In a Heartbeat - One Direction

Grace har altid været den pige, som man ikke ligefrem kunne forestille sig have kærestesorger. Hun har aldrig været forelsket, og nægter også at være det nu. Ja, faktisk var hendes liv fejlfrit og perfekt, og intet skulle ændres. Men det er som om, at alt og alle går imod hende, og hun må indse det er for hendes eget bedste. Da hendes bedste ven, som hun har haft med igennem alt, Liam, præsenterer hende for sin ven Louis, ender alt det, der havde med et perfekt liv at gøre.

15Likes
8Kommentarer
4871Visninger
AA

3. Hello again

​Louis Tomlinson

 

Liam havde inviteret os alle forbi til en middag. Det virkede som en normal hverdagsaften, hvor vi skulle hænge ud, og det havde jeg efterhånden savnet. Det føltes som om, at det var evigheder siden, vi ses havde været samlet, og sidst vi havde tilbragt tid med hinanden uden stress og jag. Men da jeg nåede hen til lejligheden lidt i 6 (vi havde fået besked på at komme klokken 6, og når det er Liam, så har vi efterhånden lært at skal man være der når han siger det), hørte jeg en ualmindelig høj råben igennem døren.

’’Det er sku da helt ufatteligt, Liam! Har du aflyst mine studier, bare fordi dine venner kommer på besøg?!’’ ’’Tag det nu roligt Grace! De er flinke og rare mennesker, de bider ikke! Desuden har du været konstant på arbejde det sidste stykke tid, og du burde tage en friaften. Desuden har jeg lavet din livret. Gullasch.’’

Gullasch? Det var også min yndlingsret. Utroligt nok, for jeg vidste jo ikke hvem der stod på den anden side af døren. Gad vide hvem Liam stod og snakkede til? Det kunne ikke være Cheryl, og jeg nægtede at tro at han var hende utro. Grace. Jeg smagte på navnet. Det var ikke noget jeg havde hørt før, i sammenhæng med Liam. Ellers måtte det være rigtig lang tid siden.

’’Fint!’’ hun overgav sig med et dybt suk. Jeg smilede lidt. Hun virkede da… flink. Og det lod til at hun skulle være sammen med os til middagen.

Harry dukkede op bag mig. Efter alle rygterne, der kun var blevet værre og værre, om at vi var romantiske anlagte, havde vi holdt afstand til hinanden. Det var i grunden synd, for Harry var en af de rigtig gode at have på hånden i livet. Han var bare en solid sten man havde med over alt. Og efter alt det han skulle til og i gang med nu med sin solokarriere, var det her nok en af de sidste gange i år, vi ville mødes. Og efter alt det med hans nyudgivet film Dunkirk, var han vidst rigtig stresset for tiden. Han havde godt af en friaften sammen med os andre. Men stemningen imellem os var desværre lidt trykket.

’’Hey,’’ han trak mig ind i et kram så jeg kunne dufte hans kraftige cologne. Han var blevet klippet en anelse siden jeg så ham sidst, men krøllerne stak stadig ud på siderne af hans hoved. ’’Hvorfor er du ikke gået ind?’’

Jeg smilede til ham, ’’vent, så hører du det nok igen.’’

Han rynkede forvirret øjenbrynene, og lænede så siden af sit hoved op imod døren. Det behøvedes han nu ikke at gøre, men jeg nåede ikke at advare ham, før den samme pige som før stak op i hyl på den anden side af døren.

’’Jeg har jo ikke engang noget pænt tøj at tage på!’’ ’’Det er de ligeglade med, Grace!’’ råbte Liam tilbage.

Jeg kluklo over hele scenariet. Harry var sprunget et skridt tilbage og kiggede forskrækket på døren. ’’Hvem er dog det?’’ spurgte han grinende.

’’Jeg aner det ikke,’’ svarede jeg bundærligt, ’’jeg har aldrig hørt om en Grace.’’

’’Hmm…’’ Harry brummede, ’’Det tror jeg måske vi har… for nogle år siden.’’ ’’Jeg har altså hørt mange navne i løbet af de sidste 7 år, H.’’

Harry rystede på hovedet, ’’jeg er nu ret sikker. Skal vi turde banke på?’’

’’Arhhh. Skal vi ikke lige vente på Niall?’’

Og det gjorde vi så. Men Niall kom som sædvanlig først klokken 18:00, så vi slog tiden ihjel ved at snakke, og det lykkes os faktisk helt at snakke med hinanden uden kvaler imellem os. Vi smilede begge to, for vi vidste at det havde anspændt imellem os alle fire det sidste stykke tid. Ikke hver for sig, men på 4-mandshånd.

