Troublemaker - Full edition!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 27 dec. 2016
  • Status: Igang
// Forbedret version af min gamle klassiker "Troublemaker" //

Dette er en gammel movella, som jeg redigerer lidt efter lidt, så hvis man har lyst til at læse med, så skal man være så velkommen! Der vil komme lidt kapitler dag for dag, så der vil ikke være den store ventetid, eftersom kapitlerne er skrevet og bare skal redigeres lidt efter lidt. Det er det store og det hele og intet nyt i det ;)

Til nye læsere, der ikke kender historien, så er der et kort resumé her:
"Samantha Sullivan er datter af en rigmand, der tror, at hun har det som blommen i et æg, men det er kun til hun møder den småkriminelle Justin Bieber, som går på den skole, som hun skal starte på. Så bliver der vendt op og ned på alting og hemmeligheder afsløres. Hemmeligheder, som Sam ikke troede var virkelige..."




55Likes
41Kommentarer
437855Visninger
AA

151. Frustrende opkald.


Justins synsvinkel:

Jeg lå og slappede af på sengen og zappede irriteret på fjernbetjeningen. Der var bare ikke noget interessant i den skide lortekasse. Lance var i bad imens, og jeg svagt kunne høre Chaz' og Kellys bump og høje støn fra endevæggen af. Damn, hvor de larmede med deres sex.

"Uurrh uurrh... Fuck, jeg kommer!", kunne jeg høre Chaz vrænge fra væggen af.

Jeg bankede på væggen.

"TAG LIGE OG STYR JER, GIDER I?", råbte jeg surt.

Ja, det var fandeme tortur at skulle høre dem ligge og kneppe, mens jeg bare savnede min elskede Sam. Jeg sukkede hårdt og prøvede at koncentrere mig om tv'et med de dødssyge kanaler.

"Oh oh oh oh oh, yeah knep mig!"

Jeg var ved at blive vanvittig over at kunne høre Britanys skingre stemme på anden side af væggen ved tv'et. Ryan og hende havde åbenbart også gang i lagnerne.

"SÅ HOLD DOG KÆFT!", råbte jeg og tyrede en halvfyldt colaflaske over på væggen, hvor tv'et stod, så det gav et dunk.

Jeg blev seriøst vanvittig af det her. Lance kom pludseligt ind med fugtigt uredt hår og i hvide boxershorts. Han grinte ustyrligt.

"Damn, der er sgu nogen der får fisse!", grinte han.

Jeg vrissede irriteret, men kunne ikke lade være med at grine sarkastisk.

"Ja, det er fandeme klamt at høre på!", svarede jeg med et lille grin.

Lance grinte indestængt og satte sig på sin seng ved siden af min.

"Så er der bare os to Justin. Skal jeg mixe en fed til os?", smilte han smørret. Jeg nikkede enigt.

"Yup, jeg troede aldrig du ville spørge?", svarede jeg med et skævt smil.

Lance grinte og rakte ud efter sin t-shirt på sengen og tog den på og der efter traskede han hen til sin rygsæk og fiskede lidt forskelligt op til en god fed. Lance satte sig til rette på én af de små lænestole, der stod i værelset og han begyndte at mixe, så en skøn duft bredte sig i værelset.

"Er der slet ikke noget i det skide tv?", spurgte Lance pludseligt.

Jeg sukkede og rystede på hovedet og rejste mig med en masse besvær fra sengen.

"Skal jeg hjælpe dig?", spurgte Lance yderligere, mens jeg stod og små-humpede hen mod min krykke, der lå op ad den ene stol i værelset. Jeg greb fat i krykken og så hen på Lance.

"Det behøves ikke, jeg klarer den. Jeg bliver nød til at træne det skide ben. Jeg gider fandeme snart ikke det her lort længere, jeg er så fucking træt af det efterhånden..", svarede jeg lettere irriteret.

Lance nikkede forstående med et svagt hurtigt smil. Jeg vendte mig væk fra ham og humpede med krykken hen mod badeværelset.

"Nu har du vel tørret gulvet der ude, så jeg ikke glider?", spurgte jeg med ryggen til.

"Yup, der er helt sikkert Justin!", hørte jeg ham svare.

Jeg nikkede blot og fortsatte derud og lukkede døren efter mig. Heldigvis skulle jeg kun pisse denne gang, så jeg ikke skulle bede om skide hjælp til at sidde og rejse mig fra det skide wc, eftersom, der ikke var toiletforhøjer her. Jeg fik med mindre besvær tisset færdig uden at få overbalance af at stå.

Jeg humpede lettere over og vaskede hænder. Ja, bare kald mig tøseagtig, men jeg vaskede sgu altid hænder, når jeg kunne komme til det. Det var vidst ikke lige alle fyre der tænkte på den slags og jeg gjorde det da heller ikke selv, når jeg pissede udenfor, men var der en håndvask i nærheden, så tøvede jeg aldrig med at være hygiejnisk. Noget min mor havde lært mig fra lille af, så det sad bare fast som en normal rutine.

