Im not the one, you think i am - Hope Granger 1

"Brilleabe", "Taber", "nørd" "grim" alle de ord kører hele tiden gennem mit hoved, jeg er blev mobbet allerede i en alder af 11 år, noget mobberne ikke ved er at jeg er, magiker og kan ikke afsløre det over for dem, det enste jeg kan er at ignorer dem, men det er svært nå man er blevet mobbet siden jeg var, 8 år..
endelig er jeg 11 og skal starte på et nyt fantastisk kapitel..
___
Men ellers er mit navn, Hope Granger jeg er 11 år og skal starte på Hogwarts en skole for Heksekunster og Troldmanskab, jeg har en tvillinge søster Hermione Granger hun blev født 3 timer før mig, vi ligner dog ikke hinanden men har begge magiske evner, selvom vores forældre er muggle-fødte! Det undre mit tit at baby billederne af Hermione og jeg er blevet gemt væk, hvad er der mon med det som vi ikke må se? Noget mystisk er der alså..
____
Følg med Hope og Hermione på deres første år på Howarts, er Hope virkelig den hun tror hun er en ren mudderblods tøs.. og hvordan kommer Hope til at klare den på Hogwarts

11Likes
9Kommentarer
4769Visninger
AA

19. Drømmespejlet!!

Kapitel 19 - Drømmespejlet!! (kort kapitel, forklring til sidst)

Hope´s synsvinkel.

 

Klokken var 9. om morgenen, det var fredag d. 14 februar 1991, og jeg sad lige nu i McGonagall´s forvandlings time, jeg sidder ved siden af Ron og Seamus, idag skulle vi forvandle et dyr til et krystalglas eller et krystalglas alt efter dyrets størrelse, idag skulle jeg forvandle en rotte til et krystalglas, rotten stod foran mig "Fera Verto" sagde jeg og kastede straks besværgelsen over rotten, den forvandlede dig hurtigt til et smukt krystalglas i sølv.

Nu var det så blevet Ron´s tur, han havde hans rotte Scabbers foran sig, "Fera Verto" sagde han og pegede med hans tryllestav på rotten, den forvandlede sig til en kop, med rotte pels og hale på, de fleste i klasse begyndte at grine, inklusiv mig selv, McGonagall´s ansigt var ikke overraskende, hendes ansigt lignede en der bare tænkte, "jeg er vandt til det" hvilken hun jo er, Ron er ikke lige den stærkeste i forvandling. 

McGonagall´s time var færdig, og det var blevet tid til en besværgelsestime med Professor Flitwick, han er en virkelig god og sød lærer.. Vi var nu ankommet til hans klasse lokale som var klasse 99 og klasselokale 2E, hvor vi skulle have en time sammen med Slytherin, Professor Flitwick var allerede kommet og stod klar ovenpå en masse bøger som var stablet i en kæmpe bunke, så han bare blev lidt højere. Jeg satte mig på en plads, ved siden af mig satte Hermione sig, "hvilken tror du vi skal lære idag" spurgte hun og lagde hendes hoved på min ene skulder "hmm, ved jeg ikke" sagde jeg idet hun rejste sig igen, "Hej børn, idag har jeg taget en låst dør med mig kan i gætte hvilken besværgelse vi skal prøve af idag" sagde han og pegede hen på døren, som stod midt i lokalet, "uh" sagde Hermione lavt og hendes hånd kom hurtigt i vejret, "Frøken Granger" siger han og kigger på Hermione, der er jo ligesom 2 så det er lidt svært at vide hvem han mener, "den låser døre og vinduer op der ikke er magisk sikret" siger hun og ser selvsikker ud, "det sørme rigtigt igen, Granger" svarer han, "det eneste i skal gøre er finde jeres tryllestav frem, pege den mod døren og sige "alohomora" siger han og demonstrer hvordan, "så skal den jo også låses igen, hvad er det så for en" spørger han ud mod klasselokalet, Seamus svarer hvilken er meget overraskende for han er ikke lige den skarpeste kniv i skuffen, "den hedder colloportus" siger han, Professor Flitwick kigger overraskende på ham, "det er sørme rigtigt Finnigan" siger han og smiler stolt på en eller anden spøjs måde, han udfører den på helt samme måde som Alohomora men siger selfølgelig bare Colloportus istedet, "hvem ville prøve først?" spørger han, vi har time sammen med Hufflepuff, Susan Bones rækker hånden i vejret, "Frøken Bones" siger han, hun går ned foran skabet og kaster besværgelsen, efterfølgende kaster hun den der låser igen. 

Vi havde kun 1 times besværgelser så det var ikke alle der nåede at få prøvet dem af, jeg nåede for eksempel ikke desværre. Vi skulle nu have flyvning, som vel er okay jeg kan godt finde ud af det men er faktisk ikke så glad for det, da jeg har meget højdeskræk!

 

Dagen gik meget hurtigt, og inden jeg fik set mig om var er aften og vi skulle nu ned og spise aftensmad i storsalen, jeg går ud fra biblioteket hvor jeg havde læst lektier med Hermione, hvilken faktisk var ret hyggeligt! "Årh jeg er helt vildt sulten" siger jeg, "meget, jeg kunne spise alt i hele verden" svarer hun idet hun tabte en af hendes bøger, lige på gulvet der hvor der ingen mennesker var, så det larmede helt vildt da der er meget ekko på de tomme gange, hun samlede bogen op og sammen gik vi videre til aftensmaden. 

