Im not the one, you think i am - Hope Granger 1

"Brilleabe", "Taber", "nørd" "grim" alle de ord kører hele tiden gennem mit hoved, jeg er blev mobbet allerede i en alder af 11 år, noget mobberne ikke ved er at jeg er, magiker og kan ikke afsløre det over for dem, det enste jeg kan er at ignorer dem, men det er svært nå man er blevet mobbet siden jeg var, 8 år..
endelig er jeg 11 og skal starte på et nyt fantastisk kapitel..
___
Men ellers er mit navn, Hope Granger jeg er 11 år og skal starte på Hogwarts en skole for Heksekunster og Troldmanskab, jeg har en tvillinge søster Hermione Granger hun blev født 3 timer før mig, vi ligner dog ikke hinanden men har begge magiske evner, selvom vores forældre er muggle-fødte! Det undre mit tit at baby billederne af Hermione og jeg er blevet gemt væk, hvad er der mon med det som vi ikke må se? Noget mystisk er der alså..
____
Følg med Hope og Hermione på deres første år på Howarts, er Hope virkelig den hun tror hun er en ren mudderblods tøs.. og hvordan kommer Hope til at klare den på Hogwarts

11Likes
9Kommentarer
4729Visninger
AA

14. Juleaften hos familien Weasley

Kapitel 14 - Juleaften hos familien Weasley.

Hope´s synsvinkel.

 

"Husk, alle jeres ting" siger mor idet vi træder ud af vores hoveddør, jeg krammer hende farvel far var blevet nødt til at tage på arbejde tideligt.. Jeg går videre ud til den blå bil, ford anglia som holder parkeret i indkørselen, det er Ron og Arthur som holder derude, bagage rummet bliver åbnet af Arthur som bare trykkede på en knap inde i bilen, jeg lagde min kuffert der ned og tog også imod Hermione´s og lagde den ned, hun havde sat sig ind på bagsædet bag ved Arthur, jeg lukkede bagage rummet og gik hen, til venstre side af bilen, åbnede døren og satte mig ind bag Ron. "Hej piger" sagde Arthur, "Vi har glædet os så meget til at holde jul med jer, og Harry men han er der jo allerede" siger han og begynder at køre, "vi har godt nok også glædet os" siger Hermione, og husker lige at tage selen på, "vi kører hen ved skoven, og så flyver vi" siger Ron og smiler, "Kan bilen flyve" spørger jeg og tænker bare what! "Jep, det min far der har installeret den sammen med usynligheds knappen, for tror ikke mugglerne ser flyvende biler så tit" siger han og griner imens han kigger på Arthur, som smiler men også er koncentreret i at køre bilen. 

 

Vi er lige landet med bilen, det var godt nok underligt men også helt vildt sejt, jeg åbner bildøren og går ud, Arthur har allerede tager vores kufferter med ind i huset, bilen holder lige foran garagen, og lidt fremme er Ron´s hus, et skævt og slidt hus, ikke sort men det ser okay hyggeligt ud, jeg lukker bildøren efter mig og går med de andre to hen til indgangen, vi går forbi grisene som bare ligger og ser dovne ud, jeg træder ind som den sidste i huset, og skal til at lukke døren inden den faktisk gjorde det af sig selv, dejligt!. Vi går ind i køkkenet, det helt fascinerende, opvasken vasker op af sig selv, henne i stolen sidder ingen med striktøjet bliver strikket af sig selv, det et helt magisk hus, og så hyggeligt. "Det så vores hus, det ikke meget men det er da noget" siger Ron og går hen ved trapperne for at hente Harry, "Hermione, Hope hvor har jeg glædet mig" siger en venlig stemme der kommer mod os for at kramme os nemlig Molly Weasley, ned af trappen kommer også Ginny, Ron´s lillesøster, hun smiler til os og går hen i køkkenskuffen for at hente grisefoder til grisene.. "Hej, venner" siger harry i det han tog det sidste trin ned af trappen og kommer hen mod os, "hej Harry" siger jeg og giver ham et kram der efter Hermione, altså jeg giver ikke hende et kram, ahah.

