I slept with Justin Bieber.

208422130153
Man siger, at opdigtede historier ofte har to sider af samme sag, men hvad hvis et lignede tilfælde skete, lidt ligesom med Mariah Yeater, men så ikke var det pure opspind? Isabell Jasmin Pedersen på 19 år fra Danmark skjuler nemlig en ret stor og i dette tilfælde en ret sand hemmelighed, som går tilbage fra en aften og nat d. 22 april, 2013 i København. En periode, hvor den verdenskendte sanger Justin Drew Bieber gæstede Danmark. Hvad skete der den nat for Isabell og vil hemmeligheden, som hun har båret på i al den tid siden den aften, nogensinde blive afsløret for offentligheden?

AA
aa

31. "Just a little bit of your heart!"


Justins synsvinkel:

Flyet mod Argentina, Terminal 17, LAX lufthavn, Los Angeles, Californien, mandag d.14 april, 2014, kl. 22:43

"Farvel lille skat...", hviskede jeg mod Arabellas pande, mens hun lå støt og trygt i mine arme. Fuck, hvor ville jeg savne duften af hende.

Jeg så flygtigt op på Isabell, der stod et par meter væk og snakkede med min far om et eller andet. Isabell ville jeg savne mindst lige så meget, som min datter i mine arme. Jeg flyttede igen blikket ned på Arabella, og smilede bedrøvet ned til hende, og alt hun gav mig var hendes nuttede opmærksomme brune og ret kønne øjne op på mig, mens hun suttede ufortrødent på hendes lille lyserøde sut.

Jeg lænede mit ansigt ned mod hende igen og kyssede hende blidt på hendes lille buttede æblekind, hvorefter jeg nussede hende blidt i ansigtet med min næsetip, så små søde babylyde kom fra hende, mens hun greb fat om mit ansigt med hendes små hænder.

"Daddys little girl...", hviskede jeg mod hendes ansigt og lukkede mine øjne i sekunder og bare snusede hele hendes babyduft til mig, mens jeg kunne mærke et par tårer rende ned langs min næse og hvor de sikkert landede på hendes lille ansigt.

Jeg havde så bange anelser i maven over, at det måske ville være sidste gang jeg ville stå og holde Arabella i mine arme. Jeg gruede så meget for, at Isabell ikke ville kunne holde vores gensidige aftale, om at jeg kunne have samkvem med Arabella.

Normalt hed det sig, at jeg nok ikke ligefrem kunne stå sådan med Arabella i fuld offentlighed, men der var heldigvis ingen paparazzis, der havde opdaget vores tilstedeværelse her i lufthavnen, så det var altid noget, at jeg kunne få lidt dyrebar og flygtig tid med min elskede lille datter, selvom jeg måtte indrømme, at det generede mig lidt, at jeg kunne fornemme flere alt for nysgerrige passagerer, som også ventede på at boarde flyet mod Argentina, selvom de passagerer stod på afstand af os, så kunne jeg fornemme deres mobiler var rettet over mod Arabella, mig, min familie og ikke mindst Isabell, som var gået hen og blevet en ret heftig og hot sladder i flere sladderblade på de seneste dage, om hvorvidt hende og jeg havde gang i hinanden eller ej, men medierne var stadigt i vildrede, for de kunne stadigt ikke helt finde ud af, om jeg havde noget kørende med Isabell, men medierne kunne lige så godt spare deres ihærdighed, for nu rejste hun og Arabella deres vej, og jeg anede ikke om hvornår jeg ville se Arabella igen. 

"Hey Justin?! Hvilken relation har du til babyen?!", hørte jeg pludseligt en mandestemme råbe et sted fra, så jeg så chokeret og forvirret op fra Arabellas nuttede ansigt.

"Det vedkommer så ikke jer!", hørte jeg min far råbe tilbage mod manden, som bare grinede tørt af min far, som om manden ingen respekt havde?

