Perfect 2

Stella og Jacob er lykkelige, de har fået deres egen lille pige. Hun er sund, hun er køn. Alting går som det skal. Men hvis hun er en formskifter ligesom sine forældre, kan ting måske gå galt. Hvem ved om hun kan styre sig når hun bliver ældre? Hvad sker der når hun bliver et Vrag af en teenager og hormonerne vælter rundt? Vil det skabe opmærksomhed? Find ud af det, her i efterfølgeren af Perfect. Læs gerne 1'eren først, så forstår man mest. :)

2Likes
0Kommentarer
1423Visninger
AA

9. 10

 

Alicia's synsvinkel

 

Vinden blæste i min pels. Skar i ørene. Vinden omfavnede mig. Duften af saltvand fyldte mine næsebor. Jeg så til siden, Jared stirrede ud over kanten af klippen.  Jared var medium brun i hans ulveform. En smule nuttet, den mindede lidt om Fars. Hans brune ulve øjne stirrede ind i min sjæl. Hvis jeg kunne ville jeg smile, men istedet åbnede jeg bare munden og trak så meget i mundvigen jeg kunne. Det fik Jared til og udstøde et form for grin. Jeg gik tættere på kanten, og forvandlede mig tilbage til menneske. Jeg vendte mig om, så jeg havde fronten mod Jared. Jeg stillede mig helt ud på kanten, og lod som om jeg faldt, min ene fod skred i mudderet, Jared sprang frem, men istedet for at jeg lod ham tage mig, hev jeg ham med. Der var intet farligt i det her, Vanden omslugte mig. Jeg røg et stykke ned, men var hurtigt oppe igen. Jareds hovede dukkede op. Dog som menneske. 

" Forhelved ali, du skræmte mig fanme" Sagde han en smule vredt. Jeg grinte. Hvilket fik ham til og smile. Jeg skulle til og springe over mod ham, da jeg hørte en lyd i gruset, jeg skyndte mig op på land og skiftede til ulveform. Jared var lige i hælene på mig. Mine fire ben løb så stærkt de kunne, Jared kom op på siden af mig, Jeg viste tænder, gammel vane. Vi nappede ud efter hinanden. Jeg så bilen der kom kørende, jeg genkendte den hurtigt. Jeg løb op på siden af bilen, Jeg kunne sagtens følge med. Mads og Chris sad inde i bilen, Mads så på mig. Men han genkendte mig ikke. Han så forskrækket på Jared og jeg. Jeg hylede, for og fortælle de andre at der kom nogle. Jared hylede også. Mads så stadig en smule skræmt ud. Chris sænkede farten, men Jared og jeg løb videre, alle havde skiftet til ulveform, eller ikke Emily, det kunne hun ikke. Jared sluttede sig til de andre, men jeg stoppede lidt længere fremme end dem, jeg ville være den første til og tage imod dem. Bilen stoppede i indkørslen. Mads trådte ud, og jeg løb hurtigt og hoppende imod ham. Han så skræmt på mig igen, men jeg tog mig ikke af det og hoppede bare op på ham. Han væltede, og jeg slikkede ham i hele ansigtet. Han begyndte og grine, og kunne godt genkende mig nu. Jeg pev, fuuuuck hvor havde jeg savnet ham. Mor gjorde det samme ved Chris. Mads slyngede armene om mig og jeg hev ham op og stå. Jeg var næsten ligeså høj som ham. Den her ulveform var sgu okay. Jeg så i mængden af ulve, og ledte efter Jared, men han var ikke nogle steder og se, det forvirrede mig men jeg tænkte ikke længe over det, og forvandlede mig tilbage til menneske. 

Jeg omfavnede Mads igen, han løftede mig op og jeg hvinede. 

" Fuck, hej Alicia" sagde han og smilede. 

" Hej" sagde jeg og rødmede. Det var jo ikke så lang tid siden jeg havde set ham, men han plejede jo og være en del af min hverdag. Mads kiggede på alle ulvene bag mig, 

" Oh det her er dem vi bor hos." Sagde jeg og kiggede på dem, jeg smilede sødt. De gjorde ligesom jeg havde gjort ved Jared, trak underligt i mundvigene, Mads og jeg grinte, Mor og Far var vendt tilbage til menneske form igen. De stod og snakkede med Chris.

" Oh mads! der en du skal møde!" sagde jeg og hev ivrigt i ham. Han fulgte med, jeg snuster, hvor var Jared. Jeg fulgte hans duft helt ned til søen. Han stod og kastede med sten.

