❆ A nerdy Christmas - L.T ❆

Louis Tomlinson også kendt som hele skolens bad boy, sammen med hans vedhæng Liam Payne, Zayn Malik, Harry Styles og Niall Horan. En ellers helt normal fysiktime, bliver afbrudt da der skal arbejdes i gruppe. Louis Tomlinson havner sammen med skolens største nørd; Perrie Edwards. På mindre end fireogtyve dage bliver Louis' følelser for Perrie vendt op og ned. Der er bare lige den ulempe; Han kan ikke blive set med Perrie, uden at blive dømt. Dette ville enten blive den bedste eller værste jul for Louis og Perrie. Vil der blomstre følelser op mellem Louis og Perrie? Og vigtigst af alt, vil Louis blive sødere i julemåneden?

OBS stødende scener kan forekomme, plus voldsomt sprogbrug.
PLUS dette er vores bidrag til julekalender-konkurrencen 2016 med valgmulighed nummer 1. Drengene er IKKE kendte.

90Likes
78Kommentarer
49068Visninger
AA

16. 15. december | Paige I love you


1 5.   D E C E M B E R   2 0 1 6

Jeg kunne stadig ikke komme mig over at Louis havde inviteret mig til festen i morgen. Min mor havde været så sød at flytte min tandlæge tid til i dag, så jeg kunne få min bøjle af, og samtidig kunne jeg tage til optikeren og shoppe med min mor. Hun havde flyttet alle møder så hun kunne kigge på gallakjole med mig, og hun ville hjælpe med at finde noget til i morgen. Det var egentlig rart ikke at skulle i skole så jeg ikke skulle bekymre mig om Lexa og Lina.

Min mor og jeg var kørt i fars fine porsche, og min far havde taget min mors Audi, hans egen var nemlig på værksted. Jeg sad stille og sang med på Ariana Grande - Santa Tell Me, mens min mor drejede ind til tandlægen. Hun fandt hurtigt en parkeringsplads næsten helt henne ved indgangen så kunne hun holde øje med fars bil imens.

Jeg meldte min ankomst i receptionen, inden jeg tog plads i en af sofaerne. Jeg tog det Vouge magasin der lå på bordet ved siden af sofaen. Kendall Jenner var selvfølgelig på forsiden da det var september udgaven. Jeg nåede dog kun at læse et par sider inden jeg blev kaldt ind til tandlægen som skulle fjerne min bøjle.

“Hej Perrie, er du klar?” spurgte min tandlæge hurtigt mens jeg lagde mig op på briksen. Jeg nikkede hurtigt og smilede over til ham mens han gjorde sig klar sammen med tandlæge assistenten.

Det tog tid, at fjerne bøjlen. Det tog virkelig lang tid. Alle de forskellige apparater larmede, som jeg ved ikke hvad. Det gjorde ikke specielt ondt at få den fjernede, så jeg overlevede den lange process.  

❆❆❆

Jeg kørte min tunge over mine nu perfekte tænder uden at de ramt noget metal. Jeg smilede stort og elskede ikke at have bøjle på mere. Det var fantastisk! Jeg gik ud til min mor som sad og læste i det Vouge blad jeg læste i inden jeg kom ind til tandlægen.

Jeg rømmede mig en gang så min mor kiggede op. “Gik det godt?” spurgte min mor med et skævt smil. “Ja,” nikkede jeg smilende. “Er du så klar til at shoppe?” spurgte min mor og rejste sig. Jeg nikkede inden vi gik ud til porschen som var dækket af nyfalden sne. Jeg varmede mig inde i bilen, mens min mor skrabede sneen af forruden.

Da hun endelig var færdig kørte vi mod storcentret. Vi kørte i stilhed mens julemusikken hamrede ud af højtalerne i vores blærerøvs bil. Gudskelov havde far kun ferrarien i vores sommerhus i Florida, nogle gange brugte han den når han kørte mellem det og det i LA. Jeg havde det fint i min Jeep, som nu var en Rang Rover.

Efter et kvarter i bilen cirka, drejede vi ind på parkeringspladsen ved centeret. Vi gik ind i det overfyldte center og skubbede os vejen hen til optikeren. Der var en lang kø, men en ekspedient kom hurtigt hen til os da hun så os. Fars og mors penge giver hurtigt adgang til alt - bare ikke Paige..

Jeg var en smule træt af det, men nogle gange var det også rart. Min søster og jeg havde elsket det når vi var på søster shopping. Nu var jeg træt af jeg ikke havde nogen at dele pengene med. Penge kan ikke købe alt..