Isabell overraskede mig pludseligt ved at stille sig op foran mig, hvor hun smilede meget svagt med en anelse irritation i blikket og rakte hænderne frem mod Arabella i mine arme, "Nu skal jeg tage hende...", sagde hun meget lavt, så jeg sank en ubehagelig klump, mens jeg følte jeg stivnede i kroppen.

"Må jeg da ikke holde hende mere?", hviskede jeg frustreret med et bid i underlæben, så Isabell sukkede og himlede med øjnene et kort sekund, "Folk snakker Justin...", hviskede hun spidst med et desperat blik i hendes øjne.

Jeg knugede Arabella lidt tættere ind mod min krop og slog blikket ned på Arabella, "Så lad dem snakke Bells... Du kan jo slet ikke garantere mig om hvornår jeg får hende at se igen...", hviskede jeg lettere koldt, mens jeg lod mit blik hvile nede på min smukke lille datter. Og nej, det var ikke fordi jeg ville virke kold overfor Isabell, men jeg ønskede bare at holde, dufte og mærke min lille datter så meget som muligt, inden Isabell ville tage hende fra mig igen.

"Jamen, var vi ikke enige om, at vi ikke skulle flashe med det?"

Hendes spørgsmål, fik mig til at se op på hende igen, hvor hun smilede ret svagt, så jeg ikke vidste, om hun i det hele taget ville noget særligt med det smil?

Jeg sukkede opgivende og nikkede svagt, "Jo...", mumlede jeg, men i stedet for at lade Isabell få Arabella igen, så løftede jeg Arabella op til min venstre skulder, så hun kunne ligge lidt der, og jeg kunne dufte endnu mere til hende.

Isabell så opgivende op på mig med armene over kors, "Er det helt bev...""Aerolineas Argentinas mod Argentina, er klar til at boarde ved terminal sytten! Jeg gentager, flyet mod Argentina, er klar til at boarde ved terminal sytten! Bliip!", blev Isabell tydeligvis afbrudt af kvinden over højtalerne.

Jeg bed mig hårdt i underlæben over den udmelding over højtalerne, og det blev ikke en tand bedre, da jeg kunne fornemme alle de ventende passagerer udenfor terminalen, faktisk stillede dem i kø til billettjek og til at boarde flyet.

Det var nu..

Det var nu, at Isabell og jeg ville skilles og det var nu, at jeg ikke anede mine levende råd om hvornår jeg ville se min elskede lille datter igen.

Isabell sukkede tungt og så opgivende på mig, mens jeg puttede siden af mit hoved op ad min lille datters hoved og kneb en tåre ud af øjenkrogen.

"Justin... Du bliver nødt til at lade mig få hende nu..", sagde Isabell med endnu et tungt suk, og jeg bemærkede min far, Jaxon, Jazmyn, Ryan og Kenny stille dem op bag Isabell i en halv kreds, mens de alle så med afventende og bekymrede blikke på mig. Ja, det gjorde de seriøst - Selv Isabell!

Min far løftede Jaxon op i hans favn, mens Jazmyn holdte sig fast med begge hænder om min fars frie hånd, "Justin... Du ved det godt...", kom det roligt fra min far med et lille medfølende smil.

Jeg sukkede meget tungt og følte virkelig at min verden ville ramle sammen nu og modvilligt fjernede jeg Arabella fra min skulder og flygtigt gav jeg Arabella et kærligt og inderligt lille kys på hendes bløde og buttede babykind, hvorefter jeg rakte hende til Isabell, der smilede svagt, så det denne gang så langt mere medfølende ud for mit vedkommende.

"Hvornår får jeg jer at se igen?", spurgte jeg med en ret ubehagelig knude i maven, mens Isabell puttede Arabella op på hendes skulder.

Hun fugtede læberne med et usikkert blik på mig og rystede svagt på hovedet, "Det ved jeg ikke endnu? Jeg skal først finde mine rødder i Argentina, og derefter må vi tage den derfra...", svarede hun roligt.

