The Lost Princess

Isabella Norterre bor som de fleste andre 18-årige, hjemme hos sine forældre. Alt er normalt, og ikke skyggen af et royalt gen findes i hende. Men da Nick Jonas, sangeren som betyder alverden for piger verden over, inviterer hende med til The Royal Variety show, begynder flere og flere knuder at blive bundet.
Og bliver de også løst?

6Likes
0Kommentarer
3448Visninger
AA

18. Prince creapy

 

Jeg vågnede op med et sæt da døren gik op og ind kom min far og mor. Jeg rømmede mig kort inden jeg lagde mig længere ned i sengen, mine forældre grinede dog bare hjertelig af mig. Nick var ikke vågnet og jeg var pinlig berørt over hændelsen i går. Det var så pinligt at jeg ikke turde se på Nick, det kunne jeg da ikke efter at have fuldstændig gjort mig selv til grin.

Min mor nærmede sig sengen og kiggede lidt misbilligt på tøjet der lå på gulvet. Hvad troede hun vi havde lavet?

”Bella?” hun skubbede lidt panisk Nicks tøj længere væk. Bange for hvad der var sket, men der var jo det der var ikke sket noget og det ønskede jeg der havde. Hvem ville ikke gerne være sammen med manden man kan lide, jeg vil gerne. Det kan jeg ligeså godt sige.

”Bella, jeg har set du er vågen” Nick rørte lidt på sig, men slappede hurtig af igen. Derimod satte min mor sig på kanten af sengen imens hun strøg mig over hovedet.

”Mor?” jeg skubbede mig op og dynen røg blidt ned. Jeg kunne tydelig se min mors holdning forvandle sig fra den stifte til en mere afslappede holdning.

”Der er mad” hun aede blidt min kind inden hun kiggede indtrængende på mig. ”Lavede dig og Nick noget i går” jeg prøvede at spille dum, men det virkede aldrig.

”Hvad mener du?” hun sukkede irritereret.

”Bella, lad være med at spille dum. Jeg kan se tøjet her!” hun hævede stemmen og Nick rørte endnu en gang på sig selv. Denne gang virkede det til at han var lidt mere ved bevidstheden. Nervøs for at åbne øjne, bare rolig hvis jeg ikke havde vågnet og opdagede i det, ville jeg heller ikke turde.

”Jeg…” hun lagde sin hånd mod mine knæ imens hun stirrede lidt irritereret på mig og efterfølgende Nick. ”Bella!” denne gang var hun vred det kunne jeg høre selvom jeg kun havde kendt hende i et par uger.

”Nej mor. Det har vi ikke!” jeg rejste mig frustreret op og lod den lange silkekjole glide ned af min krop. Jeg havde godt lagt mærke til Nicks blik da jeg havde fjernet min kjole, men jeg for beruset til at rigtig at huske hele hans ansigtsudtryk.

”godt” hun rejste sig op og kiggede på mig da jeg gik hen til skabet efter mit tøj. Det kan godt være jeg er prinsesse, men jeg kan godt selv klare mig selv, det fandt hofdamerne også ud af i går.

”Og hvad ville problemet være hvis vi havde gjort det?” jeg kom vist til at råbe det lidt for højt for Nick vågnede med et spjæt. Jeg kiggede ikke på ham, men jeg kunne fornemme at han kiggede omtumlet på jeg og min mor. Vi derimod stirrede arrigt på hinanden, en form for ny kommunikation fra vores sider af.

”Fordi jeg siger det!” jeg spærrede øjne op og stirrede en anelse forarget på hende. Inden det egentlig gik op for mig hvad hun sagde, og det hun sagde gav ingen mening for mig. For hvad var det hun havde sagt.

”Siger hvad?” jeg vidste jeg legede med ilden, men til mit forsvar var jeg i perioden før ens månedlig besøg af det røde hav.
Fantastisk beskrivelse, det ved jeg.
”Det gider jeg ikke høre på Bella. Tag tøjet på og kom ud og mød en” jeg lagde armene over kors.  ”Hvem?” hvæsset jeg, men hun ignoreret mig og vendte om på sine tåspidser inden hun forlod rummet. Enhver kunne tydelig se at hun var gamle danser, det var ikke noget enhver kunne.

”Bella, er du okay?” Nick gik hen til mig, og jeg kunne ikke lade være med at se hans trænede muskler. ”Nej. Hun er ikke fair!” Nick lagde sine nøgne arme omkring mig og jeg lagde tungt mit hoved mod hans bryst. Hans hjertebankende var næsten på niveau som mit normalt var når jeg var i nærheden af Nick.