 

"kom, vi går op på mit værelse" siger ron og fører vej op ad trapperne, hen har værelse helt øverst oppe, da vi kom til anden sal, stod en dør åben og ne lukket, den åbne dør sad Fred og George koncentreret og var igang med at lave et eller andet ballade, jeg gik forbi deres dør men gulvet knirkede pludseligt og det fik dem til at få et kæmpe chok, "Hope" sagde de begge fornærmede og kiggede på mig, men kunne alligvel ikke lade vær med at begynde at grine, jeg gik bare videre op af trapperne, indtil vi var aller øverst, vi gik ind på ron´s værelse som havde skrå vægge, væggene var fyldt med plakater af hans ynglings quidditch hold "Chudley Canons", hans seng var også dækket til med hans sengebetræk naturligvis med Chudley Canons, vi satte os alle ned på gulvet, "Hermione har du bogen med" spurgte Harry og kiggede alvorligt på hende, "Selfølgelig har jeg det" sagde hun og smilte, hun tog den op fra hendes taske, vi alle 3 åndede lettet op, tænk nu hvis hun havde glemt den hjemme i hendes bogreol på værelset, "har i læst mere i den" spurgte ron og kiggede på os begge, "nej vi har ikke haft tid, og så vil vi vente til vi alle er samlet" siger jeg så.

"skal vi læse nu" spørger Hermione, og kigger ned på bogens forside, som har et brunt omslag rundt om og en læder lap hvor der står De vises sten, "vi ved at Nicholas Flamel, brugte stenene til at lave livets eliksir ik" sagde Hermione, "jo og han levede i over 600 år med hans kone, Perenelle Flamel" sagde Harry, "men så må vi læse os frem til hvem han så har givet dem til nu" siger ron, "god ide" sagde Hermione og slog på på den første side af bogen, vi begyndte at læse det hele op..

 

"Kommer i ned, børn" siger Molly helt nede fra køkkenet, det er tid til vi skal have jule mad, aftenen er nemlig faldet på og endelig skal der spises.. Harry lægger et bogmærke i som ron har, utroligt men det har han, men det nok også kun fordi det er Chudley Canons på.. Han ligger det i og gemmer bogen under ron´s seng, hvis nu der nogen der kommer ind, man ved aldrig med den hær af mennesker der er i familien Weasley, vi rejser os fra gulvet og går ned af alle trapperne igen, da vi når anden sal kan vi allerede dufte alt jule maden, vi skynder os ned for vi er så mega sultende at man skulle tro at det var løgn. Da vi kom ned i køkkenet havde Molly lavet så meget julemad at alt ikke kunne stå på deres spisebord, så meget af maden stod også på køkkenbordet, jeg satte mig ned mellem Ginny og Fred, "Bare begyndt at tage noget mad" sagde Molly da hun satte sig ned som den allersidste hende og Arthur sad for hver deres bordende. Vi begyndte tage mad på vores tallerkener, der var så meget, der var både Kalkun, Gås, 2 former for kartofler, sky sovs, kogte rosenkål, forskellige grøntsager, cocktailpølser med bacon og meget mere.. det var så meget at man ikke kunne have bare en af hver slags ting på sin tallerken. "Molly, det her er det bedste jule måltid jeg nogensinde har fået" siger jeg og tager noget kalkun på min gaffel, "årh, du er så sød Hope" sagde hun.. "skål for en dejlig jul" sagde Arthur, vi alle hævede vores glas, de voksne drak portvin og vi børn drak gulerodsjuice, men Percy havde et specialt behov så han skulle have vand med citrus brus, for han kunne altså ikke drikke normalt vand eller gulerodsjuice for så følte han sig syg, amen altså.. vi blev ved og ved med at spise, indtil vi følte at vi var lige ved at springe så propfyldte var vi.. 

