The Story of us » H.S.

Audrey Adams er en skuespiller og sanger/sangskriver, som er blevet træt at stjernelivet, og trænger til en pause, er flyttet hjem til sin far i London. Hun skifter navn - eller hun bruger sit mellemnavn, Aria, og hendes fars efternavn, Swift. Hun møder fyren, Harry, som intet aner om hendes liv henne i Hollywood, og hurtigt bliver de to gode venner | vandt 1. pladsen i shipping konkurrencen | Haria - Aria og Harry |

63Likes
102Kommentarer
37932Visninger
AA

24. Kapitel 23

 

Audreys synsvinkel

Jeg havde fået max to timers søvn i nat, så jeg var meget træt. Jeg var ikke klar til noget som helst. Jeg var lige ved at falde i søvn i bilen på vej her hen, men Megan holdte mig vågen. Jeg havde ikke fået fortalte hende, hvorfor jeg ikke havde fået sovet, og hun havde heller ikke spurgt mig.

Der var ikke særlig lang tid, før jeg skulle på. Jeg havde takket ja til at være med i The Ellen Show, for hun havde ret i det med, at det var bedre selv at komme ud med det, inden der begyndte at komme en masse rygter. Jeg ville hellere selv fortælle dem om min tur i London, om min ”ferie”.

Jeg gabte, mens der blev lagt makeup på mig. Det var ikke meget makeup, jeg fik på, fordi jeg havde selv taget makeup på hjemmefra, men jeg skulle jo på tv, så jeg skulle helst ikke se alt for bleg ud, og randerne under øjnene fik jeg selv dækket.

Jeg vågnede i nat, fordi jeg drømte om Harry. Selvfølgelig. Jeg havde ikke rigtig drømt om andet de sidste to uger, og det var altid, om dengang jeg var i England og vi havde det godt, men denne gang var det anderledes. Jeg drømte, at han ringede til mig og sagde, at han stadig kunne føle mine læber på hans, han huskede de gange, hvor han svang mig rundt på legepladsen, hvor der ikke var noget musik. Han fortalte mig, at han huskede de mindste ting om os, og han ville ønske, at han ikke sagde sagt farvel. Han ville have haft det på en anden måde.

Jeg vågnede, da han sagde, at han elskede mig.

Da jeg så sad op i sengen, gik jeg ind på min mobil og fandt billederne af os sammen, eller dem jeg havde kun af ham. Jeg havde ikke mange, men jeg kunne se hans dejlige grønne øjne, og jeg begyndte at græde. Jeg satte mig over til mit klaver og begyndte at skrive en ny sang. Jeg havde brugt hele natten på at skrive en ny sang.

Min mor kom og vækkede mig ved klaveret klokken otte, og jeg huskede, at sidste gang jeg kiggede på klokken, der var den lidt over syv, så det var ikke meget søvn, jeg havde fået.

”Det var noget af et gab,” sagde Megan og grinede. Jeg trak blot på skuldrene og rejste mig, da makeupartisten var færdig med min makeup.

”Jeg har ikke fået så meget søvn, Meg,” sagde jeg og gik hen til lydmanden, som skulle sætte en mikrofon på mig. Jeg fik nemlig besked på, at jeg først fik den på, når jeg havde fået makeup på.

Der gik ikke lang tid, så var den kommet på mig, hvorefter jeg gik hen mod scenen. Jeg skulle ikke ind endnu, først når Ellen havde præsenteret mig. Megan sad med sin mobil, så hun lagde slet ikke mærke til, hvor nervøs jeg var. Jeg skulle nu ind og fortælle om min ”ferie” til verden, og der var en lille mulighed, for at Harry ville se det her i morgen, når det var kommet på nettet.

Jeg skulle også synge min sang, men jeg havde ombestemt mig. Jeg ville ikke synge ’Just a girl’, jeg ville synge den, jeg fik skrevet i nat. Jeg havde sagt til produceren, at jeg havde en anden sang, jeg ville synge, så jeg skulle bare bruge klaveret.

”Så giv en stor hånd til Audrey Adams!” hørte jeg Ellen sige. Det var mit stikord, så jeg gik ind og vinkede til publikum. Jeg gik hen, hvor Ellen nu stod, og gav hende et kram. Jeg smilede, og prøvede at gemme min søvnmangel væk, da jeg nu var på tv og en masse mennesker, sad og så direkte på mig.

”Hvor er det dejligt at se dig,” sagde hun.

”Tak, i lige måde Ellen,” sagde jeg og vi satte os ned i stolene.