”Hvorfor?” han vuggede mig blidt inden et dusin hofdamer kom stormende ind af døren. Nick og jeg trak os forvirrede fra hinanden inden Nick blev skubbede lidt væk fra jeg. Jeg nåede ikke tænke længere over det før jeg blev skubbede næsten uden at blive rørt hen til makeupbordet. Jeg blev digereret ned i sædet inden de begyndte endnu en gang at tildække mig med makeup.

Jeg kunne se Nick igennem spejlet og han så ligeså forvirrede ud som jeg selv gjorde. ”Hvad sker der?” jeg rystede lidt min krop så de slap hvad de havde i gang i. ”Har de ikke hørt det, prinsesse Vivaldi?” de kiggede nervøs på hinanden inden de fik et streng blik fra mig.

”Hørt hvad?” Nick havde fået sit tøj på og sat sig i stolen henne ved skabet. ”De har besøg deres højhed” de begyndte igen at hive og mase mig og min trætte krop.

”Besøg af hvem?” Nick prøvede at spørge men de ignorerered ham fuldstændig. 

”Svar ham, tak!” min stemme var iskold og jeg sendte Nick et lille smil i spejlet. Han så lidt skræmt ud inden jeg sank klumpen i halsen.
Var jeg virkelig blevet så vant til stilen at det bare lå helt naturlig til mig, naturlig at snakke ned til dem.

Det skræmte livet af mig.

 

 

Jeg trådte efter kun et kvarter ind i den store spisesal. Nick fulgte trop, men han nåede ikke synderlig langt før jeg stoppede op. Det var prinsen fra i går, og jeg havde ikke fulgt edikterne, måske var det derfor min mor var så arrig på mig.

Jeg sank klumpen i halsen igen inden Nick blidt skubbede mig længere hen til dem. Prins Edward kiggede afmålt på mig, og Adam og Victoria var væk som de slet ikke havde været her i morgens.

”Nick, må vi lige være alene?” Nick gav kort min talje et klem inden han gik ud af døren igen. Jeg måtte gøre alt for ikke at ligne et komplet idiot.

”Isabella, det her Edward. Prins af Monaco” prinsen rømmede sig kort. ”Deres majestæter, vi mødte hinanden i går. Men hun var ikke nær så smuk som i dag” jeg kunne selv se min far skulle gøre alt for alt holde den afmålte maske. Jeg skulle gøre alt for ikke at falde ned på gulvet af ren og skær chok.

”Prins Edward vil gerne snakke med dig Isabella” min far gik forbi prinsen og hen til mig og skubbede mig helt hen til prinsen. Jeg rystede, men prøvede at holde den under kontrol. Jeg var ikke tryg, og jeg var slet ikke parat til at være en del af det her. Jeg havde ikke brug for at snakke med en prins, jeg havde brug for Nick, enten som ven eller med mere.

”Okay, deres højhed” prinsen viste mig med hans hænder hvor vi skulle bevæge os hen. Jeg trak vejret uregelmæssigt imens vi gik ud af døren og hen mod et af de mange rum.

”Prinsesse, du skal ikke være bange for mig” jeg kiggede op på ham. Er alle virkelige højere ind mig, det næste er vel at Victoria vokser over hoved på mig også.

”Hvad vil du have mig til, du kender mig ikke og du kalder mig allerede smuk, prins?” jeg lød mere spydige ind jeg burde, men jeg kunne ikke holde det inde. Det irriteret mig grænseløst, om det var at han nød titlen eller om det bare var ham og hans arrogance vidste jeg ikke.

”Man må jo ikke lyve” han åbnede døren som hentydningen. Jeg rystede bare på hovedet inden jeg gik videre mod haven. Jeg følte mig ikke tilpas med at være alene med ham i et aflukkede rum.
Bare kald mig paranoid. 

”Hvad vil du snakke med mig om deres højhed?” jeg åbnede døren og mærkede igen den lidt kolde brise ramme min nøgne hud. Jeg gik dog videre ud og lod mit flotte kjole flagre i vinden, den var ikke på samme stadie som en balkjole, men jeg vidste også at den ikke var billig.

”Om os” han satte sig på bænken og klappede ved siden af ham. Jeg valgte dog at sætte mig på en af stolene og kigge hen mod ham.

”Hvilken os, deres højhed?” han rystede på hovedet. ”Kald mig Edward” jeg nikkede med sammenrullede læber. Nicks skygge kunne jeg godt se igennem glasdøren, hvilket fik mig automatisk til at smile lidt mere.

”Den kommende os” han trak vejret. Jeg prøvede at holde mine hænder i ro, ved at ligge dem over hinanden.

”Jeg…” han sendte mig et neutral smil

”Lad nu tiden vise vej min prinsesse” han lød rolig og afklaret, jeg derimod var ved at gå op i min gode skin. Jeg ville ikke lade tiden vise vej, jeg ville være min egen vejviser – altså så godt man nu kan.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...