Jeg blev færdig og i samme sekund vibrerede min iPhone vildt i min bukselomme. Jeg undrede mig lidt over hvem der ringede her klokken halv elleve om aftenen? Jeg trak den op af min bukselomme i mine afslappende grå joggingbukser. Jeg gloede undrende over det ukendte nummer, men tog den.

"Yeah, det er Justin!", svarede jeg og stilte mig humpende op ad væggen, så jeg slappede lettere af med mit ben.

"Justin, det er mig...", kom det med en meget hviskende stemme. Jeg måbede.

"SAM!", svarede jeg højt og temmelig overrasket.

"Shh, ikke så højt... Selv din råben kan afsløre vores samtale...", hviskede hun igen.

"Skal jeg da hviske igen?", spurgte jeg stille.

"Nej, det er fint du snakker lavt...", hviskede hun.

Nogle tårer rendte langsom ned ad mine kinder, bare over at  jeg kunne høre hendes stemme, og at hun forhåbentligt var i god behold.

"Fuck Sam, jeg savner dig så meget. Behandler de dig pænt?", spurgte jeg stille, med nogle få snøft efter mig.

Jeg kunne høre, at hun selv snøftede stille.

"Ja, jeg har det okay... Jeg savner også dig Justin..", hviskede hun med et lille hulk.

Jeg kunne ikke lade være med at græde.

"Er du nu helt sikker babe? Jeg kender de typer, og man ved som sagt aldrig med Brad og hans følge. De kan virkelig være slemme. Seriøst, hvis de så meget som krummer et hår på dig, så slår jeg dem kraftedeme ihjel...", svarede jeg lavt og nogenlunde behersket, selv om det var svært. Min krop var fyldt til randen af frustrationer over, at alt bare gik den modsatte vej hele tiden. Det var som om, at Sam og jeg var forfulgt af uheld konstant. Kunne vi bare ikke få lov til, at være lykkelige og bekymringsfrie bare én gang her i livet?

Jeg savnede hende voldsomt og var bange for hendes sikkerhed. Hun græd stille kunne jeg høre.

"Justin....", snøftede hun stille.

"Ja babe?", svarede jeg stille og stoppede mine snøft et øjeblik.

"Jeg håber virkelig, at det lykkedes for dig, at fuldføre den opgave... Brad siger, at.."

"For fanden din møgluder, hvor fanden har du fået den telefon fra?", hørte jeg pludseligt en mandestemme afbryde Sam i baggrunden, "Neeej, lad vær! Av!", hørte jeg Sam råbe grædende og forfærdet, og jeg kunne høre nogle høje slag i baggrunden.

"Aaav, h..hold op!", skreg Sam grådkvalt, så jeg sank en hård klump og følte mig temmelig magtesløs her.

"Saaaam?!", skreg jeg op og hørte noget raslende i røret, samtidigt med, at der tydeligvis blev tæsket på hende i baggrunden.

"Saaaam?!", råbte jeg med vreden i mig, over at høre, at hun faktisk blev mishandlet.

"LAD HENDE VÆRE FOR HELVEDE!", råbte jeg anstrengt og arrigt i min mobil, så det kort efter knitrede i baggrunden, og jeg hørte straks et tungt åndedræt i røret, "Hvis din elskede Sam, så meget som ringer til dig igen, så bliver det fandeme værst for jer begge knægt. Hun kommer til, at lide - Så du gør bedst, at fuldføre din opgave, ellers sørger jeg kraftedeme for, at du får selskab, og det liver ikke behageligt Justin...", forklarede en vred stemme, som jeg straks kunne høre var Brads.

Jeg sank en hård klump og kunne høre nogle ømmende og jamrende lyde fra Sam i baggrunden.

"Er det forstået knægt?!", lød det arrigt fra Brad, så jeg sank endnu en klump og nikkede svagt, "Ja..", svarede jeg spagt, "klik.. dut dut dut dut..", lød det sekunder efter, så jeg gloede målløst på min iPhone, eftersom der åbenbart blev afbrudt. Dette gjorde mig helt sikkert nervøs.

"Aaaaarrgh!", skreg jeg ud i rummet og straks åbnede Lance døren for fulde gardiner og gloede måbende på mig.

"Hvad sker der?", spurgte han chokeret.

"JEG SLÅR HAM FANDEME IHJEL OG HANS FUCKING PUSHERE!", råbte jeg arrigt og trådte et skridt frem og glemte alt om mit dårlige ben og skvattede og røg ned på badeværelsesgulvet med den hårdeste smerte i mit stakkels ben.

"Aaaaargh! Fuck for helvede!", skreg jeg, da jeg nu lå på det kolde badeværelsesgulv med smerter, der brændte i mit stakkels ben.