”Nå Audrey,” startede hun ud med. ”Du er næsten lige kommet hjem fra ferie,” jeg smilede og nikkede. ”Har du lyst til at fortælle os, hvor du har været? Det er jeg sikker på, at der er mange, der er spændte på at finde ud af,”

”Ja. Jeg har været henne hos min far i England,”

”Nå, så din far bor i England,” jeg nikkede. ”Hvad lavede du så der? Dasede du den af?” Jeg grinede.

”Nej, det gjorde jeg faktisk ikke. Du ville ikke tro det, men jeg gik faktisk i skole og arbejde på min fars grillbar,”

”Du gik i skole? Det havde jeg ikke regnet med, at unge mennesker som dig ville sige, når de nævner ferie,” grinede hun.

”Nej, men jeg har altid gerne ville have en gymnasial uddannelse, og så fik jeg den idé at tage den i England, hvor der faktisk ikke er så mange der kender mig,”

”Hvad mener du med det?”

”Jeg har jo et mellem navn, så det brugte jeg i stedet for mit fornavn,”

”Så du spillede en anden, end den du faktisk er?” jeg rystede på hovedet, mens jeg grinede.

”Overhovedet ikke,” skyndte jeg mig at pointere. ”Jeg var fuldkommen mig selv. Jeg brugte bare mit mellemnavn i stedet, og min fars efternavn. Så jeg hed Aria Swift. Jeg arbejde i min fars grillbar og det var virkelig hyggeligt. Personerne der arbejdede der, og klassekammeraterne var alle søde,”

”Så du tog en ferie fra dit liv i Hollywood for at få en uddannelse?” sagde Ellen. ”Det er ikke så tit, man hører det. Blev du træt af at være dig?”

”Jeg ville ikke sige, jeg blev træt af at være mig. Jeg savnede jo min far, så det var oplagt at besøge ham. Jeg mødte nogle søde mennesker ovre i England, som jeg virkelig godt kan lide, og de ved da også hvem jeg er,” jeg sænkede blikket lidt, da jeg kom i tanke om måden, Harry fandt ud af det.

”Skal vi snakke om din musik?” spurgte hun, hvilket fik mig til at nikke. ”Du holdte jo en koncert i går,” jeg bed mig i læben, da hun nævnte det. ”Du gjorde det rigtig godt, og man kan virkelig føle dig i hver eneste af sangene, men det jeg lagde allermest mærke til, var sangene ’He could be the one’ og ’Just a girl’, det er nemt at se, at du ikke følte dig sikker i de sange, og du kiggede ud til siden lige som, at du havde brug for støtte, hvordan kan det være?” jeg tøvede, men måtte jo svare.

Der var ikke rigtig nogen vej udenom, så jeg måtte hellere fortælle det, men jeg kunne ikke fortælle Harrys navn. Jeg måtte fortælle om Harry, uden at nævne ham. Gav det overhovedet meningen for mig selv? Kunne jeg overhovedet lade vær med at nævne hans navn? Det tvivlede jeg selv på.

”Jeg mødte en fyr henne i England,”

”Uhh,” sagde Ellen. ”Det er jeg sikker på, at vi gerne vil høre mere om, har jeg ret?” hun kiggede på publikum, som begyndte at klappe og råbe. Jeg kunne ikke lade vær med at smile, jeg måtte prøve. Jeg måtte gøre det her. Jeg havde altid fået at vide, at det ville være godt for en, hvis man snakkede om det, og nu ville jeg sidde og snakke om det foran næsten hele verdenen.

”Jeg mødte denne her fyr, som jeg blev forelsket i, og det gjorde mig nervøs at synge den. Jeg vidste ikke om, han ville finde ud af, at jeg skrev sangen om ham,” mumlede jeg. ”Det tog noget tid, inden jeg fandt ud af, at det var ham den handlede om, men da jeg fandt ud af, var det ikke nemt at skjule for mig selv,”

”Hvad skete der med ham? Hvor er han? Og hvordan mødte i hinanden? I skolen?”

”Jeg mødte ham på grillen, hvor vi faldt i snak. Dagen efter mødte vi i skolen, hvor han fulgte mig hen til en af mine lokaler, fordi jeg ikke selv kunne finde derhen. Senere stod han ved min bil og vi blev faktisk hurtigt venner,” hun nikkede.