Jeg sukkede ret hårdt og opgivende og nikkede svagt. Det her huede mig slet ikke, men jeg måtte give det en chance, for selvfølgelig kunne jeg jo ikke bare gøre alt for at holde Isabell tilbage. Det ville være som at røve hende fra hendes egen frihed.

Hun trådte helt frem mod mig og lagde hendes højre arm rundt om min venstre arm og om på ryggen og trak mig ind i et halvt knus, "Farvel Justin, og tak for alt...", udbrød hun lavt, uden jeg svarede hende. Jeg nikkede svagt og følte allermest, at hun sugede alt liv og varme ud af mig ved at rejse væk - specielt fordi hun havde Arabella med sig og jeg kunne intet gøre, fordi Isabell havde førsteretten over Arabella.

Isabell så afventende på mig med et spørgende blik, "Vil du ikke sige noget?", spurgte hun lavt, så jeg stak hænderne i begge mine lommer på mine afslappende grå joggingbukser, der nok hang lidt om røven, men det ragede mig lidt. 

Jeg trak med et ligegyldigt suk på skuldrene, "God rejse...", mumlede jeg frustreret, så Isabell blot nikkede med et trist blik.

"Jeg forstår..", svarede hun lavt og vendte sig omkring, og jeg betragtede hende stå og give de andre et knus, og en ubehagelig følelse opstod i min mave, da min far stod og nussede Arabella på kinden, mens han lavede et skørt ansigt.

Det var ikke faktummet, at min far så sig godt tilpas med Arabella. Det var mere faktummet, at jeg frygtede for, at det ville være sidste gang vi alle så til Isabell og Arabella. Jeg vidste ikke hvorfor jeg blev ved med at have den ubehagelige følelse, for Isabell havde forsikret mig, at jeg nok skulle få samkvem med Arabella, men alligevel føltes det, at Isabell nu tog benene på nakken og at hun ville lægge alt det skete mellem os bag sig og at hun og Arabella ville forsvinde ud af mit liv, netop som de var kommet ind i det.

"Hvornår ser vi dig igen?", overhørte jeg min fars spørgsmål til Isabell, så hun stod og grinede lidt, men for min synsvinkel af virkede det ikke som et oprigtigt grin - hun skjulte noget..

"Jeg regner ikke med, at der går lang tid Jeremy... Tak for hjælpen..", svarede Isabell med et lille smil, og endnu engang skulle jeg være beskuer ved at Isabell blev trukket ind i gentagende knus af Ryan, min far, mine søskende og Kenny.

Isabell fnes lidt, hvorefter hun så hen på mig og straks kom det alvorlige blik igen på mig, "Vi ses Justin..", sagde hun roligt, så jeg påklistrede et falsk smil og trådte frem mod hende, "Ja, det gør vi..", svarede jeg tørt og gav hende og Arabella et halvt knus og trak mig hurtigt fra dem. Jeg troede ærligt talt ikke på hendes ord.

Hun stak af, gjorde hun...

Isabell nikkede med et svagt smil og Ryan gav hende pusletasken og derefter liften til hende. Barnevognen og hendes bagage var boardet på flyet fra længst.

"Såeh... Farvel...", smilede Isabell svagt, mens hun så på skift på os alle, og Ryan gav hende et lille venskabeligt kys på kinden, "Skriv, når du er landet sikkert i Argentina sweetie..", smilede Ryan til hende, så Isabell nikkede med et smil til ham.

"Det skal jeg gøre Ryan...", svarede hun lavt og hun vendte sig nu bort fra os alle, og begav sig hen til billetkontrolløren, der stod foran landgangen til flyet.

Det var som et smertende stik i hjertet, da jeg kunne se Arabellas smukke brune øjne, der stirrede frem over mod vores retning, mens hun puttede sig på Isabells skulder. Ja, jeg vidste godt, at Arabella slet ikke kunne fokusere så langt på afstand, men jeg tog det alligevel som at hun stirrede mod sin far og på babykropssprog sagde, "Farvel far... Jeg vil aldrig glemme dig..." og bare tanken fik mig til at bryde ud i gråd, hvor min far lagde sin hånd på min skulder.

