En Modstandsmands Beretning

Hans Peter Sophus Dixen anbringes i Frøslevlejren. Senere sendes han i Kz-lejren Neuengamme. Hans Peter ender med at blive hentet til Danmark med De Hvide Busser under Bernadotte-aktionen. Læs hans historie i En Modstansmands Beretning.
Fiktive hendelser delvist baseret på Hans Peter Sophus Dixens virkelige liv. *Deltog i Skriv dig gennem historien konkurrencen. Bidrog til Besættelsen og Frøslevlejren. Endte i top 10*

8Likes
7Kommentarer
780Visninger
AA

2. December 1944

7. december 1944

Nogle dage er bedre end andre. I dag er en af de bedre dage, trods jeg ikke fik noget varmt bad, jeg må være hurtigere i næste uge. Frikadeller og persillekartofler stod det på til middag, og dårlig kvalitet er en ting, men jeg er mæt. De fleste andre dage står den på tynd suppe og brød, men jeg priser mig lykkelig over, at vi får mad nok. Rent faktisk er der rigeligt mad, der er endda lavet skakbrikker og terninger af tygget rugbrød. Det våde tøj hænger til tørre ved kakkelovnen og på køjerne. Luften på værelset er tåget og tyk af røg fra de cigaretter, vi alle pulser løs på fra tid til anden. Noget må vi gøre for at dulme nerverne og skubbe bekymringerne væk. Ja, tobak får vi nok af i forsyningspakkerne fra Røde Kors.

 

12. december 1944

Jeg foretog et valg da jeg takkede ja til at gå ind i modstandsbevægelsen. At fortryde er det samme som at overgive sig og bekræfte, at man har handlet forkert. Jeg har ikke handlet forkert, jeg har kæmpet for det gode, og jeg gør det gerne igen. Det skal aldrig blive en byrde på mine skuldre. Begynder vi først at bukke under, vil alt arbejdet være spildt.

 

17. december 1944

Min kuffert er blevet pyntet med autografer fra mine medfanger, og her til aften også kuffertmærker som vi selv fremstiller. Det er små glæder, vi har her i lejren, og det er ting som disse, der giver et smil på læben og sommetider får latteren til at trille. Det har været en lang dag, jeg er udmattet, og aftensmaden har stået på udefinerbar suppe og brød for fjerde dag i træk.

 

21. december 1944

Flere deportationer har foregået, og jeg har krydset fingre for at krigen ville ende før det blev min tur, men sådan skulle det ikke gå. Tyskerne har vist deres mest brutale og umenneskelige side. Tidligt i morges mødte deputationen op, og navneopråbene begyndte. Da de nåede til D, stoppede min vejrtrækning, og jeg var lige ved at gå i gulvet, da jeg hørte mit eget navn. Det rystede i hele min krop da jeg trådte ud af rækken og vaklende gik hen til de udvalgte. Vi er 122 tilfældigt udtagne fanger, som er blevet deporteret. Der blev grædt og omfavnet, pakket og grædt igen. Der blev givet forsikringer om, at krigen ville være ovre, inden vi nåede til Hamburg, det hjalp ikke meget.

Vi blev stuvet sammen i overdækkede lastbiler, og blev kørt til Harreslev banegård, hvor vi var i kontakt med nogle lokale bønder, som solgte hø og halm til os.

Det var ikke døren til helvedes forgård, nej, det var til selve helvede.

Nu er vi blevet drevet sammen i kreaturvogne, sådan en form for transport er uværdig for mennesker, men det er den grusomme virkelighed. Foruden handlen med bønderne ville opholdet her i kreaturvognene om nogen være endnu mere utålelig. Her er bælgmørkt, vi sidder tæt op af hinanden, der er ikke meget plads, og der bliver hurtigt varmt. Der ingen af os, som tør at ryge, trods nerverne godt kunne bruge noget at slappe af på. Det er både for farligt med høet, og halmen, og der er heller ikke nok ventilation, kun nogle små sprækker.

Jeg husker turen til Frøslev, hvor toget rumlede på skinnerne, min tidsfornemmelse forsvandt og jeg blev skør i hovedet af det. Min tilstand er forværret, jeg kan høre lyden af mit eget hjertes banken, denne gang er det ikke uvisheden, der nager mig. Jeg ved, hvor vi er på vej hen. Kz-Neuengamme. Alle er urolige, og skrækken er at finde i alles øjne, men jeg er ikke bange, jeg er rædselsslagen.

Rejsen er ovre før vi ved af det, og det første jeg hører, er råben fra en tysker, akkurat som min ankomst til Frøslevlejren. Denne gang var det dog ikke en velkomst vi fik, nej, det var en ordre.

“Schnell! Schnell! Ordnung muss sein!”

 

22. december 1944

Sandt nok var Frøslevlejren ikke et paradis, men der var nok brødføde til alle og mere til. Synet der mødte mig her i Neuengamme var et skræmmende syn, de fleste udsultet ikke andet end hud og knogler. Hvordan ender det mon for mig? Jeg kan på nuværende tidspunkt allerede konstatere, at Frøslevlejren alligevel var et helt rart sted at være i forhold til her.

Alle fanger er inddelt i kategorier, vi er markeret med en trekant på vores blå og hvidstribede fangedragt. Jeg har en rød trekant med et D i midten på min dragt, fordi jeg er dansk politisk fange. Det er frygteligt, som vi alle ligner hinanden, nogle tættere på skelet stadiet end andre.

 

24. december 1944

Det er juleaften, jeg længes mere efter hjemme, end jeg har gjort før. Jeg forestiller mig Elisabeth i køkkenet og børnene, der løber rundt om juletræet. Hvis jeg dog bare kunne genkalde duften af flæskesteg og rødkål. Lige meget, hvor hårdt jeg end prøver, hjælper det intet. Det eneste min næse sanser er lugten af tis fra overkøjen.

 

31. december 1944

11 dage er gået og vi er på det sidste døgn af 1944. Intet fyrværkeri, ingen festlig middag. Dagen har ikke været anderledes end dagen i går og som dagen i morgen vil blive. Jeg forsøger at holde modet oppe, men det bliver sværere for hver gang solen står op og går ned igen. Derhjemme fejrer de forhåbentlig det nye års komme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...