Jeg vidste ikke, hvor meget jeg skulle fortælle, men Ellen blev ved med at spørge og jeg kunne ikke andet end at svare. Det var uhøfligt, hvis jeg undlod af svare, men jeg prøvede at snige mig udenom dem, men det var ikke altid det hjalp.

”Og sangen ’Just a girl’?” spurgte hun.

”Ja,” sagde jeg blot.

”Den er til ham?” jeg nikkede. "Jeg har faktisk et klip, hvor man kan se, hvor ondt det gør på dig at synge sangen. Kan vi se den?” jeg nikkede igen. Jeg ville egentlig gerne se, hvor meget jeg var ude af den.

Klippede startede, og det var c-stykket vi kom ind på, hvor tårene rendte ned af kinderne på mig. Teksten gik lige i mig igen, og det gav mig tårer i øjnene. Jeg så egentlig ikke særlig pæn ud, mens jeg græd og sang, men man kunne høre, hvad jeg sang og det var det vigtigste. Det sluttede og publikum klappede, mens Ellen grinte lidt, men det var ikke på en hånende måde.

”Der er jo ingen tvivl om, at… Hov du sidder jo næsten og græder, det var ikke meningen,” Ellen fandt nogle servietter frem og rakte mig en. Jeg mumlede tak, mens jeg grinede over, hvor åndsvag jeg egentlig var. ”Der er ingen tvivl om, at du har følelserne udenpå tøjet,”

”Nej, jeg skrev denne her sang, da jeg kom tilbage til England,” 

”’I’m sorry, I didn’t mean to do you wrong’,” citerede hun af sangen. “Vil du fortælle, hvad der skete?” Nej, det havde jeg egentlig ikke, men hvordan kunne jeg komme udenom det.

”Har…” jeg afbrød mig selv, og jeg kunne se blikket Ellen sendte mig. Jeg vidste det. ”Ham den er til, vidste ikke hvem jeg var. Han fandt ud af det, men det var ikke på en god måde, og det var faktisk derfor, jeg kom tilbage. Jeg gjorde både ham og mig selv ked af det. Han ville ikke lade mig forklare det, så jeg rejste hjem,” fortalte jeg. Det var nok noget af det dummeste, jeg havde gjort. Jeg skulle ikke have fortalt om Harry.

”Vil alle sangene på dit nye album være om ham?” jeg pressede læberne sammen til en tynd streg.

”Nej ikke alle sammen, men der er et par stykker,”

”Er de andre som ’Just a girl’ eller ’He could be the one’?” spurgte hun.

“Det vil jeg helst ikke svare på, men du kan finde ud af det ved at købe mit album, når det udkommer,” sagde jeg med et grin. Ellen grinte sammen med mig.

Jeg måtte indrømme, at det faktisk var rart at komme ud med nogle af tingene, men der var også nogle af dem, jeg ville have taget tilbage, men det kunne jeg ikke. Jeg skulle slet ikke have fortalt så meget om Harry, ikke når det stadig gjorde ondt.

”Det var jo meningen, at du her til sidst ville synge ’Just a girl’ for os, men du har simpelhent valgt i løbet af natten, at du ikke vil synge den, vil du fortælle hvorfor?” jeg tøvede igen og prøvede at komme med de rette ord, men der var ingen rette ord. Kun det mit hjerte fortalte.

”Jeg kunne ikke sove i nat,” startede jeg.

”Du sidder ikke og siger, at du skrev sangen i nat?” spurgte Ellen overraskende. Jeg nikkede.

”Jeg havde måske sovet en times tid, og så vågnede jeg, af det jeg drømte. Jeg satte mig hen til mit klaver og skrev sangen. Jeg sad ved klaveret hele natten,”

”Det var derfor, du var ved at falde i søvn ude bagved,” grinede Ellen tog ved hendes kort, hun havde i hånden. Jeg sendte hende et smil og nikkede. Det var derfor. ”Vil du fortælle om sangen? Nu fik vi snakket om din anden sang, som var meningen, du skulle synge,”

”Altså,” startede jeg, og jeg kunne pludselig ikke holde min kæft. ”Du vil med det samme kunne høre, at den handler om ham,” fortalte jeg uden overhovedet at fortryde det. ”C-stykket fortæller, hvad jeg drømte, det var det, der fik mig til at vågne og skrive denne her sang,”

”Kommer den også med på dit album?” jeg nikkede.

”Det gør den i hvert fald,” svarede jeg. ”Jeg har ikke flere sange i ærmet, men nu har jeg også ti sange til mit album. Så nu håber jeg kun, at folk kan lide min musik og mine sange,” forklarede jeg.

