Boys like you

Anna, den stille pige, med en fortid som de fleste andre teenagere nok har gennemgået. Men Anna gik igennem den af en grund, mor og far er der ikke for hende. Det har de aldrig været. Anna møder drengen Marcus som hun forsvinder helt væk i. Men da hun sætter gang i missionen find-min-bror. Ændrer begge deres liv sig, hendes bror blev bortadopteret, og hun mangler en familie rolle i sit liv, en familierolle udover sin fætter og onkel. Men ting bliver svære. Nogle mennesker har man forevigt, andre er kortvarigt.
Læs gerne med :)

5Likes
0Kommentarer
2542Visninger
AA

11. 10.

" Nej Logan, de skal vær derovre" kommandere Cleo sin ven Logan, det var meget vigtigt hvor lego klodserne lå. Jeg var blevet sendt afsted for at hente Cleo i børnehaven, da Marcus skulle et eller andet shit. Cleo var ved og lege med sin bedste ven, altså Logan. Rigtig sød lille dreng, og Cleo's eneste ven. Hun kastede sit blik på mig

" Anna!" hvinede hun og løb hen til mig, jeg løftede hende op og svingede hende rundt. Hun hvinede igen. Logan rejste sig også og kom hen til os.

"Hej Logan " sagde jeg og smilede, jeg satte Cleo ned igen. 

" Hej Anna" sagde han og smilede stort. Cleo kiggede omkring mig.

" Hvor Demar?" spurgte hun. 

" Udenfor" sagde jeg og smilede, hende og Logan løb straks ud. Jeg gav et tegn til en af pædagogerne om at jeg havde styr på det. Jeg gik derefter ud til ungerne. Demar var gået hen og blive en smule stor. Men det var Cleo også, hun fylder snart 4. Kaiden har endnu ikke været på besøg, og der er gået lidt over et år. Det ser dog ikke ud til og påvirke Cleo. Hun er altid så smilende og positiv. 

" Anna, må Logan komme med hjem?" spurgte Cleo genert om, hun var altid en smule genert når det handlede om Logan. Jeg elskede det. 

" Ja, helt klart, jeg skriver lige til hans mor"

 

" Anna skru oooooop" sagde Cleo fra bagsædet. Jeg skruede op.

" Despatito dababadabdabdabdabda despatito" sang hun, kært. Logan sad og betragtede hende. Han var højere end hende, en del faktisk. Og et år ældre. Han skulle snart i skole, det samme med Cleo. Hun skulle i skole som 5 årig, Det tidligt syntes jeg. Men hun var alligevel så klog, så det kunne umuligt skade.

" Marcus! vi hjemme!" Råbte jeg gennem lejligheden.

Intet svar.

Cleo og Logan løb indenfor og fandt hurtigt legetøjet frem, Demar satte hurtigt i løb efter dem. Jeg bar børnenes ting ind i stuen og gik derefter ud i køkkenet. Jeg havde brug for et glas vand. 

Kaiden johnson; Kommer forbi i dag!!

Anna Johnson; Cleo og jeg jubler ;D

" Cleo, farmand kommer i dag" sagde jeg til hende. Hun kiggede med store øjne op på mig. Sådan sad hun i noget tid indtil Logan rørte ved hendes arm. Hun lignede en der prøvede og huske. Hun brød ud i et stort smil. 

" Far." Sagde hun tilfreds.

" Hvem er far?" spurgte Logan, tydeligvis forvirret.

" Kaiden" sagde jeg og smilede.

" Jeg troede Marcus var din far" sagde han stille. Cleo kastede sit blik på ham, og så på ham med afsky. 

" Nej." Sagde hun surt. Den reaktion havde jeg ikke regnet med.

" Jeg er Kaidens lillesøster " Sagde jeg til Logan så han bedre kunne forstå. Han nikkede, stadig en smule forvirret. 

Døren til lejligheden gik op, og ind trådte en blødende Marcus. Jeg løb hen til ham. 

" Marcus! er du okay?" Spurgte jeg og rørte ved en flænge er gik igennem hans ene øjenbryn. Han trak sig væk fra mig. 

" Jeg har det fint." Sagde han og gik ud på badeværelset. Stanken af alkohol fyldte ret hurtigt mine næsebor, han havde drukket. 

" Unger, kan i ikke lige gå ind på Cleo's værelse." sagde jeg til børnene, de nikkede og tog legetøjet med sig. Demar kunne sikkert mærke stemningen, så han blev ved mig. 

Marcus kom ud igen.

" Hvor børnene?" spurgte han, hans blik flakkede rundt.

" Jeg bad dem om og gå ind på Cleo's værelse." sagde jeg, men fortrød hurtigt at jeg havde fortalt ham hvor. Han fnøs.

" Og hvorfor så det?"

" Fordi du fuld, og jeg kender dig ikke i den tilstand, jeg vil ikke have der skal ske dem noget." Han sendte et blik fyldt med had. 

" Tror du jeg er sådan en voldelig idiot ligesom din far? Tror du jeg kunne finde på at sætte en finger på dig?" Sagde han imens han kom tættere på. 

"je- jeg ved det ik" sagde jeg og sank en klump. Demar knurrede truende. Marcus stoppede. hans blik kørte op og ned af mig. 