"Tak for mad" sagde vi alle sammen, til Molly og Arthur, "det var så lidt, vi spiser desserter om 1 time" sagde Molly, seriøst en time, vi er helt proppede og kan ikke spise mere idag næsten, når man vi rejser os fra bordet, "skal vi gå op igen" spørger ron som faktisk allerede står halvt på trappen, "okay" sagde jeg og gik med op, det samme gjorde Hermione og Harry, vi gik op af de mange trapper indtil vi var helt oppe igen, jeg ser på ron´s dør der står "Ronalds værelse" på et slidt skilt, hvorfor lagde jeg ikke mærke til det før, jeg følger efter ron ind på værelset og bag mig går de andre to, vi sætter os ned på gulvet, og finder bogen frem igen, "skal vi ikke skrive ned hvad vi ved om de vises sten" sagde Harry, "jo god ide" sagde Hermione, ron fandt et papir frem, "hope du skriver" sagde han og rakte mig det brune gamle papir, noget blæk og en fjerpind, jeg tog en bog frem fra hylden og brugte den som et slags underlag, "okay vi ved jo, at Nicholas Flamel, gav stenene til Hogwarts" sagde Hermione, "ja, og den lå i Gringotts banken i boks 713, men blev flyttet for den kunne være mere sikker på skolen" sagde Harry, jeg begyndte at skrive ned, "og til sidst at den er beskyttet med 7 forskellige sikkerheds former" sagde jeg, "men vi skal bare finde ud af hvor henne den ligger, det står desværre ikke i bogen" sagde ron som lukkede bogen sammen, den var ikke en særlig stor eller tyk bog, så den gav ikke det der klask ligesom hvis man lukker en tung, stor og tyk bog sammen.

 

Der var gået en times tid, så vi måtte hellere gå ned og spise dessert, selvom vi alle sammen ikke kunne spise noget uden vi følte at vi skulle brække os, puha.. Vi kom ned i køkkenet og opvasken var igang med at opvaske sig selv, køkkenet var gjordt rent og på spisebordet stod der mange slags desserter både, Mince pies, jule budding med custard, jule kager og alt hvad der ligner det så så lækkert ud, men tanken af hvor meget der er giver mig faktisk ret meget kvalme, vi står alle fire bare og kigger på kagerne, jeg kigger på Harry vi begge tager en dyb indenånding imens vi bare tænker åh nej mere mad, vi sætter os ned på de samme pladser igen, ved siden af Fred og Ginny, Fred og George kom vadende ned af trapperne det samme gjorde Percy, de lignede også nogle der ikke kunne klare mere mad fra idag, de så alle 3 så sjove ud, det er nok første gang jeg har grint af Percy inde i mig selv, de satte sig ned og vi alle begyndte at spise, jeg tog kun lige en lille mince pie og en jule kage, jeg kunne simpelthen ikke holde til mere, jeg tog også en tår vand, de voksne drak butterbear direkte fra Hogsmede butterbear gade shop, den bedste i hele verden ifølge de voksne, jeg har dog personligt ikke selv smagt det endnu er jo kun 11 år..

 

Vi havde nu spist alt det vi kunne og jeg havde en så stor træng til at bare ligge mig ned og sove, men det havde vi ikke tid til. Hermione og Ron kom med den gode ide vi alle sammen skulle spille troldmandsskak, de havde 2 spil af det, Percy og Fred startede med det ene spil, og det andet Ginny og George. Jeg skulle spille mod ginny eller George, altså af den af dem der vinder, bare jeg ikke skal spille mod Ron for han er bare mesteren af troldmandsskak, og jeg er uduelig til det.

