Second best

1092620
  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2017
  • Opdateret: 15 mar. 2020
  • Status: Færdig
Lilly lever et ganske normalt og fredfyldt liv med sine brødre, Sebastian og Alexander i The Hills, CA. Det nye studie på UCLA er hårdt og veninderne er livets guldkorn for en pige på 21 år. Los Angeles emmer af liv, muligheder og ikke mindst kendte mennesker, hvoraf den ene er den verdenskendte Justin Bieber. Lillys første møde med Justin starter forkert, hvor han ikke værdiger Lilly et blik, men klart foretrækker Lillys gode og udadvendte veninde, Vanessa. Mens Lilly skal høre på den lykkelige Vanessa, vokser hendes egne følelser for verdensstjernen, hvor alt pludselig ændre sig for Justin pga. et billede af en ukendt pige på Vanessas telefon.

Historien indeholder stærke beskrevet seksuele scener samt hårde ord...

AA
aa

79. 78.

The Hills

 

Efter hele dagen i solen og i vandet havde min hud fået en gylden farve og jeg kunne ikke undgå at få undrende spørgsmål fra Alexander, da jeg dagen efter under aftensmaden sad derhjemme, mens jeg ikke kunne gemme et lykkeligt lille forelsket smil. Jeg stak lidt til maden og hvilede hagen i hånden og tænkte konstant de sidste 2 dage igennem sekund for sekund sammen med Justin. Dagene havde været perfekte og vi havde bare nydt at være sammen og bare fået snakket og fået grint enormt meget. Det havde næsten føltes som om, at han havde været ligesom alle andre mennesker på denne jord og at vi havde været på ferie på en øde ø et eller andet eksotisk sted og ikke bare et par timers sejlads væk fra Santa Monica Beach. Bestemt noget som jeg gerne ville igen! Det havde være fantastisk!

"Fik I læst?", hørte jeg Alexanders varme stemme og jeg så langsomt op på ham og registrerede faktisk ikke, hvad han spurgte om. Jeg rynkede kort og undrende på panden og mumlede: "Hmm?". Han sendte mig et varmt lille smil. "Loey og dig? Fik I læst meget de sidste par dage her?". Jeg forstod straks og vidste, at der var endnu en af mine løgnehistorie, som jeg skulle holde styr på og jeg nikkede hurtigt! "Ja! Ja...", svarede jeg alt for hurtigt, mens jeg rettede mig rankt op og tog hurtigt en mindre kartoffel i munden og tyggede på den uden at se på Alexander. Jeg kunne mærke ham langsomt stryge bagfladen af sin pegefinger over min bare arm og han fortsatte nysgerrigt: "Har I siddet ude i haven og læst? Du har fået sol...". Hans spørgsmål var oprigtigt undrende og jeg rettede mig igen rankt op i stolen og sank nærmest hele min kartoffel og kunne mærke den glide langsomt og anstrengt ned gennem min hals. Det sved... Jeg nikkede bare igen og prøvede at se koncentreret ned i min mad, da jeg ikke havde lyst til at snakke om min løgnehistorie og dermed hælde mere benzin på bålet, som på et tidspunkt ville springe. Og det ville være en kæmpe bombe, som ville springe!

