Afterwards: SL 2

ALLE KAPITLER ER UDE

Hvad sker der egentlig når man finder sin datter ligge på gulvet og være død af en overdosis? Og hvad sker der når man finder ud af at hun har skrevet mere end ét selvmordsbrev? Der sker det at der er nok indhold til at lave en 2'er. Velkommen til Suicide Letter 2: afterwards

27Likes
10Kommentarer
4050Visninger
AA

4. Kapitel 3 Balletdanseren

Kapitel 3 Balletdanseren

Med elegante trin og ødelagte fødder, prøvede en pige gevaldigt at arbejde på sin ballet. Hun hørte dog en anderledes genre musik, end den en ballet danser typisk dansede til. Det var ikke stille klassisk musik, men en høj popmusik. Chandelier. Balletdanseren havde rullet sine gardiner ned. Balletdanserens mor kom ind på hendes værelse “skat, skal jeg ikke lige rulle gardinerne op, så du kan få lidt lys herind, bare i et kvarter?”. Hendes mor prøvede ivrigt på at få et svar. Balletdanseren kiggede ned, svarede hende “lys hjælper ikke”. Hun sad på sengen, tog sine balletsko af. Hendes mor satte sig ved siden af hende. Lagde armen om skulderen på hende, og tog hende ind til sig. Balletdanserens øje begyndte at svig. Hun tog hånden op og gned i det. Musikken var stadigvæk igang, bare ikke så høj som den var før. “Jeg ville foretrække lidt alene tid lige nu”. Moderen adlød sin datter og forlod værelset. Balletdanseren slukkede musikken. Hun rullede gardinet op og blev næsten blændet af den skinnende sol. Hun faldt lidt tilbage. Begyndte at tænke på hvor ynkelig hun var. Balletdanseren havde været ekstra ked af det disse dage. Ikke nok med, at hun havde mistet en tidligere veninde, men Hun havde også mistet sin kæreste. Rania havde mistet sin M.

 

Det så ellers ud til at blive en god aften. M og Rania havde planlagt det i lang tid. Deres årsdag. Ja deres forhold havde rent faktisk holdt et helt år. Men der var også mange ting Rania ikke vidste. Og dog, nogle af tingene hun vidste, valgte hun bare at ignorere. God strategi, hvis man gerne ville have at et forhold skulle holde. Det var M som skulle invitere Rania ud. Det syntes hun var mest rigtigt, så i lang tid havde hun plaget ham, om ikke de kunne gøre det. Efter noget tid, fik Rania endelig M overtalt. Men hvad der skulle have været blevet den bedste aften, blev til den værste.

Aftenen startede ud med middag. Vejret var godt. Skyfrit og omkring 20 grader. De sad udenfor. På Restaurant MC. Restaurant MC var ligesom det lokale sted hvor alle mødtes. De havde fået et bord udenfor omgivet af en mase andre mennesker, som var udenfor og nyde det gode vejr. Rania havde taget fint tøj på, og hun håbede egentlig også på at M ville gøre det. Han var ikke typen der normalt ville klæde sig pænt på. Han var mest til et par jeans og en normal t-shirt. hver sin smag. Men han havde taget en fin skjorte, knappet op i toppen. Og et par fine bukser som passede til. Han havde faktisk klædt sig rigtig fint på. “Jeg er helt glad for at du er så fin” Rania lød helt begejstret, men det var hun jo også. Han svarede hende ikke rigtigt. Han smilede bare med hovedet vendt ned ad. Han kom i tanke om det han skulle gøre. Men ventede med at gøre det. Han syntes hun fortjente en god aften, men han blev klar over, at han havde ødelagt deres forhold. Rania vidste det bare ikke endnu. En tjener kom og spurgte dem om de var klar til at bestille. Tjeneren hed Victoria. Den Victoria (før hun døde, så ingen er forvirrede). Bare et par dage før. Victoria var tilbageholdende. Hun havde ikke lyst til at yde dem service, men hun ville heller ikke blive fyret. Rania smilede falskt til Victoria. “Vi er klar ja”. Victoria blev nervøs. Hun var bange for, at lave en fejl foran dem. Hun tog sin lille kuglepind op ad lommen, og skrev ned hvad de godt kunne tænke sig. Bagefter hun havde noteret deres bestilling ned, dobbelt-tjekkede hun. Det var vigtigt for hende, at de godt kunne se, at hun altså godt kunne finde ud af noget. Selvom de sikkert ikke lagde mærke til noget. Intet af det her stod i Victorias brev, for var det relevant? Eller var det her en del, af det brev hun havde gemt? I får snart svar. M sagde “hun skal ikke røre ved min mad, det kan jeg forsikre dig om!” Rania kiggede på ham og svarede “slap dog af, nu er du for meget”. Men M stod ved sin mening. Stemningen var allerede halvdød før maden overhovedet blev sat på bordet. Da de stoppede med, at føre en samtale kunne de høre alle menneskerne omkring dem. Menneskerne som overdøvede dem. Rania kiggede rundt. Hun ville ikke have at så lille en diskussion skulle ødelægge hendes aften. Havde hun bare vidst hvad der ville ske bagefter.