"Er du okay Justin?" "Lad mig være!", udbrød jeg sønderknust og skubbede hans hånd væk fra min skulder og jeg spænede hen til vinduet, hvor jeg trykkede min pande op ad den kolde rude foran mig og med håndfladerne placeret på ruden, mens jeg stirrede hen mod landgangen, der havde vinduer, og jeg kunne skimte Isabell gående med Arabella på skulderen, der forsvandt om hjørnet, så det var mere end tydeligt, at hun nu boardede det store hvide og himmelblå argentinske passagerfly.

Tårerne rendte som en syndflod ned ad mine kinder. Den knugende og smertende følelse i maven og hjertet ville slet ikke forsvinde.

- Jeg følte mig sønderrevet i atomer...

 

 

~


Isabells synsvinkel:

På flyet mod Argentina, uden for terminal 17, LAX lufthavn, Los Angeles, Californien, mandag d.14 april, 2014, kl. 23:27

Med blikket ud af det lille vindue, kunne jeg faktisk se Justin stående lænet op ad de store panoramavinduer, der var i lufthavnen. Jeg kunne se ansigtet på ham, men hvad jeg kunne se af herfra, så så han ikke ligefrem lykkelig ud.

En tåre rendte langsomt ned ad min kind, og jeg slog blikket ned på Arabella, der sad på mit skød lænet med siden til op ad mit bryst, og jeg gav hende et blidt kys i håret på hende og pustede tungt ud, "Det er ikke din skyld skat...", hviskede jeg på dansk til hende, mens hun bare sad og gumlede på hendes bidering og tydeligvis slet ikke viste tegn på den mindste form for urolighed.

Jeg så snøftende op fra hende og ud af vinduet igen, hvor jeg stadigt kunne se Justin, men hvor Ryan og hans far prøvede at få Justin væk fra panoramavinduet, men det virkede tydeligvis til, at han slet ikke havde tænkt sig, at fjerne sig derfra lige med det samme. Jeg var slet ikke sikker på, at Justin kunne se mig her ombord på flyet, men det var mere end tydeligt for mig, at han viste over for mig, at han helt sikkert allerede savnede Arabella.

Jeg snøftede igen og gned de mange tårer væk fra mine kinder og under mine øjne på skift, "Hvad har jeg gjort?", mumlede jeg yderligere for mig selv og opdagede nu flymotorerne sætte i gang ude under den vinge, som jeg næsten var placeret ud for, og langsomt begyndte flyet at bakke bagud, mens jeg følte gråden overmande mig igen, mens jeg fulgte blikket på Justin, der blev trukket længere og længere væk fra mig, eftersom flyet bakkede godt væk fra landgangen og hvor Justin stod, hvorefter flyet drejede med halen ind mod selve bygningen til lufthavnen, for derefter at køre roligt fremad ud mod retningen til startbanen. Jeg kunne ikke se Justin længere, men det var mere end tydeligt, at det her tog frygteligt hårdt på os begge to.

Justin kunne have valgt, at smutte fra lufthavnen lige så snart jeg var boardet flyet, men det havde han ikke. Han havde stået lænet op ad vinduet hele tiden, som om hele hans liv blev taget fra ham, og det var det der ramte mig mest. Han virkede slet ikke til at være ligeglad med Arabella.

Jeg snøftede en sidste gang og tørrede de mange tilkommende tårer væk igen, og tog en dyb indånding og lænede mit hoved op ad nakkestøtten på sædet og lukkede øjnene et øjeblik, bare for lige at besinde mig og fokusere på andre tanker om, at jeg nu var godt på vej til at skulle finde min biologiske mor...