Niall kom brasende op ad trappen. ’’Hej!’’

Vi kiggede ned på ham. ’’Hej Niall,’’ Harry var den første til at hilse med et stort smil og krammede ham velkommen. Så var det min tur. Det var helt skørt at se Niall som brunette, men det gjorde ham egentlig mere moden at se på. Det klædte ham rigtig godt. ’’Skal vi ikke gå ind?’’

Det slog mig, at vi næsten ikke havde hørt flere hyl inden fra lejligheden af, så jeg bankede uden omsvøb på døren, og afventede en åbning.

Kort efter blev døren åbnet, og en storsmilende Liam stod i døren. ’’Kom ind!’’

Vi gav hinanden krammere, og kom ind i lejligheden. Den smalle entre var fyldt til randen af os fire mænd. Jeg blev pludselig helt vildt nysgerrig efter at finde ud af hvem denne Grace var. Hun stod lidt akavet i dørkammen ud til køkkenet, og så på vores genforening. Jeg meldte mig ud af vores gruppe, og gik hen og trykte hendes hånd. ’’Hej. Jeg er Louis.’’

Hun smilede, glad fordi vi også lod mærke til hende. ’’Grace.’’

Drengenes samtaler forstummede og deres opmærksomhed blev ledt hen på os. ’’Ja,’’ Liam foldede sin arm ud imod Grace. ’’Det her er Grace. Hun er en af mine veninder, jeg vidst aldrig fik fortalt jer så meget om. Men hun er en jeg har haft med bag mig helt fra starten.’’

Grace var en køn pige med mørkt hår og rosenrøde læber. Hendes hår var sat op i en knold, og hun havde en hvid skjorte på. Hendes kinder blussede op da Liam præsenterede hende, og hun lagde armene om sig selv.

Harry tog det næste skridt hen imod hende. ’’Jeg er Harry,’’ han rakte hende sin hånd, og hun tog forsigtigt imod den. Sådan gik det på tur med alle drengene, inden vi blev ledt ind til bordet. Jeg satte mig på min sædvanlige plads (for selvom det var virkelig lang tid siden vi sidst var samlet på den her måde, følte jeg stadig vi havde vores faste pladser), den ved siden af bordenden til højre for mig. Niall satte sig overfor mig, Liam ved siden af, også satte Grace sig ved siden af mig. Harry satte sig for bordenden imellem Grace og Liam. Jeg smilede overrasket men ydmygt til hende. Jeg havde måske regnet med hun ville have sat sig ved Liam, men hun havde valgt mig.

Niall sendte hende et halv skummelt smil, imens Liam åbnede gryderne med mad. ’’Pas nu på de ikke fletter fingrer bag din stol,’’ han tog kanden med vand og øste op til sig selv.

Vi havde altid grint rigtig meget af den ide om Harry og jeg, men lige nu synes jeg slet ikke der var noget komisk over det. Harry sukkede dybt og gemte sit ansigt i sine hænder, og jeg kiggede opgivende på Niall. ’’Virkelig Niall? Var det nødvendigt at skræmme livet af hende?’’

Niall grinede højt. Liam sendte Grace et lille smil, for at forsøge at berolige hende lidt. Hun kiggede forvirret imellem Harry og jeg. ’’Grace, de er ikke homoseksuelle. Bare ignorer Niall. Han er irsk, han forstår det alligevel ikke.’’

Det fik mig så til at stikke op i et højt grin og pegede drilsk på Niall.

Så gjorde Grace noget, jeg ikke lige havde troet hun ville gøre. Overhovedet. Hun tog Harrys hånd og kiggede på hans ringe. Så smækkede hun et meget seriøst blik op på ham, hvilket gjorde Harry totalt forvirret. ’’Vidste du godt, at når man går rundt med en rosenring på fingeren, så betyder det man er hemmeligt gift?’’

Jeg tabte kæben ned i tallerknen, og det tror jeg ikke ligefrem jeg var den eneste der gjorde. Harry reagerede ikke ligefrem på hendes ord anderledes.

Så gav hun slip og øste mad op på sin tallerken.

’’No worries. Det var for sjov for helvede.’’

Jeg grinede højt af hende. Den var god, rent faktisk følte jeg lige at hun redede min røv fra pinlighedens grav.

Også var jeg solgt til stanglakrids.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...