smag af himmel// De sande Noble

876211
  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2018
  • Opdateret: 29 feb. 2020
  • Status: Igang
Flamende brændte under hende. Luftskibet fløj afsted over byen, der brænte. Skrig og råb lød under hende. Som en krigs gudinde stod hun på skibet, mens hendes slikegule kjole blaffede i vinden. Hendes lysebrune hår blæstede omkring hende. Flamende spejlede sig i i hendes brune ønje. Han smilede. Lissie stammede grebet om parpylen. Dette ville blive ende på dem alle sammen......


I en verden hvor magi og trolmænd lever, bor den 18 årige Lissie på kostskole, men da familien beslutter at tage hende ud pga at hendes lille søster skal gå en troldmandskole. Hun bliver sendt mod sin vilje som partikant på en berømt cafe i hovedstaden. Først er Lissie meget vred, men da hun opdager at i hovedstadens mørke skygger, luger der farer, som en nyggerig pige nok skulle holde næsen fra, hvis ikke hun ønsker at den revet af.


esktra info
smag af himmel er ind i en verden, hvor tøjstilen er som i årene 1895 til 1905.

AA
aa

5. Lissie OG DET STORE BAL

 

KAPITEL 4

LISSIE OG DET STORE BAL

"Åh" gispede Lina. Er den ikke flot?" sagde hun og viste den til Lissie. Lissie så på den, før hun trak på skulderen. " Den er vel fin. Men jeg tror ikke at den passer til kjolen." sagde Lissie og den brochen ud af hånden  Lina. Lina sukkede." vi er jo nød til at finde nogle smykker til i morgen." Pigerne forsatte ned af gaden, og holdte udkik efter noget de kunne bruge. "Hvad med den?" Spurgte Lissie og så ind i vinduet. Lina rystede på hovedet. "Hvad synes du, A-M?" sagde Lina og så ned ved siden af hende, hvor Anne-marie skulle stå.

"Hvor blev hun af?" sagde Lissie og så sig omkring. "Vi må finde hende! Du tager gyden og jeg tager market!" råbte Lina, der var sat i løb. "Hvorfor skal jeg have gyden?" råbte Lissie tilbage, men Lina var allerede forsvundet i mængden. Lissie stønnede, og gik mod den mørke gyde.

Hun strammede grebet om den lille taske, og da hun stod foran den. Hun sank, og tog et skridt ind i mellem de tætte ølelagte vægge. Tænk hvis hun ville ende som alle de andre piger.Så hørte hun skidt bag hende, og hun vente sig om i skræk. "Cemen." skreg hun. Cemen så ned på hende, med et irriteret blik. "Åh rædsel." sagde han og skubbede hende til siden. " En pige brugte ikke være i sådan et sted. Det er farligt, så smut." Lissie kunne ikke tro hendes ører. Var Cemen bekymret for hende? Lissie sank endnu en klump. "Hvad laver du her?

"Mit arbejde." svarede han. "Hvilke arbejde ville sende dig ind i gylden?" spurgte Lissie.

"gylden?" 

Lissie nikkede. "Det kalder man den her. Man kalder denne gade gylden, for de for ende til højre er der en lille mørk gyde, hvor man fandt piger flået." Cemen så på Lissie med interesse. Lissie forsatte. "For 14 år siden blev en pige angrebet og alt blodet og hendes hud var flået. Så var der den anden pige, hvis skæbne var det samme, dog den sidste var i live. Hun fortalte om røde øjne der åd hende. Hun døde tre dage efter." Lissie så ned på hendes fødder. "Mange børn synes det er sjovt at gå hen til gylden."

"Er mordene stoppet" Lissie rystede på hovedet. "Hver femte år bliver der en pige myrdet i gylden. før fem år siden var det en pige ved navn Emma Fanlicse."Lissie opdaget skidt på sine støvler. "Men det forklare ikke hvad du laver her?" 