~

Flyhotellet ca 10 minutters gang fra Juan Santamaria Airport, Costa Rica,tirsdag d.15 april, 2014, kl. 03:47

Der var tale om en mellemlanding her på Costa Rica, inden rejsen fortsatte klokken elleve til formiddag, så jeg og de fleste andre valgte at indkvartere os på flyhotellet, der kun havde taget mig små ti minutter at gå hen til. Jeg havde fået mig et lille værelse, som jeg kun skulle betale halv pris på, eftersom der var tale om flyrabat, og fordi jeg allerede skulle videre med flyet om syv timers tid. Jeg anede ikke, om jeg overhovedet ville få sovet her, selvom jeg havde sat alarmen på min iPhone til klokken 9:00, for så kunne jeg da få mig knap fem timers søvn.

Arabella sov sådan set allerede efter hendes natbabs, da vi stadigt var i luften og hun sov stadigt trygt i sin lift, som jeg havde placeret oppe i sengen, hvor jeg selv skulle sove. Der var så vidt ingen grund til at hive hende op ad liften i fare for, at hun så ville vågne og så ville få svært ved at falde i søvn igen. Den slags magtede jeg simpelthen ikke lige nu, hvor jeg allermest bare ønskede at nå og få lidt ordentligt søvn på langs, inden rejsen på et lettere ukomfortabelt flysæde fortsatte.

Jeg hoppede bare ud af mit tøj, og valgte at sove i bh og trusser, eftersom jeg ikke havde taget højde for at pakke en lille taske med natkjole og hygiejneprodukter. Det eneste jeg lige havde med i håndtasken var min rejsetandbørste og tandpasta, så jeg lige kunne få børstet tænder inden sengetid. Rene tænder var altid noget, og en lækker følelse inden sengetid.

Jeg havde det med at drikke lidt vand efter tandbørstningen, men valgte af god vilje at lade være, eftersom jeg ikke vidste hvor rent vandet var her i Costa Rica. Ja, jeg anede intet om Sydamerikas grundvand og om det overhovedet var rent nok til at drikke, og det sidste jeg overhovedet ønskede nu, var at gå hen og blive syg af det, så jeg havde heldigvis erhvervet mig en kildevand på flaske nede i hotellobbyen, som jeg kunne "pimpe" lidt af.

Jeg slukkede lyset på badeværelset og begav mig over på den anden side af sengen, hvor jeg skulle ligge i nat, og jeg skrævede lige hen på liften hvor Arabella lå på ryggen med hendes små hænder lettere knyttet ud for begge sider af hendes hoved, og jeg kunne se, at hun tydeligvis drømte, for hendes små øjne bevægede sig under hendes øjenlåg, men hun så meget rolig ud med hendes vejrtrækning, så synet af hende fik mig til at smile svagt over hvor heldig jeg var at have hende.

"Brr.. brr.. brr..."

Jeg gispede lettere forskrækket over at høre min iPhone vibrere på sengebordet, hvor den lå til opladning. Det undrede mig lidt over, hvem der dog kunne finde på at skrive til mig lige på det tidspunkt, men der kunne måske være tale om min familie eller veninder i Danmark, eftersom jeg godt var klar over, at det var eftermiddag i Danmark på det her tidspunkt, så med et træt smil rakte jeg ud efter min iPhone, tog den ud af opladeren og trykkede på menuknappen, så skærmen lyste og jeg kunne se, at det var en snapbesked fra rickthesizzler.

Jeg bed mig frustreret i underlæben og havde ærligt talt ikke meget lyst til at åbne den, men jeg kunne ikke lade være, så jeg åbnede snapchat og gik ind i indbakken og trykkede på den ulæste snap fra rickthesizzler, som jeg selvfølgelig vidste var Justins.


Jeg gloede ærligt talt på hans snap og kunne ikke helt finde ud af, om han overhovedet mente om den snap var direkte til mig, eller om det var én han havde sendt ud som et offentligt post. Han forvirrede mig virkelig. Især med den omtanke, at jeg også havde modtaget den, hvis den var ment som offentlig.

