In a Heartbeat - One Direction

Grace har altid været den pige, som man ikke ligefrem kunne forestille sig have kærestesorger. Hun har aldrig været forelsket, og nægter også at være det nu. Ja, faktisk var hendes liv fejlfrit og perfekt, og intet skulle ændres. Men det er som om, at alt og alle går imod hende, og hun må indse det er for hendes eget bedste. Da hendes bedste ven, som hun har haft med igennem alt, Liam, præsenterer hende for sin ven Louis, ender alt det, der havde med et perfekt liv at gøre.

14Likes
9Kommentarer
6187Visninger
AA

10. Why?

 

Grace Summer.

Ligeså irriteret som jeg var blevet på Louis var jeg blevet jeg også såret. Jeg havde fra starten fortalt at jeg ikke er til kærlighed i den forstand og så at Louis var blevet forelsket i mig var på alle måder en fejl. –  Havde jeg ikke det?.
Grunden til at jeg ved det er fordi jeg kom til at smug lytte til Liam og Louis samtale, men til mit forsvar var deres stemmer altså i den høje ende af skalaen, og jeg var født som et nysgerrig person. - Som nu stod og kiggede på den lukkede dør. Liam trådte bare hen til mig, inden jeg rystede på hovedet og gik ind for at hente mine smøger på værelset.

 

”Grace?” Liam vendte mig om og jeg lod gløderne tænde min smøg inden jeg trak røgen så langt de kunne komme ned i mine lunger inden jeg pustet det ud. ”Hvad vil du?” jeg skubbede mig selv op på vindueskarmen inden jeg åbnede den let. Jeg ved jeg ikke burde have det, men der var en nagende og trykkende skyldfølelse der var på vej til at skylle frem.
”Kan du fortælle mig hvad det her går ud på?” Liam lød utrolig skuffet og jeg tog endnu et langt og ventet sug.

”Fortælle hvad Liam?” jeg kunne ikke lade være med at vrisse det i frustrationer, og Liam lænede sig bare op af væggen, med en mistænksom mine. ”Fortælle mig hvorfor Louis er forelsket i dig?” jeg grinede hæst, selvfølgelig af alle mennesker vidste Liam at jeg havde haft lidt for lange øre. Men til mit forsvar, var det på ingen måder min skyld.

”Liam hvordan skulle jeg vide at han er vild med mig” det var ikke med vilje, men jeg skar grimasse inden jeg kastet det sidste af min smøg ud af vinduet og lod den blive taget af vinden. ”Du kunne da se det på ham!” hans stemme var vred og hård og jeg lagde opgivende mit hoved op af vinduet.

Mente Liam helt seriøst det? Hvordan skulle jeg vide at Louis var vild med mig. – Jeg er en drengepige, som aldrig har været tilhænger af den form for kærlighed.
 

”Og til noget helt andet Grace. Du plejer på ingen måder at have mere end engangsknald med en person” jeg lavede store øjne som Liam sagde det, er jeg den eneste der kan se problemet her. For hvordan vidste Liam mere om mit sexliv, end jeg selv gjorde. – Jeg ved vi er bedste venner, men der går grænsen og hvordan vidste han det overhoved? Det er på alle måder helt forkert.
”Liam vil jeg overhoved vide hvordan du ved sådan noget?” jeg prøvede at sende ham et smil, men der var intet smil at finde i miles omkreds ved ham. Han var tydelig skuffet over mig, men hvorfor?

”Vi har trods alt kendt hinanden hele livet” han skubbede sig længere frem og jeg veg væk. For jeg vidste jo ikke hvordan jeg skulle forklare det, for hvis jeg skulle forklare mig skulle jeg også acceptere det. – Og hvordan skal jeg acceptere at jeg finder hans udseende og nok også personlighed interessant, uden at det lyder forkert.
”Grace, hvad sker der rigtig mellem jer” jeg hoppede ned inden jeg kastede mig ned i min seng. Liam havde fået Louis forklaring, men hvad var min?.

”Jeg ved det ikke Liam” han vendte sig om så han kunne kigge på mig. Han skubbede sit hoved længere ud og kiggede tænkende på mig. ”Er der måske mere til det, end som så?” han lagde sit hoved en smule på skrå og jeg kiggede opgivende på ham. For jeg kan da ikke benægte at Louis er pæn fyr, men ham og mig bliver aldrig til mere.

”Der er ikke noget i det Liam” min stemme lød opgivende og måske en smule usikkert, hvilket gjorde at Liam kiggede lumsk på mig. – Vi havde trods alt kendt hinanden hele livet, hvilket godt kan give bagslag, som for eksempel.

”Jeg skal lige noget, og du siger mig ikke imod når jeg fortæller det” jeg skulle til at brokke mig, for jeg havde regnet ham ud. Liam og jeg havde jo kendt hinanden hele livet, og jeg af alle vidste hvor dårlig Liam var til at lyve, for det lå bare ikke til hans elskværdige personlighed.
”Intet brok Grace!” han løftet sin pegefinger og skuttet mig inden han grinede drillende.