Efter lidt tid havde jeg spillet mod Ginny, og Ron som selfølgelig vandt, og Percy havde spillet mod Hermione, og hun var igang med at spille med Arthur, lige idet ron vandt over Molly, bankede det på døren "jeg skal nok åbne" sagde ron og rejste sig fra bordet med et stort sejrs smil over hele hans ansigt, han gik ud for at åbne døren, vi alle var helt stille for at høre hvem der var, "hvad vil du her, Malfoy" sagde ron, hvad er han her, jeg håber ikke hans far er med ham, "jeg er bare kommet med nogle gaver til jer fire" sagde han af hvad vi kunne høre, "okay så kom dog ind" siger Ron og døren bliver lukket som var det tydeligste vi kunne høre for den knirkede helt vildt, "Malfoy, hvad laver du her" spørger Harry og kigger undrende på ham i det de begge træder ind i køkkenet, ron satte sig ned på hans plads, "jeg har gaver til Hope, Hermione, Ron og Harry" sagde han og kiggede ned på de fire små pakker han havde med sig, "vi gider ikke have dine åndssvage gaver" siger ron og virker sur, "RONALD BILIUS WEASLEY, tal ordenligt ellers kan du tilbringe resten af aftenen oppe på dit værelse uden gaver!!" sagde Molly og virkede virkelig hidsig, "øhm øh, okaay" sagde ron nervøs efter hans mor lige havde skældt ham ud, han gik op og hentede sin gave, "øhm tak, Malfoy" sagde han og satte sig hurtigt ned igen, jeg rejser mig op og går hen for at hente min gave, jeg tager imod den, "tak, Malfoy" sagde jeg og kiggede på ham, jeg satte mig også bare ned igen, Harry og Hermione sad bare helt stille, Harry lavede et ansigtsudtryk som bare udstrålede, hvad er du ude på agtigt, men alligevel viste han venlighed og rejste sig op for at hente gaven, "tak Malfoy, tror jeg" sagde han en lille smule lavt men det kunne sagtens høres, Hermione blev stadig siddende, og kiggede bare ned i jorden, "Hermione, undskyld jeg kaldte dig mudderblods tøs, jeg mente det slet ikke" sagde han og stod bare der alene og kiggede ned i jorden, med den sidste gave i hånden, Hermione rejste sig og for at hente pakken "Tak Malfoy, og tak fordi du sagde undskyld sagde hun, jeg kunne se hun mente det lidt men ikke så meget, jeg ved når hun skjuler det.. "det var så lidt" svarede han "men Malfoy vi har ikke nogen gave til dig" sagde Jeg og kiggede lidt flovt ned på vores gaver, "det går nok ,jeg behøver ikke nogen gaver, og min far vil nok også kigge underligt hvis jeg kom hjem med gaver" sagde han, "Vil du ikke blive og spille troldmandsskak" sagde Arthur og kiggede ned på skak pladerne, "Altså jeg elsker troldmandskak men min far ved ikke at jeg er her, så jeg må hellere skynde mig hjem igen" sagde han "okay, god ide alligvel" sagde Arthur.. Molly fulgte ham ud, bagefter spillede vi ellers bare videre, tænk han bare kom der med gaver til os helt uventet, gad vide hvad det er. 

 

Det var nu tid til vi skulle åbne gaver, selvom jeg ikke forventer at få noget, for vi er jo ikke med i familien Weasley, og så har vi jo også allerede fået gaver af vores egne forældre, undtagen Harry.. han har kun fået en gave af Malfoy, fordi hans lede familie ikke vil give ham nogen gaver, vi alle sad rundt omkring i stuen, Ginny stod for uddeling af gaverne under træet, jeg sad sammen med Harry nede på gulvet for der var ikke mere plads i deres sofa, men det er helt fint, "Ron den her er til dig fra, dine søskende" sagde Ginny og rakte ron gaven som var pakket pænt ind i noget brunt gavepapir, han pakkede gaven op, han havde fået et nyt senge betræk med Chudley Canons, for det han havde på hans værelse var helt vildt ødelagt af scabbers som havde bidt i det og sådan noget, det fortsatte bare sådan indtil der ikke var flere pakker under træet, "vi har en pakke til hver eneste barn her inde" sagde Molly og fandt 8 ligestore pakker frem, hun gav en til hvert barn plus, mig Hermione og Harry, vi åbnede dem allesammen på samme tid, et rødt syn poppede frem, jeg tog det ud af pakken og foldede det ud, det var en hjemmestrikket sweater med et "H" bag på, de andre havde også fået en med deres forbogstav på, drengene havde fået dem i grønne og os piger havde fået en i rød, "Tusinde tak" sagde jeg og kiggede på Arthur og Molly imens, et samme gjorde de andre, vi tog alle sammen den på, ud over vores tøj. og lige pludseligt lignede vi alle næsten hinanden, ligesom vi gjorde når vi havde vores Gryffindor tøj på.  