" Hvad ser jeg i dig, hvorfor er jeg her stadig? " spurgte han, tydeligvis sig selv om. Tårene pressede sig på i mine øjne, men hvis jeg lod dem løbe ville jeg ikke kunne stoppe, og han havde vundet. Og det skulle han ikke få lov til.

" Ja det ved jeg faktisk ikke. " han kom tættere på med knyttede hænder. 

" Det ville være dumt og gøre mig ondt, Kaiden er her om lidt." sagde jeg i håb om han ville gå. Marcus spærrede øjnene op. Hans hænder strakte sig ud igen. Og han forsvandt ud af døren. Og væk var han. Jeg satte mig ned på gulvet. Demar kom hen til mig og snusede til mig. To små skikkelser kom til syne i min øjenkrog, jeg kiggede over på børnene. Cleo græd. 

" Jeg troede han ville gøre dig ondt.." peb hun. Logan lagde en hånd på hendes ryg. Jeg smilede svagt til hende.

" Jeg okay søde" sagde jeg og åbnede mine arme, hun løb hurtigt hen til mig og omfavnede mig. Jeg aede hendes hår. 

" Far er her snart" Sagde jeg og prøvede og få hende til og smile, det virkede. 

 

Jeg åbnede døren, og min brors ansigt kom til syne, jeg sprang i armene på ham. 

" Hej med diiig smukke" sagde han til mig i krammet. Jeg fniste. Vi gik begge ind.

" Cleoooooo" råbte jeg,  hun kom løbende ud til os, og lidt før hun så sin far stoppede hun. Hun studerede ham nøje. Og så løb hun grædende hen til ham. Han svang hende op og drejede rundt, ligesom Marcus og jeg altid gjorde. Marcus..

Mit smil falmede svagt, men ingen syntes og bemærke det, hvilket var fint. Logan kom også ud. Kaiden så over på ham. 

" Er det din kæreste Cleo?" Spurgte han hende om, som enhver far ville spørge om. 

" Nej, han er min aller bedste ven" Sagde hun og smilede til Logan, som rødmede og smilede tilbage. Han var så vild med hende. Shit. Kaiden nikkede tilfreds.

Resten af dagen, og aftenen gik på og snakke om Cleo og hvad Kaiden ellers havde foretaget sig.

" Hvor er Marcus egentlig?" spurgte han om.

" Han kom fuld hjem, og så gik han kort efter det." sagde jeg og slog blikket ned.

" Fuld?" spurgte han.

" Rørte han dig? hvis han så meget som satte en fin-" 

" Jeg okay Kaiden, han gjorde ikke noget." sagde jeg beroligende.

Det blev senere, Logan var taget hjem, Kaiden og Cleo var gået i seng. Og Demar og jeg gik også i seng. Marcus var stadig ikke dukket op. Så jeg lagde mig til og sove.

Jeg blev dog vækket ved en 3 tiden da jeg kunne mærke sengen gå lidt ned i den ene side.

" Marcus?" Spurgte jeg træt. 

" Hvor har du været?" Spurgte jeg, han sukkede.

" Jeg skal bare bruge noget tid, jeg prøver og tænke klart, jeg skal bare bruge et øjeblik i mit eget univers. Og hvis du spørger mig hvordan det går, siger jeg ' okay', men er det ikke det vi alle siger?" Sagde han. Jeg aner ikke hvad der er sket med ham de sidste par timer.

" nogle gange tænker jeg tilbage på de gamle dage. I de meningsløse samtaler som vi to havde. " sagde jeg. Han kiggede ned.

" Hvis du vil have kærlighed, bliver du nød til og gå igennem smerten. Hvis du vil have kærlighed, bliver du nød til og lære hvordan man ændrer sig. Hvis du vil have tillid, bliver du nød til og give noget væk." sagde jeg til ham. Han så stadig ned. 

" Jeg tror ikke jeg kan det her Anna." sagde han. Jeg kiggede forvirret på ham.

" Hvad mener du? hvad for noget?"

" Os, Cleo, voksenlivet. Jeg kan ikke. Det ville være bedst hvis jeg bare gik." sagde han nedtrykt.

" Nej, det gør du ikke." Sagde jeg på kanten til og græde. 

" Undskyld Anna. " Sagde han og gik ud af soveværelset. Jeg fulgte efter ham.

" Du kan ikke gå!" råbte jeg efter ham. Han stoppede, så sig forsigtigt over skulderen.

" Du lovede du ikke ville gå! Du lovede Marcus! Du lovede mig det. Du lovede Cleo det. Du må ikke stikke halen mellem benene nu." Sagde jeg med tårende løbende ned ad kinderne. Demar stod bag mig og så trist på. 

" Jeg stikker ikke halen mellem benene! Jeg efterlader jer, i klarer jer så meget bedre uden mig." Sagde han og gik igen videre. Men stoppede så. 

" Jeg har fundet en anden."

" Farvel Anna" 

Og han gik igen. Helt ud den her gang, og så sig ikke tilbage. Jeg skreg hans navn. Kaiden kom bagfra og holdte om mig. En træt og forvirret Cleo stod i dørkarmen. Jeg græd, og skreg, og jeg ved ikke hvad. 

" Han lovede..." Hviskede jeg. Han lovede han ikke ville ødelægge mig. Ligesom mine forældre. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...