In a Heartbeat - One Direction

Grace har altid været den pige, som man ikke ligefrem kunne forestille sig have kærestesorger. Hun har aldrig været forelsket, og nægter også at være det nu. Ja, faktisk var hendes liv fejlfrit og perfekt, og intet skulle ændres. Men det er som om, at alt og alle går imod hende, og hun må indse det er for hendes eget bedste. Da hendes bedste ven, som hun har haft med igennem alt, Liam, præsenterer hende for sin ven Louis, ender alt det, der havde med et perfekt liv at gøre.

15Likes
8Kommentarer
5001Visninger
AA

11. Freddie

Louis Tomlinson

 

’’Grace?’’ jeg kiggede forbi Liam og hen på den unge kvinde bag ham der mistænkelig meget lignede Grace.

Jeg tog Freddie i hånden og gik ud for at møde hende. Jeg måtte indrømme at jeg blev en anelse irriteret over at Liam havde taget hende med, men jeg kunne jo ikke bare stoppe ham i det.

Hun stoppede sin snak der var høj og i alle retninger og kiggede tavst på mig. Vi stod og kiggede lidt på hinanden et stykke tid. ’’Hvad laver du her?’’ spurgte jeg så.

Hun kiggede vredt hen på Liam. ’’Nå. Så han vidste det ikke engang, hvad?’’ ’’Vidste hvad?’’ spurgte jeg forvirret og kiggede hen på Liam der kiggede lidt undskyldende på os begge to.

’’Jeg tænkte bare at det var på tide i skulle se hinanden igen. Det lod da til at vi synes om hinanden.’’

Grace sukkede højt og skabte sig højt. Freddie hev i min hånd. ’’Jeg fryser,’’ sagde han lidt kludret, mest fordi han havde sin sut i munden. Jeg tog ham op fra jorden og satte ham på min arm. ’’Så lad os gå ind. Alle sammen,’’ sagde jeg mut og bevægede mig ind over dørtærsklen. Liam hev en noget videre irriteret Grace med sig ind, og lukkede døren efter sig. Hun tav da vi kom ind i huset. Hun kiggede rundt i den store entre og tog langsomt sine sko og sin jakke af.

Jeg satte Freddie ned igen, ’’gå bare ind og leg.’’

Han opfattede vidst knap nok hvad jeg sagde, inden han med et højt grin løb ind i stuen til sit legetøj.

’’Her er da… flot,’’ sagde Grace målløst. Jeg sendte hende et smil. ’’Det er her Brianna bor.’’

Hun rynkede panden. ’’Brianna?’’ ’’Ja, Freddies mor.’’ ’’Åh,’’ hun nikkede og lagde sine arme over kors. Hun kiggede lidt videre rundt i huset.

’’Freddie er jo 1 ½ år nu,’’ sagde Liam, ’’måske ham og Bear snart skulle mødes?’’

Jeg smilede stort. Jeg følte mig godt tilpas over, at Liam og jeg havde det træk til fælles. Pludselig føltes det ikke forkert længere, at jeg havde fået et barn så tidligt. ’’Det ville være fedt!’’

Pludselig kunne jeg høre et højt barnegrin inde fra stuen af, også Grace der gav et højt hvin fra sig. ’’Hey! Helt ærligt!’’ hun lå grinende på gulvet med Freddie ovenpå sig som lod sine hænder køre over hendes ansigt.

’’Louis!’’ hvinede hun og forsøgte at få Freddie væk fra sig. Liam lagde sine arme over kors og rystede på hovedet. Han havde et lumsk smil på læben. ’’Han er jo så sød, Grace! Lad ham nu være!’’

Freddie grinede højt endnu engang, men trillede så selv ned fra hendes mave. Hun satte sig forpustet op. Hendes ansigt var tomatrødt. ’’Hold da op han er livlig!’’

Freddie rejste sig og gik hen til mig. Jeg blev helt varm om hjertet hver gang han gik på sine små ben. Det var efterhånden ikke så kort tid siden han havde taget sine første skridt, men det betød rigtig meget for mig. Og han var glad sammen med Grace… og heldigvis også omvendt.

Han klappede mig på lårene med et bredt smil over sit ansigt. Jeg strøg ham over hovedet. ’’Hvad så? Skal du ud og løbe lidt med Grace?’’

Han nikkede muntert, og tog så Grace i sin hånd inden han trak dem ind på sit værelse.

 

[$]

 

2-3 timer efter var han faldet udmattet i søvn på sofaen, med hovedet på Graces lår. Jeg havde lavet en kop te til os, imens Liam var ude og løbe ærinder. Hun smilede da jeg kom ind med det til os. ’’Han er virkelig kær. Du må være stolt af ham.’’

