Second best

1092620
  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2017
  • Opdateret: 15 mar. 2020
  • Status: Færdig
Lilly lever et ganske normalt og fredfyldt liv med sine brødre, Sebastian og Alexander i The Hills, CA. Det nye studie på UCLA er hårdt og veninderne er livets guldkorn for en pige på 21 år. Los Angeles emmer af liv, muligheder og ikke mindst kendte mennesker, hvoraf den ene er den verdenskendte Justin Bieber. Lillys første møde med Justin starter forkert, hvor han ikke værdiger Lilly et blik, men klart foretrækker Lillys gode og udadvendte veninde, Vanessa. Mens Lilly skal høre på den lykkelige Vanessa, vokser hendes egne følelser for verdensstjernen, hvor alt pludselig ændre sig for Justin pga. et billede af en ukendt pige på Vanessas telefon.

Historien indeholder stærke beskrevet seksuele scener samt hårde ord...

AA
aa

139. 140.

 

Dagen efter min ankomst var jeg nødt til at blive i sengen hele dagen pga. maveinfluenza. Det måtte være maden på flyveren... Jeg kastede op og kunne ikke holde noget i mig, uanset hvad jeg prøvede at spise eller drikke. Jeg havde feber og var utilpas og lå og sov det meste af dagen og var kun oppe for at gå på toilettet og for at kaste op. Jeg var helt udmattet sidst på eftermiddagen og min mor kom ind med en spand med vand i bunden, som jeg kunne kaste op i, i stedet for at skulle løbe på toilettet hver gang. Spanden blev brugt flittigt og når jeg skulle kaste op igen, var den rengjort og nyt vand i bunden. Min mor gjorde alt for, at jeg havde det godt.

Jeg slog langsomt øjnene op og blinkede anstrengt, mens jeg lavede en grimasse, da min mave sagde en underlig knurren. Puha... Min mave skreg efter mad, men jeg vidste også, at jeg ville kaste det hele op igen, hvis jeg spiste noget. Bare tanken om mad gav mig straks kvalme og jeg satte mig hurtigt op og greb ud efter spanden på natbordet og stak hovedet helt ned i den og min mave trak sig straks sammen, uden at der kom noget med op for at kaste op. Min mave blev ved med at trække sig sammen, indtil den endelig stoppede, efter hvad føltes som flere minutter og jeg spyttede derefter en enkelt gang ned i spanden. Jeg var fuldstændig tømt for mad og væske... Jeg lod mig falde ned i de bløde puder bag mig med armene ud til siderne, efter jeg havde sat spanden fra mig og sukkede, mens jeg rakte ud efter nogen flere kleenex for at tørre mig om munden. Jeg stønnede ud i det værelset, hvor kun en enkelt lampe var tændt henne på kommoden i hjørnet af rummet og jeg registrerede, at det var blevet mørkt. Jeg havde nærmest sovet hele dagen væk. Jeg rykkede kort på mig og fandt min telefon under puden og så, at klokken var over 22. Jeg havde et ubesvaret opkald fra både Sebastian og Alexander, mens der lå en SMS fra Willow og fra Loey, som jeg straks læste igennem og ikke orkede at svare på. Jeg måtte ringe til mine brødre i morgen. Jeg havde sidst snakket med dem i går og jeg var sikker på, at min mor havde kontaktet dem og informeret dem om, at jeg lå her i varme og solrige Miami med en omgang maveinfluenza. Sikke en ferie jeg fik ud af det. Mon jeg skulle udskyde min hjemrejse, så jeg kunne blive her et stykke tid endnu? Det over ejede jeg stærkt, så jeg ikke skulle hjem om allerede 4 dage. Jeg havde nærmest ikke fået snakket eller set min mor og Allan.

Jeg sad i flere minutter og bare stirrede ud i mørket, mens lyset fra min skærm oplyste mit ansigt, da jeg så ned på skærmen og frøs. Justins navn stod lige foran ansigtet på mig i indbakken. Alle vores beskeder lå deri og jeg skulle bare trykke på hans navn og læse dem alle sammen igennem. Noget som jeg havde undgået siden... bruddet... Den sidste besked var fra Coachella, hvor han havde skrevet værelsesnummer og navnet på hotellet. Det var den sidste kontakt, vi havde haft uden bruddet og siden da... intet... Jeg havde flere gange holdt en finger over hans navn for at slette hele vores SMS-korrespondance, men når jeg skulle til at trykke på “Slet”, havde jeg straks fortrudt det og slukket ned for skærmen. Det var et bevis på, at det som jeg nu kun havde i minderne, havde været noget ægte. At alt det som jeg stadigvæk følte, var ægte og havde været dybt og det havde været kærlighed! Det havde været nogen fantastiske måneder! Jeg kneb hårdt øjnene sammen og tårer gled hurtigt nedover mine kinder og jeg gjorde intet for at fjerne dem. Jeg var alt for svag til at prøve på at stoppe migselv til at tage mig sammen nu. Mit hjerte bristede på ny, som hvis bruddet var for 1 minut siden. Det bristede, som det gjorde hver dag og jeg lagde mig i fosterstilling og græd lydløst og alene i mørket, mens verden og hverdagen omkring mig gik videre for andre. Mens min verden aldrig havde stået mere stille...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...