In a Heartbeat - One Direction

Grace har altid været den pige, som man ikke ligefrem kunne forestille sig have kærestesorger. Hun har aldrig været forelsket, og nægter også at være det nu. Ja, faktisk var hendes liv fejlfrit og perfekt, og intet skulle ændres. Men det er som om, at alt og alle går imod hende, og hun må indse det er for hendes eget bedste. Da hendes bedste ven, som hun har haft med igennem alt, Liam, præsenterer hende for sin ven Louis, ender alt det, der havde med et perfekt liv at gøre.

15Likes
8Kommentarer
4871Visninger
AA

5. Meet me tomorrow

​Louis Tomlinson

 

Jeg rejste mig da jeg kunne se Grace stod der midt i det hele, utrolig oprevet.

Hun fulgte mig med øjnene indtil jeg kom helt hen til hende. ’’Kom med mig, Grace. Jeg ved Liam ikke er så rar at være i nærheden af når han er påvirket og vred.’’ jeg var i grunden ikke så vred over hun havde afvist mig. Men måske var det bare ikke sunket under huden på mig endnu.

Hendes øjne stirrede gennemborende på mig, og der opdagede jeg, at hun måske ikke var så plørefuld som Liam var blevet. Jeg var måske lige så påvirket som hende, og det var ikke bare fordi jeg var halvfuld at jeg havde inviteret hende ud. Det var lige så meget fordi, at jeg havde tænkt på det hele aftenen. Jeg havde desværre allerede fået et godt øje til hende, men hun virkede slet ikke interesseret. Og det havde gjort mig endnu mere nysgerrig.

Forsigtigt uden et ord gik hun med mig ud i køkkenet. De andre drenge kommentere slet ikke.

Hun tog sine smøger frem og tændte en.

’’Du må altså ikke sige til Liam at jeg har røget herinde.’’ Okay, hun var måske lidt mere fuld end jeg troede. Liam ville jo helt klart kunne regne ud via lugten, at hun havde røget herinde. ’’Selvfølgelig,’’ jeg smilede og lænede mig op ad køkkenbordet. Mine fingre holdte godt fast i bordkanten.

’’Så hvor kommer ud fra, Louis?’’ hun tog et dybt sug af cigaretten og satte sig op på bordet overfor.

’’Doncaster.’’ Hun nikkede eftertænksomt. ’’ Det kan jeg høre på din accent.’’

Jeg smilede ned i mine hænder. ’’Ja… det er vidst rigtig nok. Og du er Wolverhampton.’’

Hun kiggede overrasket på mig. ’’Ja! Hvor vidste du det fra?’’ spurgte hun overrasket. Jeg grinede, ’’Du nævnte tidligere, at du og Liam var opvokset sammen.’’

’’Åh ja. Det er jo rigtigt. Du har en super hukommelse. Vil du også have en? Vi kunne dele?’’ hun rakte mig sin cigaret. Jeg tog imod den og tog et sug. Jeg var selv ryger, så det påvirkede mig slet ikke negativt. Jeg sukkede af lettelse over røgen der sivede ned i mig og gav hende den tilbage. Hun smilede udfordrende til mig. ’’Er du ryger?’’

Jeg nikkede. ’’Det er noget skidt,’’ sagde hun med et suk, ’’jeg vil rigtig gerne stoppe, men jeg kan bare ikke,’’ hun tog et sug til. ’’Liam klarede at stoppe. Men det var kun på grund af Bear. Hvis jeg fik et barn, eller blev gravid ville jeg nok også stoppe.’’

Jeg nikkede. ’’Jeg har også en søn. Freddie. Men jeg er heller ikke stoppet.’’

’’Åh. Det må du hellere gøre, Louis. Det er ikke sundt for nogen af jer.’’ ’’Det ved jeg. Jeg er også ked af, at det er sådan.’’

Hun satte cigaretten i mundvigen. ’’Skal vi hjælpe hinanden med at stoppe? Skal vi lave et væddemål. Den der ikke kan klare sig i to dage uden en cigaret skylder øl?’’

