Afterwards: SL 2

ALLE KAPITLER ER UDE

Hvad sker der egentlig når man finder sin datter ligge på gulvet og være død af en overdosis? Og hvad sker der når man finder ud af at hun har skrevet mere end ét selvmordsbrev? Der sker det at der er nok indhold til at lave en 2'er. Velkommen til Suicide Letter 2: afterwards

27Likes
10Kommentarer
4085Visninger
AA

13. Kapitel 12 Dagen før det skete

Kapitel 12 Dagen før det skete
I kan vel regne ud hvad dette kapitel kommer til at handle om. Men i vil vel også gerne vide hvad der skete den dag? Og dagen før

Dagen før Victoria begik selvmord:
En pige løb grædende ind på sit værelse. Hun var knust. Nej ikke bare det, hun var fuldstændig ødelagt indeni. Udenpå bar hun på en maske. En maske som skjulte hendes følelser og hendes mundvig. Masken havde nemlig en speciel mundvig. En mundvig som vendte op ad. Pigens mundvig vendte nedad, men da hun tog masken på, skjulte den alt. Pigen hed Victoria. Victoria havde haft en maske på i rigtig lang tid. Men masken flækkede midt over, foran hendes veninde Melanie i deres personalerum på Restaurant MC. Victoria og Melanie var ikke de bedste veninder. Men de var da veninder. 
Efter lidt tids gråd, valgte Victoria at gøre noget hun ikke engang havde overvejet. Hun rejste sig fra sin seng og åbnede sin computer. Hun gik ind i sine noter på computeren og startede fra en ende af. Ja faktisk helt fra begyndelsen. Victoria skrev sin fødsels dato ned og byggede en historie op. Historien var ren og skær sandhed, og havde ikke nogen som helst fiktion. En dokumentarisk historie. Et selvmords brev. 
Victoria havde siddet i flere timer. Hun havde slet ikke lagt mærke til, at hun næsten havde skrevet halvfems sider. Hun stoppede op og så på klokken. Var det virkelig det hun ville. 
Klokken var ved at være mange, da Victorias mobil pludselig ringede. Det var Michael. Havde hun virkelig lyst til at snakke med ham, efter det der var sket. Det der var sket, var måske ikke en stor detalje. Den var i hvert fald ikke stor nok til at komme med i hendes brev. Hun tog telefonen
"Hvad vil du?"
Victoria havde slet ikke lyst til at snakke med ham. Det kunne Michael nok også godt høre. Men han fortjente det også. Michael var en stor del af hendes brev. Hun ville ikke bare afsløre ham, derfor valgte hun at kalde ham M. 
Michael svarede hende:
"Er du blevet tjekket endnu? Har du taget fortrydelsespillen?"
Victoria anede ikke hvad hun skulle svare. Hun valgte at lyve.
"Ja, var der ellers andet du ville?"
Da han ikke rigtigt svarede hende, lagde hun på. Hun havde heller ikke tænkt sig at tage fortrydelsespillen. Hun havde nemlig en masse andre piller hun skulle tage. Michael havde lige mindet hende om, at det var en god idé at gøre en ende på det hele nu. 
Victoria færdiggjorde sit brev, men nævnte ikke noget om de seneste begivenheder, kun dem hvor hun selv var blevet behandlet dårligt. Hun kunne hverken leve med den dårlige samvittighed, eller med det rygte som evigt spredte sig omkring hende. Hvorfor havde hun dog også været så dum at være sammen med Michael. Han havde både truet hende, og bekræftet sine trusler. Hun manglede en. Hun manglede en som kunne udfylde hendes omsorg. Men den omsorg, førte bare til noget andet. Noget andet som ikke fortjente hende som mor. Da hun færdiggjorde det første brev, begyndte hun at lave et til. Denne gang skulle brevet bare indeholde de ting hun selv fortrød hun havde gjort. Hun skulle da også lige til at nævne, den seneste begivenhed, men undlod det bare. Af en eller anden grund kunne hun ikke få sig selv til at skrive det ned. De mennesker som ville modtage brevene og læse dem, behøvede ikke at vide alt. Selv en død pige kunne have hemmeligheder. 
Da Victoria færdiggjorde det andet brev, så hun på klokken. Den var næsten fem om morgenen. Hendes forældre stod altid op omkring klokken syv. De plejede ikke at vække hende, da det var weekend. Alligevel, ville hun gerne have det overstået nu. Der var virkelig ikke noget hun kunne leve for. Hendes veninder havde svigtet hende. Hun følte at alle havde svigtet hende. Men aller mest, hende selv. Hun havde også mistet sin stolthed. Noget hun aldrig havde troet på ville ske. 
Hun åbnede forsigtigt sin værelses dør og sneg sig ud i køkkenet. Hun åbnede så stille hun kunne et af skabene i køkkenet. De skabe som var der, havde det med at larme. Hun ville ikke risikere noget. Hun kunne ikke rigtigt se noget da hun heller ikke ville tænde lyset. Hun ville bare overhovedet ikke blive opdaget. Hun kunne ikke rigtigt se hvad for et pilleglas hun tog. Det var også ligemeget. Det skulle bare være fyldt. Det vat det også næsten. Hun tog forsigtigt pilleglasset ned og med ind på sit værelse. Tre gange, tog hun en håndfuld piller ind i munden. Hun havde ikke tal på hvor mange. Lidt efter gik der ikke meget tid, før hun fik det rigtig dårligt. Hun satte sig på hug nede på sit gulv, holdte hænderne på sengen. Hun sad der. Døde der. Blev fundet der. 

På Victorias dødsdag:
Klokken var ikke så mange da Victorias far kom ind for at vække Victoria. Skorstensfejeren skulle komme forbi, på en lørdag, da de havde mærket problemer med skorstenen. Faderen åbnede døren, og så sin datter ligge i den mærkelige stilling som hun nu lå i. Det havde han aldrig set, hende gøre før. Han grinede lidt og gik hen for at vække hende. Hun reagerede ikke da han sagde noget til hende. Han ruskede lidt til hende med armene, det gjorde han ikke længe da hun væltede ned på gulvet helt. Det tomme pilleglas havde ligget mellem hendes ben og kom nu til syne for faderen. Han kaldte på sin kone, som kom løbende inde fra stuen af. Moderen kom ind på værelset og så sin datter ligge på gulvet. Hun kunne ikke tro på hvad hun så. Hun måtte også over at ruske til hende og bagefter mærke hendes hjerte. Men det bankede ikke. Hun var død. Der var ikke noget de kunne gøre. Moderen ringede til en ambulance og kunne næsten ikke snakke for det chok hun var i. Nogle minutter efter ringede det på døren. Faderen så tomt ud, imens han fandt ud til hoveddøren. Det var skorstensfejeren. Nogle sekunder efter lå faderen på gulvet, han var besvimet i sit chok.
Resten har i fået af vide.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...