Pålagt smerte.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2016
  • Opdateret: 19 sep. 2017
  • Status: Igang

0Likes
5Kommentarer
209Visninger
AA

2. At få venner i Italien.

Solen skinner virkelig meget, mon det er dagen hvor jeg møder nogle mennesker, eventuelt nede på stranden. Jeg tager brevet med, måske tør jeg læse det i de smukke omgivelser. Det undrer mig dog at han intet sagde, jeg intet kram fik, kun stukket et brev i hånden og han smuttede igen. Jeg er fuldkommen lost omkring dette brev, hvis han bare havde sagt noget, god ferie eller farvel. Der var intet signal eller info om hvad det eventuelt kunne være. Jeg må heller på andre tanker, vi skal faktisk spise og jeg vælger pizza også forsvinder tankerne sikkert lidt hen et andet sted, jeg smutter ned på stranden efter, eventuelt for at læse brevet, men nok mere i håb om at finde nogle venner. 

Det er blevet mørkere og stranden er fin, det var en god pizza dog var kniven så sløv at det tog en hel krig bare at skære den over. Jeg har fundet mig en tilpas plads med udsigt over havet, denne gang tog jeg en øl med, dog ikke en grøn tuborg, men en sprød italiensk en af slagsen. Jeg bliver afbrudt i mine øl tanker, en dansk sang lyder i mine ører og jeg bliver så forvirret, da jeg kigger op ser jeg to gutter og en gutinde gå forbi. Jeg vil følge efter, får fat i min øl og ser de er gået ud på stenbroen, jo tættere på jeg kommer, jo flere skikkelser ser jeg og højere bliver musikken. Jeg stopper op og sætter mig på en klippe, jeg er alene, hvorfor gå ud til en masse fremmede mennesker. Jeg tager en tår af min øl og lægger mærke til et par fødder foran mig. En ret cute fyr står og spørger om mit navn, genert svarer jeg "Liva", han svarer "David" tilbage og tilføjer "where are you from?" Stille svarer jeg "Denmark" Før jeg ved af det, har han kaldt en anden dansker herhen og hun løber mod mig, mens hun råber "jeg elsker dig" Utrolig forvirret, men glad florerer mine tanker bare på at hun har haft brug for en dansker, de andre er sikkert fra samme nationalitet.

Jeg går med de andre ud til kanten af stenbroen. De er en del, jeg bliver præsenteret for flere tyskere, hollændere, et par italienere og nogle fra Schweiz. Alderen ligger omkring de 13-19, jeg vil skyde på at ham den søde var ældre end mig, Josefine den anden dansker var åbenbart yngst. Josefine og jeg snakker dansk og endelig kan hun drille de andre, når de intet forstår. Det siger hun selv at hun har manglet, men jeg skal nok være der. Resten af aftenen prøver jeg bare at lære de andre af kende, vi snakker og får udvekslet lidt forskelligt info om hinanden. Da jeg står og børster tænder tænker jeg over hvad der er sket i løbet af aftenen og husker at vi alle aftalte at mødes derude igen i morgen aften. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...