 

"Justiiiin..", lyder Jazmin træt bag mig. Hun ser på mig med et nærmest bønfaldende blik, som om at jeg skal se at få stoppet flyet, så hun kan komme til at få sovet lidt. Jeg løfter hende op og kysser også hende flygtigt på kinden, hvorefter hun begynder at plapre om, at hun og træt og så videre.. "Jeg er sååå træt, Justiiin..", siger hun. Jeg ved at det må være hårdt for mine to små søskende med hensyn til søvn og jetlag, men hold op hvor er jeg glad for, at de er med mig. 

"Jeg ved du er træt, jeg er også rigtig træt. Men flyet skal først lige lande, og så vi må lige hen til hotellet, før du kan lægge dig til at sove igen, okay sweetie?", siger jeg med min "barnestemme", selvom hun er vokset lidt fra alt det og faktisk allerede er 7, snart 8 år. Jeg kan bare ikke lade vær, og jeg føler stadig hun er min lille baby lillesøster, og sådan tror jeg faktisk altid lidt at jeg vil have det. 

"Okayy...", siger hun, hvorefter jeg løfter hende ned igen. Scooter fortæller mig, at vi er nødt til at gå i gennem lufthavnen, da vores bil ikke har kunnet holde inde på selve flyvepladsen, som de normalt gør. Det vil også sige, at der med sikkerhed står en hel masse fans indenfor, klar til at møde deres idol, men der må jeg altså være en kold og dum skid og gå forbi dem, da vi helst skal hen til hotellet hurtigst muligt. Jeg elsker mine fans, men når jeg er træt og mere end 50 fans står og venter på alle at få et kram og et billede, så må jeg altså skuffe dem. Jeg vil hellere end gerne, når jeg føler og ved, at jeg har tid og overskud, men det har jeg ikke lige i øjeblikket, så derfor må jeg springe over med samvittigheden på lavt niveau.

Jeg griber fat i min iPhone og ligger den om i min baglomme, og da flydøren åbnes, træder jeg ud og møder en voldsom varm luft - varmere end jeg lige havde forventet. Jeg går ned ad den lille trappe der er forbundet med flyveren, inden jeg officielt står på spansk jord. Jaxon og Jazzy griber begge fat i hver sin hånd af mine, og sådan går vi over mod indgangen til lufthavnen. Jeg ser allerede flere paparazzier stå med deres kameraer inde bag lufthavnens mange vinduer, men undlader at kigge nærmere på dem, da jeg helst bare vil lade være med at tænke på, at de er der, for de kan hurtigt gå mig på nerverne, især når jeg i forvejen er træt.

"Justin, hvordan går det med dig og Selena?", "Ser du en ny pige?", "Skal du mødes med en her i Barcelona?", "Skal dine søskende og far møde den nye pige?".. Plapre de alle sammen med en tydelig spansk accent. Jeg kan ikke lade vær med at lytte, og det går mig på, at de ikke kan blande sig udenom - også selv om jeg altså har været i branchen i lang tid efterhånden, og har måttet være nødt til at høre på det utallige gange i løbet af min karriere. Men jeg vælger at lade vær med at svare, hvilket jeg oftes gør, med mindre at det faktisk er nogle "gode" spørgsmål de kommer med, og noget hvor jeg føler at det på en måde er nødvendigt at fortælle, for så kan jeg godt finde på kort at svare og så gå videre. Dog undlader jeg det denne gang.

Scooter og min far går foran os ved siden af hinanden og går ind, hvor mine bodyguards står klar til at tage imod os. Derefter fortsætter vi med hastige skridt gennem lufthavnen, så mine søskende må små løbe lidt for at følge med. 