’’Den er jeg frisk på,’’ jeg klappede mine hænder sammen. Hun smilede. ’’Så lad os starte nu.’’ Hun slukkede sin smøg og kastede den fnisende ud af vinduet. Hun stillede sig foran mig. ’’Hvor gammel er du, Louis? Du virker ældre,’’ hun var rigtig tæt på mig, og jeg kunne mærke hendes varme ånde, der ucharmerende nok stank af cigaretrøg og spiritus. Jeg holdte vejret. Hun havde en effekt på mig jeg ikke kunne forklare.

’’25. fylder 26.’’

Hun smilede skævt. ’’Du ved vel hvor gammel jeg er,’’ sagde hun bare.

Jeg nikkede. Hun trak sig væk. ’’Skal vi mødes i morgen? Vi bliver jo nødt til at se, om du kunne holde aftalen.’’

Jeg grinede. ’’Skal jeg tage hen til dig eller…?’’

’’Ja gider du ikke? Det ville være så hyggeligt! Men jeg skal på arbejde… jeg arbejder på en café! Kommer du ikke forbi?’’

Smilende nikkede jeg, ’’hvilken Café er det?’’

Hun skriblede adressen og navnet på cafeen på et stykke papir og sendte mig et sløret blik. ’’Vi ses flotte. Jeg må hjem og sove alt det lort ud af hovedet, og tage et bad. Vi ses i morgen!’’ hun gav mig et farvel kys på kinden og skyndte sig ud af døren.

 

[$]

 

Næste formiddag, lidt tåget i hovedet fra tømmermændene (jeg fik indtaget en hel del mere alkohol efter Grace smuttede) nærmede jeg mig cafeen hun arbejdede på. De andre drenge havde synes det var lidt sjovt at jeg og Grace var kommet ind på hinanden i går - Liam havde virket en anelse bekymret, især fordi hun selv gik hjem - og det var jo i grunden slet ikke meningen det skulle være sket, men her er jeg, og har, slet ikke rørt en cigaret hele dagen til ære for hende.

Jeg åbnede døren ind til cafeen og blev straks mødt af den dejlige duft af kaffebønner. Jeg elskede små cafeer som disse. Jeg så med det samme en dødtræt Grace stå ved kassen og ligge penge i skranken. Hun havde dybe rander under øjnene, havde håret oppe i en rodet knold, en gul servitricekjole på, sådan en der ikke var skrigggul, men en pæn gul, og et hvidt forklæde over. Hun var virkelig smuk, selv når hun ikke var gejlet op. Jeg satte mig ved et bord og ventede tålmodigt på om hun mon ville komme hen til mig.

Hun så en ny gæst var kommet ind, og skyndte sig hen til mig for at tage imod min bestilling.

’’Hej. Hvad skulle det være?’’

Hun kiggede træt ned på mig og afventede svar. Jeg kiggede smilende op på mig. ’’Hej Grace.’’

Vores øjne mødtes. ’’Åh, hej Louis.’’ Hun så med det samme flov ud. ’’Hvad er du så til? Mørk eller lys kaffe?’’ hendes stemme havde fået en skrappere undertone over sig. Hun kunne tydeligvis ikke huske vors aftale fra i går.

’’Tja… hvad er du til?’’

Hun kiggede opgivende op på mig og sukkede. ’’Mørk. Helt klart.’’

Jeg smilede, ’’så skal jeg bede om to mørke kopper kaffe. Og… hvad er din timeløn?’’

Hun kiggede forfærdet på mig, ’’Det kan man altså ikke tillade sig at spørge om!’’ skrappede hun af mig, og fik fleres opmærksomhed. Hun blev endnu mere flov. Jeg kiggede afventende på hende. Jeg ville gerne have et svar.

Hun sukkede. ’’51 kr i timen,’’ sukkede hun lavt, så det kun var mig der kunne høre det. Det var da godt nok en lav timeløn. Jeg trak en halvtredser op fra min lomme og skubbede hen imod hende. ’’Mon det kan tage det?’’

Hun kiggede forvirret på mig. ’’Hvad prøver du på?’’ ’’At købe dig fri, bare en time. Så må du gå tilbage til arbejdet.’’

Hun kiggede sig om bag skulderen. ’’Tjo… men der mangler en krone.’’

Jeg grinede. ’’Det kan vi vidst godt klare, mon ikke? Tag plads,’’ jeg viste hende pladsen overfor mig var fri, og en anelse modvilligt satte hun sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...