"Min lillesøster." Cemen så strengt før han gik videre ind i den forladte gade. Lissie fuldte efter ham. "Hvis mordende kommer hver femtende år, hvad laver du så her" Lissie stoppede op og fik lyst til at slå sit hoved i muren. "Hvis min lille søster er her, skal jeg finde hende." Cemen stoppede op. "Og hvad hvis morderen er her i dag. Lissie stoppede op og hele hendes krop begyndte at ryste. Så lød der et brag fra den højre side af muren. "Løb." Sagde Cemen, og tog hendes hånd. Han løb ud af gylden, og gav slip op hende, og forsvandt ind mellem gaderne. Lissie gik tilbage og satte i løb fra gyden. Hun løb til hun var noget market. Lissie kunne stadigvæk mærke frygten fra gyden. Denne mørke. Hun tog et åndedrag, og gik ind mellem menskede.

"A-M? A-M, Hvor er du?" råbte Lina. Lissie kiggede efter hendes søster og faldt hende i færd med at gennemsøge hele market. Hvis det forsatte, ville hun nok vende Market på hovedet.

Så Hørte Lissie en lille stemme der råbte på Lina. "Lina jeg er her." Lissie så til højre, og så Lille A-M i hånden med en ældre kvinde. "A-M. Hvorfor forsvandt du bare. Ved du hvor bekymret jeg var." sagde Lina strengt og bekymret. "Jeg ville bare købe nogle bolsjer." piv Anne-Marie. "Det kan du godt glemme. Det er usundt og ikke godt for tænderne." sagde Lina. "Du har sturrest resten af dagen." Anne-Marie så på sin ældste søster og læben dirrede. Den ælder kvinde grinede lidt. "De skal ikke være så hård ved hende. Hun er jo bare et barn." Damen kikkede på Lina. " Er de hendes mor?"

***

​Lissie forsatte med grine resten på vej hjem. "Er de hendes mor? Kan du forstille dig hvad kvinden sagde. Ligner jeg A-Ms mor?" råbte Lina. "Du er meget mor artig." grinede Lissie.

"Arh, hvor er det forfærdelig. Måske er det derfor jeg aldrig bliver gift?" Stønnede Lina. Lissie trak på skulderen. " Siden vi var lille har du altid passet på os, du var der som en mor, når vi havde brug for dig." 

"Jamen det er kun fordi, mor og far havde travlt i butikken. Nogen skulle passe på jer." 

De forsatte ned af gaden til de var ved butikken, og Lina gik ind ad bag-indgangen. Lissie stod lidt foran butikken, og kikkede ind mellem vinduerne på de fine sko. Moren stod og snakkede med en kvinde om et par sko. Lissie tog arme omkring sig, og prøvede at varme sig selv. Lissie fnøs, før hun tog fandt i håndtaget og gik ind. Grace kikkede op og skulle til at smile kunde-smilet, men da hun så Lissie, faldt kunde-smilet. "Har du.... brug får hjælp til noget?" spurgte Lissie, og trippede med tæerne. Grace så på sin datter, før hun nikkede og peget på disken. " Du kan starte med at tage æskerne ombagved." Lissie gjorder som hun sagde, og tog æskerne fra disken, og gik ind ombagved. Lidt senere kom Grace til Lissie og hjælp med det sidste. "Hvad er det du vil?" Spurgte hun. Lissie trak på skulderen. "Ikke så meget." 

*

Da aften kom hvor Pigerne skulle til bal, var Lina så begejstret, at hun var umulig at styre. Lissie var også oppe og køre, da det var hendes første bal. Tænk at hun nu skulle til bal. Hende og Beylee havde snakket så meget om det. Det gjorde hende lidt trist, men hun rystede følelsen af sig. Lissie stirrede ind i spejlet foran hende, og gik igang med make-uppen. Det tog hende lang tid, men tilsidst sad det perfekt. Det bankede på døren, og ind kom Tasha. Lissie nikkede frastødende og Tasha så med samme følelse på Lissie. Så tog hun under skødet frem og begyndte at klæde Lissie på. Da korsettet skulle på, sagde Lissie endelig noget. 

