Back To The Middle Age

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2017
  • Opdateret: 4 mar. 2018
  • Status: Igang
Man hører forfædre går igen men er det rigtigt? Beatrice Julia White blev hængt for forræderi i 1568. Årstallet er nu 2017 og Beatrice Julia White er nu genopstået som journalist for det populære New York magasin, Pitiful Girls, som Beatrice White. Dagen hvorpå hun får foræret sit familiestamtræ, drukner hun en voldsom død og havner på magisk vis i 1568. Hendes job er nu at sikre sig at alt går som planlagt, uden at blive opdaget.

1Likes
0Kommentarer
183Visninger
AA

3. Kapitel 1

Som jeg træder ind på hans marmorgulvs kontor, vender han sig rundt i hans kontorstol. Hans skaldede hoved skinner i morgensolen som kommer ind igennem de høje nye vinduer. Du kan se hele byen heroppe fra. 'Tag venligst plads' Stolen der står foran mig er inddækket i hvidt læder. 'Mr. Martinez.. Jeg lover dig at jeg ikke havde noget at gøre med det firma-' Mr. Martinez tysser kort på mig. Mit åndedræt er tungt. Ville han fyre mig for noget jeg ikke havde gjort? Hans jakkesæt er sort og hvidt i det fineste silkestof og hans rolex ur, å højre hånd er helt nyt. Han skubber en stor hvid konvolut hen til mig.

'Åben den' med rystende hænder åbner jeg konvolutten. Hans blik er fastholdt på mig som jeg hiver papiret ud af konvolutten. Mit blik møder et blankt hvidt papir. jeg kigger med et opløftet øjenbryn på ham. 'Vend den om.' Jeg gør som han siger og vender papiret. På den anden side er der billeder og navne af mine forfædre. Jeg kigger igen op på ham med tårer i øjnene.

'H-Hvordan vidste du-' Han afbryder mig kort. 'Det var så lidt' 'M-Men..' 'Miss. White du har arbejdet her siden 2010. Jeg ved hvad du vil have. Gå nu hjem og få noget søvn.' 'Mr. Martinez... Igen mange tak. Hvordan kan jeg nogen sinde gør gengæld?' jeg smiler som jeg pakker dokumentet væk. 'Det har du allerede gjort ved at ligge alt din tid i dit arbejde. Jeg har haft syv gode år med din service du har givet firmaet her Miss. White' Vi smiler begge. 

Som jeg forlader bygningen får Ann Spencer et hold på mig. Hendes brune hår er beskidt og hendes makeup ligner Lucifer ham selv. Man kunne med sikkerhed sige at jeg ikke er hendes største fan. Hendes røde nederdel er for kort, og hendes skjorte er ligeså stor som en sweater. Jeg kan ikke engang forstå hvordan en kvinde som hende kunne få arbejde, til at starte med, hos et Magazine som Pitiful girls. bladet har brug for passion og ikke sarkasme. 

Vinden tager hårdt fat i mit hår. 'Mrs. Spencer?' Hvad kan jeg gøre for dig i dag?' Jeg smed et falsk smil på mine læber og ventede på hendes svar. 'Jo, ser du Bea-' Jeg afbrød hende koldt kort. 'Kald mig Miss White, tak' 'Mrs. White.. Undskyld.. men ser du, du blev betalt to dage før os andre' Hvem tror hun lige hun er? 'Bemærk mine ord Mrs. Spencer. Jeg har ikke fået nogen som helst lønseddel.' Mine ord er sammenbidte. Vreden boblede indeni mig. Hendes blik siger alt. Hun giver mig kort elevatorblikket. 

'vær' ikke så hård, jeg så den konvolut inde på Mr. Martinez's kontor..' Et lille grin sniger sig forbi mine læber. 'Din åndsvage pige. anklager du mig for at gå i seng med chefen!?' 'N-Nej selvfølgelig ikke..' Man kunne se fortrydelsen i ansigtet på hende. Hun vidste hun havde sagt de forkerte ting til den forkerte person. Men igen, jeg bliver nød til at køle ned, så jeg ikke ser mistænktsom ud. 'jeg tror det bedst jeg går nu. Vi ses i morgen, ikke?' jeg sender hende endnu et falsk smil, og går over til min bil på parkeringspladsen.

Sådan en åndsvag pige der kun har sex i tankerne. Dette er en arbejdsplads ikke et værtshus. Som jeg sætter mig ind i bilen ringer jeg til Mr. Martinez. Den ringer i lang tid før jeg høre hans blide stemme. 'Miss. White. Hvad kan jeg gøre for dig?' jeg sukker kort. 'Mrs. Spencer har igen været efter mig. Hun anklager mig for at være din prostitueret-' Jeg lod som om jeg græd imens han cuttede mig af.

'Det uacceptabelt. Jeg tager en snak med hende.' Jeg takker ham hurtigt og afslutter opkaldet. Nogle gange bliver man nød til at være en kælling for at få det man vil have. Det sagde mine forældre selv. Jeg drejer nøglen om og bilen starter. Vinden hober sig op til en kraftig storm. Jeg tænder for radioen og begynder stille og roligt af køre hjem af. 'Advarsel. Alle bør holde sig indendørs. Stormen hober sig op til en orkan med en fart på 65km/t'

Jeg trækker på skulderne og fortsætter ud på storbæltbroen. Stormen gør det svært af holde bilen lige. Alle ude på broen svinger. Det kan ikke undgås. Himlen er overskyet med de mørkeste skyer New york nogensinde har haft. Eller ihvertfald hvad jeg kan huske newyork har haft. Lasbilen der prøver at overhale mig holder hornet nede. Hvad fanden tænker han på? At overhale på en bro når en kraftig storm er over os? Det kommer jo til at gå galt. Det vil gå galt. Kan han ikke se det? 

Og som Beatrice havde forudset gik det helt galt. Chefføreren mistede besindelsen over køretøjet han sad i. vinden får lasten bagi til at vælte. Som Beatrice undviger lasten kører hun udover broen.  Havets brusende bølger er høje, og kraftige. Der går ikke lang tid før hun synker til bunds. Beatice slår på bilens glasruder. Sikkerhedsselen sidder fast, det samme med døren. Vandet suser ind. Det gør det svært af trække vejret. Vandet stiger hurtigere og hurtigere. omgivelserne bliver sløret. Hendes vejrtrækning stopper. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...