Jeg rakte hende teen. ’’Meget stolt.’’

Hun nikkede. ’’Hvor gammel var du? Da han blev født?’’

Med et dybt suk sank jeg ned i sofaen. ’’24,’’ jeg sendte hende et forsigtigt smil. Det svarede hun ikke rigtig tilbage på.

’’Er du glad for ham?’’

Jeg kiggede lidt mærkeligt på hende. ’’Selvfølgelig er jeg det. Det er min dreng.’’ ’’Jo men… sådan selvom du var ung da han blev født. Føler du ikke du fik taget meget fra dig?’’

’’Tjo… men jeg fik også en kæmpe gave,’’ sagde jeg med et stort smil. ’’Og det lader til at han kan lide dig.’’

Hun grinede. ’’Jo… vi legede da godt sammen. Agtigt.’’

Jeg grinede højt. ’’Han kunne i hvert fald lide det.’’ ’’Hvor er hans mor egentlig? Lige nu? Burde hun ikke være her? Og bliver hun ikke vred over, at jeg… du ved han ligger på mig lige nu?’’

Først rystede jeg smilende på hovedet, så sagde jeg: ’’hun er ude hos en veninde. Hun er meget… altså hun er yngre end mig, og vi har aldrig som sådan været ret tætte. Det eneste vi har sammen er Freddie, hvis du forstår hvad jeg mener.’’ Hun nikkede tænkende og langsomt. ’’Så hvad hvis… du får en kæreste? Hvad er hendes rolle så i forhold til Freddie?’’ ’’Brianna vil altid være hans mor. Sådan er det. Men det ville nok svare til, at…’’ jeg trak på skuldrene, ’’at forældrene bliver skilt i en tidlig alder, og der så er en form for papmor.’’

Hun kiggede ned på ham, og så hvordan han i søvne drejede på sin sut. Det fik et lille smil frem på hendes læber.

’’Grace… der er noget jeg synes vi skal snakke om,’’ sagde jeg forsigtigt. Jeg tog blidt hendes hånd. Hun kiggede pludselig temmelig uroligt på mig. Men det forhindrede mig ikke i, at fortælle hvad jeg så ville sige: ’’Jeg er ked af, at det endte sådan. Det var ikke sådan jeg ville have det.’’

Hun sukkede. ’’Hvordan skulle det så ende, Louis? Bare fordi vi havde sex i påvirket tilstand, betyder det ikke at vi er skabt for hinanden eller noget.’’

’’Det ved jeg Grace. Det er derfor jeg gerne vil have at vi prøver igen. Vi ved begge to godt, at når man ender i den samme situation på den måde to gange, så er det fordi der er en mening med det. Det kunne ikke bare være ren tilfældighed. Jeg har følelser for dig, Grace.’’

Hun vendte sit ansigt imod mit med en anelse bedrøvet gnist i ansigtet. ’’Men Louis… jeg er bare ikke den du leder efter. Det burde du vide. Du fortjener en som ikke er en eller anden dum servitrice der knokler for at have råd til at overleve,’’ en lille tåre gled ned ad hendes kind, og hun tørrede den hurtigt væk, ’’du skal ikke vælge mig.’’

Forsigtigt fjernede jeg Freddie fra hendes skød og lagde ham på sofaen ved siden af os. Hun kiggede væk fra mig, og forsøgte at ignorere mig.

’’Hey, kig på mig.’’ Jeg lod forsigtigt mine fingerspidser glide hen over hendes kinder, og fik hende til at kigge på mig. ’’Det er dig jeg vil have. Ingen er bedre end dig.’’

Vi var virkelig tætte på hinanden. Mere tætte end vi nogensinde havde været i ædru tilstand.

’’Jeg kan også rigtig godt lide dig, Louis,’’ hviskede hun gispende. Nok lidt nervøst, men fuld af frygt.

Uden rigtig at have mere tålmodighed til at vente, lod jeg forsigtigt vores læber ramme hinanden i et kys. Det var hårdere end jeg havde regnet med det skulle være, men der var ingen tvivl på, at sommerfuglene virkelig var i live i mig. Jeg lod blidt min hånd glide ned langs hendes side, og hun lod mig ligge os ned med mig øverst.

Forsigtigt skubbede hun sin tunge ind over mine læber, og lod vores kys udvikle sig. Jeg kunne mærke hendes hjerte rase afsted i hendes bryst, og selv mærke hvordan jeg selv blev mere og mere ør i hovedet. Vi trak os forpustede fra hinanden.

Hun grinede, temmelig lettet.

’’Det var… interessant,’’ hviskede hun med et smil.

Jeg smilede skævt, lidt kækt, ’’så lad os undersøge det nærmere.’’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...