" Jared!" råbte jeg, han vendte sig og så på mig. Jeg kunne ikke læse hans blik. " Mads, det her Jared, min kæreste" Sagde jeg, og syntes pludseligt at ordet Kæreste lød sjovt. Mads smilede og rakte hånden frem mod Jared. Jared tog imod den. 

ihhh se lige min to drenge

Jared kiggede hurtigt på mig. Oh han havde hørt mine tanker. Jeg rødmede og så ned i jorden. Jared smilte svagt. Stemningen virkede lidt trykket. 

" Hvor lang tid bliver i?" Spurgte jeg Mads om,

" Hmmm, ik så lang tid, men vi kan komme så tit vi vil, der er jo ikke så langt." Sagde han, mit smil falmede lidt, jeg havde håbet de skulle være her i lang tid. 

" Hey Mads, skal vi ikke ud og løbe" Sagde jeg og smilede i hele fjæset. 

" Hvorhen?" Spurgte han

" Klipperne, de så fede"  sagde jeg og smilede. Jared rykkede på sig. Han virkede u komfortabel.

" Vil du med Jared`" Spurgte jeg, 

" mmh-hmm" Sgade han og nikkede.

Jeg forvandlede mig hurtigt, Jared lige så. Jeg kastede med hovedet, som tegn på at mads skulle kravle op. Han gjorde som jeg sagde. Jeg sprang frem, Mads var lige ved og falde af, men tog så fat i min pels. Jeg kiggede til siden for og kigge på Jared. Normalt så han altid på mig. Men han stirrede lige frem for sig. Havde jeg gjort noget forkert. Han så tom ud. 

Vi ankom til klipperne og jeg forvandlede mig tilbage, Jared ligeså. 

Der var utroligt langt ned, Jeg ville lave det samme trick som jeg havde gjort på Jared. Med at lade som om jeg faldt. Jeg bakkede stille. 

" Ali pas på" Sagde mads og rakte ud efter mig, Men Jared var hurtigere og skubbede mig ud over skrænten. Jeg fik lidt et chok, da jeg overhovedet ikke var klar på det. Jared hoppede ikke engang med. Hurtigt så jeg en skikkelse i vandet, det var hverken mads eller Jared. Det var en fremmede ulv, kulsort, blå øjne. Meget større end nogle af os andre. 

En bølge af frygt styrtede ind over mig, og jeg ved at Jared kunne mærke det. Jeg var stadig udner vandet, den sorte skikkelse svømmede rundt om mig. Jared landede hurtigt i vandet, Han var hurtigt henne ved mig, Jeg pegede bare. Han så på skikkelsen. Hans blik så skræmt ud, men alligevel ikke. Han tog hurtigt fat om mig, og hev mig op på land. Han stillede sig ind foran mig, ulven kom langsomt gående op ad vandet. Den knurrede, Jared pustede sig op, og skiftede hurtigt form. Jeg skiftede også, og skyndte mig og hyle til de andre. Ulven så på mig, med hovedet på skrå Den var jo enorm, pumpet, fyldt med muskler, Jared havde ikke en chance, istede for og stå bag ham gik jeg op på siden af ham. Jeg så op mod klippen, Mads stod og kiggede på os. 

Hvad vil du?

sagde jeg og snerrede, Jeg trådte et skridt frem, Jared knurrede af mig. Han ville så gerne passe på mig, men han glemte at jeg sagtens kunne selv. 

"ahhh Alicia Black, det sagde vidst sig selv."

Sagde ulven foran os. Jeg så forbavset på ham. Hvordan kendte han mit navn. Jared snappede efter ham. 

"Aldrig havde jeg troet du kunne synke så lavt, du ved jo godt selv at du er langt stærkere end ham"

Sagde ulven, nu var det min tur til og snappe efter ham.

Hvem er du? 

Jeg var vred. Hvem troede han lige han var.

" Hmm Det må du hellere spørge Farmand om" Sagde ulven, og så op mod skrænten, jeg kunne høre de andre var på vej. Ulven kiggede på mig en sidste gang, 

" Hvilket mageløst syn" Sagde den og satte derefter i løb, væk fra os. Jeg havde en følelse jeg ikke kunne beskrive, jeg var rædselslagen. Jared skiftede form, det gjorde jeg også, Hans store arme svang sig om mig. Jeg kunne ikke engang tænke på og kramme ham tilbage. 

" Hvad der sket?"

"Er i okay?"
"Hvem var det?" 

 De andre var dukket op, og de stillede en masse spørgsmål.

" Jackson whittemore" Sagde min far roligt, Han kom gående så roligt. Hans røde pels glimtede nærmest i sollyset. Jeg så på ham. 

" Hvem er han?" Spurgte jeg. Der var en kort stilhed. 

" Han var min bedste ven" 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...