"Det er lang tid siden du hjælp mig med den første gang kvæler-maskinen skulle på." Sagde Lissie og trak vejret dybt. "Det hedder en korset. " Sagde Tasha og hev. Lissie gispede men sagde intet, selvom tungen brændte med ord. "Det skal være stram, men du er heldig med at være så slang." Sagde Tasha og hev igen. 

Så skulle resten af kjolen på og snart var Lissie færdig. Lissie smilede, og tog skoene på. "Hvor skal du hen?" Lissie kikkede sig tilbage. "Ned?" 

"Du skal til dit første bal, og så det betyder du er inde i de voksne rækker. Dit hår skal op." Tasha gjorde en stol klar og Lissie satte sig ned.

 

Senere stod Lina og Lissie klar. De vinkede favel til familien og gik hen til hestevognen. Pigerne satte sig ind. "Nervøs?" Spurgte Lina. "Jeg kan huske mit første bal. Åh det var så spændende." Lissie grinede. "Jeg har lidt sommerfugle." Lina smilede. "Lidt?" 

"Meget"

*

Huset hvor ballet blev holdt, var en rigmands hus, der lå uden for byen. Det var jo helt naturlig, for alle viste at hvis man var rig skulle man jo ikke bo i et lille hus i byen. Huset tilhørte Match Familien, og det var frue Match der holdt ballet. F.Match ville gerne have at hendes datter blev gift hurtigt. Datters navn var Abigale, og hun var meget porpular. Det var sjovt nok også Abigale der tog imod Lina og Lissie.

"LILI, SUSI? nej hvor er det dejligt at i er her." Sagde hun med manner. Lina tog kærligt hendes hånd, og pigerne fniste. "Det er så lang tid siden at vi har set hinanden Abby." Smilede Lina. Abigale nikkede "Jeg er så glad for at de kunne komme og de har taget Susi med." Lissie smilede og tog den anden hånd af Abigale. "Er du nervøs? Hvis jeg ikke husker rigtig så er det deres første bal." 

"De har ingen ide." Søskende gik videre og efterlod Abigale der tog imod de næste gæster der kom ind af døren. De gik hen af gangen og gav deres overtøj til tjenestefolket. De ankom til balsalen, og den var fuld igang. Mænd i fint sæt tøj og kvinder i stilfulde kjoler. Lissie smilede, og sommerfuglene blafrede rundt. Folk dansede, og folk snakkede. Lissie satte sig ned på en sofa, dog lige da hun havde sagt sig skulle hun op igen. Pigerne fra nabolaget ville gerne snakke, og de havde saftig sladder. Lissie deltog, og nød pigernes slapper om alt muligt. "Har i hørt om....." og "Nej, i tror ikke hvad jeg oplevede......". Lissie smilede og fniste med pigerne. 

"Så dit navn er Lissie?" spurgte en af pigerne. Lissie nikkede. "OG det er deres første bal?" Lissie nikkede igen. "I har ingen ide, hvor meget jeg har glædet mig til dette. Da min far gav mig lov, sov jeg ikke for dage." løj Lissie. Pigerne fniste og nikkede indforståede. Lissie smilede og snakkede videre. "Jeg håber sådan at jeg finder en god mand snart." løj hun. Lissie viste hvordan rigmænds døtre tænker, Hun havde trods alt levede sammen med en. De tre andre piger fniste igen. "Ja det håber vi alle sammen." sagde pigen med det sorte hår. "Ja alle sammen." nikkede de andre piger. Lissie kunne tydeligt se hvem der havde kommandoen. "Men vi må huske at vores mand ikke skal være grimme, folk ville hviske og le." Pigerne nikkede. "Ja, hviske og le." Pigerne fik øje på Abigale der var omringet af mænd. "Abigale er så sød."

"Ja, så sød."

"Og hun er så voksen." sagde pigen med det sorte hår. "ih ja, så sød og voksen." blev der sagt.