”og titlen?”

”På sangen eller albummet?” spurgte jeg, hvilket fik Ellen til at grine.

”Jeg tænkte bare på sangen, men vi vil da også gerne vide titlen på albummet. Er det blevet besluttet?”

”Albummet kommer til at hedde ’Every part of me’ ligesom sangen på det, og sangen jeg lige har skrevet hedder ’Goodbye’,” sagde jeg og Ellen nikkede.

”Jamen værsgo scenen er din,” jeg smilede og rejste mig op, så jeg kunne gå hen til klaveret, som kom frem bag de to skyde døre. ”Her får I Audrey Adams med hendes nyeste sang, som hun skrev i nat ’Goodbye’,” præsenterede Ellen. Jeg fik sat mig ved klaveret og begyndte at spille introen.

"I can honestly say, you been on my mind, since I woke up today. I look at your photograf all the time, these memories come back to life, and I don't mind. 

I remember, when we kissed, I still feel on my lips. The times that you danced with me with no music playing. I remember those simpel things, I remember till I cry, but the one thing I'd wish I forget, the memory I wanna forget is goodbye,"  

Jeg var slet ikke lige så nervøs for at spille denne sang, som jeg var i går, da jeg stod på scenen, og jeg forstod ikke hvorfor. Jeg glædede mig til at spille sangen, for jeg håbede, at den var lige så god, som den var i nat.

**

Efter showet nåede jeg lige ud i bilen, før jeg blev ringet op. En klump dannede sig i mave og hals, for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis det var Harry. Jeg turde slet ikke at kigge på mit display, men da jeg gjorde det, forsvandt det igen, da det blot var Jamie, der ringede.

”Hey Jamie,” sagde jeg og gjorde tegn til Megan, at hun sagtens kunne køre. Jeg havde fået hende til at køre, for jeg turde ikke selv at køre i morges, da jeg var så træt.

”Hvad fanden var det Audrey?” spurgte hun. Hun lød ikke rasende, men bare en smule irriteret og nysgerrig på samme tid.

”Det var en ny sang,”

”Det kunne jeg se og høre, men hvorfor fortalte du mig ikke, at du havde en ny sang, du ville spille?”

”Jeg var sikker på, at du insisterede på, at jeg skulle spille den anden sang, og nu ville jeg gerne spille denne her, hvor jeg vidste, at jeg ikke ville komme til at bryde sammen, ligesom som den anden,” mumlede jeg og pillede ved lynlåsen i min jakke.

”Det er ikke fordi jeg ikke kunne lide den, jeg ville bare gerne have vidst det. Så jeg kunne have fortalt det til produceren det,”

”Det gjorde jeg, da jeg kom,” forklarede jeg.

”Det er jeg glad for, at du gjorde og ikke bare sagde i interviewet, at du ville synge en anden sang, det kunne have givet problemer,” sagde hun.

”Oh, det vidste jeg ikke,” mumlede jeg.

”Audrey, det var en skide god sang. Selvfølgelig skal den med på dit album, jeg ringer med det samme til Max, så vi kan få aftalt det hele og den slags,” forklarede Jamie. Jeg kunne ikke lade vær med at smile. Vi sagde farvel og lagde begge på.

Jeg lagde hovedet tilbage og mit smil var ikke til at fjerne, selvom jeg var så træt, som jeg var. Publikum så ud til, at de godt kunne lide min sang, så de klappede, råbte mens nogle få skreg. Jeg var glad. Mit humør kunne ikke gå ned af bakke, ikke engang Harry kunne ødelægge mit humør nu.

”Skal vi ud og spise, eller vil du hjem i seng?” spurgte Megan.

”Lad os få noget at spise, så kan jeg sove bagefter,” sagde jeg og grinede. Megan grinede med. Hvor var jeg glad for, at Megan var her sammen med mig. Jeg vidste faktisk ikke, hvorfor hun ikke var på arbejde, men hun havde måske fri et par dage, hvilket jeg egentlig var glad for. Jeg elskede at bruge tid sammen med hende. 

_________________________________________________

Er I klar til sidste kapitel? 

Jeg er ikke 

Har I forresten set, at min historie er blevet nomineret til årets fanfiction??! Det er helt vild! Det var ikke det, jeg havde regnet med, da jeg udgav den sidste år, men det er vildt, at der er nogen, der syntes, at den fortjener det. Tusind tak, fordi I har fulgt med! Husk at gå ind og stem, I har kun til på søndag! 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...