”Vi ses om lidt min elskling” jeg nikkede mut inden jeg lagde armene over kors og kiggede op i loftet.

 

<3

 

Der var gået en uge siden Louis og mit andet engangsknald, da jeg trådte af Liams privatfly og mærkede hvordan varmen gav mig en mavepuster. Derfor greb jeg fat rundt om mig selv i det en masse pigeskrig lød. Jeg støttet Liam i hans karriere, men jeg ville gerne være ude af søgelyset. – Hvilket blev lidt umuligt nu.
Liam vendte sig bare om og rakte mig hans hånd som jeg tog imod og gik mut bag ham. De fans som kendte alt til ham, vidste også godt hvem jeg var. – Hvilket er skræmmende, de er som stalker der har en lovlig grund.

 

Som vi nåede hans bil, blev jeg skubbede ind på passagersædet. ”Hvor skal vi hen?” jeg kiggede hen på ham da jeg havde sat mig til rette. Selvfølgelig ville han ikke fortælle mig det, men jeg havde en nagende fornemmelse og jeg håbede inderlig at jeg var forkert på den.

”Vi skal lige noget. Og så kan vi tage hjem til mig” jeg rystede mut på hovedet. Jeg havde da mødt hans dreng og jeg synes han var kær, men det var også det.

”Liam, jeg håber ikke det har noget med Louis at gøre” han kiggede overrasket på mig og jeg lagde sukkende mit hoved tilbage inden jeg lukkede øjne for en stund. ”Selvfølgelig ikke” hans stemme blev lysere og han havde lige afsløret sig selv i en løgn, men det havde jeg ikke overskud til. For hvad skulle jeg sige til Louis, jeg havde ødelagt ham og han havde mærkelig nok fået skyldfølelsen til at blive større. – Forbandet mand.

 

”Vi er der om lidt” han trommet stille på rattet og jeg lagde bestemt mine arme over kors. Liam ignorerede det bare som han plejede. – For han vidste at jeg var stædig og ikke ville give mig, så han gad ikke diskutere det.
”Liam...” han begyndte at synge med på sangene og jeg sukkede højlydt. Den dreng er da irriterende nu. ”Bare husk at være venlig” han blikkede kort til mig i det han drejede ned af en vej og jeg rullede øjne som en femårige. Men til mit forsvar, havde Liam altså kidnappede mig mod min vilje.
”Smil gris, i morgen skal du i paradis.” jeg kiggede noget overrasket på ham idet han drejede ind af en indkørsel og kiggede kort på mig inden han åbnede døren. Jeg blev dog siddende da jeg ikke vidste hvem det var. – Men det skulle jeg nok finde ud af.

Jeg lagde mut mine arme over kors i det jeg så Liam give kvinden et kram for efterfølgende at give den lille dreng et kram. Jeg kunne ikke lade være med at smile da jeg vidste hvor vild Liam var med børn og se ham i aktion gjorde mit hjerte lidt mere blødt, men ikke nok til at glemme hvad han var i gang med.

 

Jeg var i gang med at trommet på mine lår da jeg så Liam vende sig om for at præsentere mig, men opdagede at jeg ikke var gået med. – Og det var så der jeg ønskede jeg havde kørekort så jeg kunne køre væk inden Liam fik fat i mig, men sådan skulle det ikke gå.

For Liam var henne ved mig på under få sekunder. ”Grace!” Liam åbnede døren og jeg strammet grebet om selen imens jeg kiggede trodsig op på ham. Jeg mindede nok mest af alt en lille pige, men mine bange anelser var ved at blive realitet og det måtte for guds skyld ikke ske.

”Kom så!” han prøvede at hive mig med ud af bilen men jeg strammede bare grebet endnu mere. ”Grace, du er som et barn på fem!” han lød oprørt og jeg kiggede muggen på mig. Jo tak Liam, det er ikke dig der er blevet kidnappede mod din vilje af din bedste ven vel?

”Jeg er fem. Du skal ikke røre mig” han rullede øjne inden han skubbede mine arme væk og klikkede selen op og hev mig med ud. Jeg strittet bare i mod da jeg godt kunne regne det ud, for en mand med brunt hår stod med ryggen til os og legede med drengen.
”Jeg vil ikke Liam. Stop nu!” han sukkede igen inden han hev mig med sig, mod min vilje skal jeg lige pointere. – For han hev mig bare med mig sig, imens jeg vred mig under hans greb, jeg ville ikke der hen. Jeg havde skyldfølelse og den blev bare større.
”Hold nu op Grace, du er umulig!” han trådte stadige videre imens jeg stadige vred mig. Jeg ville ikke der hen. ”Liam, det er dig der har kidnappede mig!” jeg vidste egentlig ikke hvor højt jeg havde snakket før seks øjne landede på mig og Liam og jeg blev stadige hevet med bag Liam.
”Liam stop nu!” han grinede let inden han skubbede mig det sidste stykke. ”Du kunne bare have taget det kørekort. Så havde du haft chancen for køre væk.” han kiggede på dem og den lille dreng kiggede betuttet på mig.
”Du ved jeg kørte ind i en lygtepæl Liam. Det var ikke sødt!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...