"Så Hvilken er din drømmefyr?" spurgte Lissie forsigtigt. Pigen med det sorte hår tænkte lidt. "Åh Eliza, du må fortælle!" sagde den blonde pige med pandehår. "Ja fortæl!" sagde den anden blonde pige uden pandehår. Eliza kikkede lidt på pigerne for hun sagde med næsen i vejret. "En rig og smuk mand, der er en grev eller en del af kongefamilien. Han skal være romantiks, og skrive til mig hver dag hvor meget han elsker mig." Lissie gjorde store øjne. Glemt alt om Linas drømme, Eliza her har store mål. "Åh hvor romantiks!" sagde de blonde piger. 

Lissie blev efterhånden en smule svimmel af pigernes snak, og besluttede sig for at flygte.  Lissie tog afsked med pigerne og gik hen for at for noget at drikke. Hun fik øje på Lina, der dansede med en ældre herre. Deres dans var elegant, og passede til musikken. Lisse gøs da hun huskede de mange dansetimer. Da hun endelig fik fandt i noget vand, ramte hendes blik en høj mand med brunt hår. CEMEN. Lissie satte i løb og overfaldede ham bagfra. Cemen vender sig hurtig om med en overraskede blik. "Åh du store Rædsel."

"Du store Rædsel til dig selv." grinede hun. "Tak for sidst." Cemen børstede jakken. "Og her troede jeg at jeg var i sikkerhed, men jeg er blev overfaldet her også." Lissie trak på skuldren, før hun tog hans hånd. "Lad os danse." grinede hun. "Åh nej, jeg vil ikke sætte mit liv på spil. Jeg er for ung til at dø." Lissie trådte med kræft på hans fod. "Jeg har høje hæle på idag. Pas på hvad det er du siger." Og så slæbte Lissie ham af sted på dansegulvet. Cemen prøvede at slippe væk, det gik ikke så godt. "Det her bliver min død." sagde Cemen, da han blev slæbt over dansegulvet. Lissie grinede og svingede ham rundt. "Er det ikke manden der brugte føre an." sagde Cemen og overtog dansen. "Måske, men jeg er mere mand end du er." smilede Lissie. Cemen fnystede og svang hende rundt. dog da de ramte ind i et andet dansepar, måtte de sænke farten og danse mere roligt.  

Da Lissie endelig lod ham gå, satte han sig træt ned. Lissie stod foran han. "Du er en farefuld kvinde ved du det." Lissie dumpede sig ned ved siden af ham. "Lidt." sagde hun. Hun tog skoen af og gred svangen mod det andet ben vrist. Hvad laver du her?" Lissie nåede ikke at få et svar for Lina kom. "Lissie skat, vi skal afsted nu. Kl er blevet 11 og folk vil snakke hvis du ikke tager tidligt hjem på dit første bal." Lissie fnyste.

"Så lad dem snakke. Jeg har det lige så godt med Cemen her." Lina så over på Cemen. "Cemen, det er min søster Lina, Lina min kære, mød min ven Cemen."

Lina gav hånden til ham, men han tog den bare uden at kysse dem. "Nu er du ikke som din morderiske søster." Lina blev bleg i ansiget. "Hva... hvabehar?" Cemen trak hånden til sig. "JA først prøvede hun at myrde mig i toget, så med hesten, og jeg vil ikke snakke om vores lille udflugt med båden." Lissie brød ind før Cemen kunne sige mere for hun viste at uanset hvor meget Lina elskede hende, skulle det nok komme for ørene af Oskar. "Lad os gå hjem, okay" sagde Lissie og tog hendes hånd.

"Sikke en uhøflig mand." sagde Lina. " og han sagde DU til mig." Cemen var stadigvæk i hørerække, så Lissie besluttede at rede venskabet.

"Han er min ven, og sådan snakker han bare. Du har ikke lov til at snakke dårligt om ham." sagde Lissie. Og hvad så hvis Oskar høre om dette. Hun skulle jo stadigvæk afsted til hovedstaden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...