Hard to get

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2017
  • Opdateret: 7 jun. 2017
  • Status: Igang
Tasha er en pige på 17 år som boede i LA med sin mor og far, i deres store villa hus. Hendes forældre døde i en bilulykke så nu skal hun flytte til Vegas.

Hun får følelser for Justin Bieber. Skolens Player. Og de følelser er også gengældt.
Det burde være let derfra, men når man som Tasha, og Justin, ikke ligefrem er de to kærligheds fugle, og tingene kan have en drastisk drejning på et splidt sekund er tingene mere kompliceret end man lige tror.
Kærlighed er svære at få end man lige tror.

51Likes
28Kommentarer
76147Visninger
AA

13. 2 month later

 

 

Tasha´s synsvinkel:

 

 

Der var nu gået to måneder siden Justin og mig sidst havde snakket sammen. 

Jeg var på en måde kommet over ham, hvis man kan kalde det det, for vi var jo ikke sammen.

Jeg ville ikke have mere drenge drama! Eller, ja.. Jeg havde en lille flirt med en ny fyr der var startet for en måned siden. Han var så sød, og slet ikke Justin typen. Mærkeligt at skulle sammeligne ham med Justin, men de var som to forskellige. Hinandens modsætninger. 

Lukas som var hans navn, havde ingen tatoveringer. Han talte ordenligt, og legede ikke med ens følelser. Jeg vil dog ikke sige at jeg havde nogen for ham, men jeg synes han var sød. Han var måske også lidt en distraktion, fra alt det var var sket. Men han var sød, og det var det der talte.

 

Jeg sad ligenu ved vores bor i kantinen, sammen med Sam, Vis, Lukas, Ryan og Chaz. Justin sad over ved hans små luder veninder fra cheerleader holdet. Han var begyndt på skolen fodbold hold, så hang meget ud med dem. Han snakkede ikke særlig meget med Ryan og Chaz mere. Apropos dem, så var de på en måde flyttet ind ved mig. Jason var flyttet ind ved sin kæreste, så jeg måtte passe på mig selv. Derfor havde jeg tilbudt dem at bo hos mig, siden Justin havde smidt dem ud fra hans hus. "De mindede ham for meget om mig" var det han sagde til dem da han smed dem ud. Men jeg var glad for at havde dem hos mig. Det betød at jeg ikke skulle bekymre mig når det jo blev mørkt. For jeg hader stadig det dumme mørke.

Meget har ændret sig på de to måneder, men min frygt for mørke var der desværre stadig.

Jeg tog mig selv i at sidde og stirre på Justin, som sad med en klam blond cheerleader på sit skød. Hun var ret køn måtte jeg indrømme, men hun var klam fordi hun var virkelig billig! Hun var altid klar!

Han kiggede hen på mig, så jeg skyndte mig at vende mit hoved den anden vej.

"Fest hos mig. I aften" konstaterede Chaz.

Chaz holdte de bedste fester, og næsten alle på skolen kom. Og Justin var en af dem. Men de generede mig ikke mere. Jeg havde Lukas. Han var måske mere mit boost. På en måde ligesom TJ. Men jeg var ligeglad.

Jeg nikkede bare som svar til Chaz, som smilte.

"Altså hos dine forældre? Er de hjemme?" spurgte jeg Chaz, da jeg jo lige kom i tanke om hvor det nu er han bor.

"De er ude denne uge" svarede han mig bare.

"Hvad med at vi holder det ved os? Altså hos mig. Det er trods alt større" smilte jeg til ham. Han nikkede sig enig.

"Fed ide! Det gør vi!"

 

Vi var gået ud for at ryge en smøg inden vi skulle have biologi. Jeg var makker med Justin i biologi, men det gjorde ikke det store. Vi sad bare ved siden af hinanden. Vi arbejdede sjælendt sammen med vores side makker, så det var jo en god ting for mig. Jeg prøver jo også lidt at holde mig væk fra ham, såå..

Vi stod bare og snakket lidt sammen alle. Lukas var her ikke. Han røg jo ikke, og var heller ikke så glad for røgen. Jeg forstod ham enlig også. Jeg anede ikke engang hvorfor jeg selv røg, men jeg var afhængig. Desværre ja.

 

Jeg så en masse mennesker der begyndte at løbe den samme vej, så jeg blev en smule nysgerrig over hvad der var. Jeg valgte derfor at følge med strømmen for at se hvad der skete. 

Der stod en masse folk i en rundkreds, og jeg havde fået så meget med at der var to oppe at slås. 
Jeg gik tættere på dem der slås, så jeg kunne se dem. Folk flyttede sig for mig når jeg skulle forbi dem. Nok fordi de ikke lige gad ud i en kamp med mig. 

Jeg kom helt forest og kunne se hvem det var.

Justin og Lukas

Jeg kunne godt se Justin i en slås kamp, for det var han tit i, men Lukas? Han var nok den sidste jeg havde regnet med.