Jeg hører hurtigt skrigen og råben, fans der råber mit navn. De står og filmer mig med deres telefoner, da vi går forbi, og som sagt, må jeg hurtigt videre, så jeg sender dem et smil, hvilket udløser flere og højere skrig, og følger ellers efter de andre. Flere og flere samles omkring os, og paparazziernes kameraer klikker og blinker som sindssyge. Alligevel havde jeg ikke tør håbe på, at så mange ville møde op. Normalvis er der meget færre paparazzier i Europa end i Amerika, men lige nu føles det altså ikke sådan. Og jeg har jo slet ikke haft postet noget, så det må have været nogle paparazzier, som har fanget os på billeder i L.A. Men vi fortsætter, og efter et par minutter når vi ud på en lukket og relativt lille parkeringsplads, hvor den sædvanelige sorte varevogn står klar. 

Jeg hopper ind mellem mine søskende på sædet, hvorefter vi hurtigt kører ud og når ud på den trafikerede vej. "Hvor langt er der til hotellet?", spørger jeg udmattet. "Ughh, vi er der om ca. 20 minutter.", svarer Hugo så, hvorefter jeg udstøder et lille suk af en blanding af utålmodighed og træthed, og det samme gør mine søskende. Jeg rusker dem begge let i håret, og tager så min iPhone op af baglommen, for at se om der er noget nyt derpå. Jeg går ind på Instagram og videre ind på jbcrewdotcom's side, da de altid er hurtige om at opdatere omkring mig, da jeg gerne vil se de billeder paparazzierne fik af mig i lufthavnen. Det gør jeg faktisk ret ofte, hvis jeg lige vil se hvad der sker omkring mig, hvilket jeg ikke tror, at mine fans ved, men jeg er nysgerrig anlagt, så jeg kan ikke lade vær. Dog er der ikke noget nyt, så i stedet trykker jeg på kameraknappen.

"Skal vi lige tage et selfie?", spørger jeg mine søskende og holder telefonen oppe foran vores ansigter. Jeg har så mange billeder med dem på min kamerarulle at man skulle tro, at det var løgn, men alligevel har jeg lyst til at tage et nyt

"Vi skal lave allesammen fiskemund!", udbryder Jazmin, så det gør vi, hvilket blev rigtig godt og sjovt, synes jeg, og derefter poster jeg det med teksten "Hello Spain"


Hurtigt vælter det ind med likes og kommentarer, og jeg sidder i lidt tid og læser nogle af dem. Det gør mig altid glad at læse hvad mine fans skriver af søde og støttende ord, de kan squ altid bringe et smil frem på mine læber. Det opnår hurtigt ekstremt mange likes, flere end jeg normaltvist får på så kort tid, og jeg kan slet ikke følge med.

Uden at jeg har lagt mærke til det, er både Jazzy og Jaxon faldet i søvn på mine skuldre og trækker vejret dybt, så jeg slukker min iPhone, og læner mig selv tilbage i sædet for at hvile mig lidt, inden vi ankommer til hotellet om et kvarters tid. Andet har jeg ikke lige lyst til, og jeg trænger til at hvile mig, selvom flyveturen gik meget på søvn..

 

Nannas synsvinkel

På Nannas værelse, København, Danmark, d. 5 maj 2015, kl. 18.45

 

Aldrig før har jeg aldrig været så glad og begejstret i hele mit liv, som jeg er lige nu. Tanken bliver ved og ved og ved med at poppe op i mit hovede. Dén tanke.. Jeg glæder mig inderligt til at holde om ham, og endelig være i hans arme. Det er en ubeskrivelig følelse jeg har ligenu. Jeg har aldrig følt sådan her omkring noget eller nogen, og dét, at der kun er seks dage endnu, er så surrealistisk og fuldstændig ubærligt. Jeg tror stadig ikke, at jeg har fattet det fuldstændig endnu. Det er simpelthent for vildt, det her..