Ind af den kæmpe dør gik vi, aftensmaden var allerede begyndt, så der var helt proppet med elever og lærere "lad os finde Harry og Ron" sagde Hermione og smilede, sammen gik vi videre ned mod Gryffindor bordet og så helt ned i bunden for der plejer vi nemlig altid at sidde, "hej drenge" sagde vi og satte os ned overfor dem, jeg sad ved siden af Hermione og Dean Thomas, "hej piger" svarer Ron, harry siger intet da han har munden fuldt proppet med mad, jeg griber fat i fadet med kylling, jeg tager også nogle ris og majskolber hvilken er en sindssyg lækker blandning, selvom det faktisk lyder som det aller kedeligste man kunne spise, men altså det lige meget! "hvad skal vi lave efter aftensmaden" spurgte Harry da han var færdig med at spise, "jeg skal lære Neville at spille troldmandsskak" svarer Ron, "jeg ville gerne lige have lavet lidt lektier" svarer Hermione bagefter, "Når okay" siger Harry, "Jeg kan godt være sammen med dig!" siger jeg, da jeg ingen planer faktisk har, "Yaay, fedt tak" siger Harry og smiler, og tager en tår græskarjuice, det samme gør jeg. 

 

Vi havde nu spist aftensmad og var nu vendt tilbage til vores opholdsstue, mig og Harry havde jo aftalt at lave noget så vi sætter os ned i sofaen, som står foran pejsen der er i fuld sving med at brænde, træet op det er er så hyggeligt! "Hvad skal vi lave" spørger Harry og kaster blikket mod pejsen, "hmm.. vi kunne eventuelt gå en tur på skolen" forslår jeg, hvis det er noget jeg elsker så er det at gå ture og bare snakke løs, om alle mugelige ting man ikke rigtig snakker om til hverdag, "god ide, men jeg skal lige på toilettet først" svarer han og griner, "det så helt okay" svarer jeg med en grinende stemme, han rejser sig og går hen mod toiletterne som ligger tæt på sovesalerne.. 

"Så er jeg klar" siger Harry som er tilbage efter sådan 3 minutter eller sådan noget, "perfekt" siger jeg og rejser mig op fra sofaen af, sammen går vi ud af døren som fører us ud på trapperne, vi drejer til højre som er den trappe der går ned af, vi når lige akkurat med inden trappen vender sig til venstre istedet for ligeud, man falder ikke rigtig ind i hinanden mere for nu har man lært de dumme trapper at kende, men i starten væltede men konstant ind i hainanden, når den lige følte for at dreje, for så laver den bare det sygeste ryk! 

"Hvornår er der englelig quidditch igen" spørger jeg om og tager et skridt efter hinanden ned af trapperne, "her i overmorgen så jeg skal bruge meget af imorgen på at træne" svarede han og gabte, "så du skal op klokken 5" spørger jeg, "præcis" svarer han, man kan allerede se han er træt bare af at tænke på det, "kom vi går her ind" siger han og sammen drejer vi til højre, vi lander i et kæmpe rum med intet i, intet bortset fra et kæmpe stort spejl som er dekoreret med kæmpe guldramme og store løvefødder i bunden, det er virkelig smukt! "Se her" siger jeg og peger på spejlet, "Wow" lyder det fra Harry af, vi går sammen hen imod det, vi står nu foran et store spejl sammen, der dukker pludseligt 2 voksne mennesker frem, "det er mine forældre" siger Harry overrasket, man kan se han er glad for at se dem, selvom de jo ikke er levende, hans far har hånden på hans skulder og hans mor hånden på min, nu forstår jeg når folk siger Harry ligner sin far men har hans mors øjne, hans mor er virkelig smuk, men hvorfor holder hun på mig?

 

Harry´s synsvinkel!

 

Spejlet viser mine forældre med deres hånd på mig og HopJe´s skuldre, jeg tager min hånd og føler på min egen skulder, intet kan jeg mørke, det er dog kun en drøm.. "prøv gå der hen" siger jeg til Hope og peger hen til siden, "okay" siger hun og går hen til siden så hun er ude af spejlbilledet, mine forældre forsvinder med det samme, "lad os bytte, så sig hvad du ser" siger jeg til Hope, og går ud af spejlbilledet, og hun ind i det, "kan du se noget" spørger jeg nervøst, "intet, eller jeg kan kun se mig selv" siger hun, jeg går ind i spejlbilledet og med det samme kommer mine forældre frem igen, og det kan kun betyde en ting

Hope Granger, er i virkeligheden Hope Potter min søster....

 

_______

Jeg håber at i kan bære over med at det blev kort for idag! Men jeg har været igang med at skrive det her kapitlet i flere uger nu, så nu ville jeg bare lige gøre det kort og så kan jeg begynde på nogle flere, og længere :)

Jeg har også været på ferie, så derfor har der heller ikke været kommet noget nyt op, men det gør der nu!! Er sindssygt glad for de 4.000+ visninger jeg har fået, tusinde millioner gange tak fordi i læser med, det er jeg evig taknemmlig for! i må meget gerne skrive hvad i syntes indtil videre?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...