Victoria kom forbi igen med en stor kande vand og to glas med isterninger. Det var hvad det blev til i første omgang. Bagefter kom hun med maden. De nervøse trækninger i hendes ansigt var tydelige, men Rania og M havde andre ting at tænke på end det. De lagde ikke engang mærke til, at Victoria var ved at glide og tabe deres mad, eller hvordan hendes ansigt så ud bagefter. Rania tog et billede af maden, kiggede lidt på det. M var med på billedet. Hun trykkede på slet. Før hun fik muligheden for, at tage den første bid af maden, gik han i gang. “Jeg har været sammen med Natasja” ordene fløj hurtigt men tydeligt ud af munden på ham. Ranias øjne blev store. Hun kiggede på ham med et seriøst og spørgende blik. “Du laver sjov med mig.” Hun så ikke ud til at more sig så meget over det, hun håbede var en spøg. M kiggede på hende “Nej”. Denne gang opdagede de, at Victoria stod i baggrunden. Hun var i gang med at betjene en gæst lige bagved dem. Men hendes opmærksomhed var rettet et helt andet sted end på gæsten. Gæsten sad forvirret og kiggede på sin tjener “hallo er du til stede?”. Victoria kiggede straks ned på ham igen “øh ja? Det er jeg vel”. Rania sendte Victoria et forvirret blik. Victoria stoppede igen med at tage imod gæstens bestilling. “Lige om lidt, skal jeg være der”. Gæsten så opgivende ud. Det samme gjorde Rania. Hun tog sin tallerken med mad og kastede den efter M. Ikke bare maden, men tallerkenen med. Fortjent. Hun tog sin taske og løb ud på et toilet, hun ville ikke vise sine følelser overfor nogen. Victoria satte sin notesblog og kuglepind på gæstens bord. Hun fulgte efter den tårevældede Rania. Hun stødte ind i Penelope på vejen, hun så forvirret på Victoria.

Døren til toilettet var låst. “Rania lås den dør op! Det er mig Victoria:” Victoria lød små-forpustet. “Gå din vej, jeg har det fint!”. Rania svarede hende. Men det lød ikke som om hun havde det fint. To sekunder efter, kunne Victoria høre, at låsen gik op. Ranias mascara var over det hele i hendes ansigt. Victoria omfavnede sin tidligere veninde. Det havde hun ikke nævnt i sit brev. Hvorfor? Rania kiggede op på hende “Jeg vil aldrig se ham mere”. Victoria svarede “samme her”.

 

Rania lå med sin mobil. Et par dage efter hun have været på Restaurant MC med M, døde Victoria. Hun døde af en overdosis. Et billede dukkede op af Rania og Victoria. Et gammelt et. Men det var ikke det eneste som dukkede op. Hun tjekkede også sine beskeder igennem. Victoria havde skrevet “skriv nu til mig hvis du får brug for det”. Rania havde ikke svaret på beskeden, i stedet for, havde hun bare ignoreret hende. Men det var slet ikke Rania som havde brug for at skrive til nogen, men tværtimod Victoria. Rania havde en værre skyldfølelse, hvis hun havde svaret på Victorias besked, havde hun måske ikke endt med at begå selvmord. Hun var egentlig ikke så ked af det med M mere. Han havde bare vist hende, hvad for en person han var. Natasja gad hun ikke have noget at gøre med mere. Hun havde ikke været andet end dobbeltmoralsk. Men hvad hun virkelig var ked af, var Victoria. Deres forhold havde været så godt, men så blev alting ødelagt. Bortset fra til sidst, Rania var en af de sidste som snakkede med Victoria. Så hun fortrød inderligt, at hun ikke havde svaret på Victorias besked. Måske havde alt så været anderledes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...