Jeg ligger i min store dobbeltseng, som står lige midt for i mit værelse. For kun en uge siden, blev jeg endelig fuldt ud tilfreds med det, for hold op hvor har jeg haft vanskeligt ved, at få det som jeg havde forestillet mig, da vi flyttede ind i lejligheden for nogle år siden. Jeg låser min iPhone op med mit fingeraftryk, og lander derefter på min hjemmeskærm, hvor jeg selvfølgelig har et billede af Justin som min baggrund. Hvad ellers..? 

Jeg åbner nogle af de snapstreaks jeg har modtaget, og sender selv en afsted til dem, jeg har streak med. Faktisk har jeg ikke helt forstået det der streak og hvad meningen med det er, men det er nu ret hyggeligt at skrive med folk og modtage snaps. Pludselig glider en notifikation ned fra toppen af min telefon, og med det samme starter en voldsom hjertebanken inde bag min bryst, og en følelse af glæde og chok på samme tid. 

"justinbieber har lige postet et billede"

Jeg fryser fuldstændig og stirrer på min skærm så lang tid, at den forsvinder op igen, simpelthent fordi det går op for mig, at det er Justin, ham som jeg skal møde om mindre end en uge. Hurtigt trykker jeg på hjem-knappen, og skynder mig ind på Instagram, taster Justins navn, og ser med det samme et nyt billede. Jeg trykker på det, så det bliver forstørret, og opdager hurtigt at det er hans søskende - Jazmyn og Jaxon, og så Justin på et selfie. Hold nu helt op, hvor ser de bare søde ud, århhh. Jeg springer op af sengen, og styrter ind til min mor som sidder i stuen på sofaen, og nærmest propper skærmen op i hendes ansigt, for at hun skal se billedet, hvilket udefra må have set enormt sjovt ud.

"Awww, hvor er de cute.", siger hun med et smil på læben, hvorefter hun fortsætter, " 'Hello Spain', det må da betyde han er i Europa nu?". Hurtigt kigger jeg på skærmen, og opdager også teksten til billedet. Han er fucking i Europa! Det føles som om, at noget falder på plads, som om at det finally går op for mig, at han er her. Og han er i Danmark om en uge. Og at jeg skal se ham optræde. Og at jeg skal møde ham. Pludselig løber en tåre ned af min kind, uden jeg lægger mærke til, at jeg faktisk er begyndt at græde. Det virker så uvirkeligt, for han er så tæt på, og alligevel så langt væk. Men ikke meget længere.

Min mor lægger armene om mig, og griner samtidig lidt af mig. "Årh mus, hvor er det vildt..", siger hun stille, men med en begejstring i stemmen, for jeg ved hvor meget hun også glæder sig både på mine vegne, men også fordi at hun selv skal se ham lige om lidt.

"Jeg fatter det ikke..", siger jeg mens endnu et tåre glider ud af min øjenkrog, da jeg blinker. Jeg krammer hende endnu mere, indtil jeg til sidst kigger på hende og smiler med helt våde øjne. "Jeg fatter det skam heller ikke, Nanna..", siger hun smilende og svagt rystende på hovedet. Det er virkelig slet ikke til at fatte!

Hos Christel, København, Danmark, d. 5 maj 2015, kl. 20.02

 

"Heey girl.", siger Christel lettere højt, da jeg er i færd med at stille min cykel op ad muren til den lejlighed, hun bor i, så den ikke vælter. Vi begge bor på Frederiksberg, så det er nemt bare at cykle frem og tilbage, når vi aftaler at ses eller mødes. Jeg slynger min skuldetaske over skulderen, låser cyklen og går over mod døren hvor hun står i natbusker og en hoodie, og smiler til mig.

"Hey smukke.", siger jeg og giver hende et knus. Jeg hænger min jakke på en af krogene i den meget lyse entré, som jeg efterhånden har set og været i rigtig mange gange før. 

