En Modstandsmands Beretning

Hans Peter Sophus Dixen anbringes i Frøslevlejren. Senere sendes han i Kz-lejren Neuengamme. Hans Peter ender med at blive hentet til Danmark med De Hvide Busser under Bernadotte-aktionen. Læs hans historie i En Modstansmands Beretning.
Fiktive hendelser delvist baseret på Hans Peter Sophus Dixens virkelige liv. *Deltog i Skriv dig gennem historien konkurrencen. Bidrog til Besættelsen og Frøslevlejren. Endte i top 10*

8Likes
7Kommentarer
726Visninger
AA

6. April 1945

11. april 1945

Jeg har grædt så mange gange. Lydløse tårer er løbet ned af mine kinder. Jeg er magtesløs.

Min krop har opgivet. Måske skulle jeg også lade min hjerne opgive. Jeg holder det ikke ud meget længere.

 

20. april 1945

Jeg kommer hjem. Mit håb var næsten rendt ud, og jeg var overbevist om, at jeg ville ende mine dage som Kz-fange i Neuengamme. Det viste sig, at jeg tog grueligt fejl, håbet var stadig forude. En armada af hvide busser ankom i dag, og de vil føre os tilbage. De har været her før, De Hvide Busser, men aldrig i så stor en mængde. Jeg tror der er mere end 100 busser, og vi er flere tusind fanger, som nu kan komme hjem.

Vores bønner er blevet hørt, Gud har sendt disse engle for at hente os her i helvede.

Direkte hjem kom vi dog ikke.

 

21. april 1945

Det er 5 måneder siden, at jeg var her sidst.

I går blev vi anbragt på en karantænestation i Padborg, hvor vi blev badet, afluset og grundigt undersøgt. Jeg blev erklæret sund og rask nok, og inden længe sad jeg i en af de hvide busser igen på vej et sted hen, hvor jeg aldrig havde troet, at jeg skulle sætte mine ben igen.

Det er mærkeligt at være tilbage. Hele min krop føles tung, jeg har ikke kræfter til at være frustreret, selvom min hjerne er i udbrud over at være blevet snydt. Jeg troede, at jeg var på vej hjem, helt hjem. Livet i Neuengamme var ren elendighed, Frøslev er blot en mildere form for elendighed. Lejren var overbemandet dengang, vi lå altid enten to eller tre i samme køje, og nu er vi flere tusind danske og norske fanger, som er ankommet. Frøslevlejren lider af en voldsom overbelægning. Hvor skal jeg sove i nat, selv med tre mand i hver køje, vil der være mangel på sovepladser, og vi kan umuligt ligge fire i en køje.

 

22. april 1945

Folke Bernadotte besøgte i dag Frøslevlejren. Befrielsen må være nær, den skal være nær. Vi samlede os i tusinder foran sygebarakken H6, mens Bernadotte inspicerede den. Da han endelig dukkede op i døren, begyndte vi straks at nynne og fløjte den svenske nationalsang til hyldest for den mand, som havde reddet os fra helvede.

Grev Folke Bernadotte er en sand helt.

 

23. april 1945

Hjemkomsten blev alt andet end jeg havde forestillet mig. Det var som et triumftog. Som om vi var de sejrende, som vendte hjem. Folk vinkede, og flagede mens de råbte: “Hurra!” Der stod børn og lærer fra skoler med flag og sang for os. Tårerne løb ned af kinderne på alle, men det var glæden, der lyste i alles ansigt. Mine kinder var røde og fugtige da jeg endelig fik gensyn med min kone og børn. Det var som at være forelsket på ny da Elisabeths læber kolliderede med mine. Lykken ramte mig hårdt da jeg klemte Agnes og Edith ind til mig i et tæt knus. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg lovede at blive hjemme, at jeg aldrig ville forlade dem igen. Endelig føler jeg mig som et helt menneske, jeg er lykkelig.

Hjemme vil altid være hos min familie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...