Ræven og pigen

Lucia er en pige på 11 år, som en dag bliver væk hjemmefra. Hun møder en ny ven ude i skoven, og det viser sig at hun kan forstå præcis hvad dyret siger til hende. Men vil Lucia mon komme hjem igen?

2Likes
0Kommentarer
384Visninger
AA

2. Søgen efter Lucia

D. 10/2-1997 kl: 22:45. Ude på gården.

Det er sent på aftenen, og de fleste er gået til ro. De yngste børn er blevet puttet efter en lang dag på gården. Men der er dog en ting som forældrene har overset. Det er nemlig ikke alle børnene der er kommet hjem. Da det går op for forældrene at Lucia mangler, kan man straks ane deres panik. De finder straks lommelygter frem, og begiver sig ud på markerne for at lede efter Lucia.

"LUCIA" Råber moren i håb om at Lucia vil dukke frem. "LUCIA!" Råber hun igen men uden held, for Lucia kommer ikke ud fra nogle af markerne. Lucia´s forældre begynder at banke på hos de næremeste naboer, for at hører om de har set Lucia gå forbi, men til deres skuffelse er der ingen der har set Lucia.

"Vær sød og sig til hvis i ser hende, gider i?" Siger moren, mens en tårer triller ned af hendes kind. "Selvfølgelig. Vi vil lede med det samme i morgen tidlig" Svarer naboen med et lille smil på læben, men man kan sagtens se på hende at hun er meget bekymret for Lucia. "Tusind tak" Siger moren, og går igen.

Efter at have ledt efter Lucia i godt og vel 2 timer, indser forældrene at det nok ville være nemmere at lede efter Lucia når der er lyst. Så de begiver sig hjemad igen, men med en dårlig fornemmelse i kroppen. 

Næste dag er Lucia´s forældre stået tidligt op, og har fået gjort sig klar, til at lede efter hende. De har fået en af naboerne til at passe de mindste børn, mens de er væk. De har endnu ikke fortalt de mindste børn om Lucia´s pludselig forsvinding, men at hun er hos en veninde i weekenden. Ikke fordi de vil lyve for dem, men blot for ikke at gøre dem alt for bekymret. For måske når de at finde Lucia inden weekenden er omme.

"Hvor mon hun kan være?" Siger moren med en rystende stemme. og trækker et lommetørklæde op af lommen, for at tørre de tårer væk, der var begyndt at danne sig i hendes øjne. "Det er ikke godt at vide skat" Svare faren, med bekymring i stemmen. De begiver sig hen mod enden af vejen, og drejer derefter til højre, og ender nede på en af de andre veje, med andre huse.

Da de står udenfor et af de store huse, går de op til hoveddøren, og banker roligt på. Da døren bliver lukket op, træder der en meget høj mand ud. Han ser undrende på forældrene, men kan sagtens genkende dem. 

"Hvad kan jeg gøre for jer?" Spørger manden med en dyb stemme, og tager et sug af hans pibe.

"Vi leder efter vores datter Lucia, du skulle vel ikke have set hende her i nærheden?" Spørger faderen om. 

"Der må jeg desværre skuffe jer, men jeg har ikke set hende siden hun legede med de andre børn" Svarer manden. "Men har i kigget nede ved markedet? Der er sommetider børnene plejer at løbe rundt dernede" 

"Det har vi ikke nej, men tak for tippet" Sagde faren.

"Det var da så lidt" Svarede manden, og lukkede døren i.

"Jeg er altså ikke sikker på Lucia er nede på markedet. Hun har jo været væk hele natten" Sagde moren, og kiggede bekymret op på faren.

"Lad os ikke allerede opgive håbet" Sagde faderen, og trak moren ind i et knus. 

"Du har ret, lad os se dernede for en sikkerhedskyld" Sagde moren, og trak sig ud af krammet igen. 

De begav sig ned mod markedet, og stod først og kiggede rundt, da de endelig var kommet derned. De var som frosset fast til jorden, og følte at de ikke kunne bevæge sig en meter.

Faderen sukkede lavt, og tog de første skridt frem, mens moren fulgte efter. De startede med at kigge ved midten af markedet, da det var der de andre børn var. 

Men Lucia var ikke at se nogle steder. Så de gik videre ned af markedet, og kiggede både til højre og venstre, og tjekkede alle hjørner de kom omkring. Men Lucia var stadig ikke til at se nogle steder. Moren begyndte langsomt at miste håbet igen, men markedet var jo ikke det eneste sted hun kunne være.

Da de havde ledt hele markedet igennem, og stadig ikke havde fundet Lucia, blev de enige om, at de måtte lede et andet sted. Så de forlod markedet, og prøvede at tænke på hvor hun ellers kunne være, på vej hjem. 

Mens de tænkte på alle de andre steder hun kunne være forsundet hen, blev de enige om, at de ville lede nede ved åen, dagen efter. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...