Lance var straks over mig og vred et lille rent håndklæde op i iskoldt vand og hjalp mig af med mine joggingbukser og lagde det kolde omslag på mit ben. Jeg satte mig med håndfladerne støttende bag mig på det kolde flisegulv og kunne mærke at jeg dirrede og kogte af raseri.

"Hvad skete der?", spurgte han behersket til mig og han satte sig på hug på gulvet over for mig.

Jeg tog en dyb indånding og sank en smertefuld klump.

"Det var Sam, der på forunderligt vis havde fået fat i en telefon. Hun fik ikke sagt meget, før hun blev opdaget hendes samtale, men hun blev opdaget af dem, og...", forklarede jeg med en klump i halsen og begyndte at hulke og kneb øjnene sammen.

"For fanden Justin... Hvad skete der?", spurgte Lance og jeg mærkede en trøstende hånd på min ryg.

"De... de...", hulkede jeg.

"De hvad?", spurgte Lance behersket.

Jeg så grædende op på ham.

"De tæskede hende.. Og Brad truede med, at hvis hun prøvede på, at kontakte mig igen, uden de vidste noget om det, så ville de gøre det der var værre mod hende...", hulkede jeg frustreret, så Lance så chokeret på mig.

"Fuck! Betyder det, at de vil slå hende ihjel, eller hvad?!", røg det chokeret ud af ham, så jeg stoppede min frustrerede gråd og rystede på hovedet.

"Jeg ved det fandeme ikke Lance? Hvad fanden skal jeg gøre?", spurgte jeg med endnu en klump i halsen og så rædselsslagent på ham, så Lance nikkede svagt og dumpede ned på røven at sidde på gulvet med benene bøjet og hans underarme hvilende lettere omkring hans bøjede knæ.

"Vi bliver altså nød til at kontakte striss..." "NEJ!", afbrød jeg ham højt, så Lance så chokeret på mig.

"Jamen for fanden Justin? Sam er i livsfare, bliver holdt som gidsel og tæsket gul og blå og de truer inddirekte med, at slå hende ihjel, hvis du ikke gør, som de siger Justin... Vi kan fandeme ikke stå imod dem på den måde Justin... Tag, at indse det... Vi bliver nød til, at inddrage strisserne i d..." "Nej Lance! Vi kan ikke inddrage politiet i det her! Jeg bliver nød til, at gennemføre denne her mission, om det så skal være på egen hånd... Jeg er alt for meget indblandet i det her foretagende med stoffer.. Hvad tror du ikke der vil ske, hvis strisserne får nys om, at jeg har arbejdet med stoffer før Lance og så bliver nakket med den store pakke til fyrre millioner? Tror du fandeme ikke, at jeg straks vil ryge ind bag tremmer for mange år Lance - Ja, hvis ikke for livstid?", forklarede jeg anspændt og så bestemt på ham, så Lance sank sit blik ned i gulvet.

"Jo... Du har nok ret?", mumlede han med blikket i gulvet.

"Jeg har ret Lance! Tror du Sam ville kunne tilgive mig, for at svigte hende og at vi aldrig ville kunne være sammen igen? Tror du Jake selv ville synes om, at jeg som den eneste, der ville kunne passe på hans elskede datter, at jeg også svigter hende?", forklarede jeg bestemt, så Lance så op på mig med et tomt blik og sukkede tungt og nikkede svagt, "Du har nok ret Justin...", mumlede han, så jeg nikkede selv.

"Så forstår du endelig.. Jeg bliver nød til, at gennemføre denne mission, om jeg så skal fortsætte på egen hå..." "Nej Justin! Du har stadigt mig og helt sikkert gutternes rygge endnu - Vi står sammen om det her, right?", forklarede Lance bestemt med et skævt smil, så jeg nikkede med et svagt smil.

"Thanks buddy..", svarede jeg taknemmelig og vi håndklaskede hinanden flygtigt.

Lance rejste sig med et skævt smil på læben og så ned på mig, "Nå, skal vi se at få noget søvn?", spurgte han med et skævt smil og rakte sin hånd ned mod mig, som jeg tog imod og Lance hjalp mig med besvær op, så jeg jamrede kort over smerterne i benet efter slaget og så med et svagt grin på ham, da jeg kom helt op at stå på benene, mens jeg stod og støttede mig humpende op ad ham, "Ja, hvis vi kan få lov til det for de larmende kneppedyr?", smilte jeg smørret, så Lance nikkede svagt med et lille grin, "Ja, de er fandeme for meget at høre på..", tilføjede Lance med et smørret grin, så jeg nikkede mig enigt.

Jeg lagde min højre arm over hans skuldre og mens jeg humpede ved hans side, hjalp Lance mig tilbage mod min enkeltmandsseng...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...