Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




55Likes
41Kommentarer
438525Visninger
AA

77. Mislykket flugt!


Sams synsvinkel:

Jeg gjorde det. Jeg gjorde det virkelig! Jeg stod og pakkede mit tøj, vel og mærke det mest nødvendige. Kelly havde kommet med en lukket kuvert til mig. Det var Chaz, der havde skrevet en kort og kontant besked for Justin, at jeg skulle møde Justin i aften på den lokale togstation. Jeg var sikker på, at der var lavet en bestemt flugtplan, siden vi skulle med toget.

Jeg havde slået min sparegris i stykker. Det var bestemt ikke meningen, at den lige skulle slås i stykker, men Justin og jeg ville have brug for alle de penge til rejsen så vidt som muligt, og jeg vidste at jeg ikke ville kunne hæve nogle af de penge jeg havde på min konto, uden min far ville opdage de kontoudtog jeg ville have udført, og så derefter kunne spore ham frem til hvor jeg og Justin ville befinde os henne.

Så jeg måtte tænke, som en fattig på nuværende tidspunkt, og så måtte Justin og jeg spare på de penge vi havde til sammen. Jeg havde fået talt mine sparepenge, og der var godt og vel 3000 dollars plus nogle småpenge. Så det var ikke en hel slem start, men for pokker hvor var jeg nervøs. Kelly ville køre mig til stationen, så jeg kunne mødes med Justin der. Jeg skulle blot snige mig ud, uden min far ville opdage det.

Klokken var blevet mange, og jeg var sikker på at min far sad og små-sov nede i stuen med tv'et tændt. Det kunne jeg i alt fald høre. Tv'et kørte for fuld skrald. Jeg kiggede ud i gangen for at tjekke om der var fri bane.

Det så sådan ud, så jeg gik først hen for at se om jeg kunne se Kelly med sin bil nedenfor ved vejen. Jeg trak gardinet fra og så ned mod vejen og jeg havde ret! Hun holdte dernede og ventede på mig.

Så var det nu eller aldrig!

Jeg gik hen og løftede op i min store brune kuffert, og listede roligt af sted ud af mit værelse og langsomt ned ad gangen forbi vores mange værelser her oppe på den øverste etage. Mit hjerte hamrede hårdt i mit bryst, og jeg følte, at jeg kunne besvime hvert øjeblik det skulle være, hvis jeg ikke "mandede" mig op.

Tv'et kørte stadigt for fuld drøn, kunne jeg høre og lyden fra det blev højere og højere jo mere jeg nærmede mig den store trappe ned til hallen. En sms brummede ind fra min iPhone, og jeg tjekkede den hurtigt:

"Kommer du smukke? Jeg holder og venter på dig! - Kelly"

Jeg skrev hurtigt til hende, "Ja, jeg er på vej! Vi ses om lidt! - Sam", og jeg sendte den tilbage.

Jeg skulle til at proppe min iPhone ned i min bukselomme igen, til jeg fik et chok over, at min far havde listet sig op ad trappen og havde overrasket mig.

"FUCK!", tænkte jeg og jeg mærkede nogle tårer presse sig på i mine øjenkroge.

"Hvor tror du lige, at du skal hen min pige?", spurgte min far med spændte kæber og et skulende blik ned på mig, da han så mig stående med kufferten.

"Jeg....", mere fik jeg ikke sagt, før min fars hånd traf min kind helt perfekt, så en svidende smerte bredte sig.

Jeg græd stille og følte alt håb ude lige nu.

"Så du prøver at stikke af sammen med Kelly?", spurgte min far vredt, "- Og du behøver så absolut ikke, at komme med dårlige undskyldninger! Ja, jeg opdagede hende derude, og jeg har fået James til at sende hende væk nu...", indvendte min far.

Jeg følte en vrede vælde op i mig, "Du må ikke!", råbte jeg grædende og begyndte at slå min far i brystkassen, hvor ved han straks greb hårdt fat om mine håndled og fik mig stoppet.

Min far afbrød mig, mens han holdte mig fast, "Jeg må ikke hvad Sam?", spurgte han vredt og han løftede så meget op i mig og nærmest slæbte mig tilbage mod mit værelse, mens jeg skreg hysterisk op og prøvede utallige gange at bremse op med fødderne i den lange løber, der lå herude på gangen, men lige lidt hjalp det. Min far var alt for stærk. Alt for mange kræfter!

Jeg kunne ikke stoppe mit skrig og gråden overmandede mig i sådan en grad, at jeg næsten følte, at jeg skulle dø af dette øjeblik.

"Det kan du ikke gøre mod mig far!", råbte jeg grådkvalt, da han skubbede mig det sidste stykke ind på mit værelse, så jeg snublede over mine ben og ramlede på gulvet.

"Det kan jeg Sam, og hvis du så meget som tager telefonen der, så skal du vide at jeg lytter efter, hvis du så meget, som bare tænker på at stikke af! - Og du afleverer lige din iPhone tak!", sagde min far vredt.

Jeg tudede endnu mere, "Far! Det kan du ikke bare gøre!", råbte jeg grædende.

Han kom hen til mig på gulvet og med vold og magt kæmpede han min iPhone fra min hånd, hvor jeg flygtigt så, at Justin ringede i selvsamme sekund. Desværre så min far det også og han fik desværre fravristet min iPhone ud af min hånd, hvorpå han rettede sig op og så med enorm vrede på min iPhones lysende skærm, hvor Justin øjensynligt stadigt prøvede at få fat på mig.

Han gloede olmt på min iPhone i flere sekunder, og jeg skreg chokeret op, da min far pludseligt blev så arrig, at han kylede min iPhone lige ind i væggen, så den smadrede fuldstændigt og med garanti slet ikke var til at redde.

Han var virkelig gal...

"Jeg sagde, du skulle holde dig fra den knægt! Han er langtfra god nok til dig!", råbte han med rasende, at hans øjne gnistrede og han vendte sig rasende omkring og gik ud af mit værelse og smækkede kraftigt min dør efter sig, så det var tæt på, at dørhængslerne røg af.

Jeg var som stivnet i chok i flere sekunder, mens jeg kunne høre han nærmest trampede i gulvet ned ad gangen.

Jeg lagde mig hulkende på gulvet. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre mere?

Jeg var virkelig bange...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...