Justin så temmelig rasende ud, og stod og slog Lukas i hovedet med en knytnæve, mens han lå på jorden, hvor man bare kunne se blodet der løb fra hans ansigt. Jeg kunne ikke klare at se på det. Derfor valgte jeg nok det dummeste man kan gøre når der er nogen der er oppe at slås. At blande mig. Jeg gik med hurtige skridt hen mod dem, og trak Justin væk så hårdt som jeg kunne, og jeg kan sige dig at det hjalp. Han væltede omkuld og landede hårdt på asfalten.

"Hvad fanden tror du at du laver kælling!?" kom det surt fra Justin da han havde set at det var mig.
"Du skal kraftedme ikke kalde mig kælling! Er du med?!" svarede jeg ham hårdt tilbage, hvor jeg derefter satte mig ned i hug, og gav ham en knytnæve lige i fjæset. Jeg var ret ligeglad med om ham blev stiktosset af det. Han skulle ikke kalde mig kælling!

"Fatter du det din idiot!?" råbte jeg af ham, og fyrrerede endnu en knytnæve i ansigtet på ham, så han fik blodtud. Men igen, det ragede mig ligenu. Jeg havde et sygt temperament, og det var han udmærket klar over. 

Det var nok også derfor at alle frygtede mig. Jeg kunne sagtens stille mig klar til kamp mod drengene fra skolen, hvilket jeg fint beviste ligenu.

Jeg rystede på hovedet af Justin, hvor jeg derefter rejste mig op for at gå hen til Lukas, som stadig lå ned med hænderne for ansigtet.

"Kom" hviskede jeg stile til ham så han rejste sig op. Jeg tog stille fat i hans hånd og flettede den ind i min imens vi gik væk fra alle de mennesker der havde samlet sig.

Vi gik ind på toilettet så jeg kunne få blodet væk fra hans ansigt.

"Hvad skal jeg sige til mine forældre når jeg kommer hjem Tasha?" spurgte han en smule panisk. Han havde ikke været oppe i en slåskamp før, og var nok ret bange for hvad de ville sige.

"Ikke noget ligenu. Chaz holder fest hos os i dag, så du tager med og sover ved mig. Vi finder ud af hvad vi skal sige til dem efter, okay?" svarede jeg ham stille, og begyndte at rense hans sår.

"Hvorfor var i enlig oppe at slås?" spurgte jeg ham efter lidt tid hvor jeg havde renset det meste.

han skulle lige til at svare mig da inspektøren træder ind. Nu var det ballade!

"Tasha, Lukas. Mit kontor nu!" sagde han vredt, og smækkede døren efter sig.

Jeg smed de våde papir væk som jeg havde brugt til at rense blodet væk med, ud i skraldespanden, og gik imod døren.

 

Vi kom op på kontoret hvor inspektøren sad, som iøvrigt hedder Hr. Klays. Der stod tre stole overfor ham, hvor Justin sad i en af dem. Jeg vidste jo godt at det var på grund af slåskampen at vi skulle her op, men nu var jeg helt sikker!

 

"Nå! I ved vidst godt hvorfor i er her?" startede Hr. Klays. Hr. Klays er en lidt kraftig mand. Han er helt skallet, og går næsten altid i et gråt jakkesæt. 

"Jeg forstår ikke hvorfor jeg er her. Jeg var ikke engang med" svarede jeg ham hurtigt. Det var ikke lige et drømme scenarie at være i et rum med de to drenge på samme tid.

"Hvis jeg forstod det ret Tasha, så slog du Justin. To gange?" sagde han.

Jeg sukkede bare, og kiggede hen på Justin, som smilte flabet til mig. Tænk at så meget kan ændre sig på to måneder.

"Nå. Må jeg så høre hvad der startede denne kap?" fortsatte han, efter et stykke tids stilhed.

"Det nemt. Jeg sagde til Lukas han skulle holde sig fra Tasha, og han nægtede" kom det hurtigt fra Justin, som fik  mig helt til at tabe kæben! Sagde Justin lige det? At det var derfor? WHAT!?

"Hvad!?" kom det måbende fra mig, uden at tænke over at have sagt det.

"Hvis jeg ikke kan få dig, skal han heller ikke" svarede Justin flabet. I det sekund kunne jeg mærke nogen gamle følelser for ham blusse op igen. Shit!

"Så det her handlede altså om Tasha?" spurgte Hr. Klays.

"Jep" svarede Justin ham.

"Okay. Hvad så med din og Tasha´s lille kamp?" spurgte han Justin.

Justin kiggede afventende på mig, for at få mig til at svare.

"Han stod og bankede løs på Lukas, så jeg tænkte at han også skulle have nogen så han vidste hvordan det føltes" svarede jeg koldt.

"Okay.. Øhm. Jeg vil ikke gøre mere ud af det, men i får alle eftersidning idag, og jeg skriver hjem til jeres forældre" sagde Hr. Klays. Jeg fnyste kort af det sidste han sagde. Jeg har jo ikke ligefrem forældre mere.

"Tasha er der noget du vil sige?" spurgte han, efter jeg havde fnyst.

"Held og lykke med at skrive til mine forældre" svarede jeg koldt, og gik..

 

 

__________

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...