Alexander blev ved med at se hen på mig og jeg kunne mærke hans øjne mod mit ansigt og jeg ventede et par sekunder med at se hen på ham. Mine øjne gled langsomt henover bordet og mødtes hans og han blinkede et lille og varmt blink, mens han så spørgende på mig. Jeg sank en smule og så igen ned i min tallerken og havde pludselig mistet min appetit og vidste, at jeg blev nødt til at krybe til korset og fortælle om Justin. Jeg vidste bare, at det hele ville blive for meget for mig, når jeg ville se deres dømmende blikke på mig og jeg frygtede stadigvæk samtalen med Sebastian... Sebastian... Pis! Jeg sank hurtigt ind i mine egne tanker og sad et par sekunder og kunne allerede mærke uroen sidde i hele kroppen, da jeg svagt kunne høre Alexander brumme ved siden af mig. Han spurgte mig om noget, som jeg ikke rigtig kunne høre, da mine tanker overdøvende hans stemme. Jeg rystede kort på hovedet og så hen på ham igen og så undskyldende på ham og han gentog spørgsmålet igen: "Er der noget, som du har brug for at snakke med os om? Fortælle os måske?". Hele mit ansigtsudtryk ændrede og både ham og Willow kunne tydeligt se det. Jeg så hurtigt hen på Willow, som sad på den anden side af bordet af mig og så derefter hurtigt tilbage på Alexander, mens jeg kunne høre min puls for mine ører. Jeg sank og lagde langsomt mit bestik fra mig med rystende hænder og tørrede mig om munden med servietten, enten for at trække tiden eller for at samle mine tanker. Men jeg gjorde det...

Jeg åbnede munden for at sige noget, men jeg kunne høre Willow sige roligt: "Vi har snakket om, om du måske skulle have... mødt en, Lilly?". Jeg så hurtigt hen på hende og rykkede straks uroligt på mig og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af min hænder, så jeg kom dem hurtigt under mine lår. "Fordi... Du har fået sådan lidt af en... øhm... Hvordan skal jeg sige det? Du er mindre hjemme og det plejer ikke at ligne dig og sove meget ude, som du har gjort de sidste måneders tid...". Willow stemme var varm og rolig og jeg kunne høre, at der var et lille håb i den. Jeg så langsomt hen på hende og hendes øjne var blide og smilende og jeg kunne ikke holde et lille suk tilbage og sende hende et lille skævt smil. Jeg så hurtigt hen på Alexander, som sad og så på mig uden at sige noget, men et lille smil spillede om hans læber. Så endelig... Endelig nikkede jeg og var nærmere sandheden, end jeg nogensinde havde været de sidste 2 måneder og det føltes godt! Så godt! Jeg åndede en smule lettet op og sank lidt sammen og nikkede så igen. Jeg så hen på Willow igen, som blinkede kort til mig med det ene øje og sendte mig et stort smil. "Jeg vidste det, Alexander!", sagde hun glad og klappede en enkelt gang i hænderne og lagde derefter en hånd over hans skuldre og de så kærligt på hinanden. "Nu skal du til at vænne dig til, at din søster nok snart flyver fra reden!". Hun grinede lykkeligt uden at tage øjnene fra ham, mens jeg kunne se hans ansigt forandre sig en smule, inden han så hen på mig. Jeg trak kort på skuldrene til ham og sendte ham et lille smil, som han prøvede at gengælde. Jeg kunne se på ham, at det var svært at give slip på mig, for jeg havde altid været under hans vinger og nu, var jeg kommet ud af skyggen og prøvede at stå på egne ben. Han skulle lige vænne sig til det og det ville han også. Han skulle bare have noget tid...

Han nikkede kort til mig og satte sig bedre til rette uden at tage øjnene fra mig. Han rømmede sig kort og hans blik blev en smule alvorligt, inden han spurgte: "Denne... dreng...". Han lavede en lille bevægelse med hånden og fortsatte anstrengt: "Hvad laver denne... dreng? Øhm... Hvad hedder han?" Hvor gammel er han?". Willow skubbede en enkelt gang til ham med et grin, inden hendes hånd varmt gled varmt og roligt over hans ryg flere gange. "Wow! Wow! Nu skal du ikke forhøre hende, Alexander", grinede hun ind mod hans kind og kyssede den kort og varmt bagefter. "Lilly skal nok komme til os, når hun føler for det". Alexander tog en dyb indånding og så hen på mig og sendte mig et lille smil, som jeg straks gengældte og han vidste, at Willow havde ret. Ligesom han havde brug for tid, lignede jeg ham og havde brug for det samme som ham. Tid... Tid til at fortælle om Justin... Justin Bieber...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...