"Hvad så?", spørger hun, hvorefter vi smutter ud i køkkenet for at lave en kop te, hvilket vi altid gør. "Tjo, ikke så meget.. Jeg mødte faktisk Christopher i går på arbejdet. Han er squ da egentlig blevet en flot fyr?", siger jeg grinende, hvorefter hun kigger på mig med et løftet øjnebryn, mens hun putter et tebrev i to krus.

"Christopher? Som i belieber-Christopher?", siger hun grinende. 

"Haha, ja! Han ser faktisk vildt godt ud. Hvor længe siden så du ham sidst?", spørger jeg konstaterende, for jeg synes ærligt, at han var ret så lækker, da jeg mødte ham i Føtex. Ikke at han var grim, da vi gik i skole sammen, slet ikke, men han havde da godt nok ændret sig meget siden sidst, jeg så ham.

"Jeg har slet ikke mødt ham siden, men jeg har da set hans Youtube videoer.", siger hun så med øjnene ned i kikseskuffen, hvor jeg bliver meget forvirret.

"Youtube videoer?", spørger jeg. Synger han eller hvad lige..?

"Ja, han er jo Youtuber. Han har faktisk ret mange abonnementer. Sådan, 200.000 eller sådan noget. Ret så vildt.", siger hun og tager derefter en tallerken og lægger nogle cookies og vindruer derpå.

"Vent hvad? Det anede jeg intet om?!", siger jeg helt chokeret. Hvorfor filen har jeg slet ikke set det?

"Du er så langsom søde, haha.. Han har været igang i et halvt år, og derefter gik det bare direkte op ad. Han bliver hele tiden større og større derpå.", forklarer hun. Jeg må virkelig være langsom, når jeg slet ikke har set eller opdaget, at min gamle bedste ven er en kæmpe Youtuber. Det er da næsten flovt.

"Wow, så lærte man da også noget nyt i dag!", siger jeg grinende men stadig chokeret og lidt mundlam faktisk. Jeg havde bare slet ikke set den komme. "Vi aftalte faktisk at skrives ved, for at finde en dag, vi skulle mødes. Og jeg lovede også at sende ham snaps af koncerten, han er vist stadig fan.", fortæller jeg, hvorefter jeg hiver fat i min iPhone i baglommen, og taster hans navn ind i søgefeltet på Youtube. 

"Nå da da, så kan det da være, at du ikke behøver at snakke mere om Justin med mig, nu når du nu har fundet en Bieber ven?", siger hun drillende men nok også seriøst, hvorefter jeg giver hende fingeren, som vi sagtens kan uden at der er noget i det. - Det er bare noget internt. 

Det passer squ. Han har helt præcist i dette sekund 205.667 abonnementer, og da jeg trykker på hans kanal, dukker der videoer op lavet af ham - hauls, taste tests, vlogs og jeg spotter også en video, der ser ud til at omhandle Justin. Hold da op.

"What, den havde jeg virkelig ikke set komme. Christopher som Youtuber..", siger jeg undrende, hvorefter Christel trækker på skuldrene, "Well, han har jo altid været meget på de sociale medier, og det er jo heller ikke løgn når du siger, at han ser godt ud, for han er bestemt ikke grim. Så det undrer mig i hvert fald ikke, at han har fået så mange abonnementer.", siger hun, hvilket jeg kan give hende 100% ret i.

"Ja, du har helt ret..", siger jeg så, hvorefter jeg lægger mobilen tilbage i baglommen. Det ringer på samtaleanlægget, så jeg går ud til døren i entréen og modtager. "Det er Bentzons Pizzeria, med levering af en mellem pizza.", siger pizzamanden tydeligvist, hvor jeg så går ned ad trappen til opgangsdøren og tager imod pizzaen, som Christel må have bestilt. Derefter halv løber op igen, og går ind på værelset, hvor Christel er ved at sætte krusene med te og tallerkenen med cookies og vindruer på en bakke på sengen, hvorefter jeg så også stiller pizzaen der, og så putter vi os under hendes store dyne, og ser Netflix og hygger resten af aftenen..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...