Daughter of Poseidon ¤ Percy Jackson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2017
  • Opdateret: 26 sep. 2017
  • Status: Igang
Poseidons datter er i farer. Percy Jackson bliver sendt ud for, at skulle redde hende. Men det bliver svære end han troede. Hun aner ikke hvem hun er eller noget som helst. Sammen med Grover og Annabeth tager han på den livsfarlige mission for, at redde hans halvsøster. Men som alle ved, når en ved at de er en demigod bliver deres lugt forstærket. Når de finder hende, hvad vil der ske? Hvorfor er hun i farer? Hvad er hun i farer for? Vil deres mission lykkes eller vil nogle dø? Vil de kunne nå til halvblodslejren inden nået går galt? Kan hun redde verden? ¤ Deltager i Fandoms konkurrencen ¤

6Likes
8Kommentarer
758Visninger
AA

5. Kapitel 4 // "Svar"

Gabriella Evans synsvinkel

 

Jeg går med min mor ind i stuen, efterfulgt af Percy, Grover og Annabeth. Mit hoved dunker, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Hvad er det der foregår her? Jeg kan ikke finde hoved og hale i noget af det her. Hvilket irriterer mig. Jeg vil gerne have svar, jeg vil gerne have at det hele er en joke. Jeg sætter mig ned i den ene af sofaen sammen med Grover og Annabeth. Min mor og Percy sætter sig i den anden sofa overfor os.  Jeg ryster kort på hovedet.

”Okay hvad sker der her?” spørger jeg min mor om. Min mor sukker svagt.

”Det her er en samtale som jeg havde håbet vi aldrig ville have. Men det bliver vi nød til. Det handler om din far,” siger min mor sukkende. Jeg kan mærke det her går hende på, og jeg vil gerne sige, at vi ikke behøver at tage den her samtale, men det kan jeg ikke. Jeg kan fornemme på dem alle sammen, at det her er en samtale jeg ikke kan løbe fra. En der bare ventede på at komme.

”Gab, du er speciel, ligesom din far er speciel. Percy, Annabeth og Grover er også specielle. Dog er Grover speciel på en anden måde,” starter min mor samtalen op. Hun skal til at fortsætte men inden hun forsætter afbryder jeg hende. 

”Hvad mener du mor?” Min mor sukker.

”Gab lad mig tale færdig.” Jeg nikker til min mors ord, og klapper min mund sammen.

”Okay, hvordan skal jeg sige det her. Din far er speciel, han er en fantastisk mand, og som jeg har fortalt blev han nød til at forlade os, selvom han ikke ville. Det samme skete for Percy. Ser du, Percy og dig har den samme far. Der er ikke meget aldersforskel mellem jer. Faktisk kun 2 år. Du er blevet holdt hemmeligt for alt og alle. Der er ikke mange der ved noget om dig. Men nu har de brug for dig, og hvem du er er kommet frem. Derfor er du i farer,” forsætter min mor.

”Vent lige lidt. Så Percy er min halv storebror? Jeg synes godt der var noget der virkede bekendt ved ham. Ikke som at jeg har kendt ham, men der var noget over ham der minde om mig,” forklarer jeg. Min mor smiler svagt til mig og nikker, hvor hun så vælger at forsætter hvor hun slap, inden jeg når at spørger om hvorfor jeg er i fare.

”Ser du Gab, som sagt er du speciel. Du er ikke som så mange andre. Eller der er mange af jer, men i forhold til hvor stor verden er, er der ikke mange. Din far er Poseidon, Guden af havet.” Jeg kigger mærkeligt på min mor. Det her kan hun ikke mene. Hun må lave sjov. Men hvem kan finde på at lave sjov om sådan noget her. Med at jeg er i farer. Hvem kan finde på sådan noget. Hvem er så ond?

”Vent hvad? Så du siger at min far er en gud? Er I skører?” spørger jeg om. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har slet ikke kontrol over mig selv mere.

”Ja, det er det jeg siger. Du er i farer. Alle børn af guder er i farer, men du er endnu mere i farer fordi du er stærk. Percy var også i farer, da han skulle redde verden. Alle børn der er født af Poseidon, Zeus og Hades er i farer, fordi I er stærkere end børn fra de andre guder,” siger min mor. Jeg tager en dyb indånding og lukker mine øjne. Det hele må være en drøm, men jeg ved også godt inderst inde, at dette ikke er en drøm, lige meget hvor meget jeg vil have det til at være en drøm. Jeg åbner mine øjne igen, og kigger på min mor. Mine øjne bevæger sig lige så stille hen til Percy, så Annabeth og så Grover. Jeg rynker brynene.

”Du har sikkert en masse spørgsmål, og jeg vil gerne svarer på dem nu, men det skal være hurtigt, fordi I skal snart afsted,” siger min mor. Jeg sukker svagt. Jeg vil ikke forlade min mor, jeg vil heller ikke forlade Isabella, men jeg vælger dog at nikke til hvad min mor sagde.

”Det har jeg, først hvordan er Annabeth speciel? Ikke noget ondt Annabeth, men hvem er din mor eller far så?” spørger jeg med rynkende bryn. Jeg ved stadigvæk ikke om jeg skal tro på alt det her, men har jeg noget valg?

”Annabeths mor er Athena,” svarer min mor. Mit blik flyver hurtigt hen til Annabeth.

”Ej hvor fedt!” udbryder jeg. Annabeth griner af mig, og vælger at nikke med hovedet.

”Okay, hvis Grover også er speciel, er han vel også en, det I nu kaldte det,” siger jeg. Min mor, Percy, Annabeth og Grover begynder at grine af mig, og jeg rynker mine bryn.

”Hvad?” spørger jeg.

”Grover er en satyr, du ved halvt menneske halvt ged,” svarer min mor mig. Jeg åbner min mund på fuld gab.

”Hvor fedt, må jeg se?” spørger jeg. De alle sammen griner af mig igen, og Grover vælger at trække sine bukser ned. I en hver anden situation ville jeg have kigget væk, men jeg bliver nød til at vide om det er rigtigt. Da jeg rigtigt nok ser gede ben, taber jeg nærmest min kæbe ned til jorden. Så det her er altså rigtigt. Percy rejser sig hurtigt op og går hen mod vinduet. Vi følger alle hans bevægelser.

”Guys vi skal afsted, lige nu,” siger Percy meget seriøst.

”Hvad er der?” spørger Grover om. Percy vender sig om med et seriøst ansigt.

”Vi har fået gæster, og jeg ved ikke hvorfor de er kommet, hvis Tyson havde vidst det havde han kontaktet os nu. Men lad os bare sige, at de er høje og har et øje,” siger Percy.

”Cyclopes,” udbryder Annabeth. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...