The Mundane Shadowhunter

21 årige Bailey Ashhunter skiller sig ikke ud fra andre skyggejægere. Lange, slanke legemer, sorte mærker der præger hendes arrede hud og et kønt ansigt. Hun er opvokset i skyggejægernes hjemby, Alicante og føler sig som skyggejæger. Hendes indtræden i skyggejægerverden er dog anderledes end andres. Som 3-årig blev hun adopteret af Ashhunter-parret som mundane og blev indviet som skyggejæger. Hendes baggrund er årsag til stor mistro i Alicante og hun bliver forflyttet til London. Her får hun lov til, at udfolde sin evner som skyggejæger, få nye venskaber og mærke kærlighedens kraft. Men er det muligt at blive en god skyggejæger, når man dagligt bliver mindet om sin svaghed?

8Likes
15Kommentarer
2455Visninger
AA

15. Kapitel 14

"Sometimes the questions are complicated and the answers are simple"​

- Dr. Seuss

 

Bailey kunne ikke lade være med at stirre. Hvordan? "Hvorfor stirrer din elskede?" hun snakkede med tydelig russisk accent. Kvinden lignede en der var i midten af 30'erne, men Bailey kunne ikke være sikker. Bailey fjernede hurtigt blikket, men ikke inden hun fik et surt blik af hende. "Jeg beklager, at vi kommer uanmeldt, men vi har brug for din hjælp," efter lidt tøven åbnede hun døren helt og Rhys trådte ind. Bailey tøvede dog, hvilket fik Rhys til at gribe hendes hånd og hive hende ind i lejligheden. Døren smækkede bag dem og en sød, kraftig duft mødte dem. Gangen de stod i var oplyst i et blødt lys, som ikke skjulte de mærkelig sager der stod omkring. Store plakater, der stod på russisk og planter med mærkelige blade, der lyste i blå og lyserøde toner. Selvom Bailey ikke var helt sikker på situationen bød hun varmen velkommen. Rhys tog sine støvler af og Bailey gjorde det samme, inden Rhys igen greb hendes hånd og hev hende ned af gangen. Hun var ikke helt sikker på, hvorfor hun tillod at han holdte hendes hånd og så på den anden side, så stolede hun ikke et sekundt på kvinden. Og samtidig var det rart, at føle hans hånd i hendes. Det føltes, som om det var hundred år siden, at de havde krammet. Kysset... De kom ind i en stue, som ikke så meget bedre ud end gangen. Farverige plakater, masser af bøger, lys og farverige sofaer. Rhys ledte dem hen til en rød sofa med masser af pudder og hev hende med ned. Der var ikke meget plads, så deres lår var presset op mod hinanden. "Rhys...," hun tav, da kvinden, mrs Pavlov, kom ind i stuen med en bakke med kaffe. Noget Bailey kendte. "Jeg har haft syn om, at jeg ville få skyggejægerbesøg, men jeg havde ikke troet at det var dig, Rhys Ravenshade," hun satte sig i en stol overfor dem efter, at have skænket til dem. Bailey gav den ene kop til Rhys, mens hun tog den anden.

Den velkommen varme fra koppen spredte sig hurtigt til hendes hænder. Duften af kaffe overskyggede næsten den mærkelig, røgede lugt der var i lejligheden. "Jeg er ked af, at jeg ikke kunne gøre opmærksom på vores besøg, men det var en hastebeslutning," de blå slangeøjne vendte sig mod Bailey. "Jeg har hørt om dig, Ashhunter. Mennesket der blev til skyggejæger," hun lød ikke dømmende, bare nysgerrig. Inden Bailey nåede at svare, åbnede Rhys munden. "Mrs. Pavlov, jeg har nogen spørgsmål omkring, hvordan warlocks ser... forhold," hendes øjne bevægede sig langsomt væk fra Bailey og hun sukkede, da hun satte sig tilbage i stolen. "Forhold? Altså kærlighedsforhold? Jeg har hørt rygterne," Bailey kunne ikke fjerne blikket fra kvinden foran hende. Hvordan kunne hun både være warlock og skyggejæger? Det var umuligt. "Hvem ville have forudset det? At Ravenshade-familien ville få en Ashhunter ind. Og så endda et tidligere menneske," for en gangs skyld følte Bailey sig ikke på mål. Mrs. Pavlov var kun nysgerrig. "Hvor har du hørt det henne?" for første gang åbnede Bailey munden. Rhys var frosset ved hendes side. De blå øjne studerede hende. 

"Der snakkes. Selvom de fleste warlocks er skeptiske er der eksempler på forudsigelser, som har været korrekte. Jeg havde min tvivl, da jeg hørte rygtet, men så snart I trådte ind af døren, kunne jeg fornemme det. I har en stærk forbindelse." Pavlov tog forsigtigt koppen op til munden og snuste. En panderynke forvandlede hendes ellers blanke pande. "Russisk kaffe bliver aldrig godt," mumlede hun. "Hvorfor er du interesseret i warlockforhold, Ravenshade? Er der noget, som presser sig på?" Bailey fornemmede, at Pavlov kendte til Joseph og hans gøremål, men hun ville ikke afsløre det. Rhys satte koppen fra sig, inden han mødte kvindens øjne. "Vi er i gang med at undersøge et gammel digt. Digtet hentyder til en brud eller kæreste og i den forbindelse vil vi gerne vide, hvornår man er bundet ifølge en warlock," kvinden kiggede skiftevis på de to skyggejægere. "Der er mere til det, er der ikke? Du ville ikke tage hele vejen på grund af et enkelt spørgsmål," Bailey kiggede hurtigt på Rhys. Hans ansigt var udtryksløst, men hans øjne mødte hurtigt hendes. Stilheden var tung i den lille lejlighed. "Seksuelt sammenværd."

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...