“Hvad kan jeg gøre for dem idag Mrs. Edwards?” spurgte ekspedienten med et falskt smil, plasret på hendes læber. “Ja, min datter skal have kontaktlinser,” svarede min mor en smule fornemt og skubbede mig foran.

Jeg smilede sødt til hende mens hun nikkede. “Har du fået ændret styrke?” spurgte hun roligt, jeg rystede hurtigt på hovedet mens hun kort nikkede. “Så kom med, jeg ser hvad vi kan gøre,” svarede hun en smule irriteret, men også med en falsk irriterende skinger stemme.

❆❆❆

Jeg kiggede mig selv i spejlet, nu uden briller og bøjle. Det var som at kigge på en ny og mere selvsikker Perrie - og jeg elskede det! Jeg stod længe og kiggede på mig selv, jeg nød at se mig selv som ikke nørdet.

Min mor kom om bag mig og lagde sine hænder på mine skuldre “Du ligner Paige nu,” hviskede hun roligt og tørrede en tåre væk. Jeg kiggede på hende med de begyndende tåre i øjnene.

“Ikke græd mor,” hviskede jeg og fjernede mine tårer mens hun fjernede hendes. Vi trak hinanden ind i et langt og varmt, men følsomt kram. Vi stod længe og krammede inden vi trak os fra hinanden og smilede. Min mor og jeg gik ud af butikken og videre så vi kunne kigge på kjoler og et fedt outfit til i morgen. Jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle have på.

Min mobil vibrerede i min baglomme mens vi gik. Jeg hev den hurtigt op med to fingre og så jeg havde fået en SMS fra Louis.

Louis: Hvad laver du? Du er ikke på skolen og din bil holder hjemme, men døren er låst

❆❆❆

Jeg grinede let over hans besked inden jeg svarede ham - det var meget sødt. Jeg kunne virkelig godt lide ham, men det er sikkert ikke gengældt..

Perrie: Jeg har været ved tandlægen, optikeren og nu skal jeg finde en kjole til Prom..

“Hvem skriver du med?” spurgte min mor og skubbede let til mig mens jeg låste min mobil og puttede den i baglommen “Det var bare Louis der ville høre hvor jeg var,” sagde jeg med et kæmpe smil på læben. Louis fik mig virkelig til at smile meget.

Min mor tog min hånd og hev mig med ind i en meget dyr kjole butik. Jeg gik og kiggede på alle de smukke kjoler mens min mor snakkede med en af de ansatte. Jeg var meget interesseret i en kjole. Den skal være flot, simple, men alligevel skal den være pæn - og så må den godt skille sig lidt ud fra mængden.

“Perrie prøv og kom med en gang,” sagde min mor og overlod mig til ekspedienten, som dirigerede mig over mod en sort kjole, som stod separat for sig selv. Jeg betragtede den hurtigt, inden jeg fik den stukket i hånden af ekspedienten.

Jeg gik forsigtigt ind i det lille prøverum, som jeg knap nok kunne stå i. Jeg hang kjolen op på knagen, og begyndte stille og roligt at tage mit tøj af. Jeg tog hurtigt kjolen på, i en hurtig bevægelse. Jeg kiggede hurtigt i mit spejlbillede - jeg kunne faktisk godt lide hvad jeg så.

Jeg trak stille og roligt forklædet fra, så min mors og ekspedientens ansigt kom til syne. Min mor lyste hurtigt op i et kæmpe smil, inden hun åbnede sin mund: “Wow Perrie! Den klæder dig virkelig meget.” Jeg sendte min mor et svagt smil. “Jeg kan faktisk også godt lide den,” tilføjede jeg hurtigt.

“Så tager vi den!” hvinede min mor op glad. Jeg sendte hende et hurtigt smil, og trak så forklædet for. Jeg kiggede mig selv i spejlet. Kjolen jeg havde på var sort. Der var tyl på den, samt mange små detaljer. Efter den her dag, havde jeg virkelig fået selvtillid. Jeg håber virkelig, at Louis kan lide mig efter min forandring. Jeg er så forelsket i Louis. Hver gang der er nogle der siger hans navn, får jeg sommerfugle i maven.

❆❆❆

Da vi var kommet hjem, havde jeg lige med det samme lagt mig i min seng, for at sove. Jeg var så spændt på i morgen, men samtidig nervøs. Jeg skulle virkelig også lægge den flotteste makeup. Jeg havde altid været god til makeup - ikke for at prale, men det havde jeg tit fået komplimenter om - jeg havde bare aldrig vist det til nogle. Jeg havde nemlig altid været bange for, at folk ville dømme mig - men nu kunne det være nok, nu ville jeg vise folk, hvem den rigtige Perrie Edwards er.