 

Vi havde åbnet gaver og vi var gået op på værelset for at åbne de gaver vi havde fået af Malfoy, vi sad igen på gulvet, "hvem starter" spurgte Harry. "Mig" sagde Hermione, og begyndte at pakke hendes gave op, den var faktisk pakket ret flot ind ligesom vores andres, hun havde fået et guld armbånd og et rødt hårbånd, med pakken hørte et brev med til, "skal jeg læse det højt" spurgte hun, vi andre nikkede, hun begyndte at læse: "Til Hermione, armbåndet her er ægte guld, og har været min mors. Ligesom med halskæden sagde hun, jeg skulle give det til en pige, når jeg følte det var den rigtige. Jeg giver det også som undskyld for, at jeg har kaldt dig mudderblod et par gange, det var dumt gjordt.. Og så får du et hårbånd med, da jeg har hørt du godt kan lide dem. Kærligst hilsen Draco Malfoy" hun stoppede med at læse og lagde brevet ned, "det var faktisk ret sødt" sagde hun og tog armbåndet på, "ja det er så" sagde jeg, det var nu Harry´s tur til at åbne sin gave, han pakkede den han havde fået en bog, og der med også et brev, han begyndte at læse op: "Til Harry, denne bog indeholder alle de bedste og mest brugbare besværgelser inde for mørk magi, som alle de store mørke troldmænd og hekse bruger. Far gav den til mig, men jeg tænker du får mere brug for den. Kærligst hilsen Draco Malfoy" Sluttede han sætningen, "tror da helt kalrt jeg kan bruge den som hjælp, længere hen i fremtiden" sagde han og kiggede på bogen. Ron´s tur var nu han åbnede sin pakke, han havde fået det gyldende lyn og 2 billetter til en qudditch kamp, med Chudley Canons, og der med selfølgelig også et brev, "åh min gud" hvinede han som en pige da han så billetterne, "ron læs brevet" sagde Harry og gav ham det i hænderne, han begyndte: "Til Ron, jeg har hørt dit ynglings quidditch hold er Chudley Canons. Jeg har derfor skaffede dig det gyldnede lyn, som blev fanget af søgeren i deres første kamp nogensinde og skaffet dig 2 billetter til næste kamp. Kærligst Hilsen Draco Malfoy" han sluttede med at læse, "jeg kan slet ikke fatte det" sagde han og væltede tilbage så han lå på gulvet.. Det var nu min tur, jeg åbnede gaven der lå en lille æske og et brev overraskende nok, jeg åbnede æsken og så den smukkeste lange halskæde ligge der, den var af guld, vedhænget var et hjerte som kunne åbnes, jeg åbnede det og der var plads til to billeder i men der var ingen endnu, "nøj, den er smuk" sagde Hermione, jeg tog brevet frem og begyndte at læse højt: "Til Hope, Halskæden er ægte guld, og det var min oldemors. Min mor fik den, hun gav den videre til mig og sagde, jeg skulle give den til en, når jeg vidste inderst inde at hun var den rigtige! og jeg skulle give den til en af mine gode veninder. Derfor giver jeg den til dig! Den er gået i arv i familien i over tusind år, men nu bryder jeg traditionen. Kærligst hilsen Draco Malfoy" jeg lagde brevet ned, og var faktisk helt vildt overrasket over at han ville give med familiens arvesmykke.. "måske er drengen ikke så slem alligvel" sagde ron der havde sat sig op igen. Jeg elsker min halskæde.

 

Resten af aftenen hyggede vi bare, og da klokken var blevet mange gik vi i seng, mig og Hermione sov på ginny´s værelse, imens Harry, sov på ron´s.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...