Jeg burde bare ignorere hans snap, men jeg måtte have det helt på det rene, og valgte at sende ham et svar, "Den snap til mig, var vidst en fejl, ikke? Godnat Justin.", svarede jeg og hoppede ud af min snapchat igen, hvorefter jeg valgte at ligge min iPhone til opladning på sengebordet.

Jeg vippede mine ben op i sengen og trak den tynde dyne over min krop, hvorefter jeg slukkede for den lille sengelampe, der sad oppe på sengegavlen, og hele værelset blev mørkt, hvorefter jeg sukkede tungt ud og lukkede øjnene og lagde mig om på siden, for at prøve på at falde i søvn.

"Brr.. brr.. brr.."

Jeg slog straks øjnene op og kunne se skærmen på min iPhone lyse værelset lettere op.

"Det er fandeme løgn det her...", tænkte jeg irriteret og burde bare ignorere det og ligge mig til at sove, men min dumme nysgerrighed tog over, så jeg rakte ud efter min iPhone igen og låste skærmen op og opdagede nu en sms fra ikke hr-hvem-som-helst, og imod min egen vilje, åbnede jeg beskeden og læste den, mens jeg lagde mig om på ryggen i sengen.

"Nope! Den var skam til dig babe ;) - Justin."

Jeg spærrede øjnene endnu mere op. Fuck, hvor den dreng forvirrede mig!

"Ja ja, den styrer du selv Justin. Godnat! - Isabell.", svarede jeg ham med et suk og slukkede for skærmen, og skulle til at lægge min iPhone på sengebordet, men den brummede i hånden på mig mens skærmen lyste op med endnu en besked fra Justin selvfølgelig!

Jeg bed mig hårdt i underlæben, og burde i realiteten bare ignorere ham, men selvom han ikke var i nærheden af mig, så havde han stadig en utrolig magt over mig, så jeg valgte at ligge mig til rette på ryggen i sengen med min iPhone og skruede ned for lysstyrken, så skærmen kun lyste svagt her i mørket.

Jeg åbnede beskedindbakken igen.

"Er du sur på mig? :( - Justin."

Jeg sukkede opgivende og svarede, "Nej, jeg er ikke sur. Bare irriteret - Isabell."

Han var ret hurtig til at svare, "På mig? - Justin."

Jeg smilede svagt og svarede, "Lidt. - Isabell."

"Hvorfor? Jeg savner jer jo bare. Jeg frygter for fremtiden :( - Justin."

Jeg sukkede og mærkede igen en lille tåre rende langsomt ned ad min tinding og ind i håret på mig.

"Vi tager jo en dag ad gangen Justin. Vi har jo ikke engang været væk fra hinanden i mere end seks timer. - Isabell."

"Jeg er så bange for, at da vi sagde farvel i lufthavnen faktisk ville være sidste gang vi nogensinde ville ses :'( - Justin."

Fuck, hvor var det hårdt det her!

"Kan vi ikke snakkes ved? Jeg er virkelig træt og vil bare gerne nå at få lidt søvn, inden flyet afgår kl 11 til formiddag. Det har virkelig været en lang og forvirrende dag med vores skænderi, gråd og sex. Jeg vil bare gerne vågne op med en forhåbentlig bedre dag i vente. Håber du forstår? :( - Isabell."

"Jeg forstår :'( Nat nat bae :o* <3 - Justin."

Jeg pustede frustreret ud, og valgte med vilje ikke at svare ham på den besked, for han elskede tydeligvis at vade i følelserne. Det kunne jeg bare ikke magte endnu.

Jeg hoppede ud af beskedindbakken og valgte at slå vibrationen helt fra og lagde min iPhone til opladning, hvorefter jeg vendte mig om på den anden side med fronten mod Arabella og hendes lift, hvorefter jeg lukkede mine øjne og prøvede at slå de forvirrende tanker væk fra min nethinde.

- gad vide om jeg kunne forvente flere af den slags beskeder fra Justin?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...