Jeg kunne mærke mine øjenlåg blive tungere og tungere. Jeg vidste godt, at lige om lidt, ville jeg falde i søvn. Det sidste jeg gjorde var, at tænke på de to personer jeg holder mest af; Paige og Louis. Alt forsvandt stille og roligt om mig, nu var jeg snart i drømmeland.

“Perrie? Perrie?” bare af den bekendte stemme fik mig til, at rejse mig hurtigt fra sengen - hurtigere end jeg nogensinde havde gjort før. Jeg slog hurtigt øjne op, og mit syn mødte noget jeg havde savnet i alt for lang tid; Paige.

“Jeg er her på lånt tid, men jeg må snakke med dig,” hviskede Paige ivrigt. Jeg nikkede hurtigt og satte mig ordentligt på sengekanten. Jeg kunne simpelthen ikke forstå det. Paige var her - dog desværre kun på lånt tid. Men hun var har, og jeg kunne give hende et kram. Desværre kunne jeg godt se gennem fingrene, og se at Paige var et spøgelse. Hun var nemlig helt hvid og bleg, mens jeg kunne ane det der var bag hende. Var hun kommet for mig?

“Jeg savner dig så meget,” sagde Paige, mens hun gik over mod mig og satte sig på sengekanten. En tåre sneg sig frem i øjenkrogen. Som perler fra en snor, røg den ene tåre ned af den anden. Det var både glædeståre, men også med sår. Jeg vidste jo godt, at Paige kun var her på lånt tid. Men hun ville snakke med mig. Om hvad dog?

“Paige jeg savner virkelig også dig. Mit liv lige nu er forfærdeligt, og det eneste jeg kan tænke på lige nu er, at jeg vil op til dig. Jeg vil op til dig nu,” hviskede jeg mens jeg hurtigt tørrede min tåre væk. Paige skulle til at nusse mig på kinden, men hun kunne ikke. Hendes hånd gik lige igennem mig. Man kunne se på Paiges ansigtsudtryk, at hun blev ked af det.

“Perrie du må ikke begå selvmord. Jeg ved at dit liv ville blive bedre, tro mig,” hviskede Paige stille ind i mit øre. Hendes stemme gav mig kuldegysninger. Jeg savnede hendes stemme, alt for meget. Da Paiges ord var faldet ind, håbede jeg også kun på, at mit liv ville gå bedre. Ellers ville jeg begå selvmord, selvom Paige ville sige nej.

“Perrie, du skal ikke holde dig tilbage mere. Du skal vise dine følelser for Louis inden det er for sent - han er også vild med dig, det ved jeg. Du skal pisse på Lexa og Lina, de kan alligevel ikke gøre dig mere, og det tør de ikke. Ikke når det har noget med Louis at gøre. Vent og se Perrie, dit liv bliver perfekt. Du skal ikke holde dig tilbage når det handler om sex, alkohol og stoffer. Du skal prøve det, lov mig det,” jeg nikkede stille, mens jeg tog hvert et ord til mig. Hun havde ret, jeg skulle virkelig ikke lade mig holde tilbage mere. Det var slut nu, nu kunne det være nok. Men jeg vidste dog, at jeg stadig ville være nervøs - som altid.

“Perrie jeg må gå, elsker dig,” jeg kiggede hurtigt over på Paige mens en tåre røg ned af min kind. “Jeg elsker også dig,” hviskede jeg stille, mens Paige begyndte at forsvinde. Jeg rakte hurtigt hånden ud mod Paige med tårer i øjnene, og det samme gjorde Paige. Paige forsvandt lige så hurtigt som hun kom.

Jeg blev efterladt med tårer i øjnene, mens jeg stille lagde mig ned i sengen igen. Jeg havde lige snakket med Paige, jeg havde aldrig før snakket med Paige, siden hendes død. Jeg savner hende så meget - jeg vil gøre alt hvad Paige havde sagt til mig. Jeg ved at Paige har ret.

♡♡♡

Hey

Gæt, hvem der er tilbage? Nemlig mig Fie aka. Karoline, hvis I har læst min profiltekst. Hvis ikke så hedder jeg ikke Fie, men bruger blot Fie som et kunsternavn - jeg hedder rigtigt Karoline. Nå, men jeg er tilbage fra London, og jeg ved det er for dårligt, at jeg ikke lige har fået publiceret, og sådan noget. MEN vi prøver ihærdigt at indhente alle kapitler inden den 24. Der er nemlig dømt ferie i morgen, så der har jeg masser af tid. Jeg ville lige skrive videre på næste kapitel, og forhåbentlig kan det komme op i aften/nat.

Knus

♡♡♡

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...