Perfect 2

Stella og Jacob er lykkelige, de har fået deres egen lille pige. Hun er sund, hun er køn. Alting går som det skal. Men hvis hun er en formskifter ligesom sine forældre, kan ting måske gå galt. Hvem ved om hun kan styre sig når hun bliver ældre? Hvad sker der når hun bliver et Vrag af en teenager og hormonerne vælter rundt? Vil det skabe opmærksomhed? Find ud af det, her i efterfølgeren af Perfect. Læs gerne 1'eren først, så forstår man mest. :)

2Likes
0Kommentarer
1427Visninger
AA

11. 12.

Alicia's synsvinkel

 

" Jeg vil gøre alt for at passe på dig, det ved du godt, ikke?" Sagde Jared, han så mig dybt ind i øjnene. Jeg nikkede svagt.

" Alting skal nok gå." Sagde han overbevisende, og lagde begge sine hænder på mine kinder, han trak mig ind i et blidt og roligt kys. Jeg tror stadig jeg var chokket over det at jeg skulle være storesøster. Tanken var ekstrem surrealistisk. Samtidig kunne jeg ikke smide Jackson ud ad hovedet. Den sorte ulv. Alting var lidt af et kaos, mit hoved kunne ikke følge med. 

Jeg lagde mine hænder på Jared's kinder, og trak ham ind til mig, jeg pressede mine læber mod hans. Jeg kunne mærke han smilede. Hvilket automatisk fik mig til at smile. Men pludselig gav det et sæt i mig, en strøm af billeder spillede i mit hovede, men jeg genkendte dem ikke, de var ikke noget jeg havde oplevet.

Det var Jackson, den sorte ulvs minder. Billederne viste en dreng. Far. Ham og Jackson legede. Der kom en pige gående, køn nok. Hun snakkede med Far. Jeg kunne mærke Jacksons følelser tilbage fra mindet. Så meget jalousi, det gjorde helt ondt. Da pigen så kyssede far kunne jeg nærmest skrige af smerte, Jackson havde så meget smerte. Billederne skiftede gennem årene.

Noget der specielt fik mig til at bryde sammen, var da min far ved et uheld slog pigen ihjel. Ham og Jackson var ude at køre, selvom ingen af dem havde et kørekort. Der var glat, og Far mistede kontrollen over bilen, pigen gik på fortovet. De kørte hende ned, og hun døde på stedet, Jackson bebrejder min far for det der skete. Jeg fik pludselig medlidenhed med Jackson, han var så forelsket i hende. Hvorfor har min far aldrig fortalt mig om det her? 

Samtidig med alle de her minder, viste jackson mig noget andet.

Igen var min far der, og Jackson tog fat i ham. 

" Du vil aldrig huske at du kørte Brook ned, du vil ikke engang ane hvem hun er, men du vil altid have en følelse af at jeg er tæt på dig, og at jeg nok skal hævne mig." Sagde han og kastede min far ned i jorden.

Jackson kunne manipulere med folks underbevidsthed. Han kunne slette minder, og hermed få folk til at gøre en masse ting. 

Da jeg kom tilbage til mig selv, lå jeg på gulvet, og Jared sad og ruskede i mig. 

" Forhelved Alicia!" Råbte han frustreret, " hvor fanden blev du af?" råbte han yderligere. Jeg var meget overrasket, og ude af mig selv til at svare tilbage. Jeg var slet ikke mig selv. Alting var sløret, og min hørelse var en anelse nedsat, kun en pirrende tinitus kunne høres. Hvorfor havde Jackson vist mig disse minder? de var forfærdelige, de var ikke til at holde ud. Jeg snappede efter vejret. 

Så ude af mig selv som jeg var begyndte jeg at græde, Jacksons pinfulde smerte sad stadig i mig. Han elskede Brook. Han mistede Brook, pågrund af min far. Jeg vidste pludselig hvad han ville med mig.

Jeg fløj op og løb udenfor, alting foregik i slowmotion. Jeg skiftede form, og løb så stærkt jeg kunne. Hele vejen ned til stranden. Jeg kunne høre de andre var tæt på. Men jeg kunne høre Jackson endnu tydeligere. Jeg forvandlede mig tilbage til Menneske.

" Hvor er du?! Jeg ved det er mig du vil ha! og jeg forstår dig, så tag mig! det okay" Råbte jeg og kiggede til alle sider, jeg var sådan set ikke klar. Men han manipulerede med mig. Jeg kunne ikke styre mine tanker, og havde mest af alt lyst til at underkaste mig ham. Han kom langsomt op ad vandet. Hans sorte pels blæste blidt i vinden, de blå øjne borede sig ind i mine, han så på mig med hovedet en anelse på skrå. 

Sikke nemt det var, '

Sagde han og trådte et skridt frem. Indeni skreg jeg af frygt, men udenpå kunne intet ses. Han kom tættere på. Fohelved jeg var ikke klar! Jeg havde ikke nået det jeg skulle. 

' Du bliver et ubæreligt tab.'

Og med de sidste ord sprang han frem mod mig. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...